Her har jeg samlet alle mine indlæg om sagen om Milena Penkowa (og de tilhørende kommentarer).
Videnskabelig uredelighed
12. november 2010
I Weekendavisen kan man læse om den unge hjerneforsker Milena Penkowa, der er blevet sat under anklage for “uredelig forskning”. En meget alvorlig ” og potentielt karriereskadende ” anklage for en ung forsker, der oven i købet er blevet hædret med Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1.1. million kroner og fremhævet af den daværende videnskabsminister, Helge Sander, som et forbillede for unge forskerspirer. Anklagen fremføres af institutleder og professor Albert Gjedde, der i anklageskriftet skriver følgende: “Samlet sandsynliggør forløbet dels en så groft uagtsom udøvelse af videnskabelig praksis, dels en så groft uagtsom udøvelse af praksis for vejledning og ledelse af yngre forskere og omgang med kolleger, at Milena Penkowas troværdighed som forsker og forskningsleder kan være varigt belastet”. Alvorlige anklager.
Når jeg bringer den unge forsker og hendes aktuelle situation frem i denne blog, så skyldes det, at jeg har stødt på hende flere gange. Blandt andet i min hustrus dameblade. Her har den unge kvindelige forsker ført sig frem med som karrierefokuseret singlepige med luksuøs sportsvogn, dyrt tøj og make-up og i det hele taget med en selviscenesættelse, der mere mindede om nyliberalistiske yuppieideologi end om noget, der kunne sættes i forbindelse med en seriøs forskers opfattelse af verden. Allerede dengang synes jeg, at der var noget, der ikke harmonerede. Mine værste fordomme blev strøget med hårene.
Misforstå mig nu ret. Der behøver ikke at være nogen modsætning mellem højt profileret, videnskabelig karriere og jetset-livsstil. Men der kan meget vel være det. Og et spørgsmål melder sig i denne sag ” det er i øvrigt ikke første gang Penkowa er under anklage ” nemlig, om der er en forbindelse mellem den liberalistiske transformation af universitetet til en slags pendant til moderne produktionsvirksomheder, hvor bundlinjen betyder mere end idealerne, og så den moralske deroute, som denne sag måske er? [link]
Opdatering: “Forskere presses til at fuske”
- AagePK kommentarer:
12. november 2010 kl. 16:45 | RedigerMan kan jo bare henvise til Bent Jensen: Man behøver ikke at være jetsetter for at være uredelig, f.eks i forbindelse med anklagerne mod Dragsdahl. Men man kan alligevel få penge til bøden af fine folk som minister Bertel Haarder.
Må man egentligt betale bøden, altså påtage sig straffen for andre? Man må jo ikke gå i fængsel for andre, er der faldet dom for. I det mindste skal der vel betales gaveafgift og indtægtskat. - capac kommentarer:
12. november 2010 kl. 16:50 | Rediger@AagePK: Nej, revanchisme kan også sløre det videnskabelige klarsyn…
Det med indsamlingen har jeg også tænkt over. Mon ikke der kommer en regning til både Dragsdahl og Jensen? - Steen AA kommentarer:
13. november 2010 kl. 09:23 | RedigerWauw. Det var alligevel chokerende ” og ja, jeg så det først hos dig, Capac.Man kan måske erindre sig det gamle mundheld: “Hvis det lyder for godt til at være sandt ” er det nok ikke sandt”. Og historien om Penkowa har i mine ører lydet lidt for god. Som en glimmerhistorie fra en anden verden. Jeg håber, hun om nødvendigt vender tilbage til redelig forskning. Danmark har sgu brug for kvindelige forsker-rolle-modeller. - mb kommentarer:
13. november 2010 kl. 10:44 | RedigerDet ser slemt ud ” jeg ved ikke om det er hende selv eller information der udfører karaktermordet:
http://www.information.dk/250754“Også Helge Sander, som Penkowa ifølge Weekendavisen holder ferie med, får ros af den unge komet:»Helge Sander har revolutioneret det akademiske miljø og den tidligere praksis med, at alle områder skulle have lige meget, uanet om de præsterede noget fantastisk, ved at skabe mere konkurrence om forskningsmidlerne,« >lød det fra Penkowa.”»Det handler om at eliminere hinanden, og det er pisseligegyldigt hvordan. Det er det, der gør det tilstrækkeligt grimt til, at man kan tale om en krig. Men det er en del af gamet.«»Milena Penkowa er en komet i dansk sundhedsforskning,« lød det i begrundelsen for prisen.Men allerede da havde Penkowa lagt sig ud med flere kolleger. Og i interviewet med Information erklærede hun sig som ‘storforbruger af københavnske advokater’.
http://www.information.dk/250758
“I en henvendelse til pressen gør Milenka Penkowas advokat det klart, at de ansatte på Københavns Universitet ikke må give oplysninger om hans klient til eksterne interessenter. Gør det de, får det konsekvenser for deres karrierer” - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. november 2010 kl. 11:14 | RedigerSynes det er lidt ærgerligt at læse hvad jeg ser som et forsøg på et karaktermord gengivet ukritisk på denne udemærkede blog.Fakta er såvidt jeg kan læse mig frem til at nogen har lækket en intern mail om en mulig problematisk forskning.Jeg er ikke forsker of ved voldsomt lidt om neurologi. Men jeg ved at forsknings miljøer har det med at gå i selvsving. Især når der sker noget der ikke plejer at ske at fokus skifter.Hun har såvidt jeg kan se allerede andre sager hængene og hun er åbenbart typen der nægter at indordne sig at hun så yderligere tillader sig at være Helge Sanders darling, hvis det er rigtig, ja så går alle i den verden da pr automatik amok.Jeg notere mig at hun er blevet fulgt tæt af den nuværende KU Rektor under sin opstigning og at han tilsyneladende har følt sig ansporet til at tale hendes sag.Måske er hun en fusker måske ikke og måske er hun bare en kontroversiel figur der nægter at indordne sig.
At mene at hun skal dømmes i avisspalter og på blogs er efter min mening uredelig opførsel.
- Bent Otto Hansen kommentarer:
13. november 2010 kl. 11:24 | RedigerHvor er det egentlig dramatisk ekstraordinært at det handler om en person, som forsker i hvordan hjernen fungerer. Det giver hele sagen en dimension, som nærmest skriger på en bog og/eller en film.Der er lavet en dokumentar om hende på tv, og da jeg så den blev jeg skræmt af den styrke som lå til grund for hendes måde at angribe livet og arbejdet på. Jeg opfattede det som om at selv verdenherredømme ville være en for lille en bonus for hendes overmenneskelige måde at køre sig selv på.De dér højt svungne øjenbryn er for mig et tegn på at der skal mere kølevand på de atomstænger. Hurtigt.Men omvendt: vi ved jo ingenting om valøren og validiteten af hendes forskning og forskningsmetoder. Måske er det kun godt at vi ikke ved mere end vi gør om de kampe, der udkæmpes i forskningskredse om pengene til arbejdet.Kønskampen raser selvsagt også i de kredse, hvor man ser hele raden af ældre herrer med kapper stå klar på rad og række for at holde yngre kræfter ude af vennekredsen.Hun bør dog vide at hun, med den livsstil, er i konstant fare for at blive udsat for en hekseproces. Personligt skræmmes jeg af den form for selvsikkerhed. Jeg troede at god videnskab handlede om at man altid og hele tiden stiller kritiske spørgsmål, først og fremmest til sig selv og ens egne teser og resultater.
Hos hende her virker det på mig som tvivl, svaghed og svaghed en en slags kronisk hudsygdom.
- Bent Otto Hansen kommentarer:
13. november 2010 kl. 11:24 | Redigersvaghed og svaghed og svaghed….og svaghed - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. november 2010 kl. 11:32 | RedigerPrøvede at læse lidt op på hende. Hun blev læge som 25 årig phd som 27 årig og afdelings leder som 32 årig og hun hun fremstilles flere steder som upræget socialt inkompetent. Så naturligvis har hun rigtigt mange fjender, der kører også en sag om tyveri fra neuroforeningens klubkasse og der spiller nogle af hendes phd’er åbenbart også en rolle.Hun er vist ikke elsket og hun kalder vist slet ikke på overbærenhed.Tror det er ganske vanskeligt at stå udenfor og vurdere hvad der er op og ned. - capac kommentarer:
13. november 2010 kl. 12:53 | Rediger@Thomas: Det har ikke været min intention at begå karaktermord på den ambitiøse og ærgerrige Penkowa. Men jeg synes, det er påfaldende, at en ung, kvindelig forsker og eksemplarisk repræsentant for det forskningssyn, der promoveres af magthaverne, ikke bare en gang, men flere gange ender med anklager for “videnskabelig uredelighed”. Indtil videre er hun jo ikke “dømt”, og som sådan er hun jo at opfatte som “uskyldig”. For mig er det grundliggende problem, om ” eller rettere: i hvilken grad ” grundforskning er forenelig med et videnskabssyn, der vejer kvantitet (antal publikationer fx), produktivitet (målbare resultater) og aktuel nytteværdi højere end erkendelse. Hvor ville Niels Bohr, Einstein etc. mon have været under de forskningsmæssige forudsætninger? Min egen opfattelse er, at det moderne videnskabssyn, som fx Helge Sander har været eksponent for, er i fundamental konflikt med selve videnskabens væsen…
Vi skal også huske på, at denne sag ikke er den eneste sag om “fusk”, der har været i nyere tid. Vi har haft en i århus for ganske nylig med en kendt psykolog.
At Penkowa er ung, ærgerrig og kvinde er for mig at se fuldstændig irrelevant. Jeg er ligeglad med hendes funktion som rollemodel og mediedarling. Har hun fusket, så kan hun sejle sin egen sø. Der står vigtigere ting på spil… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. november 2010 kl. 13:22 | Rediger@capacVi kan ikke være uenige i synet på Helge Sander men spørgsmålet er om man kan tillade sig at lade hans gunst komme hende til ugunst.Hun er i den grad udifordrene og anderledes og provokerende for den forsknings verden som hun er en del af. Jeg aner intet om hende andet end hvad der står i aviserne men jeg ved så meget at hun hvis det er tilfældet ikke vil være den første yngre forsker der får nogen på låget af “The Old Boys Network” - capac kommentarer:
13. november 2010 kl. 13:47 | Rediger@Thomas: Jeg kan godt følge dig et langt stykke. Pankowa skal selvfølgelig ikke gøres til syndebuk, fordi hun repræsenterer en anden forskertype, end vi er vant til at se. Og der skal heller ikke herske tvivl om, at medierne ” med Weekendavisen i spidsen ” ser en “god historie” i en ung, køn, kvindelig forsker på kant med det videnskabelige establishments regelsæt. Se blot Weekendavisens forside, hvor hun slanger sig hen under bladets navn!
På den anden side ” og det er der, jeg vil hen ” må man spørge sig selv, om ikke der er noget eksemplarisk ved sagen. Er det tilfældigt, at det er en eliteforsker, som ideologisk er på bølgelængde med den herskende opfattelse af, hvordan forsknings skal drives, der gentagne gange kommer i konflikt med det gældende kodex for hæderlig videnskabelighed?
Man kan selvfølgelig hævde, at det ville være ærgerligt, hvis det viste sig, at hun havde fusket med sin forskning og at en moderne repræsentant for kvindelig ligestilling, karrierebevidsthed osv. derved mistede sin glans og værdi som forbillede. Men, som sagt, så mener jeg, der står langt vigtigere ting på spil… - Bent Otto Hansen kommentarer:
13. november 2010 kl. 13:54 | RedigerJa, for pludselig bliver den skepsis som hun er udsat for til et udtryk for det beståendes iboende hensyn til kvalitet og troværdighed, hvilket plejer at være en borgerlig dyd ” men hvad står så hun og Helge så for? Frække Venstre mod de solide konservastive? - capac kommentarer:
13. november 2010 kl. 14:19 | Rediger@Beo: Som man kan læse af det sidste link, jeg har sat ind, så er det ikke kun Penkowa, der ” måske/måske ikke ” fristes til at fuske for at være produktiv nok. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. november 2010 kl. 16:12 | Rediger@capacHvis hun har lavet numre skal hun naturligvis knaldes. Jeg er ret ligeglad med hvilke type forskere vi har bare de kan forske.Men indtil nu kan jeg kun set at hun har jeg sig skyldig i at være anderledes alt andet er vist anonyme rygter og oplysninger der lækkes som hverken kan bekræftes eller afkræftes.Det eneste jeg prøver at advokere for er at man ser på hende som forsker og så glemmer hvad hun har sagt i Dameblade og om Helge Sander var glad for hende. - capac kommentarer:
13. november 2010 kl. 17:04 | Rediger@Thomas: Jeg er ret enig med dig, men spørgsmålet er, om man kan holde de to ting adskilt? Vi skal huske på, at det ikke kun medierne, der ser en forbindelse mellem hendes selvforståelse som smart, intelligent ung karrierekvinde med konkurrenceinstinkt og rundsave på albuerne og forskningen. Det gør hun også selv… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. november 2010 kl. 17:31 | Rediger@capacJamen er det ikke fløjtende ligegyldigt hvordan hun ser sig selv, hvordan medierne ser hende, hvordan kolleger ser hende, hvordan du og jeg ser hende, er det eneste der tæller ikke hendes forskningsresultater ?Jeg forstår ganske enkelt ikke hvordan det kan betyde noget hvem hun er. Men af en eller anden grund er det hendes fremtræden der diskuteres, hvilket vel skal ses i lyset af at det er det eneste vi dødelige forstår at forholde os til.Hvorfor forfalder vi dog hele tiden til at diskutere personer i stedet for substans ??? - capac kommentarer:
13. november 2010 kl. 20:17 | Rediger@Thomas: Jamen, er det ligegyldigt i det øjeblik, hun “fusker” og begår “videnskabelig urederlighed”? Ingen vil sætte spørgsmålstegn ved personlige præferencer og motiver, så længe hun udøver seriøs forskning. Det er uredeligheden ” hvis der altså er tale om en sådan ” der giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved det andet. Lige som man sætter spørgsmålstegn ved Bent Jensens videnskabelige habitus, når han får rettens ord for, at han ikke kan bevise, at Jørgen Dragsdahl har været agent for KGB osv. Det kan ikke være anderledes, tror jeg. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. november 2010 kl. 20:41 | RedigerDet øjeblik hun fusker bliver hun naturligvis dobbelt ramt fordi hun har valgt at køre en så høj og kompromisløs profil.Men det er hvis hun har fusket hvilket på nuværende tidspunkt ikke er stort mere end et rygte så vidt jeg forstår men indtil da er jeg altså fortaler for at hun behandles som alle andre og lige nu er man tilsyneladende igang med at karakter myrde hende i Information og det finder jeg ikke rimeligt.Hvad angår Bent Jensen synes jeg sagen er noget mere kompliceret fordi det for mig ofte er svært at finde ud af hvor Politiske Hævntogt Bent Jensen slutter og hvor Seriøs Forsker Bent Jensen begynder og som jeg ser det er det også et problem både for ham, hans venner og hans fjender.Men igen jeg er ikke forsker. - capac kommentarer:
13. november 2010 kl. 20:53 | Rediger@Thomas: Vi kan være ganske enige om, at hun ikke skal dømmes på forhånd. Men det er ganske alvorlige anklager, der fremgår af institutbestyrer og professor Albert Gjeddes skrivelse. Vi må håbe, at han har dokumentationen i orden.
Bent Jensens-sagen er parallel i den forstand, at han politiske ‘hævntogts’ (foreløbige) fejlen smitter af på hans status som videnskabsmand. Hvis hans dømmekraft svigter i en sag, der jo bygger på kildekritik, så kan man vel også tvivle på hans dømmekraft i andre videnskabelige sammenhænge. Tilsvarende: Hvis den kvindelige forsker af karrierehensyn går på kompromis med den videnskabelige redelighed, så må man også rejse tvivl om hendes videnskabelige troværdighed i det hele taget ” sådan som professor Gjedde gør. - mb kommentarer:
14. november 2010 kl. 00:55 | RedigerAt hun er på ferie med åndsfyrsten Helge Sander, der har gjort universiteterne i DK til pølsefabrikker, siger at Det handler om at eliminere hinanden, og det er pisseligegyldigt hvordan, siger at hun er storforbruger af københavnske advokater ” mod kolleger ” det gør hende da til en rigtig charmerende liberalist. Kæmp for alt hvad du har kært…
Om hun har fusket, ved vi ikke endnu.Ikke kun venstreorienterede er utilfreds med universitetet i dag.
Hans Hauge: Universitetet var nu bedre i marxisternes tid
http://forskningsfrihed.blogspot.com/2009/01/universitetet-var-nu-bedre-i.html - capac kommentarer:
14. november 2010 kl. 09:51 | Rediger@mb: Ja, ja, hun er eksponent for den nyliberalistiske tankegang. For mig er et centralt spørgsmål, om man overhovedet i længde kan drive seriøs forskning på de præmisser…
PS. øvrigt er herligt, skarpsindigt og lårklaskende morsomt indlæg Hauge har skrevet. Og han har ” desværre ” ret i det meste af det, han skriver… - AagePK kommentarer:
14. november 2010 kl. 12:03 | RedigerThomas : Om hun har fusket eller ej, set med mine velpudsede briller er hun da så rigeligt et knald værd.
😉 - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
18. november 2010 kl. 09:37 | Rediger@DannHvorfor mener du det er relevant at stille krav til forskeres personlige holdninger og moralske habitus i øvrigt.Jeg kan nævne dig mange eksempler på højt respekterede top forskere der er nogle ualmindeligt dumme svin men så længe deres forsknings resultater er i orden hvad er så problemet? - capac kommentarer:
18. november 2010 kl. 09:52 | Rediger@Dann: Spørgsmålet er vel, om Pankowas holdninger står i modsætning til forskningens idealer? Jeg kunne sagtens forestille mig, at andre forskere i dette land både er konkurrencemennsker, liberalister osv., uden at det har indflydelse på deres forsknings seriøsitet. Men som du har jeg min tvivl. Derfor: lad udviklingen vise det med hensyn til Pankowa. Jeg har netop læst Informations gennemgang af hendes sag, og det der slog mig var, at hun har haft problemer med sin videnskabelighed fra dag et. Startende med hendes ph.d., som først blev underkendt og defter godtaget af eksterne folk. Dernæst problemer med forskningsresultater, som ikke kunne reproduceres osv. Af hensyn til den almindelige respekt om naturvidenskabelig forskning, håber jeg, at Pankowa-sagen får den optimale behandling ” og at udfaldet bliver indiskutabelt.@Thomas: Måske handler det om, at vi ikke kan generalisere i dette spørgsmål. Måske er det sådan, at nogle forskere ikke kan holde tingene ” deres ‘politiske’ og ‘ideologiske’ holdninger og deres videnskabelighed ” adskilt? - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
18. november 2010 kl. 12:11 | Rediger@CapacHvis vi skulle ekskludere forskere der også har en politisk dagsorden så vil vi da godt nok få travlt.Det samfundsfaglige og det pædagogiske område er eksempler på områder hvor man i en åre række næsten ikke kunne komme i betragtning til forsker stillinger og midler såfremt man ikke tilhørte den rette politiske skole.At forlange at forskere pludseligt skal være neutrale i deres udgangspunkt er for mig at se et umuligt og også et ikke ønskeligt forlangende.Men at deres forsknings resultater skal holde vand er jo naturligvis en selvfølgePS såvidt jeg kan se var der ingen problemer med hendes PHD men derimod med hendes disputats som dog blev godkendt så snart den på forandledning af hendes dekan nuværende rektor for KU blev forelagt for en gruppe eksterne eksperter.
