Engang kaldte man stilen swamp rock, sumprock. Nu vil man nok tale om en særlig afart af americana. Men i hvert fald var Tony Joe…
Search Results for: tony joe white
Sumprockens far er tilbage: Tony Joe White
Hyperproduktiv har han aldrig været, og altid tro mod sin særlige drevne udgave af swamp rock – og altid snublende nær det musikalske udspring i…
Tony Joe White på verdenscafeen
Mellem år og dag er jeg vendt tilbage til den nu 70-årige Tony Joe White. White hævdes at have opfundet sumprocken (swamp rock), den der…
Tony Joe White: Holed up
For ikke så længe siden mistede vi mesteren af tilbagelænet rock J. J. Cale. Men vi har da stadigvæk swamprockeren Tony Joe White, der i…
Dybe snit fra sumpræven Tony Joe White
Jeg har tidligere omtalt sumprockens konge Tony Joe White og gør der gerne igen, for han er en ener. White har udsendt sit 21. album…
1969: Tony Joe White – Pork Salad Annie
Sump-rock eller Swamp-rock er en genre, der trækker på musikalske rødder som Zydeco, Cajun og blues. Og genren er uløseligt forbundet til den amerikanske singer-songwriter…
Capac anbefaler: Jan Olsen – Fairground
Der er noget helt igennem sympatisk over Jan Olsens første plade i eget navn, “Fairground”. Her er ikke noget forsøg på at være hip med…
En saxofon blev tavs – Andrew Love fra The Memphis Horns er død, 70 år
Den sorte saxofonist Andrew Loves betydning for populærmusikken understreges af den begrundelse, der blev givet, da han og kollegaen, den hvide trompetisk Wayne Jackson, blev indlemmet i “Musicians Hall of Fame”. Der kunne man læse, at The Memphis Horns spillede på stort set alle indspilningerne fra den legendariske plademærke Stax Records. En bedrift, der sikrer en en varig plads i historiebøgerne.
Love, der døde forleden af Alzheimer, startede sin karriere som sessionmusiker i på plademærket Hi Records, På samme tid var Wayne Jackson ansat som studiemusiker på Stax, og de to mødtes efter arbejde for at spille sammen på de lokale natklubber. Og kammeratskabet mellem de to førte til at Love flyttede over til Stax, hvor de to kome til at spille for kunstnere som Sam & dave, Otis Redding og Isaac Hayes.
Efterhånden som samarbejdet udviklede sig, steg efterspørgslen efter dem – også fra andre plademærker – og de begyndte at markedsføre sig som “The Memphis Horns”. Og da Stax insisterede på, at de kun skulle arbejde for dem, tog de springet om blev freelance-studiemusikere. Det viste sig at være en klog beslutning, selv om det var risikabelt dengang. Som “The Memphis Horns” har Love og Jackson haft rigeligt at bestille siden dengang og figurerer på et hav af plader med kendte navne, fx Al Green, Aretha Frankling (fx på “Think”), Dusty Spingfield (“Son of a Preacher Man”), The Doobie Brothers, U2 (Rattle and Hum), Neil Diamond, Elvis Presley, Stephen Stills, Sting, Peter Gabriel, Jack White, Alicia Keys og så videre. Listen er lang og imponerende (se den efterfølgende kun delvise diskografi).
Et unikt samarbejde, en formidabel evne til at spille næsten, hvad som helst, og en umiskendelig tone gjorde de to herrer i The Memphis Horns til den måske meste efterspurgte blæsersektion overhovedet i populærmusikken.
Billy Swan – “I Can Help” – 1975
Billy Swan – I Can Help Pludselig kom den sejlende ind øret igen. Billy Swans svært forglemmelige hit fra 1975, I Can Help. Sangen er…
De 500 største sange fra punken og frem
Pitchfork Media har lavet en liste over – og en tilhørende bog om – de 500 største sange fra punken og til i dag. Her er noget at diskutere og fundere over…
1977 – 1979
David Bowie – Heroes
Iggy Pop – The Passenger
Lou Reed – Street Hassle
Kraftwerk – Trans-Europe Express
Brian Eno – 1/1
The Ramones – Rockaway Beach
Talking Heads – Psycho Killer
Television – Marquee Moon
Patti Smith – Rock n Roll Nigger
The Sex Pistols – God Save the Queen
The Clash – (White Man) In Hammersmith Palais
Buzzcocks – Ever Fallen in Love?
Vic Godard and the Subway Sect – Parallel Lines
X-Ray Spex – Oh Bondage! Up Yours!
The Adverts – One Chord Wonders
Wire – Ex-Lion Tamer
Donna Summer – I Feel Love
Giorgo Moroder – The Chase
Chic – Good Times
Thelma Houston – Don’t Leave Me This Way
Gloria Gaynor – I Will Survive
Michael Jackson – Don’t Stop ‘Til You Get Enough
Parliament – Flash Light
Marvin Gaye – Got To Give It Up
Public Image Ltd. – Public Image
Gang of Four – Damaged Goods
Magazine – Shot by Both Sides
The Cramps – Human Fly
The Misfits – Night of the Living Dead
Wire – Outdoor Miner
Joy Division – Disorder
Althea and Donna – Uptown Top Ranking
Lee Perry – Roast Fish and Cornbread
The Congos – Fisherman
Willie Williams – Armagideon Time
This Heat – 24 Track Loop
The Slits – Typical Girls
The Pop Group – She Is Beyond Good and Evil
The Clash – The Guns of Brixton
James Chance and the Contortions – Contort Yourself
Suicide – Dream Baby Dream
Cabaret Voltaire – Nag Nag Nag
Throbbing Gristle – Hot on the Heels of Love
Devo – Mongoloid
Candido – Jingo
Dinosaur – Kiss Me Again
Machine – There but for the Grace of God Go I
Kate Bush – Wuthering Heights
Goblin – Suspiria
Blue Oyster Cult – (Don’t Fear) The Reaper
AC/DC – Highway to Hell
Van Halen – Runnin’ with the Devil
Fleetwood Mac – The Chain
Steely Dan – Deacon Blues
Electric Light Orchestra – Mr. Blue Sky
The Only Ones – Another Girl, Another Planet
The Undertones – Teenage Kicks
Plastic Bertrand – Ca plane pour moi
The Records – Starry Eyes
Cheap Trick – Surrender
The Cars – Just What I Needed
Elvis Costello and the Attractions – Radio Radio
The Cure – Boys Don’t Cry
XTC – Making Plans for Nigel
Blondie – Atomic
Talking Heads – Memories Can’t Wait
Cover-nostalgi: Sgt. Pepper’s lonely Hearts Club Band
Man kommer jo heller ikke uden om The Beatles’ hovedværk, når talen falder på særlige albumcovers. Den berømt forside med alle figurerne, som man skulle…