Aussie-country: Kasey Chambers

Som bekendt spiller de også musik – endda god musik – down under. Blandt andet countrymusik i alle denne genres afskygninger: traditionel, alternativ osv. Og i nattens mulm og mørke vandt capac en cd (hos en australsk auktionarius) med den unge sangskriver, musiker og sangerinde Kasey Chambers: The Wayward Angel. Pladen er hendes seneste (en ny med titlen Caravan er under udgivelse).
Kasey blev født i 1976 og er et stort navn i Australien, hvor hendes tre udgivne albums har nået platinsalgsstatus. Til gengæld er hun knap så kendt uden for de australske grænser, og det kan godt undre capac lidt.

Hendes karriere begyndt for alvor i 1986, hvor hun blev medlem af familiens band Dead Ringer Band med far Bill og mor Diana i forgrunden. Bandet havde stor succes frem til 1998, hvor ægteparrets veje skiltes og Dead Ringer Band opløstes. Samme år indspillede Kasey sin første langspiller “The Captain” med Bill på guitar og et andet familiemedlem – Nash – som producer. Pladen solgte dobbelt platin og blev valgt som årets “bedste countryplade”, samtidig udnævntes Kasey til årets “bedste sangerinde”. Siden er successen blot vokset.

De to efterfølgende albums – og singleuddrag herfra – har solgt endnu bedre en debutpladen. Toeren “Barricades & Brickwalls” fra 2001 solgte således 7-dobbelt platin. Og “Wayward Angel” storsælger stadigvæk.
Hun burde være mere kendt uden for Australiens grænser efter min mening. Men døm selv: Read more

Fra gummicellen – Porter Wagoner

I sidste måned omtalte jeg Porter Wagoner i forbindelse med udgivelsen af pladen “Wagonmaster”. I mellemtiden er jeg blevet opmærksom på en genudgivelse af interesse, nemlig albummet Rubber Room: The Haunting Poetic Songs of Porter Wagoner 1966-1977, der – som titlen antyder – består af det bedste fra mandens sangskriverhånd i den nævnte periode. En mere omfattende omtale af udgivelsen kan man læse her.

En tekstsmagsprøve – sangen The Rubber Room:

In a buildin’ tall with a stone wall around there’s a rubber room
When a man sees things and hears sounds that’s not there
He’s headed for the rubber room
Illusions in a twisted mind to save from self-destruction hmm it’s the rubber room
Where a man can run into the wall till his strenght makes him fall and lie still
And wait for help in the rubber room
From his blurry vision of doom a psycho in the rubber room
The man in the room right next to mine screams a woman’s name hits the wall in vain He’s in the rubber room
I hear footsteps poundin’ on the floor God I hope they don’t stop at my door
Hmm I’m in the rubber room
Now they’ve come to get me but they find
I’m a screamin’ pretty words tryin’ to make ’em rhyme
I’m n the rubber room hmm a psycho I’m in the rubber room hmm

Og her en corny video, hvor Porter synger sammen med en næste uigenkendelig Dolly Parton: Read more

Whiskeytown – Pneumonia

Caitlin og Adams
Addendernes orden er ligeglad, som min regnelærer sagde med et smørret smil. Indlægget om John Mayall skulle være kommet før Pere Ubu. Men sådan kan det gå, når der går ged i rækkefølgen.
Den sidste plade – 3 for 20 kr. – jeg fik fat i på biblioteket var Whiskeytowns udgivelse Pneumonia fra 2001. Whiskeytown er et projekt ledet af den hyperproduktive, amerikanske alt-country-americana-sanger-og-sangskriver Ryan Adams (f. 1974).
Whiskeytown blev dannet i 1994, og ud over Adams er Caitlin Cary, Phil Wandscher, Eric “Skillet” Gilmore og Mike Daly med. Gruppen opløstes mere eller mindre i 1999 på grund af interne problemer (Adams har ry for at være svær at arbejde sammen med…). Men både Caitlin og Adams, der udgjorde den faste kerne i gruppen, gav udtryk for at bandet ville blive gendannet.
Tre albums er det blevet til. Pneumonia er det sidste. Som hos andre alternative country-bands, fx Uncle Tupelo, så er der tale om musik, der står solidt plantet i country- og countryrock-traditionen, fx repræsenteret af Gram Parsons, og samtidig er musikken under indflydelse af moderne amerikansk rockmusik.
Debutpladen Faithless Street, der udkom på et lille plademærke ved navn Mood Food Records i 1996, gjorde Whiskeytown til et af de førende alt-country-bands. Allerede her kunne man se, at Ryan Adams var en sangskriver med potentiale. Noget, der blev bekræftet af album nr. 2 Stranger’s Almanac, der kom på det store Geffen Records i 1997.
Pneumonia var allerede indspillet i 1999, men på grund af nogle problemer med pladeselskabet (Outpost Records), der kom i klemme i samarbejdet mellem Polygram og Universal, blev pladen først udsendt i 2001 af Ryans nye pladeselskab Lost Highway Records. Undervejs under indspilningen af de tre plader foretog gruppen en række udskiftninger af medlemmerne.
Musikalsk har gruppen bevæget sig fra en mere traditionel countrylyd på den første plade til en mere sofistikeret country-rock-sound på den sidste skive.
Både Caitlin og Adams har været aktive ved siden af og efter gruppens opløsning. Caitlin har fx været med til at danne det tidligere omtalte americana-pigeband Tres Chicas.

