Forbyd sex!

Inspireret af et indlæg hos Lars om endnu et korstog mod “købesex”, altså prostitution, så får jeg en uimodståelig lyst (undskyld, det var en smutter…)…

Apropos bryster…

Hør og download Troels Bobergs’ slentrende rapsang om Netto-pigen. Ja, det er ikke nemt med de der attributter… Bryster

Sammenfaldende oplysninger

I går var det verdens AIDS-dag. Samme dag læste jeg, at der i december blev købt 13-15% flere kondomer, potens- og fortrydelsespiller. På grund af…

Sort sex til voksne, hvide kvinder

Frisindet har, som tidligere nævnt i denne blog, trange kår i disse tider. Puritanismen og den slet skjulte forargelse stikker sit grimme hoved frem, hvor…

Jeg – en kvinde (1965)

Da sexbølgen ramte Danmark i de tidlige tressere var der – om man så kan sige i denne forbindelse – en vis uskyldighed over det…

Retten til selv-undertrykkelse?

Her til morgen har capac i ensomhed siddet og læst Berlingske Tidende. Blandt andet Kathrine Lillørs forsvar for “ligestillingen”. Kvinders ligestilling. Det ser sløjt ud her til lands og i andre lande. Og det handler om mere end kvinders ret til direktions- og bestyrelseslokaler i virksomhederne. Det handler fx også om kvinders ret til at smide tøjet, hvis de vil det. På stranden i august har Lilleør oplevet en muslimsk kvinde, iført lang kjole og tørklæde, gå i vandet sammen med jævnaldrende badebukseklædte drenge. Det må hun godt, for i Danmark er religion og påklædning en privatsag. Men – det er udtryk for undertrykkelse.
I sin argumentation inddrager Lilleør den internationalt kendte islam-kritiker Ayaan Hirsi Ali, der ser en direkte sammenhæng mellem de islamiske regimers undertrykkelse af kvinderne og samme regimers indædte had til Vesten og vestlig kultur. Og hvad deraf følger.. Kvindeundertrykkelse som forudsætning for islams politiske magt.
Lilleør retter skytset mod vores demokrati. Vores lovgivning sikrer den enkeltes ret til at dyrke sin religion og til at gå klædt, som han og hun vil. Det er en privatsag. Men, ved fx at legitimere en islamisk kvindes påklædning, legitimerer vores demokrati et anslag mod demokratiet.. Lilleør fortsætter: “Ingen skal fortælle mig, at en lille piges inderste ønske er at bade fuldt påklædt. Det er kvindeundertrykkende og ingen frivillig sag. Det er med andre ord et ligestillingsanliggende. Som der ikke direkte kan eller skal lovgives mod. Man kan ikke lovgive mod en hel kultur. Men man kan fremme den lille piges muligheder på et hav af måder.” Og følger op med en opfordring til ligestillingsministeren om at være sin opgave voksen.
Lilleørs velargumenterede indlæg rejser en lang række spørgsmål. For eksempel: er der grænser for “ligestillingen” i et demokrati? Går der fx en grænse ved privatlivets fred? Ligestillingsdebatten har af mange gode grunde – fx historiske – især været knyttet til forholdet mellem mænd og kvinder, og ikke mindst i forhold til uddannelse, arbejde og arbejdsmarkedet. Men kan vi som “rigtige” demokrater stoppe der? Og kan vi stoppe ved døren til privatlivet, hvis dette private liv fx indebærer undertrykkelse og ikke-demokratisk sindelag? Og hvad med ligestillingen i øvrigt, fx mellem arbejdsgivere og lønmodtagere? Og hvad med ligestillingen mellem unge og ældre? Mellem såkaldt etniske danskere og såkaldte “danskere med indvandrerbaggrund”? Hvor går grænserne for lige-stilling, hvis vi hylder det gamle borgerlige frihedsideal: lighed?
Et andet spørgsmål: har en demokratisk samfundsborger ret til at lade sig undertrykke? Vi kender jo eksempler på islamiske kvinder, der insisterer på deres ret til at bære tørklæde etc. (som kan forstås som en selv-undertrykkelse i Lilleørs optik). Vi griber heller ikke ind, hvis danskerne i deres privatsfære lader sig lænke, piske og seksuelt ydmyge – bare det er af egen fri vilje?!
Tænker vi på Sigmund Freud, psykoanalysens store tænker, så ville han nok sige, at kultur som sådan er en form for undertrykkelse. Nemlig af vores driftsliv. En undertrykkelse, der vel at mærke ikke kun er negativ, for den indbærer ikke kun sindslidelser af forskellig slags, men fremmer fx de kulturelle frembringelser, store som små. Hvis Freud havde ret – så kan man forstå et eventuelt forbud mod islamisk klædedragt (= kvindeundertrykkelse) som erstatning af en form for undertrykkelse med en anden. Ikke? Kan vi så i det hele taget slippe for undertrykkelse? Kan vi slippe for kultur?
Lad os blot stoppe her med disse spørgsmål – og så tage en kop kaffe til.

Opdatering: En lille video om vestlig vs. islamisk kultur: Read more

Palæopoesi – om flerkoneri og fortidssex

Bedst som den hjemlige debat om flerkoneri har lagt sig, så dukker der interessante palæontologiske nyheder op, som sætter diskussionen i artshistorisk perspektiv. Det er…

Kys hinanden!