Men Rektor for KU er måske også problematisk.
Den kilde du bruger igen og igen er Information som af en eller anden grund også er avisen der hele tiden har ført an i angrebene på hende.
Personligt mener jeg det hele stinker
- capac kommentarer:
18. november 2010 kl. 13:06 | Rediger@Thomas: Nu har jeg også læst andet end Information. Bl.a. Weekendavisen. Og selv om bladsmørernes skriverier skal tages med mere end en spand salt, så kommer man ikke uden om, at det er en affære, der lugter langt væk. Men lad os se, hvad der kommer ud af det. Holder Pankowas forskning eller ej. Det er det afgørende spørgsmål.
Ellers er jeg enig med dig i, at vi bestemt ikke skal have nogen “politisk korrekthed” blandt forskere. Lad os endelig kæmpe for mangfoldighed og individualitet. Det vigtigste er, at forskernes forskning holder vand, som du selv skriver. Omvendt kan man ikke helt se bort fra, at vi netop i den aktuelle nyliberalistisk, politiske konjunktur ser en tendens til at underordne videnskaben det ideologiske. Universiteterne indrettes som cloner af produktionsvirksomheder, forskningsaktiviteterne gøres produktrettede (hvilket er en potentiel trussel mod grundforskningen), alt kvantificeres gennem evalueringer og målinger (fx af mængden af publicerede artikler osv.) osv. Som dr.phil. Hans Hauge har været inde på (jf. tidligere link), så er der en historisk ironi i, at man skal tilbage til de udskældte venstreorienterede halvfjerdsere for at finde forskningsmæssig mangfoldighed, individuel frihed for forskere og undervisere og teoretisk pluralisme. I dag ensrettes alt og underlægges en nyliberalistisk ideologisk tankegang, der tendentielt truer forskningens idealer. - AagePK kommentarer:
18. november 2010 kl. 16:38 | RedigerJeg vil da også lige gerne fastholde, at spørgsmålet jo er, om man kan holde sin forskning, og dermed resultater, adskildt fra sine politiske, religiøse eller andre holdninger. Vi skulle jo nødigt ende i stalinismens eller andre ismers storslåede resultater.
Målinger og resultater skal kunne reproduceres. Kan de ikke, må der større lup på, og mere spot-light. - capac kommentarer:
18. november 2010 kl. 17:13 | Rediger@AagePK: Jeg tror heller ikke, vi kan forstå “sagen” om Pankowa uden at forstå, hvordan man driver universitet på i dagens Danmark… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
18. november 2010 kl. 19:28 | Rediger@Capacvil du påstå at forskningsmidler blev fordelt mere fair før i tiden.Synes du at uendelige mængder af nul forskere er at foretrække som det var tilfældet før Phd - AagePK kommentarer:
18. november 2010 kl. 22:54 | RedigerHvad mener du så nu, Thomas, hvor ministre og ordførere, der har været 7 år om en bachelor,eller er helt uden uddannelse, udtaler sig om hvor meget SU eller tid de studerende må få til at gøre sig færdig i ? Eller hvor stor og fin eksamen man skal have for overhovedet at kunne blive gift her i landet med en af vore børn? - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
18. november 2010 kl. 23:14 | Rediger@DannDet jeg prøver at påpege er vi ikke skal dømme hende ved en folkedomstol. Jeg har kun min viden fra aviser og indtil hendes forskning er blevet gennemgået af nogen der har forstand på det.Hun har jo ikke været båret frem af Helge Sander siden hun blev færdiguddannet som læge som 25 årig så noget må hun jo kunne. At skrive både phd, disputats og blive afdelings leder er ikke noget man gør bare fordi man har de rette venner.Mange enere er faktisk ganske usympatiske men lad hende dog få en chance for at få en fair bedømmelse. - mb kommentarer:
18. november 2010 kl. 23:43 | RedigerSelvfølgelig kan hun noget.
Jeg har f.eks. på experimentariet oplevet et lille underholdende foredrag med hende. Så underholde kan hun. Måske er hun også genial og forstår sammenhænge hende kolleger ikke kan se.
Men hvis du læser Weekendavisen var der en hel side om hende, hvoraf det fremgik at rigtigt mange nærstående kolleger ikke kunne tælle de samme antal celler som hun kunne i vævsprøverne (flere forskellige gange), at vævsprøverne viste sig at være ubrugelige, at kolleger ikke ville være medforfattere på hendes artikler/forskning og at artikler måtte trækkes tilbage.
Dum situation at sætte sig selv i.Det kan selvfølgelig være forkert, sagen er ikke afgjort, men visse sociale evner mangler hun i forhold til at virke troværdig. Og troværdighed er vigtigt når man bedriver videnskab. - capac kommentarer:
19. november 2010 kl. 00:50 | Rediger@Thomas: Om forskningsmidlerne blev fordelt mere retfærdigt, før ph.d. blev indført? Det har jeg ikke forudsætninger for at vurdere. Men jeg er generelt skeptisk over for den herskende kvantitative måling og vurdering af videnskabsfolk og videnskab. Og selv om der var nulforskere før i tiden ” bl.a. i professorvældet før og omkring 1968 ” så blev der jo også udført god og redelig forskning.
At man har publiceret 100 videnskabelige artikler som 25-årig (Pankowa…) er jo ikke i sig selv nogen garanti for, at man er en uovertruffen forsker. Det kan sagtens være, at en eller to artikler kan demonstrere ens kvaliteter. For nu at sætte tingene lidt på spidsen. - capac kommentarer:
19. november 2010 kl. 00:52 | Rediger@mb: Et eller andet er i hvert faldt galt… - capac kommentarer:
19. november 2010 kl. 00:52 | Rediger@Thomas: Ja, selvfølgelig skal hun have en fair, faglig bedømmelse. Uanset, hvad medierne skriver om sagen og hende. - capac kommentarer:
19. november 2010 kl. 11:19 | Rediger@Dann: Uanset udfaldet af Pankowa-sagen, så er det vel en illustration af konflikten mellem det, du kalder “konkurrenceideologien” og så det, vi kunne kalde videnskabens idealitet, altså det forhold, at videnskaben har sine egne vilkår med hensyn til temporalitet, epistemologi osv. Jeg vil stadigvæk mene, at det bliver meget svært at fremelske en Niels Bohr eller Jerne i en sammenhæng, hvor forskerne skal bruge væsentlig tid på at kæmpe om forskningsmidler, hvor fra-forskning-til-faktura-ideologien hersker osv. Men jeg tror heller ikke, at det bliver anderledes eller bedre, før vi får nogle politikere, der ved, hvad de taler om. Der mangler kompetence på politisk niveau. - AagePK kommentarer:
19. november 2010 kl. 12:01 | RedigerKompetence på politisk niveau? Bare fordi undervisningsministre og forskningsditto tages fra de u-uddannede, eller til nød de halvstuderedes rækker?
Capac, nu må du da lige……….. - Dann Simonsen kommentarer:
19. november 2010 kl. 13:03 | Rediger@capac:
Einstein sad vist i første omgang mutters alene bøjet over skrivebordet, når han ikke var på (løn)arbejde, og lavede sin forskning helt uden tanke på den slags ting men med en fundamental interesse i at finde ud af, hvordan universet hænger sammen. Med en sådan inderlig interesse i virkeligheden kan man næppe kunne lokkes til at fuske ” endsige selv tage initiativet til fusk.
Hans tanker om konkurrence og uddannelse har jeg allerede citeret ovenfor. - capac kommentarer:
19. november 2010 kl. 13:16 | Rediger@AagePK: Du ved, at jeg har svært ved at styre mig… 😉@Dann: Ja, det er der, jeg vil hen: Forskere bør primært være drevet af den forskningsmæssige interesse (hvilket jeg også tror, mange er) og sekundært af egobody-motiver og sligt… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
19. november 2010 kl. 16:37 | RedigerJeg ved godt det ikke er sådan indenfor humaniora og til dels samfundsfag. Men derudover har forskning altså altid været ekstremt konkurrence præget.Prøv at se på nobelprismodtagerne. De kommer igen og igen fra amerikanske forskningsmiljøer som om nogen er ekstremt konkurrence præget og hvor man meget handler om at tiltrække private forskningsmidler.Det sundhedevidenskabslige område hvor så store summer er på spil for lægemiddelindustrien har været ekstremt konkurrence præget så godt som altid.det nye er så at der kommer en kvinde og konkurrere med mændene på mændenes vilkår og med deres midler.Forskere med rundsave på albuerne og forbindelserne i orden er ikke noget nyt det har altid været der helt tilbage til Leonardo da Vinci der gik balancegang med sin forskning og samtidige støtte fra kirken og sidenhen man videnskabsmænd der var 100 % afhængige af at finde en mæcen.En fri, objektiv og uafhængig forskning er en illusion for hvem er det lige der skal vurdere hvad der er god forskning ja der skal kolleger til den forsker der søger penge og i et lille land som Danmark ja så skal man ikke træde ret mange over tæerne før ens karriere muligheder er udtømte lige meget hvor genial man er.
- AagePK kommentarer:
19. november 2010 kl. 22:07 | RedigerThomas, det er nu ikke alle områder indenfor Nobel-priser, hvor prismodtageren kommer fra USA: det er de samme, og de samme og de samme: naturvidenskab, ok?
Der, hvor resultaterne kan måles, og hvor resultaterne kan reproduceres.
Men ind i mellem er der også nogen udefra, der render med prisen. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
19. november 2010 kl. 23:06 | Rediger@Aage jeg tror godt vi kan være enige om at de mest fremtrædende forskere indenfor naturvidenskab og økonomi tilfældigvis også er tilknyttet amerikanske universitets miljøer og at disse er ekstremt konkurrence prægede.capac jeg er af den opfattelse at publikations kravene er yderst relevante og jeg vil undrer mig mere over at en forsker intet publicere end at forskeren publicere voldsomt meget.At publicere når man forsker for offentlige forsknings midler burde være en selvfølge men har desværre ikke altid været det. Der er jo dybest set tale om at dele ens forsknings resultater.Hvad angår nulforskere så findes de altså stadigvæk. Når professor titlen først er erhvervet ja så er der nogle der går ind til den evige hvile i en ung alder. - capac kommentarer:
20. november 2010 kl. 01:14 | Rediger@Thomas: Jeg siger ikke, at forskere ikke skal publicere. Selvfølgelig skal de det for at dokumentere deres forskningsresultater. Men jeg er imod den firkantede kvantitetsmåling, man har indført. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem forskningens kvalitet og mængden af publikationer. - forbipasserende kommentarer:
22. december 2010 kl. 21:57 | Redigerhm…. Skal vi snart have en opdatering på denne sag, der langsomt men sikkert er ved at blive den største forskerskandale i DKs historie?
I dag har 58 topforskere afleveret brev til KU med krav om undersøgelse af rektors rolle i sagen. de kunne måske også have krævet en tidligere videnskabsministers rolle undersøgt i samme ombæring. - capac kommentarer:
23. december 2010 kl. 01:12 | Rediger@forbipasserende: Ja, netop rektors rolle er interessant, fordi det ikke kun handler om rektors person, men også om det universitet, som politikeren har skabt med ‘professionel ledelse’ osv. En afsløring af Penkowas og rektors handlinger vil også klæde regeringens universitetspolitik af til skindet. Måske kan man endda sætte forhåbninger til, at det vil kunne medføre ændringer af universitetsstrukturen?Seneste udvikling: http://tinyurl.com/2ew4stq
Hjerneforsker politianmeldes for dokumentfalsk
3. februar 2011
En sag, er ikke vil dø…. Ingen navne. Ingen nævnt, ingen glemt.
Opdatering: Politiken har nu opdateret sin nyhed, og det fremgår af den pågældende hjerneforsker er frk. Milena Pankowa og anmelderen er rektor Hemmingsen fra Københavns Universitet. Ehem…
Opdatering 2: Brækkende nyt ” Rektor Hemmingsen er nu åbenbart indstillet på at få sagen om Penkowa kulegravet. Gælder det også hans eget intrikate forhold til Penkowa, mon?
12 kommentarer
Milliona Pengekowa
8. februar 2011
Nogle gange er Politikens At tænke sig ganske ubetalelig og en stadig påmindelse om, at uden humor går det slet, slet ikke… Citat:
VIDENSKABSNYDT
Hjernefusker Milliona Pengekowa oplyser, at hun er i gang med et nyt projekt.
»Jeg vil undersøge, hvilken indflydelse kvindelig charme har på halvgamle mænd i universitetsmiljøet, og i hvor høj grad denne charme er i stand til at påvirke deres evne til at tænke klart«, siger Milliona Pengekowa, der oplyser, at hun skal bruge 784 rotter, et større antal falske dokumenter og 1 naiv rektor for at gennemføre sin forskning.
PS. Seneste nyt i sagen: Spansk forsker undsiger Penkowa
14 kommentarer
- forbipasserende kommentarer:
8. februar 2011 kl. 17:40 | Redigerhttp://politiken.dk/videnskab/ECE1190422/avis-tidligere-minister-hjalp-penkowas-haevntogt/Jeg skal have læst WA på fredag…Hele denne historie må da være enhver journalists vildeste drøm ” som i en halvdårlig krimi vælter skeletterne ud af skabet, et efter et efter et efter et. Velkommen på forsiden hr. eks-minister. - capac kommentarer:
8. februar 2011 kl. 18:00 | Rediger@forbipasserende: Ja Weekendavisen sælger sig selv lige for øjeblikket. Bedre føljeton skal man sørme lede længe efter.PS. Sanders spille uskyldig forleden var for tyk, var den ikke?! - AagePK kommentarer:
8. februar 2011 kl. 20:43 | RedigerJeg kan godt lide politikens overskrift i artiklen lige nedenunder den linkede: “Eks-minster forsvarer sig….”
Lille-minder-minster…eksminster!
Er det egentligt ikke lidt sjuftigt af ham: han dækker over hende nu, fordi han vil skåne hende for ubehageligheder. Skulle han ikke have tænkt på det dengang, og undladt overhovedet at sende den slags lort? Men han tænkte vel, at det kun ville gå ud over rådet og konkurrenten, og dem kunne det vel være lige meget med. Eller hvad? - capac kommentarer:
8. februar 2011 kl. 20:45 | Rediger@AagePK: Hvem mon står bag de insinuerende spørgsmål, som Sander angiveligt var sendebud? Hvem mon kunne have en interesse i den slags spørgsmål ” efter at have fået rådets afslag gang på gang? (Det er bare en tanke…) - forbipasserende kommentarer:
8. februar 2011 kl. 20:56 | Redigerhvis WA offentliggør brevet (eller dele af det) om et par dage, kan vi selv vurdere, hvorvidt det er skrevet af Penkowa. Hun har en helt særegen skrivestil: et mix af pompøsitet, skriftlig uformåenhed (klodsede formuleringer), flittig brug af udråbstegn, store bogstaver, og ja, masser af anklager og trusler.
Se fx uddragene fra hendes brev til hemmingsen i forrige WA ” jeg tog mig til hovedet over at en “topforsker” kunne skrive på den måde til den sundhedsvidenskabelige dekan (trusler, tilsværtning af kolleger, tryglen, udråbstegn en masse, CAPS-LOCK, osv). - capac kommentarer:
8. februar 2011 kl. 23:58 | Rediger@forbipasserende: Ja, lad os bare få en grafologisk analyse også, nu hvor vi er ude på de uvidenskabelige overdrev… 😉 - AagePK kommentarer:
9. februar 2011 kl. 10:15 | RedigerDer er også en sød detalje i Berlingskes opsætning af forsiden på nettet: Der er to bjælker med knapper: den nederste giver adgang til de enkelte hovedafsnit, den øvre linker til Aktuelle Emner, og der er der skabt plads til Milona: mellem Ungdomshuset og Egypten. Blot for at fremhæve relevansen i dagens nyhedsstrøm, eller hvad? Så har man da nået toppen af opmærksomhedslisten, ikk’? - capac kommentarer:
9. februar 2011 kl. 10:38 | Rediger@AagePK: Når den fylder så meget, som den gør, så skyldes det nok, at det er en GOD HISTORIE (for der er jo strengt taget ikke så meget nyt lige pt.), som enhver journalist elsker. Den har alle de ingredienser, der bruges i kriminalromanerne: magt, (antydet) sex, penge, en køn blondine, mænd med tvivlsom moral og en nærmest uforudsigelig handling. Vi mangler bare et eller flere mord. Det er kort sagt god underholdning.Men, medens vi morer os, så synes jeg, vi skal prøve at fastholde perspektivet. Selv om det skulle vise sig, at Penkowas adfærd især skyldes en personlighedsbrist (måske med arvelig baggrund…), så afslører sagen jo også, hvor uheldig og kritisabel det borgerligt opfundne universitetssystems magtfuldkommenhed er og hvor svært den tidl. videnskabsminister har haft det med magtens tredeling og de demokratiske spilleregler. Jeg tvivler på, at denne sag kunne have fået samme forløb, hvis universitetet havde haft en fladere og mere demokratisk struktur. Jeg vil ikke udelukke, at man en dag vil være taknemmelig over, at Penkowa indirekte har afsløret svaghederne i universitetets opbygning og det politiske system… - forbipasserende kommentarer:
9. februar 2011 kl. 14:13 | Redigeraagepk, apropos opmærksomhed: jeg faldt over en sjov kommentar på nettet for et par uger siden: “Så kom Penkowa endelig i Nature” 😉capac, ja Sander fremstår virkelig ikke heldig i dagens avis. Man kan kun glæde sig til WA på fredag ” jeg har på fornemmelsen, at hans beskrevne “angreb” på forskningsrådet bliver dramaets næste akt. Det lader til, at der er mange, der igennem årene er blevet stødt på manchetterne (udover de tre disputatsbedømmere, som allerede har fået oprejsning), og som nu øjner chancen for at give igen. - capac kommentarer:
9. februar 2011 kl. 14:29 | Rediger@forbipasserende: Ja, når man træder folk over tæerne, så må man regne med, at de giver igen før eller siden. Lad os håbe, at WA og andre får skovlen under Sanders rolle i sagen. - AagePK kommentarer:
9. februar 2011 kl. 15:15 | RedigerJeg mangler egentligt også en undskyldning fra Ralf Hemmingsen til de to eksterne disputats-bedømmere: det er jo ikke pænt af ham at sende en amputeret afhandling, hvor de fleste rotter er fjernet, og så lade dem vaske MP ren. De er jo uforvarende kommet ind i noget, de troede var seriøst, og nu står de jo også med ramponerede ry. - capac kommentarer:
9. februar 2011 kl. 17:06 | Rediger@AagePK: Min fornemmelse er, at han ikke slipper med en forkølet emailundskyldning. Spørgsmålet er, om han kan blive siddende, når sagens detaljer bliver afdækket… - forbipasserende kommentarer:
9. februar 2011 kl. 19:16 | RedigerVi har været vidt omkring i vores karakteristik af damen, men her har vi vist ikke været endnu:
http://www.bt.dk/danmark/forsknings-partner-hun-er-ondJeg har sgu ondt af de speciale- og phd-studerende, der uforvarende er havnet i hendes gruppe. De har ikke haft nogen som helst chance. Så meget desto mere imponerende er det, at hele denne sag blev startet af to af hendes studerende, der gik til institutchefen da penkowa prøvede at publicere data, de ikke kunne genkende. Det er da videnskabelig integritet, der vil noget. Og mod, ikke mindst!
