Det slog mig lige, medens jeg sad og var optaget af noget andet, at bloggen – Capac – i dag fylder 15 år. Selv om…
Tag: capac
Capac – 14 år
Ja, så gik der lige fjorten år med at blogge under navnet Capac. Jeg tjekker ikke længere, hvor mange besøgende, bloggen har (men det er…
12 år med Capac
Ja, så kommer vi ikke uden om det. I dag er det tolv år siden bloggen begyndte i det små som en smartlog. Næste år…
Capac fylder 10 år
Som tiden den dog går. I dag fylder bloggen her 10 år. Og når jeg bladrer tilbage kan jeg se, at den stadigvæk fremstår som…
Capac fylder 9 år!
Klokken er lort om natten – og det går lige pludselig op for mig, at capac – altså bloggen her – fylder ni år. Med…
Bloggen fylder 8 år
Ja, i dag den 13. marts er det otte år siden, bloggen fik en snublende start som smartlogblog. Og den 13. august 2006 afløstes smartloggen…
CAPAC fylder 7 år i dag
Beatles siger det mest nødvendige i sangen ovenfor. En Beatles-sang, jeg altid har holdt meget af. Her er de i deres mest gale, vilde,…
5 år i blogland – capac
I dag er det nøjagtig 5 år siden, webloggen ved navn CAPAC søsattes ved en tilfældighed. Som så meget andet i denne blogskrivers liv. Tilfældigheden…
Det’ forår
Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk, jomfruer sig alt på volden sole. Luften er så smuk, deres længselssuk kendes let på deres silkekjole. Nu…
Juleindkøb
Nej, jeg nåede heller ikke i år at få indkøbt gaver etc. inden den første December. Men jeg har også indset for længst, at det…
Dagens opløftende sang
The Beatles: Two of Us
Two of us riding nowhere
Spending someone’s
Hard earned pay
You and me Sunday driving
Not arriving
On our way back home
We’re on our way home
We’re on our way home
We’re going homeTwo of us sending postcards
Writing letters
On my wall
You and me burning matches
Lifting latches
On our way back home
We’re on our way home
We’re on our way home
We’re going homeYou and I have memories
Longer than the road that stretches out aheadTwo of us wearing raincoats
Standing solo
In the sun
You and me chasing paper
Getting nowhere
On our way back home
We’re on our way home
We’re on our way home
We’re going homeYou and I have memories
Longer than the road that stretches out aheadTwo of us wearing raincoats
Standing solo
In the sun
You and me chasing paper
Getting nowhere
On our way back home
We’re on our way home
We’re on our way home
We’re going homeWe’re going home
Better believe it
En linje som “You and I have memories / Longer than the road that stretches out ahead” er jo selvskrevet til denne blog!
Syng bare med – her er et par videoer: Read more
Rocking girls… Fanny
Stikordene var rocking og girl, og associationen: Fanny. Et af de meget få rockbands, måske det eneste, i tresserne og de tidlige halvfjerdsere, som udelukkende bestod af kvinder. De kvindegrupper, der dominerede dengang var vokalgrupper.
Gruppen blev dannet i slutningen af tresserne af June Millington (guitar og sang), Jean Millington (bas, sang), Nickey Barclay (keyboards, sang) og Alice de Buhr (trommer og sang). Dengang gjorde man meget ud af, at det var et pigeband, og måske stod dette fokus lidt i vejen for deres musik . Jeg kan huske, at Jørgen de Mylius var flink til at spille deres albums, når de udkom. Det var solid, velspillet rock med gode melodier og meningsfulde tekster. Det lykkedes dem at komme på hitlisten to gange. I 1971 med sangen Charity Ball, og i 1975 med Butter Boy. Seks albums blev det til: Fanny (1970), Charity Ball (71), Fanny Hill (72), Fanny Live (72), Mother’s Pride (73, produceret af legenden Todd Rundgren) og Rock and Roll Survivors (74). I 2002 udsendte nostalgiforlaget Rhino Records en retrospektiv boks med fire cd’er: First Time In A Long Time. Mere om deres pioner-historie kan man læse her. Gruppen blev gendannet for en kort bemærkning i 2007.
