Astrid Lindgreen – 100 år

I denne uge ville den svenske forfatter Astrid Lindgreen være fyldt 100 år. Det markeres behørigt i hjemlandet og her til lands, hvor blandt andet…

Fantasy Novel Title Generator

Ja, hvorfor ikke? Hvorfor bryde sin hjerne med at finde på en titel på sin næste fantasy-roman, når man kan få en generator til det….

Semikolon

“Her er en lektion i creative writing. Førte regel: Brug ikke semikolon. De er transvestitiske hermafroditer, der ikke repræsenterer noget som helst. De viser du,…

Per Højholt – “Hans Henrik Mattesen”

I går udsendtes afdøde Per Højholt længe ventede roman “Hans Henrik Mattesen” om en mand i det sønderjyske med indbyggede forfatterdrømme. Højholt nåede ikke at…

Derfor skriver jeg…

“Man skriver som Hamsun for at få tiden til at gå. Eller fordi man har arvet en skrivemaskine, fordi man kan lide piger, fordi man…

Odysseus på svensk

Da capac gik på gymnasiet for mange år siden, var Odysseen om ikke ligefrem obligatorisk læsning, så dog en referenceramme, man ikke kom uden om,…

Jørgen Leth – erotik og tekstlæsning

Bloglands Pave-wannabe Lars gør i dag opmærksom på et lille interessant interview med den skandaleramte forfatter, filminstruktør, digter m.m. Jørgen Leth. Interviewet er interessant, fordi…

Peter Pedal udsat for censur

Kan du huske historien om Peter Pedal, hvor han befinder sig i en rumkapsel med bananer, boller og andre favoritspiser? Peter Pedal hører til min…

Gårsdagens antikvariske: Susan Lenox

David Graham Phillips: Susan Lenox. Gyldendalske Boghandel. 1933. 3. oplag. Oversat fra amerikansk “Susan Lennox, her Fall and Rise” af O. C. Molbech. Fineste stand….

Germaine Greer på banen igen


Overskriften “Germaine Greer er meget utilfreds med ‘Hippie hippie shake” fangede straks min opmærksomhed. Hvad havde hun nu imod det gamle rock’n roll-hit!? Men det var selvfølgelig ikke den sang, det drejede sig om. Men en film. Herom i det følgende.
Germaine Greer, skal jeg måske lige forklarer over for læsere, hvis erindring ikke går tilbage til halvfjerdserne og tresserne, var en af de fremtrædende feminister, der dengang var med til at kritisere den mandsdominerede samfund og dermed satte skub i den udvikling, hvis foreløbige resultat, vi nu lever i – på godt og ondt. Hun skrev bogen “Den kvindelige eunuk” (1970), der udkom herhjemme på forlaget Rhodos’ toneangivende politiske serie Bibliotek Rhodos med iøjnespringende lilla omslag. Heri hudflettede hun en række mandlige forfatteres – blandt andet Henry Millers – syn på kvinder.
Greer er født i Australien i 1939 og har siden sit gennembrud med eunukbogen været en talentfuld provokateur (eller i denne sammenhæng skulle man nok skrive: provokateuse), der aldrig har været bleg for sige tingene uden nogen form for formildende omsvøb. En på samme tid fascinerende og frastødende femme fatale i den feministiske offentlighed. Senest gjorde hun sig bemærket på tv ved at udstille sin appetit på og betagelse af meget unge mænd – i billedkunst og virkelighed.
Den “hippie hippie shake”, Greer er utilfreds med, er en filmatisering af magasinredaktøren og forfatteren Richard Nevilles erindringer. Neville beskriver sin tid i det kendte modkulturelle managazin Oz Magazine, der havde kronede dage i årene 1963-1973. Germaine Greer indgår i såvel bog som film, selv om hun angiveligt ikke var interesseret fra starten af. I The Guardian giver hun sit besyv under overskriften: “Nåh, så Emma Booth skal spille mig i en lortefilm om 60’erne? Kan hun ikke få et anstændigt arbejde?”. Hun går lige til biddet med det samme og skriver: “Det bliver sværere og sværere at være en virkelig person. I gamle dage skulle du dø, før levebrødsforfattere begyndte at mæske sig i dine jordiske rester og modellere en ny udgave af dig ud fra deres egne ekskrementer”. Og derefter får vi så Greer opfattelse af tingenes rette sammenhæng, iblandet et karaktermord på omtalte Neville. Fornøjelig læsning.

Hippy Hippy Shake med Swinging Blue Jeans: Read more

Tirsdagsbogsamleri…

Tja, jeg kom igen forbi den lille butik – tidligt – hvor jeg fandt de Stynede Popler, og gjorde også denne gang et fund. Ernst…

Romanen om en forbrydelse

Romanen om en forbrydelse – underforstået: det kapitalistiske samfund i al dets magt og vælde – genudgives nu i sin helhed af det lille forlag…

Kanonisering af Philip K. Dick

Medens vi herhjemme drukner i kanoner fra en kulturforarmet, borgerlig regering, går man anderledes forsigtigt til værks i andre lande. Nu kan man således læse,…

Vejrudsigter – af Peter Laugesen

Selv om vi ikke vil gå Bo i bedene med lyrikken, så vil vi godt lige fremhæve, at den bl.a. Charles Olson-påvirkede danske digter Peter…

Kurt Vonnegut om at skrive med stil


Vi skal ikke sådan glemme gamle Kurt Vonnegut. På nettet faldt jeg over et længere citat, hvor Vonnegut reflekterer over det at skrive med stil…

How to Write With Style

by

Kurt Vonnegut

Newspaper reporters and technical writers are trained to reveal almost nothing about themselves in their writings. This makes them freaks in the world of writers, since almost all of the other ink-stained wretches in that world reveal a lot about themselves to readers. We call these revelations, accidental and intentional, elements of style.

These revelations tell us as readers what sort of person it is with whom we are spending time. Does the writer sound ignorant or informed, stupid or bright, crooked or honest, humorless or playful — ? And on and on. Read more

Bill Bryson – og skraldet

Jeg har tidligere omtalt den engelske forfatter Bill Bryson, der skriver nogle stærkt underholdende og oplysende bøger. Bryson er også kendt for at være anglofil….