Et interview med disse studerende kunne være virkelig interessant. Men det er meget forståeligt, hvis de ikke har meget lyst til at blive hevet igennem mediemøllen og evt. udsættes for penkowas advokat. - capac kommentarer:
9. februar 2011 kl. 21:39 | Rediger@forbipasserende: Mon ikke de studerende får større lyst til at komme frem, efterhånden som sagen udarter sig?
Helge Sander på vej ind i rottefælden
8. februar 2011
I Penkowa-sagen overgår virkeligheden næsten ens værste fantasier. Hvad skal det ikke ende med? I dag kan man ” som “forbipasserende” allerede har påpeget i en kommentar ” læse, at Helge Sanders håndvaskeri forleden ikke har hjulpet. Han trækkes langsomt men sikkert ind i sagen. I følge Weekeavisens Poul Pilegaard Johnsen har Sander ” angiveligt for at promovere Penkowa ” indirekte insinueret, at Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme var styret af nepotisme. Weekendaviser skriver mere i weekenden. Foreløbigt kan man læse Berlingske og Politiken.
12 kommentarer
- forbipasserende kommentarer:
8. februar 2011 kl. 19:00 | RedigerJa, virkeligheden overstiger fantasien i denne sag gang på gang. hvis videnskabsministeren har videresendt et anonymt brev til rådet, som beskrevet i artiklerne er det jo nærmest mafiøse tilstande. Kan det tolkes som andet end en trussel når en minister videresender sådan et brev?? Jeg er flov over at min stemme har medvirket til at Sander kom til magt!! Aldrig igen! Er mere og mere enig i capacs analyse af, at meget af denne råddenskab hidrører fra den af VKO indførte magtfuldkommenhed i ledelsen af universitetet. Sagen stinker! - capac kommentarer:
8. februar 2011 kl. 19:26 | Rediger@forbipasserende: Ja, men helt i tråd med fx Brian Mikkelsens og Jens Rohdes famøse emails til DR. Om det skal forstås som en trussel, kan vi altid diskutere, men der er i hvert fald tale om forsøg på at påvirke et uafhængigt organ. En uafhængighed, Sander jo selv pointerede forleden. Jeg håber inderligt, at WA og andre holder fast i denne side af sagen, så vi kan få belyst den politiske side af sagen. En rigtig pinlig sag for den borgerlige regering. - AagePK kommentarer:
8. februar 2011 kl. 20:34 | RedigerOg hvem lyver nu?
“Svarene på de 30 spørgsmål viste sig at være særdeles relevante, idet de kom til at præge det eksterne udvalgs evaluering af forskningrådssystemet og efterfølgende også på Folketingets ændring af loven”
Siger Sander, ifølge både BT og Berlingske.
“Rådet nægtede dog at svare på spørgsmålene,-der reelt var en anklage imod rådet for nepotisme- med den begrundelse, at de var anonyme.”
Siger rådet.
Begge dele kan umuligt passe: en af parterne lyver!
Noget gæt? - capac kommentarer:
8. februar 2011 kl. 20:49 | Rediger@AagePK: Det fremgår også, at rådet ikke ville svare på spørgsmålene, fordi de var underlødige. Og anonymitetstaktikken svarer til rektors tavshedspligttaktik: Det tror, de kan stoppe sagens udvikling ved at kaste et tågeslør over det. Det er også lidt tankevækkende, at Sander reagerer så hurtigt med en email. Sidder han og venter på journalisternes graven sig ned i sagen?! - Donald kommentarer:
9. februar 2011 kl. 12:40 | RedigerEns værste fantasier? Er du ikke også barn af efterkrigstiden? Så har du også haft fornemmelsen af et ragnarok, som eksisterede lige før dit liv begyndte.Problemet med at forudse magttomrummet efter murens fald og dot.com krak og boligboble er, at man desværre alt for let bliver anset for at være tilhænger af konspirationismen. Så man lærer at belægge sine ord. Næste skridt er at prøve at trænge igennem i den offentlige debat med positive forholdsregler overfor svindel og nepotisme, og det gøres ved krav om transparens og vilje til uddannelse. - Donald kommentarer:
9. februar 2011 kl. 12:47 | RedigerUps igen. Det ser ud som om ovst. ikke har meget med Penkowa at gøre. Men det har det.
Ingen taler om emnet for hendes forskning.
Ingen talte indtil nu Sanders nepotisme.
Det er svindel og nepotisme og det er begyndelsen til spekulation i finanser, kriser, krig.
At have oplevet en verden hvor 30 mio. eller flere mennesker døde en unødvendig død p.g.a. det tyske folks nød og ubeslutsomhed og manglende indsigt er værre end de værste fantasier. - capac kommentarer:
9. februar 2011 kl. 14:11 | Rediger@Donald: Ens værste fantasier er vel nærmest en talemåde, for selvfølgelig er der ting, der er værre en Pankowasagen. Og hvis jeg skal være ærlig, så bliver jeg ikke overrasket over sagens udvikling ” snarere bekræftet i mine mistanker… - AagePK kommentarer:
9. februar 2011 kl. 15:10 | Rediger“Ingen taler om emnet for hendes forskning”: joda, se under ATS og Miliona Pengekowa! 😉 - capac kommentarer:
9. februar 2011 kl. 17:08 | Rediger@AagePK: I betragtning af anklagernes alvor, så er emnet vel også efterhånden temmelig uinteressant… - Donald kommentarer:
10. februar 2011 kl. 00:57 | RedigerEmnet uinteressant? Den struktur på universiteterne, som fremelsker lystløgnere, medfører at der er blevet forsket i ting, som har været blindgyder, ikke bare fordi det er interessant og senere kan føre til vigtige opdagelser, men fordi det giver prestige og måske også en sikker tilværelse, det er sådan set forståeligt nok. Havde der været en større interesse for en skal vi sige åbenhed om manglende formidling så ville Penkowa’s projekt aldrig være begyndt sådan. Og måske havde hun endda fået brugt sine fremragende evner på noget, der kunne exporteres
Jeg ved ikke om det kan blive andet end slagord, men det tror jeg dog: Vi skal forlange transparens i forskningen. - AagePK kommentarer:
10. februar 2011 kl. 10:52 | RedigerJo, Donald, selvfølgeligt er det interessant, hvad de håbefulde unge forskere kommer anstigende med af forskningsemner. Indtil den borgerlige regering fik “rettet op” på forudsætningerne for tildeling af resurser, var det det kollegiale system, “peer-review-systemet”, der fordelte resurserne. Men det fik regeringen med Helge Sander som bannerfører kortsluttet, så først en Ralf Hemmingsen og siden ministeren himself kunne intervenere til fordel for en ung, smart, rundsavsudstyret forskerspire. Én, som nationalt og internationalt i miljøet længe har været isoleret: alle tidligere samarbejdspartnere har trukket sig, til sidst var det kun junior-forskere og studerende på hendes afdeling, såvidt jeg har forstået. Bente Klarlund forsøgte jo, men måtte opgive. Hidalgo i Spanien er jo også kommet til orde, og har også lagt en bombe: han har underrettet KU om det uholdbare i rotteforskningen på et tidligt tidspunkt, men “de gjorde ikke mere ved det.” Hvadbehager, Ralf Hemmingsen? Påstod han ikke, at han havde ringet til Spanien og fået bekræftet Penkowas påstand? Der er for mange modstridende udtalelser til, at alt kan være sandt. - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 11:48 | Rediger@Donald: Emnet er uinteressant i den forstand, at bedrageriet og svindlen har forskudt offentlighedens opmærksomhed helt væk fra det, der burde være i centrum, nemlig forskningens indhold. Penkowas videnskabelige visioner er jo skudt i sænk af hende selv.
Noget andet er så, som Aage er inde på, om Penkowa ville være blevet en forskerkomet, hvis ikke hun havde haft sine venner i baggrunden, men skulle tage til takke med et kritisk fagligt bedømmelsessystem?
Rottenettet strammes om Helge Sander
11. februar 2011
Efter at have luftet Gravhunden kastede jeg mig med appetit over Weekendavisens forsidehistorie “Venindens vendetta” om den tidl. forskningsminister Helge Sanders alliance med den skandaliserede “hjerneforsker” Milena Penkowa. Og jeg satte mig for at læse artiklen som djævelens advokat, fordi jeg i den forløbne uge havde bemærket, at Sander med hans egne ord ‘var i sin gode ret’ til at stille spørgsmål til Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme. Spørgsmål, som var fabrikeret af en anden mand eller kvinde. Spørgsmål, der havde injurierende, ærekrænkende og bagvaskende karakter.
Men efter læsningen af Poul Pilegaard Johnsens artikel får djævelens advokat ikke et ben til jorden. Helge Sander har muligvis været i sin gode ret ” i sin egenskab af minister ” til at stille spørgsmål. Men artiklens detaljerede dokumentation viser, at det slet ikke er legitimitetens af selve handlingen, der er til debat. Det er det overordnede formål ” at promovere veninden Penkowa.
Inden de famøse anklager bliver fremført har rådet i alt ni gange afslået bevillinger, som Penkowa har ansøgt om. Hver gang med faglige argumenter. Mistankerne om rådets sammenspisthed og indavl afvises blankt af to større undersøgelser. Den sidste gennemført af Sanders egen departementschef Inge Thygesen, som konkluderer sin undersøgelse med, at der ikke er noget at komme efter for kritikerne. En konklusion, som hun de facto ikke skulle gøre…
Alligevel ignorerer Sander frifindelsen af rådet og bruger sine egne mistanker til at ændre lovgivningen på området, så rådets arbejde med bevillinger nu er hæmmet af en dyrt og tidskrævende bureaukrati.
Af Johnsens fremstilling er det tydeligt, at Sander er drevet af andre motiver end de rent fagligt-videnskabelige. Og man kan næsten ikke fritage sig fra at tænke at anklagerne om nepotisme, sammenspisthed osv. mest af alt ligner en projektion…
Til sidst i artiklen sætter Johnsen trumf på med endnu en afsløring. Denne gang drejer det sig om forbigåelsen af en af de mest fremtrædende forskere på de medicinske område, professor Niels Borregaard. Borregaard er indstillet til ” to gange ” til ledige pladser i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme (FSS) og Det Strategiske Forskningsråd, men Sander underkender indstillingerne ” i strid med gængs praksis på området. Først da Sander afløses på ministerpladsen tildeles Borregaard straks pladserne og bliver oven i købet formand for FSS.
Det er muligt, at Sander ikke har begået nogen formel fejl, strengt taget, men tilbage står man med indtrykket af en minister, der er korrumperet af sin egen ‘personlige relation’ til en ung dame, hvis forsknings seriøsitet i dag er mere end tvivlsom.
21 kommentarer
- AagePK kommentarer:
11. februar 2011 kl. 13:29 | RedigerOg lige for tiden er Helge Sander ikke til at træffe for yderligere spørgsmål: han er på ferie. I Thailand. Det er Milena Penkowas far også.
Meget bemærkelsesværdigt er i øvrigt Jesper Langballes kovending forresten; han er vist ikke så imponeret mere. Vi skulle vel mene: med rette. Men det er nu set med Jespers normale briller ret tidligt i forløbet. - capac kommentarer:
11. februar 2011 kl. 14:38 | Rediger@AagePK: Politiken har en leder om Sander i dag, hvor de kalder ham “barnlig” i hans afvisning af at tale om de “anonyme” anklager. Nu stikker han så af til Thailand (Phuket?), lige som små drenge forsøger at løbe væk fra deres utyskestreger. Men han vender jo tilbage, og jeg er sikker på, at de sidder rundt omkring på redaktionerne og graver og venter på ham… - forbipasserende kommentarer:
11. februar 2011 kl. 16:07 | Redigerhttp://politiken.dk/debat/dagenstegning/ECE1193076/mors-mis/Jeg er færdig af grin. - Klaus kommentarer:
11. februar 2011 kl. 16:32 | Redigerhttp://politiken.dk/debat/dagenstegning/ECE1193076/mors-mis/😉 - capac kommentarer:
11. februar 2011 kl. 16:34 | Rediger@Klaus: Ja, den er go’! - mb kommentarer:
12. februar 2011 kl. 12:05 | RedigerEn række af Danmarks tungeste forskere beskylder den tidligere minister for at lyve.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2337981.eceNår målet hærger midlet
Alle elskede hende. Først undervisere, så journalister og politikere. Hun var forskningens stjerne, et håb for nogen, og et forbillede for flere. Milena Penkowa ” et produkt af konkurrencesamfundet og en ener inden for sit felt. Men hvordan blev stjerneforskeren til en stjernefusker?
http://www.information.dk/259291 - capac kommentarer:
12. februar 2011 kl. 12:17 | Rediger@mb: At Pastor Langballe kan se en “konspirationsteori” i anklagerne mod Sander er jo decideret latterligt. Der er tale om magtmisbrug.Og Informations spørgsmål er jo interessant, netop fordi Penkowa blev gjort til regeringens forskerdarling og forbillede for andre forskere. Mit gæt er, at Penkowa ikke bare har en personlig brist, men at hun også er et symptom på såvel “konkurrencesamfundet”, men også på den universitetsmodel, som regeringen har skabt… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
12. februar 2011 kl. 17:01 | RedigerDe hånende indlæg hvor man skraldgriner vil ingen ende tage.Er jeg virkeligt den eneste der opfatter den som tragisk og sørgelig.At Helge Sander er både dum og uduelig kan vel ikke komme bag på nogen som helst men han er en saga blot heldigvis så hvad får man ud af at jage ham.Penkowa opfatter jeg som en tragisk skikkelse og jeg synes det er utroligt ærgerligt at hendes evner i den grad er gået til spilde.Hvad Hemmingsen har gjort i sin rolle som dekan eller som Rektor kan jeg ikke gennemskue og jeg synes i høj grad det må være op til KU hvad der videre skal ske.Når der sker ting som nu denne sag synes jeg det er forfærdeligt ukonstruktivt at man bruger uendeligt meget tid på at fastslå skyld, samt dvæle ved alle de slibrige detaljer.
I stedet for at bruge al sin energi på at rydde op og så sikre at tingene ikke kan gentage sig.
Nyborg, Lomborg, Penkowa og hvad de ellers hedder, deres personer er så inderligt ligegyldige men det er det åbenbart ikke alle der mener.
Men tilbage står der så at den Borgerlige regerings Elite Borgmester var Brixtofte, dens Elite Forsker var Penkowa, Elite erhversmanden var Stein Bagger.
- capac kommentarer:
12. februar 2011 kl. 17:29 | Rediger@Thomas: Jeg er enig med dig i, at det er en ‘tragisk og sørgelig’ sag. Men der er også noget komisk over den, som så ofte, når det drejer sig om menneskers adfærd. Personligt synes jeg, vi skal holde fast i perspektivet. Det handler jo ikke primært om at hænge Penkowa ud som en mislykket forsker og svindler, at hænge rektor ud som en mand, der ikke kan udfylde sin stilling og har ladet sig (i en eller anden forstand) forføre af Milena Penkowa eller at afsløre Sander som en politiker, der er drevet af tvivlsomme motiver. Denne sag handler om det førende danske universitets internationale omdømme, om den sundhedsvidenskabelige forsknings troværdighed og om de folkevalgte politikeres ditto. At de tre bliver knust i mediernes nådesløse afsløringer af sagens slibrige detaljer er i den sammenhæng temmelig ligegyldigt. Det bedste, man kan håbe på, er, at sagens afdækning vil gøre en gentagelse sværere.
Og som du fint antyder i din kommentar, så er der en væsentlig ideologisk pointe: Er det tilfældigt, at Penkowa og regeringens andre “darlings” fejler så eklatant? Jeg tror det ikke. - forbipasserende kommentarer:
12. februar 2011 kl. 20:18 | RedigerDet er en tragisk sag, men for mange mennesker også utrolig underholdende. Jeg vil vedblive med at klaske mig hårdt på lårene af grin ved hver ny detalje der dukker op i denne sag. 😀 HAHAHAHAHAHA ” der var lige en omgang “hånende skraldlatter” igen, og der er meget mere hvor det kom fra. Lighten up. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
12. februar 2011 kl. 20:48 | Redigerhånende latter fra en der ikke engang tør stå ved det med eget navn. Meget større bliver det jo nok ikke. - AagePK kommentarer:
13. februar 2011 kl. 08:57 | RedigerJoda, det bliver da meget større: den dag, det går op for os, at det muligvis er Milena Penkowas alter ego, der er forbipasserende, hæhæ….
Med den baggrundsviden kan det da næsten kun hænge sådan sammen……nå nej, det ku’ jo også være hendes søster! Som hævn for at være blevet slået ihjel og genopvækket på MP’s nåde og barmhjertighed….
😉
Men, men, men: det, min hånlatter retter sig imod, er ikke så meget personen Milena, eller Ralf, eller Helge. Først og fremmest er det systemet, den såkalde liberale ide om forskning som målrettet og salgbar pakke; lige som ideen om Radio Møller og andre mærkværdigheder. Det skal være åhh, så liberalt, men det virker kun, hvis der følger en ordentlig røvfuld penge med, og håndfast styring. - capac kommentarer:
13. februar 2011 kl. 09:56 | Rediger@AagePK: Milena er en tragi-komisk figur. De to herrer er mest latterlige, fordi de åbenbart ikke har formatet til de positioner, de indtager og har indtaget. Om den liberaliistiske, firkantede konkurrenceideologi er til at le eller græde over er vel et temperamentsspørgsmål, men i hvert fald har vi fået endnu et eksempel, der sætter et stort spørgsmålstegn ved ideologiens holdbarhed. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. februar 2011 kl. 10:46 | RedigerFields medaljer, Nobelpriser, Professor titler, Doktor grader, kamp om forsknings midler og så påstår de herrer i fuldt alvor at det er Helge Sanders liberale konkurrence ideologi der får læsset til at vælte.Get real.Forsknings verdenen har altid været præget af benhård konkurrence og langtfra altid fair. Især indenfor medicin, fysik, matematik og lignRadio møller er belagt med væsentligt flere restriktioner end TV2 og DR tilsammen så at kalde den liberal er vist også noget af en tilsnigelse - AagePK kommentarer:
13. februar 2011 kl. 16:49 | RedigerThomas, det er jo lige min pointe: de bliver ved med at snakke liberalisme, men det er hard-core plan-forskning, -økonomi, ” whatever.