Det har desværre ikke været muligt at finde videoer med bandet live. Men her er et par med deres musik: Read more
Efb – Viborg: 5-0
Selv om jeg ikke læser Ekstra-Bladets sportssider hver dag (eller nogen anden avis’ sportsider for den sags skyld), så følger jeg dog slagets gang for…
Legetøjsbiler: Matchbox
I New York Times læser jeg en nekrolog. Jack Odell er død i en alder af 87 år. Jack var designeren af Matchbox legetøjsbilerne. I min barndom havde jeg nogle få af disse biler. Blandt andet en sølvgrå Mercedes sportsvogn – lidt à la ovenstående. Man kunne åbne dørene ind til de fine sæder og rattet, som kunne drejes, så hjulene bevægede sig, bagklappen ind til baggagerummet, hvor der lå et reservehjul – og forklappen ned til motoren, der var en nøje kopi af den rigtige motor. Matchbox-bilerne var kvalitetslegetøj, lavet af metal og rigtige gummihjul. De var sirligt malet med gengivelse af alle orginalens detaljer.
Men man vokser fra sit legetøj, og en dag, da jeg ikke havde andet at bestille ødelagde jeg bilen med min fars hammer. I bagklogskabens lys skulle jeg ikke have gjort det. Det kunne have været sjovt at have den i dag. For slet ikke at tale om dens antikvariske pris!
I følge nekrologen var det Odells datter, der fik Jack til at lave legetøj. Hun havde fået den idé at tage en edderkop med i skole – anbragt i en tændstikæske. For at få hende på andre tanker, lavede Odell en lille affalttromle til hende. Og det blev starten på Matchbox Toys, der siden producerede millioner af små biler og lign.
Carl Perkins “Matchbox”: Read more
Papirfly
Liselotte satte gang i nostalgimotoren med et link til “verdens bedste papirfly”. I min barndom har jeg lavet et hav af papirfly. En overgang byggede jeg også svævemodelfly med balsatræ, papir, lak og lim. Men da jeg boede i en baggård var der grænser for den fornøjelse.
Jeg var dybt fascineret af papirflyene, når de svævede gennem de små rum i lejligheden – eller bedre endnu ud fra stue- eller køkkenvinduet. Det var en kunst at få dem foldet så præcist som muligt af en stykke papir, der hverken var for tungt eller for let. De havde som regel en kort levetid. Fløj de godt, endte det som regel med, at de fik snuden trykket ind, og dermed mistede de noget af deres flyveevne.
På www.ask-alex.dk kan man se tegninger af to af de mest almindelige modeller (ovenfor og nedenfor dette afsnit).
Og på denne side kan man se en lille film om, hvordan man laver “verdens bedste film”. En model, jeg også kendte i barndommen.
Men der var også en model, der bestod af to stykker papir. Et kvadratisk stykke, der foldet på den rigtige måde til en dobbeltlagstrekant udgjorde vinger og snude – og som kunne fastholde halestykket, der bestod af et smalt, rektangulært papirstykke. Sidstnævnte fik den ene ende foldet til en spids, der passede ind i forstykkets snude. Fordelen ved denne model var, at den havde en mere holdbar snude og kunne bruges igen og igen. Jeg har desværre ikke kunne finde et billede af den model. Mon den er gået i glemmebogen?
Grateful Dead på film
Det måtte jo ske: At det legendariske tresserband The Grateful Dead blev genstand for en biograffilm. Gaffa-magasinet fortæller, at Michael Garais vil filmatisere Dead-roadien Steve Parishs biografi “Home Before Daylight”, der fortæller den lange historie om bandets levned i årene 1965-1995.
En af de ting, capac er gået glip af i dette liv, er den koncert, som Grateful Dead gav i Studenternes Hus i århus i 1972. En koncert, der gik frasagn om i capacs første studieår på universitetet i århus. Derfor var det med store forventninger, at capac en del år senere fik billet til en annonceret koncert med Jerry Garcia Band (et af de mange fritidsprojekter, der var omkring Grateful Dead). Men koncerten blev aldrig til noget, og få år efter døde Jerry Garcia og dermed blev der i realiteten sat punktum for fortællingen om de Taknemmelige Døde. Sådan kan det gå.
