Sunday Times (via Gaffa) fortæller, at de resterende Beatlesmedlemmer, Paul Mccartney og Ringo Starr, er ved at lægge sidste hånd på et hidtil ikke-udgivet nummer…

Som gammel Beatlefan ser capac selvfølgelig frem til en ny plade fra de resterende Beatler. Og nu meddeles det fra England, at Paul Mccartney sender…

Lulu gjorde indtryk i søndagens nostalgitrip. Det samme gjorde den gamle optagelse med Dusty Springfield. Dusty – hvis borgerlige navn var Mary Isobel Catherine Bernadette O’Brien – var – efter blogbestyrerens mening – en af de fineste kvindelige stemmer i engelsk popmusik i tresserne.
Hun var allerede på banen, før Beatles havde gjort England til popmusikkens centrum, idet hun sammen med broderen Dion var en del af folktrioen The Springfields, der blev dannet i 1960 og havde en vis succes, bl.a. i USA, hvilket var usædvanligt for en engelsk gruppe dengang i før-Beatles-perioden. Dusty forlod gruppen i 1963 for at skabe sig en solokarriere og fik succes med det samme. Få dage efter bruddet udsendtes I Only Wanna Be With You, der kom på hitlisterne både hjemme i Storbritannien og i USA.
I modsætning til flere af sine engelske kolleger hentede Dusty fortrinsvis sin inspiration i USA fra begyndelsen af. Allerede som ganske ung lyttede hun til Peggy Lee, og senere blev hun meget optaget af Motown-lyden, da den brød igennem lydmuren i tresserne.
Debutsinglen blev fulgt op af en lang række succesfulde indspilninger, bl.a. en del Bacharach-David-kompositioner. En af dem The Look Of Love indgik i James Bond-parodien Casino Royal i 1967.
Hvis man kan bruge hitlisterne som målestok for successen (hvad man nok ikke kan, i hvert fald ikke den kunstneriske succes…), så kulminerede hendes popularitet i 1964 med nummer 1-hittet You Don’t Have To Say You Love Me. Men ret beset var Dusty nok ikke et hitlistefænomen, for hendes sangkunst var nok en tand for sofistikeret til rigtig at gøre sig på hitlisterne i længden. Hun var dog umådelig populær i Storbritannien og fik fx sit eget tv-show “Dusty” på BBC i 1966-67, hvor hun bl.a. optrådte sammen med Jimi Hendrix…
Kendetegnende for hendes musikalske orientering fik hun kontrakt med pladeselskabet Atlantic Records i Memphis, et pladeselskab, der bl.a. husede souldronningen Aretha Franklin. Og her indspillede hun den måske kunstnerisk set mest vellykkede plade Dusty in Memphis. Sangen Son Of A Preacher Man, der i en vis forstand blev Dustys kendingmelodi, stammer fra dette album.
Dusty døde i 1999 af brystkræft kun 59 år gammel. Hun var efter sigende en perfektionist, der var vanskelig at arbejde sammen med. Det gjorde det heller ikke lettere for hendes karriere, at hendes seksuelle orientering ikke passede ind i populærmusikkens stereotype kvindebillede. Hendes kunstnernavn “Dusty” fik hun efter sigende i sin barndom, fordi hun var, hvad man kalder en tomboy. I sin egen opfattelse var hun “bi-seksuel”. Biografskrivere mente, at hun var lesbisk. Selv i de såkaldt frigjorte tressere var det problematisk at have en anden seksuel orientering end den heteroseksuelle. Og med en strikte katolsk opdragelse og et fordømmende, småborgerligt samfund som ramme, har det sikkert været sin sag at finde en modus vivendi. Man kan alligevel godt undre sig lidt over, at der er blevet brugt så megen krudt på netop det spørgsmål i interessen for Dustys liv og levned, når det nu er hendes kunstneriske indsats, der virkelig er interessant…

Jeg kan huske, at specielt nummeret Son Of A Preacher Man fik en hel del air-play hos Jørgen Mylius og andre P3-DJs dengang i tresserne.

Og nogle videogodbidder med Dusty: Read more

Ja, også The Beatles’ indflydelsesrige album Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band fylder 40 år i år. Nærmere bestemt den 1. juni, datoen for albummets…

De to halvbrødre Julian Lennon (43) og Sean Lennon (31), der har samme far – Beatle-John – og forskellige mødre – og deres egne musikalske…

Selv om internetsiderne er lidt uenige om, hvorvidt Beatles-medlemmet George Harrison blev født den 24. eller den 25 februar (det var vist natten imellem…), så skal det ikke forhindre bloggen her i at gøre opmærksom på, at denne fine musiker, guitarist og sangskriver ville være blevet 64 i denne uge, hvis ikke en hjernetumor var kommet i vejen.

THE ART OF DYING

There’ll come a time when all of us must leave here
Then nothing sister mary can do
Will keep me here with you
As nothing in this life that Ive been trying
Could equal or surpass the art of dying
Do you believe me?

Therell come a time when all your hopes are fading
When things that seemed so very plain
Become an awful pain
Searching for the truth among the lying
And answered when youve learned the art of dying

But youre still with me
But if you want it
Then you must find it
But when you have it
Therell be no need for it

Therell come a time when most of us return here
Brought back by our desire to be
A perfect entity
Living through a million years of crying
Until youve realized the art of dying
Do you believe me?

www.georgeharrison.com Read more

Da Beatlemania for alvor gik i gang indspillede gruppen nogle af sine hits på tysk for at tilgodese det store tyske marked. She loves you…

Selv om den kan ligne en Tribute to-plade, så er Yoko Onos nye skive med den selvironiske titel Yes, I’m a Witch ikke en sådan. Yoko har egenhændigt udvalgt en række mere eller mindre kendte kunstnere (se playlisten nedenfor) og bedt dem om at bearbejde nogle sange fra hendes oeuvre.
Yoko Ono musikalske udskejelser kom desværre til at stå lidt i skyggen af al balladen omkring The Beatles. Og det er en skam, for hun er en særpræget musiker, der på helt personlig vis forener elementer af asiatisk musiktradition, rock’n roll med mere eller mindre feministiske og avantgardistiske tanker om livet. Hvis man skulle være i tvivl, så kan blogbestyreren anbefale en gennemlytning af hendes OnoBox, der udkom for en del år siden (1994), og som indeholder det meste af hendes produktion.

Hør/se Yoko Ono-avantgarde-filmen Four (ikke egnet for folk, der ikke kan lide numser…). Og en anden: Blinking:

Faktisk blev der udgivet en Tribute-plade til Yoko Ono allerede i 1984: Every Man Has A Woman. Pladen er svært at opdrive, men er faktisk ret interessant, når man tager de deltagende kunstnere i betragtning: Read more

Rygterne løber gennem de amerikanske medier: At ITunes på selveste Valentines Day ( I ved nok den der særlige amerikanske gavegivningsdag, som man også forsøger…

Apropos The Smithereens’ Beatles-fortolkninger, så er der andre, der gør sig i mere respektløs omgang med klenodierne. En af de respektløse grupper er The Barkers,…

1964 var året, hvor Beatles udsendte pladen “Meet the Beatles” i USA. Den første regulære Beatles-longplaying-grammofonplade derovre med klassikere som: “I Want To Hold Your…

Det var i starten af 1970’erne, at Beatle-John på grund af sit politiske engagement kom i vanskeligheder i USA, hvor myndighederne mente, at han udgjorde…

Denis elller Denny Payton var medlem af den engelske gruppe The Dave Clark Five, der sammen med The Beatles o.a. udgjorde spydspidsen af “The British…