Men der findes stadig vælgere, der køber den slags indpakning, sålænge der er glitter og glimmer på. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. februar 2011 kl. 16:53 | RedigerAageHvis du har grebet Per Stig i at hævde at han har gang i et liberalt kulturpolitisk tiltag så har du sku scoret et scoop - capac kommentarer:
13. februar 2011 kl. 17:34 | Rediger@Thomas: Det er svært ikke at se en intim sammenhæng mellem Penkowas og d’herrers ageren og så den ideologiske overbygning… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. februar 2011 kl. 20:12 | RedigerPer stig som Liberal og Helge Sander som ideologisk korstogsridder ????? - capac kommentarer:
13. februar 2011 kl. 20:29 | Rediger@Thomas: Nu ved jeg ikke, hvordan Per Stig kommer ind i billedet. Men Helge Sander har været firkantet betonideolog siden “tidernes morgen”. Ikke den fine slags, der snakker om personlige frihed og så videre, men som forfægter at tanken om, at alt skal gøres til konkurrence, alle virksomheder modelleres over den privatkapitalistiske virksomhedsmodel osv. osv. Uanset om der er tale om fodbold eller naturvidenskabelig forskning… - AagePK kommentarer:
13. februar 2011 kl. 21:11 | RedigerJeg hører ikke så meget efter, hvad politikere som Per Stig og Brian Mikkelsen siger, som hvad de gør, og begge d’herrer er typiske skabsliberalister: læg lige mærke til, hvor mange gange de har brugt udtrykket “fri konkurrence”, eller i det hele taget prædiket konkurrencens velsignelser som målet til nedbringelse af offentlige og private udgifter. Og samtidigt febrilsk at bortforklare den uundgåelige bi-effekt: forøget administration til fremstilling af udbudsmateriale, sammenligning af indkomne tilbud og efterfølgende kontrol af ydelser og kvalitet. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
13. februar 2011 kl. 21:14 | RedigerAageAt fremstille Per Stig på den måde fortæller vist mere om dig end om ham.
Helge Sanders politiske blamage
13. februar 2011
Der er ikke noget nyt i, at politikere kan være drevet af andre end politisk-idealistiske motiver. Der er heller ikke noget nyt i, at politikere kan bilde sig selv ind, at de kan slippe godt fra at forlade den politiske dyd smalle sti. Alligevel kan det godt undre en, at de fristes til at gøre det. For ” især i de alvorligste sager sker der oftest det, at de før eller siden bliver trævlet op. Jeg forudser, at det vil ske med Birthe Rønn og den “glemte” konvention. Før eller siden vil det stå lysende klart, hvilke bureaukratiske og politiske motiver, der lå bag “glemsomheden”. Det samme gælder for den tidligere videnskabsminister Helge Sanders famøse, anonyme anklager i Penkowa-sagen.
I Politiken i dag kan man læse, at formanden for Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdomme (FSS), professor Jens Christian Djurhuus, nu i en idrekte henvendelse til den ferierende Sander opfordrer ham til at afsløre, hvem der står bag anklagerne. Og det er en yderst pinligt dilemma, Sander befinder sig i. Afslører han ikke, om det var Penkowa, så vil mistanken om magtmisbrug hænge som en tung sky over hans hoved i lang, lang tid fremover og hans troværdighed som politiker vil have lidt et alvorligt knæk. Afslører han, hvem der stod bag ” og at det måske og sandsynligvis, som rygterne vil vide, er Penkowa ” så er han lige vidt. Han har sat dansk sundhedsvidenskabelig forsknings fremtid og arbejdsvilkår på spil for at promovere sin ‘veninde’ og har dermed blameret sig selv om seriøs politiker. Det bedste Sander kan håbe på, er ” ved at lægge kortene på bordet ” at sagen hurtigere vil blive klarlagt, og at han derfor hurtigere vil kunne komme videre med sit liv…
4 kommentarer
- forbipasserende kommentarer:
13. februar 2011 kl. 15:19 | RedigerSander vil, i lighed med den øvrige regering, ALDRIG indrømme en fejl. “Benægt, benægt, benægt!” gjalder som et mantra fra Foghs Christiansborg. Udemokratisk, uværdigt!Måske er det ikke fair at tilskrive tendensen til VKO-blokken alene: Det er muligvis noget der gælder alle politikere i 2011. men det er nu engang VKO, der har magten, og derfor må stå til ansvar.Iøvrigt tror jeg ikke Sanders bevæggrunde for at presse forskningsrådet med de 30 spørgsmål udelukkende var at hjælpe MP. Spørgsmålene passede bare perfekt til hans vision om at fratage universiteterne selvbestemmelse til fordel for politisk definerede kontrolorganer bemandet af politisk udvalgte personer. Samme tendens i medieverdenen, hvor fx DRs bestyrelse pludselig vrimlede med DF’ere efter pres fra brian mikkelsen.Han var fuldstændig ligeglad med svaret på den rapport, han selv bestilte i 2009. Sagen skulle bare tjene som argument for en aggressiv og hurtigt gennemført lovændring. Inden han tog på ferie i sidste uge hævdede han skråsikkert, at der VAR store problemer med nepotisme i forskningsrådets bevillings-politik, selvom hans eget ministeriums rapport klart viste det modsatte. Han HAVDE nemlig besluttet sig for svaret, allerede inden han (eller måske hun) stillede spørgsmålene! - capac kommentarer:
13. februar 2011 kl. 15:59 | Rediger@Forbipasserende: Nej, tendensen kan ikke tilskrives regeringen alene. Måske med undtagelse af Enhedslisten, så tilslutter alle partierne sig liberalismen i et eller andet omfang. Men omvendt har VKO sat det ideologiske på den politiske dagsorden i en hidtil uhørt grad. Og netop, fordi de har kanoniseret Penkowa (Stein Bagger, Peter Brixtofte…), så er det rimeligt at tildele regeringen en væsentlig del af det moralske ansvar for denne skandale.
Og apropos denne pointe, så har du jo ganske ret i, at Sanders promovering af Penkowa ikke bare er grundet i ‘personlige relationer’, men udtryk for samme ideologi, som fik ham til at at kæmpe for kommercialiseringen af fodbolden for mange år siden…
Sander har gjort, hvad han har gjort, med åbne øjne og uden hensynstagen til, hvad der er gængs praksis og almindelig politisk anstændighed. Derfor ligger han, som han selv har redt. Og hans “ofre” kaster sig selvfølgelig over ham med hyæners appetit. Og det er ganske fortjent. - AagePK kommentarer:
14. februar 2011 kl. 09:06 | RedigerDe 30 spørgsmål er nu lagt frem i politiken under Videnskab. Og man forstår det så udmærket, at rådsmedlemmerne har en opfattelse af, at spørgsmålene er formuleret af Milena Penkowa: måden ordene bruges på, er ikke flydende dansk. Det ser mere ud, som om det kommer fra en, der ikke er vant til at tale dansk på højt niveau, enten det er fagsprog eller kancellisprog, og som derfor giver det en tak mere: se f.eks ord som :øvrigheden, egenbevilget, virkemidler.
Hhmm, nu jeg lige læser afsnittet igennem, så kunne det jo også være en journalist, f.eks Helge Sander. Jeg har vist slået mig selv tilbage til start.
😉 - capac kommentarer:
14. februar 2011 kl. 11:19 | Rediger@AagePK: En ting er sproget. Det lyder, som de er formuleret som sms-beskeder. Noget andet er, at de ” som modtagerne jo straks indså ” klart er insinuerende og ærekrænkende. Især på baggrund af, at rådets virke var blevet undersøgt og blev det igen af Sanders departementschef, som ikke fandt noget at komme efter. Selv om det så ikke var Penkowa selv, der direkte dikterede spørgsmålene, så er deres karakter helt tydeligt formuleret i hendes overordnede interesse: At komme i betragtning og få sin del af kagen.
Ralph Hemmingsen i DR TV-Avisen d. 14. februar kl. 21
15. februar 2011
I TV-Avisen kræver flere forskere rektor Ralph Hemmingsens afgang efter afsløringerne af hans rolle i det, vi kender som Penkowa-sagen. Hemmingen svarer på spørgmål om Syddansk Universitet tidlige advarsel om svindel i forbindelse med doktordisputatsen, sagen om den opdukkende døde moder, om bagklogskabens lys og om sagens betydning for forskningens og universitetets pris og ” ikke mindst ” rektors ansvar. Rektor Hemmingsen svarer egentlig ganske godt for sig, men det er ” i mine øjene ” tydeligt, at en væsentlig del af forklaringen på sagens langtrukne udvikling ligger i magtens centrering om rektor og ledelsen. Det kommer bl.a. til udtryk, når Hemmingsen dels forklarer, hvordan han selv har forsøgt at få svar på nogle af de mange spørgsmål tidligt i forløbet, medens han på den anden side ikke han huske flere ting, fx et brev, hvor Penkowa omtaler sin moders begravelse. Hemmingsen mener ikke, at sagen ‘skal lægge universitet og forskningen ned’, fordi den slags sager kan opstå i store virksomheder, og han har ingen planer om at gå af, men vil følge sagen til dørs. Sagen fortsætter altså.. Se klippet her (indslaget begyder ca. halvvejs inde i programmet).
2 kommentarer
- AagePK kommentarer:
15. februar 2011 kl. 11:43 | RedigerIfølge Erling Mellerup, Milena Penkowas institutleder, har Ralf Hemmingsen været aktiv i forsøget på at modarbejde opklaringen af kassebedrøveriet. Det står jo i absolut skærende kontrast til R H’s nu påståede iver i at får opklaret sagerne. Desuden fik R H jo ikke kun advarsel fra Odense, men også fra Hidalgo i Spanien.
Nogen lyver groft her. Jeg forstår ikke, vedkommende tør blive ved, det hjælper jo ikke til at holde varmen at pisse i bukserne med de temperaturer, vi har pt, og slet ikke med den vind- og chill-faktor. - capac kommentarer:
15. februar 2011 kl. 12:25 | Rediger@AagePK: Korrekt, men jeg synes også, at interviewet med RH giver et skræmmende billede af den selvtilstrækkelige magtfuldkommenhedssfære Hemmingsen befinder sig i. Det er som om han slet ikke kan se på sagen udefra, når han stadigvæk kan være i tvivl om, hvorvidt der er sket noget ulovligt…
Er Helge Sander “dum” eller?
24. februar 2011
“Jeg er helt rystet. Man skal næsten ikke tro, at det her var Danmark. Man må snart spørge, hvor dum kan Helge Sander være? Hvis regeringen ikke selv vil søsætte en uafhængig undersøgelse, så må vi gøre det, når en ny regering kommer til. Bare så vi kan få ryddet op i det her, siger Marianne Jelved.
Men måske er det for let blot at afskrive Sanders rolle i Milliona Pengekowa-sagen som dumhed. Et andet godt bud ville være: kynisme.
Sagen ruller videre ” og selv rektor Hemmingsen synes at Sanders rolle må vække undren: Sander truede universitetet i Penkowa-sagen. Sagen kører ufortrødent videre…
7 kommentarer
- Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
24. februar 2011 kl. 18:01 | RedigerSpørger du virkeligt i fuldt alvor om hvorvidt Helge Sander er dum ????Det interessante spørgsmål er vist hvilken kæmpe tjeneste skulle Fogh betale ved at hive Helge sander ind som minister.Jeg har hørt fra temmelig pålidelig kilde hørt at grunden til at det blev videnskabs minister var at det var der han kunne gøre mindst skade. - AagePK kommentarer:
24. februar 2011 kl. 23:09 | RedigerJamen, foruden alt muligt andet grimt, så er Sander OGSå dum: på daværende tidspunkt var Penkowa suspenderet p.g.a. den unævnelige sag; Penkowas sagfører for jo rundt og fortalte Gud og hvermand, at det kunne få retslige og karrieremæssige efterspil, hvis man spurgte til eller talte om, hvad man vidste. Så Sander måtte ikke spørge, uanset hvad, og Hemmingsen måtte ikke udtale sig, uanset til hvem. Selv om Helge åbenbart var på fornavn med Ralf, og derudover åbenbart følte sig højt hævet over al anstændighed eller jura. - capac kommentarer:
25. februar 2011 kl. 01:05 | Rediger@Thomas: I hvert fald kan jeg se og læse, at de fleste andre kommentatorer ” du og Aage inklusive ” ikk er i tvivl om, at han er dum. - Henny kommentarer:
25. februar 2011 kl. 12:26 | RedigerHan virker just ikke som den hurtigste knallert på molen, men jeg tror nu ikke, han er dummere end folk flest. Derimod lider han efter min mening af den samme magtfuldkommenhedssyge som flere af de andre ministre og mf’ere fra regeringspartierne og deres “støtteparti”. De tror efterhånden, at de kan slippe af sted med hvad som helst! - capac kommentarer:
25. februar 2011 kl. 12:56 | Rediger@Henny: Jeg kunne ikke have sagt det ret meget tydeligere! - forbipasserende kommentarer:
27. februar 2011 kl. 09:53 | RedigerCapac, har du skrevet dagens leder i Politiken?http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1207561/penkowa-sagen-er-et-symbol-paa-regeringens-uddannelsespolitik/😉 - capac kommentarer:
27. februar 2011 kl. 10:27 | Rediger@forbipasserende: Så har jeg i hvert fald ikke fået betaling for det! Men du har selvfølgelig ret i, at jeg for længe siden har foreslået, at Penkowa-sagen skulle ses som en konsekvens af den førte uddannelses- og universitetspolitik.
“Giv mig nu et professorat, ellers sladrer jeg til Helge!” ” Pankowa-Sander-Hemmingsen-sagen fortsat
27. februar 2011
Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen svigter heller ikke Pankowaføljetonens læsere i denne weekend. På avisens side 2 beretter Johnsen om Pankowa-Sander-forbindelsens “parløb”. På baggrund af nye afslørende dokumenter ” emails og notater fra universitetet ” fremgår det, at Penkowa allerede i august 2009 bruger venskabet til Sander i et forfremmelseøjemed. Det er ” som Pilegaards ovenfor citerede oversættelse af en mails indhold ” slående, hvorledes den uformelle, private relation til “Helge” bruges som et diskret pressionsmiddel.
Af artiklen fremgår også, at Helge Sander selv ” efter ministerafgangen ” aktivt har forsøgt at redde Pankowa ud af den suppedas, hun var på vej ud i, og at han i den forbindelse også har plejet sine forbindelser til den ny videnskabsminister og justitsministeren. Alt sammen under dække af, at henvendelserne havde privat karakter.
På en halv avisside får Pilgaard Johnsen tegnet et billede af en politiker, for hvem målet (beskyttelsen af sin protegé Penkowa) helliger ethvert middel. Herunder også slet skjulte trusler og anden form for tvetydig pression. Man får også et billede af en universitetsledelse, der tydeligvis lader sig manipulere både af politikeren og Penkowa ” uden at ville eller kunne indse, at det forholder sig således.
PS. I øvrigt kan BT meddele, at frk. Penkowa drager på foredragsturné. Helt i tråd med hendes attitude hidtil…
4 kommentarer
- AagePK kommentarer:
27. februar 2011 kl. 20:58 | Redigerats har også et spørgsmål i den anledning: Hvem støtter den katolske hjernefusker Miliona Pengekowa sig til, når livet i forskningsverden bliver for hårdt?
Sin skytshelge.
😉 - capac kommentarer:
27. februar 2011 kl. 21:28 | Rediger@Aage: Ja, Ats er uundværlige… (Er det mon dem, der skriver i kommentarfeltet?!?). For at gentage mig selv: Uden humor går det ikke. - Klaus kommentarer:
28. februar 2011 kl. 11:24 | Rediger“- Vi har da haft mange overvejelser om foredragene, men så længe Milena Penkowa ikke er dømt for noget, har vi besluttet at gennemføre dem, siger kontaktperson Brita Gottschalck fra Holbæk Folkeuniversitet til Jyllandsposten.”Men er hun ikke?… Hvad er formålet med navnebeskyttelse ” er der en jurist tilstede? - capac kommentarer:
28. februar 2011 kl. 12:11 | Rediger@Klaus: Jeg tror, at juristerne ” måske bortset fra Penkowas egen advokat ” må tage sig til hovedet over det navneforbud.
I øvrigt er hendes foredragsturné at sammenligne med andre anløbne kændissers forsøg på at slå mønt på deres egne fiaskoer, fx Klaus Riskjær Petersen, der benytter enhver anledning til at komme i den kulørte presse. Senest et vægttab, der angivelig skyldes, at der er for lidt rødvin i fængslet…
Dagens Pengekowa: andre 79.000 kr. (mis)brugt
28. marts 2011
Selv om bestyrelsen for Københavns Universitet har frikendt sig selv og universitetsledelsen for urent trav, så kører sagen roligt videre. Hørslev-fonden har kontaktet Københavns Universitet for at få en forklaring på, at Penkowa har brugt 79.000 kr ud af et bevilliget beløb på 100.000 kr til andre formål end til indkøb af forskningsmaterialer (rotter?), som pengene var øremærket til. Penkowa har ” i følge Price Waterhouse Coopers, som har gennemgået bilagene ” brugt pengene på personale og rejser.