Af alle steder i verden er det i Rom, man har arresteret to mænd, fordi de tillod sig at kysse hinanden i fuld offentlighed. Derfor…

Voldtægt!

For nogen tid siden (i.e. 13.7.07) diskuterede jeg mediernes rolle i en voldtægtssag fra Vordingborg. I følge de oplysninger, der var kommet frem, var en kvinde angiveligt blevet voldtaget i en kassevogn af flere mænd. Diskussionen drejede sig blandt andet om, hvorvidt medierne – navnlig nyhedsbureauet Ritzau – dækkede over eller slørede gerningsmændenes identitet. Og hvad grunden evt. kunne være. Siden kom endnu en sag til, hvor en anden kvinde angiveligt skulle have været udsat for voldtægt i en varevogn i Meløse nord for Skævinge.

Det viser sig nu, at sidsteomtalte forbrydelse er det pure opspind. Politiet vil ikke rykke ud med kvindens forklaring på sin løgnehistorie. Af DRs teksttv fremgår det, at sagen fra Vordingborg stadigvæk udforskes. Og denne sag omtales som værende “lignende”, hvori man godt kan lægge den fortolkning, at politiet ikke udelukker, at der også her kan være tale om en opdigtet historie.
Hvad der ikke fremgår af ovenstående beskrivelse er, at gerningsmændene angiveligt skulle være “mørke”, tale “gebrokkent engelsk” eller være af “udenlandsk herkomst”…
Voldtægt er en alvorlig forbrydelse. En modbydelig krænkelse af et andet menneske. Og bør selvfølgelig straffes derefter. Men – en lige så stor forbrydelse er det at anklage et andet menneske for at have begået voldtægt, når det ikke er tilfældet. At blive anklaget for en sædelighedsforbrydelse – voldtægt osv. – kan ødelægge den anklagedes liv. Også når det er det pure opspind.
Bedre bliver det ikke af, at mistænkeliggørelsen rettes mod de fremmede (indvandrere, flygtninge osv.). Der bæres ved til xenofobiens store bål, der i forvejen har de bedste kår i det danske samfund.
Hvad der foregår i hovedet på de piger og kvinder, der opdigter en voldtægt, kan man gisne om. Måske er det for at skjule et sidespring. Hvem ved? Under alle omstændigheder er det en dumhed af format at opdigte en voldtægt og – måske – udsætte tilfældige mennesker for en sådan anklage.
Der har været temmelig mange opdigtede voldtægtssager gennem de senere år. Og det kan godt undre en. Politiets tavheds med hensyn til kvindens bevæggrunde for løgnehistorien er dybt problematisk. Det må være i offentlighedens interesse at undersøge, hvorfor den slags historier kan fabrikeres i et samfund, der bryster sig af at være seksuelt frisindet. Opdigtede voldtægtssager indikerer måske, at det højt besungne, danske, seksuelle frisind ikke stikker så dybt, som vi gerne vil tro. Lige under overfladen ligger den “gode”, gamle seksuelle dobbeltmoral og lurer… Read more

Klostersex med nonner – poesi

Den spanske modernist og Nobel-pristager Juan Ramòn Jiménez blev født i Andalusien i 1881 og døde i 1958. Han betragtes som en af grundlæggerne af…

Dagens dom

Så faldt den omsider. Dommen i sagen om “Pikken Fra Herning” (med digteren Peter Laugesens malende betegnelse). Læs her, hvad jeg tidligere har skrevet. PS….

I can’t get no Satisfaction

Stones, Hyde Park 69 med gæster

Måske ikke uden en vis forbindelse til det foregående indlæg om seksuelt frisind på Cuba, så er dagens nostalgiske indslag fra de gode gamle dage The Rolling Stones med Satisfaction.

I can’t get no satisfaction,
I can’t get no girl reaction.
‘Cause I try and I try and I try and I try.
I can’t get no, I can’t get no.

When I’m ridin’ round the world
and I’m doin’ this and I’m signing that
and I’m tryin’ to make some girl
who tells me baby better come back later next week
’cause you see I’m on losing streak.
I can’t get no, oh no no no.
Hey hey hey, that’s what I say.

I can’t get no, I can’t get no,
I can’t get no satisfaction,
no satisfaction, no satisfaction, no satisfaction.

Read more

Cubansk seksuelt frisind

I udsalgskasserne rundt omkring kan man være heldig at finde ovenstående video for en ti-tyve kroner. Julian Schnabels latinamerikanske film Antes que anochezca (Before Night…

Homotubbies

Er det BBC-producerede børneprogram Teletubbies den rene homoseksuelle propaganda? Berlingske Tidende bringer nyheden om, at den polske Børneombudsmand Ewa Sowinska er af den mening. Dermed…

Hergé som dameven

Det seksuelle interesserer. I enhver forstand af ordet. For nylig fyldte Tintins “far” Hergé 100 år – hvis man da kan fylde år efter sin…

Seksuallivets regulering

Capac kommer til at tænke på den gamle politiker, der sidestillede jernbane- og seksualdriften med hensyn til ustyrlighed – i ordets rette betydning. Det er…