Som nævnt er House of Love også snart albumaktuelle og et singleudspil er på gaden. Også her synes alt at være ved det gode gamle.

Indie-bandet The House of Love, der fik navn efter en roman af Anais Nin (Spy in the house of love), blev dannet i 1986 af…

“Will you still love me tomorrow” er en af Carole Kings og Gerry Goffins store, kendte sange. Den er på Rolling Stones liste over alle…

"Love Me Do is Paul’s song. He wrote it when he was a teenager. Let me think. I might have helped on the middle eight,…

Den sorte saxofonist Andrew Loves betydning for populærmusikken understreges af den begrundelse, der blev givet, da han og kollegaen, den hvide trompetisk Wayne Jackson, blev indlemmet i “Musicians Hall of Fame”. Der kunne man læse, at The Memphis Horns spillede på stort set alle indspilningerne fra den legendariske plademærke Stax Records. En bedrift, der sikrer en en varig plads i historiebøgerne.

Love, der døde forleden af Alzheimer, startede sin karriere som sessionmusiker i på plademærket Hi Records, På samme tid var Wayne Jackson ansat som studiemusiker på Stax, og de to mødtes efter arbejde for at spille sammen på de lokale natklubber. Og kammeratskabet mellem de to førte til at Love flyttede over til Stax, hvor de to kome til at spille for kunstnere som Sam & dave, Otis Redding og Isaac Hayes.

Efterhånden som samarbejdet udviklede sig, steg efterspørgslen efter dem – også fra andre plademærker – og de begyndte at markedsføre sig som “The Memphis Horns”. Og da Stax insisterede på, at de kun skulle arbejde for dem, tog de springet om blev freelance-studiemusikere. Det viste sig at være en klog beslutning, selv om det var risikabelt dengang. Som “The Memphis Horns” har Love og Jackson haft rigeligt at bestille siden dengang og figurerer på et hav af plader med kendte navne, fx Al Green, Aretha Frankling (fx på “Think”), Dusty Spingfield (“Son of a Preacher Man”), The Doobie Brothers, U2 (Rattle and Hum), Neil Diamond, Elvis Presley, Stephen Stills, Sting, Peter Gabriel, Jack White, Alicia Keys og så videre. Listen er lang og imponerende (se den efterfølgende kun delvise diskografi).

Et unikt samarbejde, en formidabel evne til at spille næsten, hvad som helst, og en umiskendelig tone gjorde de to herrer i The Memphis Horns til den måske meste efterspurgte blæsersektion overhovedet i populærmusikken.

Just for your love

Read more

Fotografiet ovenfor viser Amy Winehouse som meget ung i skoleuniform. Det er dengang, tatoveringerne, den outrerede udklædning og kemien endnu ikke havde fået overtaget. I…

“He drifts off into the memory of the way she looked in school / With her body oiled and shiny at the public swimming pool“….

Dagens sang er en af dem, man gladeligt får på hjernen: Bo Diddleys “Who do you love”, som er inspillet af et hav af kunstnere,…

Den måtte jo komme. Boksen med dokumentationen af shoegaze-genren. Og det er den så nu. Still a dream – a story of shoegaze hedder boksen. Problemet er blot, som en anmelder i Pitchfork.com er inden på, at det er en underlig genrebetegnelse, der nærmest forsvinder mellem fingrene på en, når man bruger den. For som genrebetegnelse siger shoegaze mere om musikernes attitude (generte, sky mennesker, der står og kigger ned på deres egne fødder i stedet for ud på publikum) end om musikken. Og så dog alligevel er der nogle træk, der samler alle disse navne.

Den eneste mangel bokssættet har, er at et af hovednavnene – My Bloody Valentine – brillerer ved sit musikalske fravær på CD’erne. Til gengæld er der rigeligt andet at gå i dybden med, hvis man ellers har tid, råd og lyst til shoegaze.

Read more

Det engelske band The House of Love, som jeg tidligere har omtalt i bloggen her (scroll ned), spiller koncert i London i September og fremfører…