Det overrasker selvfølgelig ikke denne blogs læsere, at Penkowa har (mis)brugt midlerne. Men den lille sag kaster endnu engang et beskæmmende lys på Københavns Universitet og dets administration. Eftersom universitetet jo har frikendt sig selv, og forskningsministeren har sat universitet ‘under skærpet overvågning’, så sker der nok ikke umiddelbart mere ved denne afsløring. Men ormen gnaver videre i det rådne æble…. [kilde: Politiken]
9 kommentarer
- Torben Bille kommentarer:
28. marts 2011 kl. 17:24 | Rediger@capac: Jeg kan godt se den retoriske charme ved at mene, at KU har frikendt sig selv og ved selvfølgelig godt, hvad du og andre mener, men i går søndag blev Kammeradvokaten himself i Politiken konfronteret med en ind-til-benet interviewer.Det afskar ikke Kammeradvokaten fra med forbilledlig juridisk skarphed at redegøre for, hvad kammeradvokaturen havde undersøgt, hvad man havde kommissorium til at undersøge og hvad ikke. LIgesom han afmytologiserede nogle centrale påstande. Værd at læse. Desværre kan jeg ikke se, Politiken har lagt det ud. - Klaus kommentarer:
28. marts 2011 kl. 17:43 | RedigerDet fremgik bl.a. at kammeradvokaten in person har rådgivet universitetet om suspensionen af Penkowa, hendes fratrædelse og selve håndteringen af sagen. Han er vel nærmest part i sagen? - Torben Bille kommentarer:
28. marts 2011 kl. 21:34 | Rediger@capac: Så har du faktisk ikke læst/forstået hvad han siger. - capac kommentarer:
29. marts 2011 kl. 00:59 | Rediger@Torben: Nej, jeg har ikke læst interviewet. Det vil jeg selvfølgelig gøre, hvis jeg kan få fat i det. Det kan godt være, at det er er retorisk drejning at kalde det en ‘frifindelse’, men i hvert fald er det svært at forestille sig, at den celebre sag vil få konsekvenser for universitetsledelsen på baggrund af bestyrelsens afgørelse. Som jeg allerede har været inde på, må sådanne konsekvenser ” hvis de overhovedet kommer på tale ” komme udefra. Og forskningsministerens ‘skærpede tilsyn’ er, som Pilgaard Johnsen er inde på, mest af alt et (ganske vellykket) forsøg fra ministerens side på at fremstå som handlekraftig. - capac kommentarer:
29. marts 2011 kl. 01:01 | Rediger@Klaus: Kammeradvokaten er, som det flere gange er blevet påpeget, universitetets advokat, men derfor kan han vel godt gøre et stykke sobert juridisk arbejde… - Torben Bille kommentarer:
29. marts 2011 kl. 08:41 | Rediger@capac: Det er præcis det, der er Kammeradvokatens pointe, det med det sobre arbejde. - capac kommentarer:
29. marts 2011 kl. 10:35 | Rediger@Torben: Som sagt har jeg ikke læst interviewet (og det er vist ikke tilgængeligt på politiken.dk), men det er mit indtryk fra bl.a. Weekendavisens omtale, at kammeradvokaten har gjort, hvad han blev bedt om, på de givne præmisser. Hvad bestyrelsen og ministeren så har udledt af de ca. 700 sider er en anden sag. Og måske har man læst for hurtigt hen over materialet… - Klaus kommentarer:
29. marts 2011 kl. 15:51 | RedigerOkay, først rådgiver kammeradvokaten KU i håndtering af sagen Penkowa ” og efterfølgende undersøger kammeradvokaten om sagen Penkowa er håndteret korrekt af KU. Det lyder helt bestemt “sobert”… - capac kommentarer:
29. marts 2011 kl. 16:08 | Rediger@Klaus: Jamen, det kan jo godt være sobert alligevel. Det er ikke der, problemet ligger, tror jeg. Men i selve det forhold, at der er tale om en intern redegørelse.
“Skattesagen” . en stilfærdig replik med spørgsmål til en medierummel
7. december 2011
Undersøgelseskommissionen er nedsat, den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen er taget på bevilliget orlov på ubestemt tid, den forhåndværende statsminister vasker hænder trængt op i en krog osv.
Hvad vi savner nu, medens medierne kaster sig frådende over sagen, og partiet Venstre står på stand-by sådan rent politisk, er, at de kritiske, dybdeborende journalister o.a. tænkende godtfolk kommer på banen og begynder at se sammenhænge og mønstre.
Hvor usandsynligt er det ikke lige, at statsministeren skulle være uvidende om, hvad Troels Lund Poulsen havde gang i sammen med sine medsammensvorne? Og hvor sandsynligt er det så lige, at Venstre-toppen i det hele taget var uvidende om det, der foregik? Man kunne jo begynde med at undre sig over, at Helle Thornings Schmidts relativt banale skattesag overhovedet blev gjort til den en “sag” på ministeriel niveau?
Dernæst kunne man spørge sig selv, om tendensen til at fremme politisk-ideologiske sager, herunder at undergrave en statsministerkanditats muligheder for at vinde et valg, med ufine ” ja, ligefrem ulovlige ” midler ikke snarere har været reglen end undtagelsen i den afgåede regerings periode? Helge Sander og sagen om Penkowa ” med alt, hvad den indbærer? Sagen om privathospitalernes overbetaling? Claus Hjort Frederiksens lovstridige administrative krænkelser af sygedagpengemodtageres rettigheder? Og så videre.
4 kommentarer
- Gowings kommentarer:
8. december 2011 kl. 11:42 | RedigerAltså, jeg mener jo der tegner sig et billede. Og pressen skal, udover de involverede, være de første til, at stå med røde ører for ti års mikrofonholderi, med enkelte lysende undtagelser. De sidste par måneder hvor pressen ukritisk har gået oppositionens ærinde, gør ikke indtrykket bedre. ” Men hvem ved, måske kommer det til at handle om politik fremover… - capac kommentarer:
8. december 2011 kl. 12:35 | Rediger@Gowings: Ja, man skal ikke løfte blikket ret meget for at se et mønster. Georg Metz har med imponerede insisteren gjort os opmærksom på, at VKO blev grundlagt af en statsminister, der bedrev “kreativ bogføring”, vildførte Folketinget og blev gået af samme grund. Men begynder det her? Går det ikke meget længere tilbage med den styrlige magtbrynde hos Venstre og Konservative? Var der nogen, der sagde Tamil-sag? For mig at se går der en lige linje fra Lars Løkkes “rene hænder” til Schlüters “der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”. Og gransker vi det yderligere går det nok endnu længere tilbage. Måske er det et billede på, hvad der sker, når et parti gør sig til systemets vogtere…. - Flemming Meier kommentarer:
8. december 2011 kl. 15:43 | RedigerMønsteret er der. Ministre og særlige politiske rådgivere fra VKO-tiden virkede i et atmosfærisk system, der lagde op til at gøre hvad som helst, der bidrog til projektet. Projektet sigtede mod at påvirke centrale magtbalancer og institutioner fra det 20. århundrede. Og det lykkedes at gennemføre en kulturrevolution, som har forandret basale antagelser og værdier i samfundet. Mønsteret kan ses i kulturkanon, magtfordrejning omkring overbetaling til privathospitalerne, jægerbogsagen, manipulationer omkring disintegrationen af Ny Alliance, at Sass ikke kunne sikkerhedsgodkendes osv. Der tegner sig et mønster af en relativt begrænset gruppe af aktører, som ” inspireret af Karl Rowe ” med succes har fortolket Macchiavellis principper, så de er blevet anvendelige i et moderne parlamentarisk demokrati.Der er imidlertid ingen grund til optimisme, hvad angår mediernes evne til at bringe realisme og kritik ind i spillet. Et lille antal aviser har ressourcer til at gennemføre grundige undersøgelser og analyser; men da det er et mindretal, der læser disse aviser får det kun begrænset betydning, hvad der afdækkes. TV er i Danmark degenereret til et helt igennem romantisk medie, hvor plot, følelser, æstetik og forestilling overskygger og opløser ethvert tilløb til oplysning, refleksion og nysgerrighed.Undskyld sortsynet. I resten af hverdagen er der heldigvis meget at grine af og glædes over. - capac kommentarer:
8. december 2011 kl. 17:23 | Rediger@Flemming Meyer: Ja, men måske er der lidt håb forude. Hvis ellers “skattesagen” bliver håndteret rigtigt og trevlet op, kunne det danne grundlag for et nyt politisk paradigme. Jeg er selv lidt skeptisk ” men muligheden er der i det mindste.
CAPAC
“Life is too important to be taken seriously”
“Hjerneforsker siger op efter anklage”: Penkowa-sagen tager en ny drejning
11. december 2010
Den her i bloggen tidligere omtalte og diskuterede sag om hjerneforskeren Milena Penkowa har i følge aviserne taget en ” overraskende ” drejning. Penkowa har stået under anklage for ‘videnskabelig uredelighed’, men sagen har den seneste tid været omgærdet af tavshed både i universitetskredse og fra anklagede selv. At en behandlingen af en for et fremtrædende forsker alvorlige anklager kræver ro og tid er forståeligt nok. Men den foreløbige ende på sagen, hvor Penkowa har opsagt sin stilling ved Københavns Universitet, rejser flere spørgsmål, end den giver svar.
I en pressemeddelse fra universitetet hedder det om Penkowa fratræden: “Dette sker for at skabe ro om de verserende sager og for ikke at belaste Københavns Universitet, de tilknyttede fonde og projekter eller Milena Penkowas person yderligere”. Man må spørge: Er der ikke mere at sige om den sag? Handler Penkowa-sagen blot om universitetets, fondenes, projekternes og Penkowas omdømme? Har offentligheden ikke en interesse i at få afklaret, om der faktisk har været tale om ‘fusk’ og misbrug af betroede midler? Jeg er af den opfattelse, at den foreløbige ‘afslutning’ på sagen er belastende for den universitære videnskabeligheds anseelse i befolkningen. Den uafklarede afgørelse efterlader et åbent sår. Vi må håbe og gå ud fra, at sidste ord ikke er sagt i denne sag.
4 kommentarer
- AagePK kommentarer:
11. december 2010 kl. 10:01 | RedigerJa, man undres såre: her får vi da brug for et par wikileaks!
For en del år siden havde vi en sag på Den farmaceutiske højskole, hvor man efter lang tids pres fik en doktor-kandidat til at trække sin disputats tilbage; derefter blev samme indleveret for ålborg Universitetscenter, og godtaget: dog under betydelige protester fra fagfolk. En dr.polit sammenlignede ålborg med Greifswald, hvor togenes konduktører gerne annoncerede:”Greifswald! 15 Minuten Aufenthalt! Kaffee, Thee oder Doktorengrad nehmen!”,
mens andre skrev indlæg under overskriften”Ren fru Drusse!”
Hvor langt kan KU ryge ned på skalaen over troværdige universiteter, hvis de ikke får ryddet op? Ned på niveau med statsministeren, og resten af regeringen? - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
11. december 2010 kl. 10:36 | RedigerDa det ser ud som om det er universitetets rektor der gennem årene har holdt hånden over hende ja så kan det være at viljen til at undersøge til bunds er begrænset.Det jeg synes der er tankevækkende, hvis bare halvdelen af påstandene er sande, er hvor let man kan kome afsted med uredelighed og fusk med forsknings bevillinger.Er det mon sådanne at hvis hun havde haft en mere ydmyg profil ja så var hun sluppet afsted med at gøre de påståede ting.Det kan jo vække bekymring for hvordan forskningsmidler bruges. - capac kommentarer:
11. december 2010 kl. 11:49 | Rediger@Thomas: Netop. Det er jo den tanke, der opstår. At man måske ‘skåner’ Penkowa for at undgå en udstilling af, hvordan universitetet og dets rektor har arbejdet i denne sag. Nu henvises der i pressemeddelelsen til de ‘verserende sager’, og det kan godt fortolkes derhen, at sagen måske ikke helt er afgjort endnu. Det kan man i hvert fald håbe på. I offentligheden interesse bør sagen undersøges til bunds, og det mest interessante spørgsmål er måske ikke, om frk. Penkowa har gjort sig skyldig i fusk og misbrug af fortroede midler, men netop spørgsmålet om, hvordan universitetet håndterer projekter, forskeruddannelse osv. - capac kommentarer:
11. december 2010 kl. 11:51 | Rediger@AagePK: Der er mange af den slags sager. En dansk humanist fik fx underkendt sin doktordisputats herhjemme og tog så til Paris, hvor den blev anerkendt med ros osv. Universitetsfolk er kun mennesker, men af hensyn til institutionernes troværdighed er det pokkers vigtigt, at der er åbenhed om den slags.
At hytte sit eget skind: Penkowa-sagen igen
17. december 2010
Sagen om hjerneforskeren Milena Penkowas påståede misbrug af betroede forskningsmidler og “videnskabelig uredelighed” vil ikke sådan dø. Forleden kom det frem, at hun havde valgt en såkaldt ‘frivillig’ opsigelse, og det lå i luften, at denne udgang skulle tage trykket af sagen. Men nu kommer det så frem, at den frivillige fratrædelse skulle dække over, at hun reelt stod til fyring og bortvisning. Det er Weekendavisen, der kommer med oplysningen. Sammesteds kan man læse, at Københavns universitet tilbagebetaler to millioner kroner i IMK Almene Fond i følge en ‘hemmelig aftale’. Allerede med den oplysning må man spørge, hvad der mon har førsteprioritet i denne sag? Afsløringen af den unge stjerneforskers uhæderlighed og anløbne moral som forsker (og de perspektiver, det lægger på den forskningspolitik, der føres i dette land…) eller universitetets ” og ikke mindst universitetsledelsens ” renommé? Som det fremstår nu, får man et billede af et universitet, der næsten for enhver pris vil forsøge at sløre og hemmeligholde, at ledelsen ikke har hånd i hanke med sine forskere.
Weekendavisen fremfører også, at sagen om Penkowas videnskabelige uredelighed er vokset, idet op mod 100 artikler nu er under mistanke for at være resultat af ‘sjusk’ og ‘fusk’.
Offentligheden og det videnskabelige miljø må have en klar interesse i, at sagen vedr. frk. Penkowa undersøges til bunds. Det handler i bund og grund om videnskabens anseelse i befolkningen, og tilliden til, at vi har en redelig forskning i dette land står og falder med, at der bliver ryddet op i den slags sager. Men offentligheden har også et klar interesse i at få afdækket universitetets mummespil i denne sag. For det vil kaste en ubehagelig lys over, hvordan universiteterne fungere i disse år i en borgerlig-liberalistisk konjunktur. Penkowa-sagen er eksemplarisk. Jeg mindes ikke at have set en sag i Danmark af sådanne dimensioner, hvor en forsker, der er blevet fremhævet som forbillede for andre og rollemodel for magthaverne, står for fald på grund af embedsmisbrug og videnskabelig uredelighed. Meget tyder på, at det er en ny variant af historien om Kejserens nye klæder. Men det er ikke kun frk. Penkowa, der vil stå afklædt til det bare skind, hvis anklagerne holder stik. Det vil også universitetets ledelse og forskningsministeren …
10 kommentarer
- mb kommentarer:
17. december 2010 kl. 15:29 | RedigerForsker koster universitet to mio.
http://www.berlingske.dk/danmark/forsker-koster-universitet-mioDet kommer til at koste Københavns Universitet op imod to millioner kroner at få afsluttet sagen om hjerneforskeren Milena Penkowas formodede misbrug af en forskningsbevilling fra en privat fond, skriver Weekendavisen.Hjerneforskeren brugte ifølge fonden bevillingen til uvedkommende formål herunder advokatregninger, tøj, rejser og middage. - capac kommentarer:
17. december 2010 kl. 15:45 | Rediger@mb: Ja, og man kan jo ikke undgå at undre sig over, hvorfor universitetet vil finansiere et misbrug?! Det lugter grimt. - mb kommentarer:
17. december 2010 kl. 17:35 | RedigerPolitiken rapporterer også om en sag, her er vedkommende anmeldt og dømt:
http://politiken.dk/indland/ECE1145999/kvindelig-forsker-faar-tre-maaneders-faengsel-for-svindel/ - capac kommentarer:
17. december 2010 kl. 18:11 | Rediger@mb: Ja, jeg har godt læst det. - AagePK kommentarer:
18. december 2010 kl. 00:06 | RedigerMærkelsesbeværdigt, at den sidste sag er belagt med navneforbud, idet den dømte har anket: så fintfølende har man da ikke været i andre sager, hvor f.eks Jensby og Brixtofte, men også mange andre er hængt ud allerede inden anklageskrift eller sigtelse er udfærdiget. - capac kommentarer:
18. december 2010 kl. 10:49 | Rediger@AagePK: Fra pålidelig kilde i universitetskredse erfarer jeg, at der er tale om en og samme person, så nu vil jeg forsøge at omtale hende anonymt i den ene sag og med navns nævnelse i de andre sager. Og, ja, sagen ” sagerne ” antager mere og mere fordægtig karakter. Sikkert, fordi der er så mange interesser involveret… - AagePK kommentarer:
18. december 2010 kl. 17:33 | RedigerJamen det er jeg da ikke i tvivl om: det blev jo netop nævnt i de første artikler om fondsmidlerne, at hun også var under anklage for at have taget af fælleskassen, og prøvet på at tørre den af på en studerende. Så netop derfor virker det så utroligt søgt og naivt at køre damage-control nu. - capac kommentarer:
18. december 2010 kl. 19:18 | Rediger@AagePK: Den eneste forklaring må være, at hendes emsige advokat har ønsket det. - forbipasserende kommentarer:
22. december 2010 kl. 22:15 | Redigerundskyld kommentar til tidligere indlæg om samme sag. Kan se, at du har fulgt fint op på sagen her. Er enig i alt, inkl. bemærkningen om, at vi ikke har set en sag i DK af lignende dimensioner. Jeg frygter, at næste runde bliver, at den internationale videnskabelige presse begynder at svælge i historien til skade for KU og dansk forskning generelt. Ifølge Weekendavisen er selveste Nature blevet interesseret i sagen. Det ville være ret skidt med en større udpensling af sagen i Nature. Selvom man sagtens kan forstå dem: Sagen er jo helt enestående, og grundlæggende super underholdende.og hovedpersonen har sådan set selv leveret ammunition i form af massevis af groteske citater samt opstillede fotos i åbne sportsvogne og opdullede outfits (prøv fx at se billederne fra overrækkelsen af eliteforsk-prisen, hvor den gavmilde mæcen hr. videnskabsminister også var til stede). - capac kommentarer:
23. december 2010 kl. 01:06 | Rediger@forbipasserende: Jeg læste lige igen Weekendavisens seneste artikel om sagen, og det slog mig, at rektor Hemmingsen har spillet og spiller en ikke helt gennemskuelig, men bekymrende, rolle i såvel balladen om Penkowas doktorafhandling, hendes ‘frivillige fratræden’ og tilbagebetalingen af de misbrugte midler til fonden. Jeg vil mene, at det bedste KU kan gøre ” for at redde sit omdømme i befolkningen og i det internationale universitetsmiljø ” er at få belyst, hvad der faktisk er sket. Hemmelighedskræmmeri og forsøg på at tilsløre kendsgerningerne er den rene gift.
Sagen, der ikke ville dø: Milena Penkowa
23. december 2010
I går kom det frem, at en række ‘fremtrædende forskere fra danske universiteter, heraf 36 professorer’ rejser krav om en ekstern, uvildig og ’tilbundsgående’ undersøgelse af sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa, herunder af rektor Ralf Hemmingsens rolle i sagen. Kravet rejses i et brev til Københavns Universitets bestyrelse. Henvendelsen er interessant, fordi den kun kan forstås som en kritik af universitetsledelsen og dennes håndtering af sagen. Det understreges da også af en af professorerne, Olaf Paulson, der til Politiken siger, at ‘det ikke kun er lødigheden af Penkowas videnskabelige resultater, der bør undersøges, men også Københavns Universitets håndtering af sagen’. Universitetets rektor nævnes ikke eksplicit, men han er i sigtekornet, for i fredags gav universitetsbestyrelsen udtryk for, at den havde accepteret en ‘fortrolig’ redegørelsen om sagen fra rektor.
