Det skal ikke være nogen hemmelighed her i bloggen, at mit første musikalske “idol” var Elvis Presley. Det var dengang, man enten var til Elvis…
Tag: Barndom
R.L.Stevenson – Ligrøveren
Som læsere af capac-bloggen vil vide, så har blogherren i lang tid været på jagt efter en omnibus-bog fra Carit Andersens Forlag, indeholdende R. L….
Grace Slick
På Ed Sullivan-klippene i forrige indlæg ser man The Jefferson Airplane give deres klassiker Crown of Creation til bedste. Forsangerinden, den lille pige med den…
Psykedelisk, psykedejligt…
Rock’n Roll to flow your mind! The Doors, Steppenwolf, Vanilla Fudge, Jefferson Airplane… Tre afsnit fra famøse Ed Sullivan Shows overblik over de psykedeliske tressere….
Dagens tekst
er af St. St. Blicher. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har sunget (dengang: brummet) denne sang i folkeskolen, og hver gang…
Que sera sera – Ray Evans, hvil i fred…
Sangskriveren Ray Evans er død i den fremskredne alder af 92. Umiddelbart siger navnet nok ikke så meget, men når man nævner sange som Que Sera Sera (Whatever will be), som Doris Day udødeliggjorde i Hitchcock-filmen The Man, who knew to much, hvor sangen spillede en central rolle i plottet, og Mona Lisa, ligeledes en filmmelodi (Captain Cary, USA fra 1950), så vil voksne bloglæsere måske nikke genkendende. Sidstnævnte sang gjorde Nat King Cole til en af sine klassikere. Han skrev også musik til tv, bl.a. kendingsmelodien til cowboyserien Bonanza, som blogbestyreren så meget på tysk tv i tresserne, og Mr. Ed. Evans var i øvrigt barn af jødiske indvandrere. Et soundbite fra temaet til Bonanza kan man høre her. Man kan læse mere i L.A.Times her.
Doris Day synger Que Sera fra Hitchcocks klassiker: Read more
Alberti-katastrofen
Gårsdagens antikvariske bogfund er Henrik Larsens bog om Alberti – Alberti-katastrofen – der blev udgivet på det velrenommerede, gamle venstrefløjsforlag Politisk Revy i 1996. På…
Kakkelovn – en barndomserindring
Mit første møde med noget, der kunne ligne såkaldte “moderne bekvemmeligheder” var mine forældres kakkelovn af jern. Da de havde fået mig, flyttede de fra…
Barndomsminder med flødeskum: Napoleonskager og Lillebæltsbroer
Når det i min barndom (og ungdom) skulle gå højt til eftermiddagskaffen om søndagen – og mor ikke skulle lave sin sagnomspundne lagkage med frugt,…
Far, mor og børn
For mere end ti år siden tilbragte jeg et halvt år på Danmarks Journalisthøjskole med at efteruddanne mig. Et af de temaer, jeg brugte en…
Polio, tuberkulose og andre barndomserindringer
I nostalgiens lette lys kan fortiden let komme til at se mere candyflosslyserød ud, end den egentlig var. Og når det drejer sig om barndomserindringer,…
Barber – et erindringsglimt
Vi kom til at snakke om frisører. Det er ved at være ved den tid. Og jeg kom til at tænke på min barndoms barberforretninger….
My Mommy’s dead – John Lennon og moderen Julia
My mummy’s dead I can’t get it through my head Though it’s been so many years My mummy’s dead I can’t explain So much pain…
Zorro
Dagens helt (menufeltet til højre) er selveste Zorro. Og han var – personificeret af Douglas Fairbanks, Guy Williams, Tyrone Power m.fl. – uden tvivl min barndoms helt ved siden af diverse cowboydere som Hoppalong Cassidy, John Wayne, Gary Cooper m.fl. I min barndoms kinoteater Phønix Bio viste de dem jævnligt, og vi drenge sad troskyldigt og fulgte med i de spændende scener, hvor “Ræven” forsvandt og dukke op bag (studie)vandfaldet eller udkæmpede spektakulære fægtescener med mexikanske bisser og banditter. Zorro var en slags mexikansk Batman-figur. Og når legen fortsatte derhjemme i baggården var det ikke svært at holde fantasien i sving ved hjælp af et gammelt lagen som kappe, en sort filthat, en bambuspind fra Gartner Lisbys butik og et låg fra en syltekrukke, så bambuspinden bedre lignede en kåre, når den skulle snitte Z-mærket ind i det overvundnes rygge…
Read more
Wolf Biermann – gymnasiale erindringer…
Sådan kan tingene falde sammen så pudsigt. Forleden skrev jeg om den store digter Paul Celan, som jeg havde fornøjelsen af at “komme op i”…
Nøgne damer
Her til morgen var jeg ude med Gravhunden som sædvanlig. Men i dag spillede det seksuelle lidt forstyrrende ind. For Gravhunden er kommet i stødet,…
Kulørt barndom
I går aftes viste DR en hårrejsende udsendelse om miljøets – vores “livsstil”, tilsætningsstoffer, tungmetaller og meget mere – indvirkning på kønnet, ikke mindst drengekønnet….
Barndommens spiser: kærnemælk…
Kiksekagen satte gang i de gastronomiske erindringsspor og de spor, der netop ikke er spor gastronomiske. Måske er det også den varme december måned, der…
Kikset kage
Irene derovre, hvor det er grønt og gennemsnitligt 14 grader, har lynhurtigt sendt mig ned ad erindringernes boulevard lige ned til et veldækket kaffebord hos…