Og her er en optagelse fra Grateful Deads besøg i København i 1972. Det er Edmondt Jensen, der står for produktionen – og Jerry og kompani giver en af capacs Dead-favoritter: One More Saturday Night: Read more
Capac unplugged
En uge med meget vand. For neden og oven fra. Ingen musik. Ingen radio. Ingen computer. Intet net. Dog – et mikroskopisk tv til familien,…
Overføringsbilleder
Vi kaldte dem afføringsbilleder, siger hun så. Lise Nørgaard, 90-års-fødselsdagsbarnet, i en tv-udsendelse, genudsendt i anledning af arbejdsnedlæggelsen på DR. Overføringsbilleder. Pludselig er jeg tilbage…
Dean Martin – mere musik fra skammekrogen
Gårsdagens (impuls)køb var cd’en The Essential Dean Martin, der kostede det formidable beløb af 25 kroner. Jeg har altid haft en svaghed for denne italo-amerikanske…
Doc Pomus & Mort Shuman
Jeg har tidligere skrevet om den fine, nu afdøde, amerikanske sangskriver Doc Pomus. I den forbindelse glemte jeg vist at nævne, at Pomus arbejde tæt sammen med en anden ferm sangskriver, Mort Shuman (ved nærmere eftersyn: Nej, det gjorde jeg ikke…). Shuman, der døde alt for tidlig i en alder af kun 54 år i 1991, blev især kendt for netop sit samarbejde omkring en række pop- og rockhits, fx Elvis Presleys Viva Las Vegas.
Samarbejdet med Pomus, der efter The British Invasion også førte dem til England, hvor de skrev numre til de nye navne, endte i 1965. Herefter slog Shuman sig ned i Frankrig, hvor han leverede sange til Frankrigs Elvis Presley, Johnny Hallyday, og begyndte sin egen solokarriere. Ud over en række fine albums, der i dag er samlerobjekter for feinschmeckere, gjorde han sig bemærket ved at oversætte den legendariske belgiske sanger og sangskrivers Jacques Brels sange til amerikansk. Og han var ophavsmand til den succesfulde Broadway-opsætning Jacques Brel is Alive and Well and Living in Paris.
I år er der udkommet en cd med sange fra Doc Pomus & Mort Shumans fælles samarbejde: The Pomus & Shuman Story: Double Trouble 1956-1967. På pladen giver en lang række af datidens kunstnere deres versioner af partnerskabets iørefaldende sange:
1. (Wake Up) Miss Rip Van Winkle – TIBBS BROTHERS
2. Lonely Avenue – RAY CHARLES
3. I Ain’t Sharin’ Sharon – BOBBY DARIN
4. Hushabye – MYSTICS
5. It’s Been Nice – MARTY WILDE
6. (Marie’s The Name) His Latest Flame – DEL SHANNON
7. Angel Face – JIMMY DARREN
8. Turn Me Loose – FABIAN
9. A Teenager In Love – DION AND THE BELMONTS
10. Hey Memphis – LAVERN BAKER
11. Save The Last Dance For Me – DRIFTERS
12. Go Jimmy Go – JIMMY CLANTON
13. Too Good – LITTLE TONY AND HIS BROTHERS
14. Seven Sins – BARRETT STRONG
15. So Close To Heaven – RAL DONNER
16. First Taste Of Love – BEN E. KING
17. Can’t Get Used To Losing You – ANDY WILLIAMS
18. All You Gotta Do Is Touch Me – BOBBY VEE
19. A King For Tonight – BARRY DARVELL
20. Suspicion – TERRY STAFFORD
21. Seven Day Weekend – GARY U.S. BONDS
22. Spanish Lace – GENE McDANIELS
23. Double Trouble – ELVIS PRESLEY
24. I’m Gonna Cry ‘Til My Tears Run Dry – IRMA THOMAS
25. Stop – HOWARD TATE
26. Say Those Magic Words – McCOYS
Videosmagsprøver: Read more
Drengestreger II
Drenge søger spænding og udfordring i deres lege. Nogle mere end andre. Og et højdepunkt var dengang Charlie – en lidt større rod end os…
Capac fylder 1 år i dag!
Jeg havde nær glemt det. Sådan kan det gå, når man har nogle år på bagen. Men ikke desto mindre: capac-bloggen fylder i dag 1…