I dag afviser bestyrelsen så at gennemføre en ekstern granskning af sagens detaljer med henvisning til at Penkowas påståede videnskabelige uredelig allerede behandles af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Samtidig peger bestyrelsen på, at flere af underskriverne af kravet er part i sagen og derfor ikke uvildige. Til gengæld forholder bestyrelsens tals- og formand, Niels Strandberg Pedersen, sig ikke til den del af kravet, der gælder universitetets ” herunder rektors -rolle i sagen.
Det er ” set udefra ” svært at forstå, hvorfor det skulle være et problem, at nogle af underskriverne har været ‘part i sagen’ og derfor ikke ‘uvildige’. En redelig ekstern, faglig kvalificeret, tilbundsgående undersøgelse ville jo netop afsløre, om de involverede havde snavs på hænderne! Argumentet ligner mest af alt et forsøg på at dreje opmærksomheden bort fra universitetets egen betændte rolle i sagen.
I sidste udgave af Weekendavisen kunne man således læse, at universitetets rektor har haft en vigtig finger med i godkendelsen af Penkowas doktorafhandling, som i første omgang blev afvist af et professorudvalg og derefter godkendt ” efter at universitetet på rektor Hemmingsens foranledning ganske usædvanlig havde lavet et nyt udvalg til bedømmelse af afhandlingen. Detaljerne af forløbet er ikke klare, og Hemmingsen henholder sig til sin tavshedspligt i følge personaleloven.
Senest har rektor gjort sig bemærket ved at tilbagebetale ca. 2 millioner kroner, som Penkowa har modtaget til sin forskning, men angiveligt har misbrugt til andre formål. Også over denne beslutnings detaljer hænger et tågeslør.
Men set udefra så er det det klart, at en ekstern undersøgelse af sagen ” med det rette mandat til at gå til bunds ” må være den eneste farbare vej til at få kastet lys over sagens detaljer, hvilket er i offentlighedens interesse. Som situationen er nu, tegner der sig et billede af et universitet, der ikke vil stå ved sine gerninger og tror, det tjener sin egen sag ved tavshed, fortielser osv. Sagen om den feterede eliteforsker Penkowa er givetvis skadelig for universitetets omdømme. Men det vil være endnu mere skadeligt, hvis universitetets strategi i sagen lykkes og institutionen fremover skal leve med halve sandheder, løgne, fortielser, sladder osv. Til gengæld vil universitetet på lidt længere sigt kunne skabe respekt om sig selv ved at få skabt fuld klarhed omkring denne historiske sag ” også selv om prisen måske vil blive høj for såvel Penkowa som universitetsledelsen…
CAPAC
“Life is too important to be taken seriously”
Sagen, der ikke ville dø: Milena Penkowa
23. december 2010
I går kom det frem, at en række ‘fremtrædende forskere fra danske universiteter, heraf 36 professorer’ rejser krav om en ekstern, uvildig og ’tilbundsgående’ undersøgelse af sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa, herunder af rektor Ralf Hemmingsens rolle i sagen. Kravet rejses i et brev til Københavns Universitets bestyrelse. Henvendelsen er interessant, fordi den kun kan forstås som en kritik af universitetsledelsen og dennes håndtering af sagen. Det understreges da også af en af professorerne, Olaf Paulson, der til Politiken siger, at ‘det ikke kun er lødigheden af Penkowas videnskabelige resultater, der bør undersøges, men også Københavns Universitets håndtering af sagen’. Universitetets rektor nævnes ikke eksplicit, men han er i sigtekornet, for i fredags gav universitetsbestyrelsen udtryk for, at den havde accepteret en ‘fortrolig’ redegørelsen om sagen fra rektor.
I dag afviser bestyrelsen så at gennemføre en ekstern granskning af sagens detaljer med henvisning til at Penkowas påståede videnskabelige uredelig allerede behandles af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Samtidig peger bestyrelsen på, at flere af underskriverne af kravet er part i sagen og derfor ikke uvildige. Til gengæld forholder bestyrelsens tals- og formand, Niels Strandberg Pedersen, sig ikke til den del af kravet, der gælder universitetets ” herunder rektors -rolle i sagen.
Det er ” set udefra ” svært at forstå, hvorfor det skulle være et problem, at nogle af underskriverne har været ‘part i sagen’ og derfor ikke ‘uvildige’. En redelig ekstern, faglig kvalificeret, tilbundsgående undersøgelse ville jo netop afsløre, om de involverede havde snavs på hænderne! Argumentet ligner mest af alt et forsøg på at dreje opmærksomheden bort fra universitetets egen betændte rolle i sagen.
I sidste udgave af Weekendavisen kunne man således læse, at universitetets rektor har haft en vigtig finger med i godkendelsen af Penkowas doktorafhandling, som i første omgang blev afvist af et professorudvalg og derefter godkendt ” efter at universitetet på rektor Hemmingsens foranledning ganske usædvanlig havde lavet et nyt udvalg til bedømmelse af afhandlingen. Detaljerne af forløbet er ikke klare, og Hemmingsen henholder sig til sin tavshedspligt i følge personaleloven.
Senest har rektor gjort sig bemærket ved at tilbagebetale ca. 2 millioner kroner, som Penkowa har modtaget til sin forskning, men angiveligt har misbrugt til andre formål. Også over denne beslutnings detaljer hænger et tågeslør.
Men set udefra så er det det klart, at en ekstern undersøgelse af sagen ” med det rette mandat til at gå til bunds ” må være den eneste farbare vej til at få kastet lys over sagens detaljer, hvilket er i offentlighedens interesse. Som situationen er nu, tegner der sig et billede af et universitet, der ikke vil stå ved sine gerninger og tror, det tjener sin egen sag ved tavshed, fortielser osv. Sagen om den feterede eliteforsker Penkowa er givetvis skadelig for universitetets omdømme. Men det vil være endnu mere skadeligt, hvis universitetets strategi i sagen lykkes og institutionen fremover skal leve med halve sandheder, løgne, fortielser, sladder osv. Til gengæld vil universitetet på lidt længere sigt kunne skabe respekt om sig selv ved at få skabt fuld klarhed omkring denne historiske sag ” også selv om prisen måske vil blive høj for såvel Penkowa som universitetsledelsen…
11 kommentarer
- AagePK kommentarer:
23. december 2010 kl. 14:30 | RedigerSagen har nu skabt så megen international furore, bl.a. har “Nature” spurgt til den, at det er af vital betydning for ikke kun KU’s anseelse, men dansk forskning som sådan. Rektor bør simpelthen trække sig, og bestyrelsen stille sit mandat til rådighed. De personlige forbindelser mellem Penkowa, rektor og tidl. forskningsminister Sand er så belastende, at de ikke må stå i vejen for videre tiltag til opklaring og genopretning af tilliden.
Vi skulle nødigt se KU rykke ned på niveauet for Universitetet i Albanien i 1960. - capac kommentarer:
23. december 2010 kl. 14:37 | Rediger@AagePK: Man må også spørge, om ikke selve det forhold, at man lægger et slør over sagens detaljer, er et tegn på, at den aktuelle ledelse ” rektor og bestyrelse ” ikke er i stand til at vurdere, hvad der er i universitetets og dansk forsknings interesse!? Og måske er det en indikation for, at det ikke er nogen god idé at lade universiteterne styre som var de en slags erhvervsvirksomheder af privatkapitalistisk observans? Altså en indirekte kritik af regeringens universitetspolitik. Jeg tror det. - forbipasserende kommentarer:
23. december 2010 kl. 20:47 | Redigercapac, jeg mener ikke dette er en sag om privatkapitalismens indtog på KU, selvom vi da hurtigt kan blive enige om det åndssvage i den tidligere videnskabsministers “forskning til faktura”-mantra.
Jeg tror snarere, at sagen drejer sig om det, der antydes i sidste afsnit i artiklen på weekendavisens forside (mellem linjerne). Det er ret simpelt…Hvis det er sandt, tvivler jeg på, at sagen nogensinde bliver “opklaret”. Hvordan skulle det lige kunne lade sig gøre, andet end ved at de implicerede indrømmer (hvad de selvfølgelig ikke gør)? - capac kommentarer:
23. december 2010 kl. 21:45 | Rediger@forbipasserende: Privatkapitalismens indtog i universitetet er måske også at spidsformulere det. Men jeg kan ikke lade være med at rejse spørgsmålet om en sammenhæng mellem universitetets nye regeringssanktionerede ledelsesform og denne sensationelle sags opståen. Og det er så det jeg gør. Jeg spørger mig selv, om denne sag kunne være opstået på det gamle universitet? Med den gamle styreform? Eller er der en sammenhæng med den nye, magtfulde ledelsesstil?
I den seneste artikel i WA om sagen rejses spørgsmålet om rektors personlige forhold til Penkowa ” “om han har haft mere end en professionel relation til hende”, som det diskret, men umisforståligt formuleres. Hvis rektor i en årrække ” 8-10 år! ” har ladet sig lede af ikke-professionelle hensyn, så er det jo intet mindre end skandaløst. Men det udelukker ikke, at der kan være strukturelle forhold, der så at sige har befordret en sådan ikke-professionel adfærd.
I hvert fald vil jeg håbe for KU og den danske forskningsverdens troværdighed, at ethvert blad bliver vendt i denne sag. Og at WA og andre medier ikke slipper sagen, før det er sket.. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
24. december 2010 kl. 17:33 | Rediger“Jeg spørger mig selv, om denne sag kunne være opstået på det gamle universitet”Hvorfor skulle det ikke det ?Et universitet fyldt med gamle uduelige nulforskere i livsvarige lektor stillinger er for mig at se ikke at foretrække.Et konkurrence præget forskningsmiljø har naturligvis bivirkninger en også fordele. eg tror ikke nogen for alvor bør ønske sig tilbage til før Phd. - capac kommentarer:
24. december 2010 kl. 18:01 | Rediger@Thomas Haugaard Jensen: Nu kan jeg ikke helt genkende et universitet “fyldt med gamle uduelige nulforskere i livsvarige lektor stillinger”. Der blev også forsket seriøst, før man fik indført et universitet-model-privat-virksomhed. Opgøret med professorvældet omkring 68-70 var sundt, og det var ingen skade til, at man siden hen kiggede på forskernes formidling, altså om de fik publiceret og dermed dokumenteret deres forskningsaktivitet. Men man er endt i den anden grøft, hvor publiceringkvantitet er parameter for forskningskvalitet.
Om Pankowa-sagen kunne forekomme før? Selvfølgelig kan kan man ikke udelukke, at videnskabelige uredelighed og hvad deraf følger kunne ske før Sander blev forskningsminister. Vi har jo med mennesker at gøre ” men mon ikke et decideret konkurrenceorienteret, resultatfikseret, fra forskning-til-faktura-tænkning-mindet osv. system kan virke fremmende for Pankowaske ‘metoder’? Det tror jeg. Og i hvert fald er det slående, at der er et sammenfald mellem hendes opstigen og fald ” og denne regerings politiske dominansperiode… Jeg tror ikke eksemplet er helt tilfældigt. - AagePK kommentarer:
25. december 2010 kl. 10:19 | RedigerFør forskede man for forskningens skyld, så måtte andre se på nyttevirkningen. Dermed fik man en masse resultater, hvoraf de fleste kunne arkiveres. Men man havde dem trods alt, og de kunne trækkes frem, efterhånden som man fik øjnene op for mulighederne.
Nu forskes der målrettet efter nyttevirkning, på bestilling og efter fakturaprincippet. Men i modsætning til værkstedsregninger kan du ikke bare skrive timer på, du skal nærmest garantere et patent og dermed omsætning hos den, der har bestilt forskningsresultatet. Det universitet, eller den forsker, der kan garantere mest “value for money” får opgaven.
Hvordan får man ellers solgt restlageret af Tamilflu, vacciner o.lign.? - forbipasserende kommentarer:
25. december 2010 kl. 11:02 | Redigerom sagen kunne være forekommet før den nuværende regering: Helt sikkert. Som allerede skrevet af capac er det bare mennesker, og det, der muligvis er foregået er ret menneskeligt, og i hvert tilfælde er det ikke første gang i historien, det er hændt!Videnskabsministerens fokus på konkurrence og “forskning til faktura”-princippet har så nok accellereret sagen ved at give Penkowa mulighed for at benytte nogle meget direkte veje til toppen, og til medierne. Det undrer mig også meget, at en ung forsker kunne håndplukkes til eliteforskerprisen (jævnfør weekendavisen blev hun nomineret udenom det normale udvalg, direkte af rektor og videnskabsministeren.) Det kunne nok ikke være forekommet tidligere.Og så alligevel ” i 70’erne fx var der ifølge pålidelig kilde massevis af eksempler på lektorater og professorater der blev besat af politiske meningsfæller (læs: partifæller) fremfor på baggrund forskningsmerit. Vist mest et problem på historie, samfundsvidenskab og nogle humanistiske fag, men fænomenet var efter sigende så omfattende, at en hel generation af forskning gik tabt i marxistisk vrøvl, middelmådighed og en ekstrem fjendtlighed overfor anderledes tænkende. - capac kommentarer:
25. december 2010 kl. 12:23 | Rediger@AagePK: Jeg er en gammel idealist, og jeg tror på, at mennesker kan drives af andre motiver end det ‘økonomiske incitament’, der er motoren i den borgerligt-liberalistiske ideologi, som hersker nu. Og jeg er også overbevist om, at samme incitament har det med at korrumpere andre og mere ædle motiver… Eksemplerne er jo legio. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
25. december 2010 kl. 12:53 | RedigerDen meget hårde konkurrence forsknings verdenen er så absolut ikke noget nyt hvs man ser på det lægevidenskabelige område og også indenfor flere naturfag.Danske forskere har måske nogen grad været “skånet” fordi de lokale forsknings miljøer har været så små men hvis man ser på store forsknings nationer så har konkurrencen altid været der.At der nogen steder er kommet flere penge i spil er bare en anden måde at måle prestige på. Min påstand er at denne har an altid jaget og konkurreret om.At mene at det eneste der kan korrumpere er et økonomisk incitament er vist noget af en påstand. - capac kommentarer:
25. december 2010 kl. 14:21 | Rediger@Thomas: Nej, jeg siger ikke, at det ‘økonomiske incitament’ er det ENESTE, der kan korrumpere. Som jeg allerede har skrevet, så har vi med mennesker at gøre, og de er drevet af alskens motiver. I den omtalte sag er der også såkaldte ‘personlige relationer’ på spil, som kan have medvirket til skabe det opståede morads af videnskabelig uredelighed, misbrug af forskningsmidler osv.
Men jeg tror ikke, at det er en ren tilfældighed, at denne historisk enestående, skandaløse Penkowa-sag opstår i en periode, hvor man har indrettet universitet som var der tale om en privat virksomhed, hvor bundlinjetænkning, kamp (konkurrence) om forskningsmidler, produktorientering osv. er styrende.
Sagen, der ikke vil dø: Penkowa bryder sin tavshed
13. januar 2011
Selv om ledelsen på Københavns Universitet har forsøgt at lægge låg på sagen om hjerneforskeren Penkowas påståede videnskabelige snyd m.m., så kommer der stadigvæk damp ud fra gryden. I dag mødes rektor Hemmingsen, som selv er under anklage for at holde hånden over Penkowa, med repræsentanter for de 58 forskere, der kræver en uvildig, tilbundsgående undersøgelse af den celebre og spektakulære sag. Og ” ganske overraskende ” har den anklagede selv, frk. Penkowa, nu valgt at bryde sin tavshed og udtaler sig om sagen i Politiken. Hvis jeg har forstået frk. Penkowa ret, så handler sagen mestendels om andre forskeres jalousi og misundelse. Ikke om ‘videnskabelige uredelighed’ og kompromiterende ‘personlige relationer’ til rektor. Så meget desto mere må det være påkrævet at få undersøgt sagen helt til bunds, så vi kan få alle de slibrige detaljer op i offentlighedens skarpe lys.
25 kommentarer
- forbipasserende kommentarer:
13. januar 2011 kl. 21:51 | RedigerDer var en længere artikel på Nature News om sagen for et par dage siden. Som frygtet og forudset. Bliver spændende at se hvad det ender med. - capac kommentarer:
14. januar 2011 kl. 00:37 | Rediger@forbipasserende: Jeg læste også i papirudgaven af Politiken i dag, at Pankowa skal tilbagebetale et ukendt beløb af de midler, hun har modtaget i forskningsstøtte, på grund af sit misbrug… - AagePK kommentarer:
14. januar 2011 kl. 08:38 | RedigerArtiklen i Nature er ret omfattende, og hovedindtrykket er lige præcist det, forbipasserende og vi andre frygtede: der bliver sat et stort spørgsmålstegn ved KU’s interne kvalitetskontrol. Dermed et uhyre prestigetab for universitetet, og dermed for Danmark.
De har dog ikke affæren med kaffekassebedrageriet og politiundersøgelsen med. - forbipasserende kommentarer:
14. januar 2011 kl. 09:33 | Redigerja, nature-artiklen var ret sober i forhold til de insinuationer, der har været fremme i dansk presse om habilitetsproblemer pga tætte pesonlige forhold.I forhold til nogle af de store amerikanske forskningsskandaler virker det dog ikke til, at de er helt ligeså interesserede i denne. Der var fx en sag med en gen-forsker fra Duke i sommers, der havde forfalsket data og løjet i sit CV ” det blev en kæmpe sag i medier og på internet, og han endte med at blive fyret og flere artikler blev trukket tilbage. Men han var så også i en noget anden liga end penkowa (artikler i new england journal of medicine, JAMA, Nature osv i forhold til Penkowas salamipublikationer i obskure neuro-blade.)I øvrigt et spørgsmål, evt. journalister kunne stille “topforskeren” Penkowa: Hvordan kan det være, du i dine 100+ publikationer ikke med en eneste er nået over impact factor 5?? Jeg har selv publiceret 4 artikler, alle i blade med IF mellem 7 og 12, så sværere er det ikke. Hvis man ikke laver salamiforskning altså. - capac kommentarer:
14. januar 2011 kl. 09:55 | Rediger@forbipasserende: Har du et link til Nature-artiklen? Artiklen i Nature News (http://tinyurl.com/4zy9v8p) er sober og efter spørgsmålet om, hvordan universitetet i en lang årrække har kunnet se igennem fingre med Penkowas dubiøse “forskning” (og åbner dermed for spekulationer i retning af ‘personlige relationer’). Samtidig kan man ikke befri sig for at tænke, at Pankowas forsøg på forsvar mest af alt ligner tågeslør.@AagePK: Efter min mening så har Københavns Universitet allerede lidt et slemt prestigetab, fordi sagen er blevet højt prioriteret i den udenlandske videnskabelige debat. Og så længe universitetsledelsens taktik består i at forhindre en egentlig uafhængig, tilbundsgående undersøgelse, så forbløder universitet prestigemæssigt. Det kan heller ikke undgå at smitte af på den officielle forskningspolitik her i landet.
