Guilty Pleasures: Benny Hill

Det er snart jul. Og det er fuldstændig politisk ukorrekt, men jeg har altid moret mig vældig godt i selskab med Benny Hill og hans…

Sarah Lund – Forbrydelsen

Den fine danske krimi-serie Forbrydelsen tog endnu et par drejninger i aftenens afsnit. En formodet morder blev fundet, skudt – og sagen erklæret opklaret, hvorefter…

Forbrydelsen – igen

Så kom DRs kriminalserie “Forbrydelsen” i gang igen efter en længere pause. Jeg skrev en positiv omtale af serien i januar, og jeg mener, at…

Mere Royalgia: Simon Dupree & The Big Sound

Simon Dupree and the Big Sound repræsenterer den psykedeliske lyd i capacs kult-serie “Landsbyhospitalet”. Ud over de tre brødre Derek (vok.), Phil (vok., sax og trumpet) og Ray Shulman (guitar, violin, trumpet og sang) bestod gruppen af Peter O’Flaherty på bas, Eric Hine på tangenter og Tony Ransley på trommer. Deres eneste, store top-10-hit fik de med den psykedeliske sang om “Kites”. Paradoksalt nok, var bandmedlemmer ikke så begejstrede for sangen, fordi den ikke afspejlede den rythm-and-blues-baserede musikstil, de spillede. Og senere fortsatte Shulman-brødrene da også, meget sigende, i det succesfulde “progressive” rockband Gentle Giant.
Simlon Dupree & The Big Sound nåede at indspille en håndfuld singler og to albums, der ikke solgte stort.

Et kuriosum er, at gruppen på en turné til Skotland i 1967 fik følge af en dengang ukendt pianist ved navn Reginald Dwight, bedre kendt som: Elton John.

Her er de så med “Kites” i en ældgammel, sort-hvid optagelse: Read more

The Royal – musik på cd m.v.

Birgitte har været så rar at oplyse mig om, at sangeren på kendingsmelodien – “Somebody help me” – i den engelske tv-serie The Royal er ingen ringere end Michael Starke, der har den fremtrædende rolle som hospitalet foretagsomme over-portør, der sørger for at tingene glider – eller går i kage. At han også er en habil sanger, ja, hvem kunne vide det. Men i følge kilder på nettet er han også en ferm bassist, guitarist og trommeslager.

Michael Starke som Ken HopkirkKens

I øvrigt er det pågældende cover-nummer svært opdrivelig. På ITV-kanalens forum-side efterlyses sangen også. I den forbindelse oplyses det, at der nu i år er udgivet en musikcd med numre fra den populære serie. Men – Ken Hopkirks udgave er ikke med, i stedet får man Spencer Davis Groups originale udgave. I alt får man disse 25 numre med i købet: Read more

Nostalgia: Foska Havregryn

Bedst som skriveblokeringen synes at melde sig i capacs trætte hoved og krop, så kommer Michael Laudrup til hjælp. Egentlig skulle capac ned i garagen…

Fantastiske Mrs. Pritchard

Forestil dig, at vi fik en ledende politiker – en statsminister for eksempel – der ikke var “midtsøgende”, “pragmatisk”, “kompromissøgende”, og hvad man nu kan…

The Fugitive på dvd

En rekonstruktion: I oktober sidste år omtalte jeg tresser-tv-serien The Fugitive og skrev følgende: “[Serien] løb over skærmene i USA i perioden 1963-67. Historien var…

Inspector Rebus – exit

Seks afsnit var, hvad det kunne blive til i denne ombæring af den fine skotske kriminalserie Rebus med Ken Stott i hovedrollen som Ian Rankins…

God only knows

Så fik den folkelige og meget underholdende engelske serie med den dobbeltydige titel “Distant Shores” (Hvor kragerne vender) omsider sin afslutning med en – alt…

Danselærerens genkomst

Tilfældet ville, at blogbestyreren måtte bruge en del af natten på at se krimiføljeton. Han havde optaget den tidligere omtalte svenske serie i to dele…

Ian Richardson – hvil i fred

Den britiske skuespil- og filmverden er blevet lidt fattigere. Den fine Royal Shakespeare Company-uddannede skotske skuespiller Ian Richardson har forladt denne verden i en alder…

Forbrydelsen

Som den nostalgiker, jeg jo er, måtte jeg lige se det nye afsnit af den folkelige engelske familieserie Landsbyhospitalet, hvor soundtracket udgøres af den ene…

Sgt. Lewis og Morse-spøgelset

En lille pause i en en ellers julerihektisk dag. Med ét har roen og freden fået overtaget. Fruen og Gravhunden tager et lille hvil, Frøknen…

Tv-kanaler

I går måtte jeg hjælpe min gamle nabo, en sød dame på 82 år, der ryger Cecil og drikker Tuborg (hun har tidligere været bestyrer…

Shaun the Sheep

Hvis man er til stop-motion-animation, og hvis man er til Wallace and Gromit [da. Walter og Trofast] i særdeleshed, så er der for tiden mulighed…

Colombo – og så mig

Min lovsang for de engelske kriminalserier i tv, senest Jericho, fik mig til at tænke lidt over en kommentar, jeg skrev til Carsten, om mit spegede forhold til amerikanske serier, fx Colombo, der jo også kører for tiden i dansk tv – i reprise.

Colombo (og mange andre amerikanske detektiv-serier) har aldrig rigtigt sagt mig noget. Og det kan jo godt undre lidt, når nu serien er en global succes og har været det i mange år (uden, at det skal forstås således, at jeg går ind for argumentet: 1.000.000 fluer kan ikke tage fejl, spis l… !). Bevares, jeg synes da, Colombo er meget hyggelig. Men, det er måske ikke lige den oplevelse, jeg forventer af en krimi! Når jeg – nødsaget af fruens tv-ønsker – nu og da ser Colombo, i hvert fald i uddrag, så keder jeg mig jævnt, for at sige det, som det er.
Måske giver Carstens analyse et clou (for nu at blive i krimi-jargonen) til forklaringen på, hvorfor Colombo, Kojak og lignende amr. detektivhistorier ikke rigtigt fænger hos mig. Henvisningen til filosoffen Peter Thielst, der sammenligner Colombos detektiviske efterforskning og resonnement med filosoffens ræsonneren, og Zizeks pointering af, at spørgsmålet whodunnit, som er væsentlig i klassisk kriminalprosa – The Golden Age Mystery – som fx Connan Doyles eller Agatha Christies, er af underordnet betydning i forhold til selve udredningsprocessen, bidrager måske med en forklaring på problemet. Read more

Miss Marple

Gode krimier skal ses i biografen eller på skærmen! For nu at citere en bekendt. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer. Raymond Chandler vinder…