Eric Burdon – 80

https://youtu.be/Bw7RTUEZMyg It’s my life, and I do what I want, sang Eric Burdon i 1965. Og efterlevede det motto siden hen. Han er vist nok…

Eric Burdon & the Animals

Hvad musikåret 2020 kommer til at byde på på plademarkedet, må tiden vise. Indtil videre har jeg ikke løftet øjenlåget ret meget. Men blandt genudgivelserne…

Eric Burdon

Ikke kun Alan Price er stadigvæk musikalsk aktiv. Det samme er forsangeren fra The Animals – Eric Burdon, der er pladeaktuel med Soul of a…

P. J. Proby og Chris Farlowe

Barry Miles’ McCartney-biografi er fuld af sjove oplysninger og anekdoter. For eksempel er det sjovt at se, hvor man kunstnere, Beatles kom i kontakt med…

50: December 1970

Lad os lige for en ordens skyld vende tilbage til 1970. Dengang var tiden omkring jul og nytår en god tid for pladeselskaberne. Det var…

Da Roden var helt ung

Længe før Rod Stewart kom med i Faces og siden gik solo med stor succes, trådte han sine sangersko i Steampacket. Her ses og høres…

50: Monterey Pop Festival

Det kan godt være, at Woodstock Festivalen med dens tre dage af fred, kærlighed og musik udgør alle festivalers moder. Men før – et par…

Beat-Club på YouTube

Det tyske musikprogram Beat-Club, som sendte på den tyske kanal 1 i årene 1965-1972, var – som læsere af denne blog vil vide – sammen…

Tina Turner fylder 70 i morgen

Tina Turner eller – som hendes borgerlige navn er – Anna Mae Bullock fylder halvfjerds år i morgen. Og det er lidt underligt, for i…

John D. Loudermilk

Den amerikanske sanger og sangskriver John D. Loudermilk (f. 1934) har sådan et navn, der bider sig fast. Loudermilk kom fra en både religiøs og…

The Animals i Tivoli Friheden

Gaffa bringer nyheden. Det gamle band The Animals spiller i Tivoliteateret til marts. Godt nok er det kun en delvis sandhed, for hverken Chas Chandler,…

John Mayall & the Blues Breakers

Mayall med Hendrix, Eric Burdon, Stevie Winwood...

På det lokale bibliotek sælger man ud af cd-samlingen. Cd’er uden covers, slidte og ramponerede og enkelte, der måske ikke har haft lånere nok, sælges for 10 kr./stk., 3 for 20 kr. Her faldt jeg over et album fra engelske John Mayall & The Blues Breakers fra 1995 med titlen “Spinning Coin”.
John Mayall var i fuld gang med sit musikalske projekt – the blues – da jeg gik med (stof)ble i halvtredserne, og han har været en del af mit musikalske landskab, siden jeg første gang hørte hans musik i tresserne. Da jeg gik på gymnasiet, havde vores musiklærer indkøbt forskellige albums med tidens musik for at komme de unge i møde og bane vejen for Bela Bartok, Penderecki og andre klassiske komponister, og blandt dem var der en Mayall-plade. Jeg tror, det var Empty Rooms fra 1970. Den lyttede vi meget til – specielt var der et nummer, som jeg ikke lige kan komme i tanke om – når vi ikke fordybede os i et obskurt Jimi Hendrix-live-album eller soundtracket fra Woodstock-festivalen.
Mayall er en af de musikere, man må have respekt for. Han har altid fulgt sin musikalske interesse for bluesen uden at skele (for meget) til kommerciel succes. Igennem årene har hans Bluesbreakers fungeret som rugekasse for mange af de musikere, der siden de tidlige tressere har sat deres præg på den ofte rythm-and-blues-inspirerede engelske rockmusik. Folk som fx Eric Clapton, Jack Bruce, Peter Green, John McVie, Mick Fleetwood, Mick Taylor, Don Harris, Harvey Mandel, Larry Taylor, Aynsley Dunbar, Jon Hiseman, Dick Heckstall-Smith, Andy Fraser, Walter Trout, Coco Montoya, Johnny Almond og Jon Mark har stået i lære i Mayalls bluesskole. Siden midten af tresserne har han udgivet mindst et album om året, så der er noget at gå i gang med. Dertil kommer et hav af bootlegs.

Her er en nyere optagelse med John og Bluesbreakers med en vis Slowhand på ydmyg guitar:

Read more