PS. Prøv også at læse kommentarerne i Nature News. De lægger ikke fingre imellem… - AagePK kommentarer:
14. januar 2011 kl. 10:40 | RedigerJamen, det er lige den artikel, jeg henviser til: Nature News er en afdeling af Nature.
Datteren forlægger nu sine studier fra Panum til Oviedo; der er dog ingen direkte sammenhæng! 😉 - capac kommentarer:
14. januar 2011 kl. 11:12 | Rediger@AagePK: En anden ting, der godt kan undre en lidt, er, hvor lidt politisk interesse der har været for sagen. I betragtning af den rolle Penkowa har haft for regeringens ” og ikke mindst den tidligere forskningsministers Sanders ” forskningspolitiske prestige, så er tavsheden slående. - Tro Værdig kommentarer:
15. januar 2011 kl. 17:27 | RedigerTil Forbipasserende: Det er ikke redeligt at påstå Penkowas artikler ikke har IF over 5, hvad med PNAS, Glia, Neuroscience artiklerne. Nå, men det er direkte mangel på insigt at opgøre basalforskningsartikler iht IF. Der er meget sublim nicheforskning som publiceres meget lavt, mens klinisk forkning altid har høj IF. IF er langt hen ad vejen intetsigende
MEN tillykke med dine artiklen ” KLAP, KLAP.
Det kan godt være Penkowa ikke har holdt sig til sandheden (det må vi afvente svar på), men det retfærdiggører ikke de insinuerende påstande diverse “professorer” fremfører. Der er flere uredelige i denne sag, og Forbipasserende har meldt sig selv. - forbipasserende kommentarer:
16. januar 2011 kl. 14:29 | Redigertro værdig ” ja, ok, jeg indrømmer blot at have skimmet forfatterskabet og havde ikke set, at der var en PNAS-artikel imellem. Og jeg er udmærket klar over, at nicheforskning publiceres i nichetidsskrifter med lavere IF end kliniske tidsskrifter. Diskussionen om hvorvidt IF kan bruges som kvalitetsmål kan åbenlyst få folk til at se rødt. I mine, og mange andres, øjne KAN IF bruges, men med måde og under hensyntagen til gennemsnits IF i forskningsfeltet.
Ikke desto mindre: når man døbes “elite”, vil jeg godt se bare en enkelt Science/Nature eller lignende artikel (NEJM, JAMA, CELL). Det burde vel kunne lade sig gøre ud af 100+ artikler? Vi har en lang række ÆGTE eliteforskere i DK, der publicerer flittigt i de blade, og ikke har fået eliteforskerpriser af videnskabsministeren.Men ja, ingen er dømt i denne sag, og muligheden står da endnu åben for, at Penkowa er blevet offer for det største komplot i international universitetshistorie… vi får se. - forbipasserende kommentarer:
16. januar 2011 kl. 14:44 | Redigertro værdig, kan du ikke henvise til PNAS-artiklen? jeg kan ikke finde den. Men det er nok bare mig der er dum.Kan iøvrigt oplyse, at Glia Har iF 4.9 og neuroscience IF 3.3.KLAP KLAP. - capac kommentarer:
16. januar 2011 kl. 16:08 | RedigerSagen ruller videre. I følge Politiken er universitetets bestyrelse gået i “tænkeboks” efter et halvanden time langt møde med repræsentanter for de 58 professorer, som har krævet en uvildig undersøgelse af sagen og dens forløb. I følge to af professorerne var der “lydhørhed” over for kritikken. Der er altså bevægelse i sagen. Vi følger den.http://tinyurl.com/6zuge48 - AagePK kommentarer:
27. januar 2011 kl. 09:50 | RedigerNu er politikerne vist ved at komme op i omdrejninger: dagens nyhed, eller én af dem, nævnes i alle hovedaviser: Universitetets rektor var bekendt med en kvindelig forskers kassebedrøveri før han indstillede hende til stor forskerpris. Han var endvidere vidende om, at hun havde forsøgt at tørre den af på en 24-årig studerende, allerede i 2008. I dec 2010 faldt der dom, 3mdr betinget fængsel, sagen er dog anket, og der er nedlagt navneforbud.
Ralph Hemmingsen vil ikke interviewes, under henvisning til, at det er en personalesag: er han da selv dækket, kan man ikke spørge ind til hans håndtering af sagen? - capac kommentarer:
27. januar 2011 kl. 12:24 | Rediger@AagePK: Inden jeg nåede at læse din kommentar forfattede jeg et indlæg om seneste nyt. Rektors barrikadering bag forvaltningsloven er uholdbar i længden, når der er tale om kriminelle forhold. Forhold, han åbenbart selv har lod og del i. Men hvor er den ansvarlige minister i denne sag? Holder ministeren ” ved sin tavshed ” også hånden over rektor og ledelsen? Så har regeringen endnu en særdeles dårlig sag… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
27. januar 2011 kl. 15:02 | RedigerNaturligvis har Rektor tavshedspligt i personalesager og naturligvis har økonomisk bedrageri i forenings sammenhæng eller i andre sammenhænge, intet med videnskabelig uredelighed at gøre.At hun har fusket med noget økonomi er i den grad old news.Det eneste man kan gøre er at vente på at UVU kommer med en afgørelse. Alt andet er mildest talt usagligt hvor lidt man så end kan lide hende og Helge Sander. - AagePK kommentarer:
27. januar 2011 kl. 15:59 | RedigerOh, du alt for tro Thomas: det drejer sig jo ikke om Milena Penkowa her: det er rektors, Sanders, og universitetsbestyrelsens dispositioner, vi snakker om: hvordan kunne man tildele nogen som helst midler, når politiet havde renset den studerende, som den prismodtagende havde løjet om? Altså: en person fastholder, at en 24 studerende har nolet af kassen, hun påstår, at han har indrømmet, og hun fremviser dokumentation. Den studerende nægter, modbeviser, og politiet bekræfter, at han er ren.
Hvorfor vil man ikke høre ham? Hvorfor fortsætter man festen om darlingen, når politiet hæver røde signaler? Hvad er bestyrelsens, rektors og ministers ansvar? Det kan da sgu fanden i fænghullet aldrig have noget som helst med UVVU eller doktorgrad eller prier og dermed intet som helst med en personalesag at gøre.
Andet end rektors personalesag, selvfølgeligt. Men sådant læser jeg ikke ud af dit indlæg. - capac kommentarer:
27. januar 2011 kl. 16:00 | Rediger@Thomas: Jeg er slet ikke enig med dig. Selv om mangt og meget endnu ikke er blotlagt i denne sag, så synes jeg indicierne er ret klare. Jeg tror ikke et øjeblik på, at de økonomiske uregelmæssigheder, den videnskabelige uredelighed og de ‘personlige relationer’ kan holdes adskilt i denne sag. Og det er faktisk dette sammenrod, der gør sagen til mere en bare en sag om videnskabelig fusk. Jeg håber inderligt, at der kommer en tilbundsgående undersøgelse, der kan blotlægge fakta i denne intrikate sag, fordi perspektiverne er vidtrækkende. Først og fremmest handler de selvfølgelig om Københavns Universitets internationale omdømme, men man ” jeg i det mindste ” kan sagtens forestille mig, at en undersøgelse også vil være et lærestykke i, hvordan man bedriver forsknings- og universitetspolitik i disse år ” og ikke mindst et lærestykke i, hvordan man ikke skal gøre, hvis den videnskabelige redelighed ligger en på sinde… - capac kommentarer:
27. januar 2011 kl. 16:12 | Rediger@AagePK: Det mærkelige er jo også ” som jeg skrev i forbindelse med mit seneste indlæg ” at der er så stor politisk tavshed om denne sag. Mig bekendt er der kun en socialdemokrat, der har rejst sagen på tinge. Men regeringen, som jo er ansvarlig for den aktuelle universitets- og forskningspolitik ” er påfaldende tavse om denne sag, der jo er blevet en international skandalesag. Det kan godt være, at rektor formelt set kan dække sig ind under Forvaltningsloven i sin tavshed udadtil, men kan de ansvarlige politikere i længde leve med, at sagen skader universitet og dets forskning? - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
27. januar 2011 kl. 23:30 | RedigerCapacTaler du for at at der skal være direkte regeringsindblanding i personalesager hos KU ?Derudover, korriger mig endelig hvis jeg husker fejl, så er sagen fra landsretten en sag hvor hun var kasser i en privat forening.Altså helt uden for KU´s jurisdiktion, at blande denne sag sammen med tvivlsomme forskningsresultater har for mig kun relevans hvis man er igang med et karaktermord.Derudover er der så en sag om misbrug af private forsknings midler, disse er såvidt jeg er orienteret betalt tilbage og er grunden til at hun er fratrådt.Hvis denne blog skal bruges til blotlæggelse af misbrug af forskningsmidler så værsgo, jeg ved positivt at der er massere af sager at tage hul på hvor der er brugt endog betydelige midler på irrelevante fornøjelser. Der har blandt andet været en større gruppe ældre forskere på DTU der har fået sig mange gode middage for forskningsmidler.
Det jeg vil opfordre til er at du forsøger at skille de tre sager der kører mod hende ad.
Jeg aner intet om Penkowa men jeg mener at genkende en folkedomstol når jeg ser en og jeg er så gammeldags at jeg tror på princippet om at man er uskyldig til andet er bevist og her er en bekymret professor i Litteraturvidenskab der har skrevet under på et brev til rektor ikke noget der i mine øjne fælder en dom.
Aage at du mener at det diskvalificere en forsker at hun fusker i sit privatliv er jo så din holding men jeg mener at hvis forskningen er i orden så skal hun faneme ha den Pris som hun fortjener.
- capac kommentarer:
28. januar 2011 kl. 01:09 | Rediger@Thomas: Nej, jeg taler ikke for at regeringen skal blande sig direkte i personalesagen. Jeg undrer mig blot over, hvor lidt interesse, der er politisk for et sag med så fatale konsekvenser for universitet. I betragtning af den prestige, der er blevet tillagt netop Penkowa. Der er jo intet til hinder for, at forskningsministeren fx kunne opfordre til, at der blev skabt klarhed omkring, hvad der er op og ned i denne sag. Det må være i forskningsministerens interesse at redde universitetets renommé.
Jeg er enig med dig i, at Penkowa ikke er skyldig, før hun er dømt. Og netop, fordi der er så mange uafklarede forhold og spørgsmål omkring hendes forskning, må det være i hendes interesse, at der snarest blev kastet lys over sagen.
Jeg vil gerne forsøge at holde de tre sager adskilt. Problemet er bare, at det ser ud til at være filtret ind i hinanden. Fx den aktuelle sag om studentermedhjælperen (beskrevet i Politiken i dag), der blev anklaget af forskeren for at have misbrugt forskningsmidler, men blev blankt frikendt. Her gør forskeren sig angiveligt skyld i dokumentfalsk m.m. Og universitetsledelsen gør ikke noget ved det, da den studerende beder om en undersøgelse. Her kan forskningspraksissen og det personlige ikke sådan lige skilles ad.
Det kan godt være, som du hævder over for Aage, at en skidt person godt kan være en fremragende forsker. Men i denne sag er der noget, der tyder på, at der både kan være tale om en skidt forsker og en skidt person. Men lad os få den undersøgelse, så vi kan se, om spekulationerne holder stik. - AagePK kommentarer:
28. januar 2011 kl. 10:07 | RedigerThomas: i første linje af mit sidste indlæg gør jeg udtrykkeligt opmærksom på, at det IKKE drejer sig om Milena Penkowa! Der er nedlagt navneforbud i den omtalte sag, og da vi debatterer i det offentlige rum, gælder det også mig. Derfor!
Det drejer sig om Ralph Hemmingsens håndtering af sagen. Han er medlem af en forening, hvor der opstår rod i kassen. Revisoren påviser en mulig sammenhæng. Kassereren nægter, og lægger skylden på en studerende, idet kassereren påstår, at synderen har indrømmet, kan endda fremvise dokumentation. Den studerende protesterer, politiet renser ham fuldstændigt, og sigter kassereren. Dette sker for 2 1/2 år siden.
Dette er Ralph Hemmingsen bekendt med. For den studerende kræver en tilbundsgående undersøgelse, og den går bl.a. via rektor.
Rektor har et par år forinden haft en kedelig sag med kassereren, der i sin doktorafhandling ikke har kunne gøre rede for et antal rotter. Han har omgået et udvalgs afvisning ved at indkalde eksterne bedømmere UDEN at gøre opmærksom på de manglende rotter, de er derimod udeladt fra bedømmelsen.
Samtidigt er han i færd med at udarbejde en indstilling til en forskerpris. Problemet er bare, at flere assistenter til den opgave, der skal begrunde prisen, har sagt fra, da de ikke genkender det materiale, de har været med til at producere.
Sådan ser sagen , vi debatterer, ud fra min stol. Københavns Universitets rektor, Ralph Hemmingsen, har via en række handlinger bragt KU i et særdeles uheldigt lys, og hvad skal vi mene om det? - mb kommentarer:
28. januar 2011 kl. 20:11 | RedigerTopstyring:
http://professorvaelde.blogspot.com/2011/01/en-ting-bliver-mere-og-mere-tydelig-ved.html - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
28. januar 2011 kl. 21:04 | Rediger@mbPenkowa sagen som følge af manglende demokrati.Den var ny. - capac kommentarer:
29. januar 2011 kl. 01:13 | Rediger@mb: Og dermed er vi tilbage ved politikerne, der jo har villet den udemokratiske styreform…PS. Medens sagen ruller, så er der da også lidt at glæde sig over. EliteForskprisen er igen blevet uddelt til nogle talentfulde forskere, bl.a. DNA-forskeren Eske Willerslev. Lad os håbe, at de kan holde sig på dydens smalle sti… - forbipasserende kommentarer:
29. januar 2011 kl. 09:01 | RedigerEt herligt billede, der kan sættes mange sjove overskrifter på:http://www.flickr.com/photos/helgesander/5016698615/in/photostream/I fint selskab: (Obs, dette er i slutningen af august 2010, ca. 1. måned før sagen eksploderede i medierne).http://www.flickr.com/photos/helgesander/5017307338/in/photostream/Velbekomme…
kunne iøvrigt være sjovt om nogle af de mange fotografer har fået et billede af Hemmingsen og Penkowa i samtale (på tomandshånd) ved denne begivenhed. - capac kommentarer:
29. januar 2011 kl. 10:15 | Rediger@forbipasserende: Billeder, medens alt endnu tegnede lyst… 😉
Penkowa-sagen ruller videre: Kammeradvokaten ind over
19. januar 2011
Kristelig Dagblad fortæller i dag, at bestyrelsen for Københavns Universitet efter et timelangt møde er nået frem til sit udgangspunkt: At man stadigvæk har “fuld tillid” til rektor Ralf Hemmingsen. Alligevel har bestyrelsen valgt at imødekomme de 58 professorer, der har krævet en tilbundsgående, uvildig undersøgelse, og har besluttet af universitetet i samarbejde med Kammeradvokaten skal udarbejde en redegørelse for sagens forløb. Hvordan de to ting hænger sammen, kan man så fundere over…
CAPAC
“Life is too important to be taken seriously”
Penkowa-sagen ruller videre: Kammeradvokaten ind over
19. januar 2011
Kristelig Dagblad fortæller i dag, at bestyrelsen for Københavns Universitet efter et timelangt møde er nået frem til sit udgangspunkt: At man stadigvæk har “fuld tillid” til rektor Ralf Hemmingsen. Alligevel har bestyrelsen valgt at imødekomme de 58 professorer, der har krævet en tilbundsgående, uvildig undersøgelse, og har besluttet af universitetet i samarbejde med Kammeradvokaten skal udarbejde en redegørelse for sagens forløb. Hvordan de to ting hænger sammen, kan man så fundere over…
6 kommentarer
- Klaus kommentarer:
20. januar 2011 kl. 09:57 | RedigerSkal love for at Penkowa gav den gas i Aftenshowet i aftes! Ikke mange kritiske spørgsmål fra Koppel, men det er jo feel-good tv… - capac kommentarer:
20. januar 2011 kl. 11:07 | Rediger@Klaus: Det så jeg (heldigvis) ikke, men jeg læste artiklerne i Politiken. Det fremgik bl.a., at de 58 professorer stadigvæk insisterer på en tilbundsgående undersøgelse. - Klaus kommentarer:
20. januar 2011 kl. 11:56 | RedigerKender ikke sagen i detaljer, men Bedømmelsesudvalget fra 2003 fik lidt af en kæberyster… - capac kommentarer:
20. januar 2011 kl. 12:40 | Rediger@Klaus: Jeg så også, at Socialdemokraterne nu har taget sagen op i Folketinget. Jeg er overbevist om, at sagen ikke dør, før der har været gennemført en ordentlig undersøgelse. København Universitets omdømme og dansk forsknings ditto er langt vigtigere end hensynet til en rektors og en forskers karrierer… - AagePK kommentarer:
20. januar 2011 kl. 18:28 | RedigerFrem for en sovekammeradvokat burde man vel sende bud efter kammerjægeren. - capac kommentarer:
21. januar 2011 kl. 01:04 | Rediger@AagePK: Jeg bemærker også, at kammeradvokaten skal gennemgå sagen sammen med universitetet. Som om universitetet ” dets bestyrelse, rektor ” er uvildige i denne sag…
Penkowa-sagen: Pengestrømmen vender…
20. januar 2011
I følge Politiken har frk Penkowa tilbagebetalt 276000 kr. til Københavns Universitet. Pengene stammer fra den forskningsstøtte, som den unge forsker har modtaget via IMK Almene Fond. Efter anklager om at have misbrugt midlerne til private formål ” middage, advokatregninger osv. ” har universitetet returneret penge til fonden. Og nu returnerer Penkowa altså penge til universitetet.
Men i følge Penkowa selv skal det ikke ses som en indrømmelse af misbruget. Hun siger:”Det var så absolut min og andres opfattelse, at det var relevant for min forskning at anvende juridisk bistand. Hele beløbet er anvendt til at besvare de forsknings- og arbejdsrelaterede spørgsmål, der opstod i anledning af behandlingen i Praksisudvalget”. Det må forstås således, at det er en del af acceptabel videnskabelig praksis at engagere advokater for at forsvare sig mod anklager om fx videnskabelige uredelighed. Tja. Argumentet er vel lige så holdbart som rektor Hemmingsens påstand om, at det er rimeligt at godkende en doktorafhandling, selv om den ikke kan dokumentere centrale elementer (rotteforsøgene), med den begrundelse, at det på den anden side ikke kunne udelukkes, at forsøgene faktisk var gennemført…
Den sag bliver mere og mere speget ” og underholdende.
CAPAC
“Life is too important to be taken seriously”
Penkowa-sagen: Pengestrømmen vender…
20. januar 2011
I følge Politiken har frk Penkowa tilbagebetalt 276000 kr. til Københavns Universitet. Pengene stammer fra den forskningsstøtte, som den unge forsker har modtaget via IMK Almene Fond. Efter anklager om at have misbrugt midlerne til private formål ” middage, advokatregninger osv. ” har universitetet returneret penge til fonden. Og nu returnerer Penkowa altså penge til universitetet.