Her spiller Whiskeytown nummeret “16 Days” fra Stranger’s Almanac: Read more

Porter Wagoner “Wagonmaster”

Hvis man er til traditionel country & western med tekster, der kan mere end blot være musikkens svar på fødselsdagskort, så er Porter Wagoners seneste…

Emmylou Harris i boksen

Det måtte jo ske: At der blev lavet et bokssæt med Emmylou Harris. Hun har et hav af albums bag sig -alle af høj karat….

Laura Veirs – Saltbreakers

Så er der godt nyt på vej med den lille sanglærke og sangskriverske Laura Veirs, som blandt andet er blevet fremhævet af Listemageren. Den 28….

Barry Gibb goes country

Man skal høre meget, før ørerne falder af, som min gamle far, søulken sagde. Nogle gange blev høre til hore, men det er en anden…

Old Time Music for Modern Times

Old time Music

Dagens musikalske anbefaling skal gælde: Come to the Mountain: Old Time Music for Modern Times(Rounder Rec., 2005). Jeg faldt over den på biblioteket i går, hvor jeg var nede og aflevere en bog om istandsættelse af hjemmet. Old Time Music er den betegnelse, sydstatsfolk bruger om den traditionelle amerikanske folkemusik. Og det er, hvad pladen byder på. Med undtagelse af traditionalisterne Alison Krauss and the Union Station, John Sebastian (Lovin Spoonful) og Paul Butterfield er de fleste ret ukendte. Men det ændrer ikke ved, at musikken er høj kvalitet. Der er nerve og lidenskab i hvert eneste af de i alt 22 numre på pladen. Det musikudøvelse con amore. I øvrigt har jeg set, at der er kommet endnu en plade med samme tema: Mountain Journey – The Stars of Old Time Music. Så måske har den første plade allerede gjort et vist indtryk… Read more

Himmelske stemmer – Dolly Parton

Et genhør med Trio-pladen (den første) med Dolly Parton, Linda Ronstadt og Emmylou Harris mindede mig endnu engang, hvilken fantastisk sangerinde (og sangskriver) Dolly Parton…

Willie Nelson – dagens arrestant

Den gamle countrysanger m.m. Willie Nelson er blevet stoppet af politiet, da han kom kørende på en highway i Louisianna sammen med nogle venner. Da…

Lucinda Williams

Her til morgen (før en vis herre fik skoene på…) lyttede vi til litteraturprofessorens datter Lucinda Williams “Car wheels on a gravel road”: Lucinda er…

The Handsome Family

Jeg har forsøgt mig lidt – kun lidt – med ebay-auktionen. Uden det store held. Jeg skal nok lige lære, hvordan man gør. Men, også en blind høne finder, som bekendt, et korn. I går vandt jeg en plade med The Handsome Family, som jeg tidligere har omtalt (de nedenfor). Pladen hedder In the Air og er fra 2000.  Min ven, Kim, var meget begejstret for dem, så jeg har fulgt dem lidt siden. Også, fordi de lægger vejen forbi århus i denne måned. Her har de tidligere givet en såkaldt mindeværdig koncert i 2000. Magasinet Uncut, som Klaus abonnerer på, beskriver dem således: “The Handsome Family – as funny as fuck, as sweet as love, and as serious as death”. Det kan vist ikke være helt tosset.

Read more

Bob Dylans rødder

I et tidligere indlæg omtalte jeg den fornyede interesse for Karen Dalton og Peter LaFarge, som Bob Dylans kærlige omtale har udløst. Ved et tilfælde…

Bob Dylan – på Google video

Til jer, der ikke allerede har fået besked andetsteds fra: Det er nu muligt at se en hel række interessante videoer med His Bobness på…

Moderne tider

New York Times anmelder Bob Dylans nye plade Modern Times. Anmelderen mener, at titlen er ironisk, fordi Dylan aldrig har forsøgt at være hip eller…