Men i følge Penkowa selv skal det ikke ses som en indrømmelse af misbruget. Hun siger:”Det var så absolut min og andres opfattelse, at det var relevant for min forskning at anvende juridisk bistand. Hele beløbet er anvendt til at besvare de forsknings- og arbejdsrelaterede spørgsmål, der opstod i anledning af behandlingen i Praksisudvalget”. Det må forstås således, at det er en del af acceptabel videnskabelig praksis at engagere advokater for at forsvare sig mod anklager om fx videnskabelige uredelighed. Tja. Argumentet er vel lige så holdbart som rektor Hemmingsens påstand om, at det er rimeligt at godkende en doktorafhandling, selv om den ikke kan dokumentere centrale elementer (rotteforsøgene), med den begrundelse, at det på den anden side ikke kunne udelukkes, at forsøgene faktisk var gennemført…
Den sag bliver mere og mere speget ” og underholdende.
6 kommentarer
- AagePK kommentarer:
20. januar 2011 kl. 18:26 | RedigerMon vi kunne få tildelt en doktortitel og forskningspenge, inklusive til advokatbistand, ved at hævde, at vor disputats er blevet væk i juleposten; det kan jo ikke udelukkes, at vi har skrevet og sendt en.
Hvad, Ralph? - capac kommentarer:
21. januar 2011 kl. 01:01 | Rediger@AagePK: Ja, det er jo lige det, der er sagen. Man må jo sige, at Ralph har en slående stor tillid til frøkenen. Måske skyldes det den såkaldt ‘upassende personlige relation’ til hende. Noget ” hm ” har åbenbart sløret Hemmingsens dømmekraft. Jeg siger ikke et ord mere! - forbipasserende kommentarer:
21. januar 2011 kl. 09:34 | Redigeraftenshowet på dr, d. 19.1, næstsidste afsnit. Forbered jer på krummende tæer. - capac kommentarer:
21. januar 2011 kl. 10:07 | Rediger@forbipasserende: Hvis jeg var Penkowa ville jeg holde fast i tavshedsstrategien… - ats kommentarer:
12. februar 2011 kl. 13:00 | RedigerGIRO 413
Gæsterne ved Helge Sanders 60-års fødselsdag lod hjernefuskeren Milliona Pengekowa gå rundt. Af det indsamlede beløb på 1.573,50 kr. har hun sendt 300 kr. til Giro 413. Musikønsket er “Rottefængerens honnørmarch” med Ralf Hemmingsen, men da dette nummer ikke findes, spiller vi i stedet “Mormors kolonihavehus” med Eva Madsen. - capac kommentarer:
12. februar 2011 kl. 13:22 | Rediger@ats: Ha,ha, ja, hvad skulle vi gøre uden ats og humoren.
Mere Penkowa-ballade
4. februar 2011
Ja, man kunne næsten forudse, at det måtte komme. Efter rektor Hemmingsens indrømmelse af, at noget er ravruskende galt med frk. Penkowas forskning, kræver de forskere, der først afviste Penkowas skandaliserede disputats, nu oprejsning. Rektor Hemmingsen underkendte nemlig deres vurdering og sendte opgaven videre til to udenlandske forskere. Det er universitetets politianmeldelse af Penkowa, som får de danske forskere til at kræve oprejsning, fordi de heri ser en indirekte indrømmelse af, at deres vurdering var korrekt. Rebet strammes om Ralf Hemmingsens hals…
Læs også: “Bestyrelsesformand: Penkowa er en bedrager “. Men er det kun Penkowa, der er problemet?
25 kommentarer
- Klaus kommentarer:
4. februar 2011 kl. 15:14 | Redigerhttp://universitetsavisen.dk/videnskab/der-er-intet-jeg-ville-have-gjort-anderledes😉 - capac kommentarer:
4. februar 2011 kl. 15:51 | Rediger@Klaus: Man må lade hende, at hun ikke giver sig en tøddel. Heller ikke, når realiteterne modsiger hende.. - AagePK kommentarer:
4. februar 2011 kl. 21:34 | RedigerNej, det er ikke Penkowa alene, der er problemet. Hun er snarere et symptom
Hvis Ralf Hemmingsen havde fået sin vilje, og det kun var blevet til en UVVU-undersøgelse, ville sagen hurtigt være til ende, og til både Penkowas og Hemmingsens fordel: udvalget skal nemlig varetage den undersøgtes interesse og kunne påviseenten en hensigt til at snyde, eller en grov tilsidesættelse af reglerne. Og rent statistisk giver dette meget små resultater med hensyn til at nagle fuskere. - capac kommentarer:
4. februar 2011 kl. 21:55 | Rediger@AagePK: Jeg har netop læst Weekendavisens seneste sidestore artikel, der bærer den sigende overskrift: “Rottefælden”. Poul Pilgaard Johnsen lægger ikke skjul på, at han mener, at de seneste forfalsknings- og bedragerianklager vil fælde Pankowa. Det fremgår også af artiklen, at rektor Hemmingsens seneste politianmeldelse kommer, fordi rektoren ikke har noget andet valg, konfronteret med de pinlige afsløringer, WA lægger for dagen. Johnsen kommer ikke udførligt ind på rektor Hemmingsens situation, men det ligger mellem linjerne, at Penkowas fald fra stjernehimlen også må få konsekvenser for rektor. Alt tyder på, at den meget omtalte tilbundsgående undersøgelse er uomgængelig. Og hele Pankowas videnskabelige produktion vil blive gennemgået med en tættekam.
Selv om sagen langt fra er afsluttet, så danner der sig et billede af et psykopatologisk tilfælde af Anna Kastbergske dimensioner. Løgn på løgn, forfalskninger, bedrageri, selvbedrag osv. osv. - mb kommentarer:
4. februar 2011 kl. 23:34 | RedigerRektor Ralf Hemmingsens rolle i sagen om topforskeren Milena Penkowa skal undersøges, kræver oppositionen.http://jp.dk/indland/kbh/article2329592.eceKlart, vi vil se lig, men kunne det så ikke være Helge Sanders?Det er jo tragisk, Penkowa er formodentlig en dygtig og intelligent person, men en tvivlsom personlighed. - capac kommentarer:
4. februar 2011 kl. 23:44 | Rediger@mb: Nu ruller sagen jo. Penkowa er gået i sin egen rottefælde. Og Hemmingsens sag er ikke god. Men før eller siden må Sanders tvivlsomme andel også komme for en dag. Jeg er ret sikker på, at der sidder nogle journalister rundt omkring og drømmer om at få en politiker på krogen.
Hvor dygtig Pankowa er vil en granskning af hendes forskning vel sige noget mere om. Noget andet er hendes psykologiske profil, der forekommer mere og mere psykopatologisk. - AagePK kommentarer:
4. februar 2011 kl. 23:51 | RedigerOg, som Johnsen pointerer, er bl.a. oplysningen/løgnen om moderens død jo fuldstændigt unødvendig, og så forbasket svær at skjule. For fløjten, Hemmingsen må da have været til stede i Glyptoteket, han må da være blevet præsenteret for moderen. Som senere, efter “genopstandelsen”, indstiller datteren til en årets Helt-pris!
Megalomani-by-proxy? Eller bare Münchhausen-by-proxy? Parret med egen megalomani? - mb kommentarer:
5. februar 2011 kl. 00:17 | RedigerDet med moderen er sgu da et mirakel - capac kommentarer:
5. februar 2011 kl. 00:28 | Rediger@AagePK: Som Johnson også påpeger, så “glemmer” Pankowa helt, at forældrene er omkommet i en bilulykke.
Og moderen, der åbenbart indstiller pigebarnet til helteæren med et andet efternavn..
Som allerede sagt, så er der noget psykopatologisk over sagen… - AagePK kommentarer:
5. februar 2011 kl. 09:09 | RedigerSå er BT på banen: Helge Sander rådgav svindelanklaget forsker. Og han lægger klogt nok alle væsentlige kort på bordet. Men igen: det er ikke hans ansvar at tjekke evt lig i lasten. Selv om han må have hørt et og andet. Måske endda mødt den afdøde mor til festen? - forbipasserende kommentarer:
5. februar 2011 kl. 09:47 | Redigerjeg tror helt ærligt at rektor har glemt informationen om moderens og søsterens død, hvis han da overhovedet har læst det ekstra brev. Prøv at forestille jer, hvor meget post, der ryger over en dekans skrivebord på en dag. Det kan ikke få mig op i det røde felt, at han ikke har reageret 3 år senere.
Det, at han tilsyneladende ikke har undersøgt eksistensen af det spanske firma grundigt nok i 2003 er sværere at bortforklare. På den anden side er det svært at stille noget op imod en person, der er villig til at bruge alle midler, inkl. dokumentfalsk (og muligvis betalte skuespillere ” ikke helt usandsynligt, at Hemmingsen har talt med en hyret skuespiller da han ringede firmaet op. Stein Bagger havde planlagt noget lignende, da hans korthus var ved at vælte).Noget helt andet: De 3 bedømmere af Penkowas doktorafhandling fortjener virkelig oprejsning og en undskyldning fra rektor. Det er da for sejt, at de reelt afslørede penkowas snyd allerede i 2003 bare ved at nærlæse hendes publicerede artikler! Mon ikke, man kan afsløre langt mere ved fx at sætte hardcore bio-statistikere til at gennemgå standard-errors osv?Spændende at se, hvordan det ender. En ting er sikker: Penkowa er færdig som forsker. Et uhyggeligt scenarie er, at hun stadig har sin autorisation og i princippet ville kunne få arbejde på en skadestue i provinsen i morgen… men hendes ego forbyder hende det nok heldigvis. - Klaus kommentarer:
5. februar 2011 kl. 09:50 | Redigerhttp://www.bt.dk/politik/helge-sander-raadgav-svindel-anklaget-forsker - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
5. februar 2011 kl. 09:52 | Rediger@ForbipasserendeHvorfor er det et uhyggeligt scenarie at hun skulle begynde at at arbejde som læge ?Hun skulle jo også først turen igennem som turnus kandidat. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
5. februar 2011 kl. 09:57 | RedigerHar nu læst artiklen i Weekend avisen og af den fremgår det at flere af hendes løgne er hun kommet med uden at det overhovedet var nødendigt.Hendes adfærd virker mere og mere sygelig og det virker ikke som en forsker der “bare” forsøger at skære nogle hjørner men en der ikke kan holde styr på virkeligheden
og det ligger åbenbart til familien.En helt igennem sørgelig historie for alle involverede. At give Helge Sander noget af skylden il efter min mening være at gøre ham klogere end han er - forbipasserende kommentarer:
5. februar 2011 kl. 10:53 | RedigerThomas, du har nok selv svaret nu efter at have læst artiklen.Helt generelt: En læge, der ikke er ærlig om egne fejl/forglemmelser/begrænsninger osv, er direkte farlig for patienterne. Læg dertil en megaloman selvtillid og en evne til at lyve uden at blinke… skidt kombination. - capac kommentarer:
5. februar 2011 kl. 11:08 | Rediger@forbipasserende, @Thomas: ja, ‘hvis han da har læst’ det brev… Rektors rolle er lidt mystisk. Og man får en vagt indtryk af, at han måske ikke helt har evnerne til at bestride jobbet, og at hans ‘personlige relation’ til Pankowa har påvirket hans dømmekraft. De ‘personlige relationer’ var også en væsentlig faktor, da Anna Kastberg bedrog på Arken…
Sanders rolle venter også på at blive belyst tydeligere. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
5. februar 2011 kl. 16:04 | Rediger@forbipasserendeNår man fælder hårde domme over andre mennesker skylder man så ikke dem og sin egen troværdighed, at man ikke gør det anonymt.Man kunne jo få den mistanke om at ærindet var personligt og uden sammenhæng med den dagsorden man tilsyneladende støtter. - capac kommentarer:
5. februar 2011 kl. 16:22 | RedigerDet er fristende at drage hurtige konklusioner og fælde hurtige domme over de involverede. Jeg skal nok prøve at holde mig i skindet, men jeg synes, at både Pankowa og rektor Hemmingsen har bragt sig selv i en situation, hvor der ikke er nogen vej tilbage… - forbipasserende kommentarer:
5. februar 2011 kl. 16:45 | Redigerthomas ” jeg mener ikke at have fældet nogle domme, og hvis det fremstår sådan beklager jeg.For en god ordens skyld: Penkowa er uskyldig indtil det modsatte er bevist. ok? - AagePK kommentarer:
5. februar 2011 kl. 19:36 | Redigerforbipasserende: Penkowa er uskyldig indtil navneforbuddet er ophævet. - capac kommentarer:
5. februar 2011 kl. 19:54 | RedigerInformation følger i dag op på WAs store artikel. Og vender kanonerne mod rektor og universitetet. Hvordan kan det tage så mange år at få sat gang i sagen? Hvordan kan en enkelt journalists opringning til Spanien afsløre, hvad universitetet for længst burde have afsløret? Lene Koch, professor i videnskabsstudier, mener, at sagens udvikling afspejler universitetsledelsens (rektors…) MAGTFULDKOMMENHED. Og dermed er vi tilbage ved spørgsmålet om den borgerligt sanktionerede universitære magtstruktur og dens betydning for denne sags udvikling… - mb kommentarer:
6. februar 2011 kl. 22:55 | RedigerMen pæren falder tilsyneladende ikke så langt fra hesten:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1499890.ece - capac kommentarer:
6. februar 2011 kl. 23:33 | Rediger@mb: Vi venter bare på flere afsløringer. Og jeg får lyst til at (fejl=citere Miliona Pengekowa: “Konkurrenceelementet var det, der tiltrak mig ved forskningen. Ikke videnskaben”. - AagePK kommentarer:
7. februar 2011 kl. 09:23 | RedigerHar I bladret lidt ned i den Ekstrablads-artikel, til anden kommentar? Han kaldes åbenbart både Helge Pilfinger og Horny Helge. Sådan en gang sladder en tidlig tåget mandag måned i Februar, så klarer vi nok en uge mere. 😉 - capac kommentarer:
7. februar 2011 kl. 09:49 | Rediger@AagePK: Selv om mange nok gør sig deres tanker omkring de omtalte ‘personlige relationer’ (rektors, Sanders…) og deres betydning for de involveredes svækkede dømmekraft osv., så beholder vi ” i modsætning til Ekstrabladet ” bukserne på, kritisk talt, indtil andet er afsløret… 😀
Nu er Jyllands-Posten også efter Sander: Penkowasagen fortsat
9. februar 2011
Når det ellers så regeringstro organ Jyllands-Posten også kaster sig over Penkowasagen ” og den tidligere videnskabsminister Helge Sanders rolle i samme ” så kunne det tages om udtryk for, at Sander har en rigtig skidt sag. For nu at udtrykke det således. I en artikel i dag angribes han af den tidligere formand for Forskningsrådt for Sundhed og Sygdom, Lars Fugger, for at have ændret lovgrundlaget for rådets arbejde på basis af såkaldt “anonyme” anklager om nepotisme m.m. mod rådet. De pågældende anklager fremførtes af Sander i en mail til rådet. Og Jyllands-Posten kolporterer også det rygte, at de anonyme anklager i virkeligheden stammer fra Sanders personlige veninde, Milena Pankowa… Lars Fugger citeres for at sige: “Vi var ikke i tvivl om, at det var Milena Penkowa, som havde formuleret de anonyme spørgsmål som en straf, fordi hun ikke havde fået penge.”
Ikke alene er det kritisabelt, hvis Sander har foretaget en lovændring på baggrund af “anonyme” anklager, som en tidligere undersøgelse, foretaget af videnskabsministeriet selv, havde afvist som værende grundløse; men endnu værre bliver det, hvis Fugger har ret i, at Milena Pankowa gemmer sig bag de anonyme anklager. Hvis Fugger har ret i sin påstand, så står Sander i lort til halsen…
12 kommentarer
- ats kommentarer:
10. februar 2011 kl. 09:08 | RedigerFhv. lidenskabsminister Helge Sander, er det rigtigt, at du har et nært personligt forhold til hjernefuskeren Milliona Pengekowa?»Bestemt ikke! Jeg trøstede hende bare, da hun havde mistet sin mor og sin søster!«. - AagePK kommentarer:
10. februar 2011 kl. 10:19 | RedigerDu bør også læse:”Når kontrolssystemer brister”, kronik i politiken. Jeg ved ikke, hvad de to forfattere, professorer ved CBS, som her ikke betyder (Columbia Broadcasting Systems), men for mig ser der ud som en hvidvaskning af systemets mænd: det er kun snyderen, angriberen af Maginot-linjen, der er den skyldige. Jeg har derfor følt mig kaldet til at gøre opmærksom på, at det er den borgerlige regering, og minister, der har muliggjort, at minister og rektor har kunnet overrule alle peers, der samvittighedsfuldt har gennemlæst afhandlinger, artikler og ansøgninger, og derefter afvist disse som videnskabeligt uholdbare. Hvorefter rektor har sendt den barberede afhandling til eksterne peers, der på denne måde er blevet bedragne til at godkende afhandlingen. Og ministeren har, uanset at forskningsrådet nægtede at svare på de anonyme anklager, fundet anledning til at “lade svarene indgå i lovændringen”. Selv om et andet råd, såvidt jeg har forstået, afviser de i klagerne/spørgsmålene fremsatte insinuationer.
Hun er blevet nævnt i Nature, forbipasserende, fint nok: nu har vi så også en Lex Penkowa. Nu mangler vi bare, at Rottefælden i Svendborg sætter hendes navn i den gamle revy-schlager:”De burde have givet hende en Bodil, for det bedste show i år!” Sammen med Ralf Henningsen og Helge Sander. - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 11:07 | Rediger@ats: Ja, “lidenskabsminister” ! 😉 - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 11:36 | Rediger@AagePK: Interessant kronik af de to professorer fra Copenhagen Business School. Jeg tror, du har ret i, at de ‘hvidvasker’ systemets mænd. Det gør de, fordi de tematiserer Penkowasagen og de andre som kontrolsystemsvigt. Det understreges af det allersidste spørgmål om, hvor længe svindlerne kunne blive ved, hvis der ikke havde været et pres udefra. For mig ligger der netop en pointe i, at der kom et pres udefra. Det vil sige decentralt, fra instanser, der befinder sig uden for den centrale magtstruktur. I Penkowasagen var det fx almindelige, dødelige studerende, der var med til at sætte processen i gang. Krigsmetaforen “Marginotlinjen” er afslørende for professorerne tankegang. Marginotlinjen er et billede på en gammeldags, centralistisk militærstrategisk tankegang, som for længst er henvist til historiens mødding. Tyskernes omgåelse af linjen er at sammenligne med vor tids IT-hackere, der aldrig kunne drømme om at forsøge at gå ind ad hoveddøren (firewallen) med ad bagdørene, svagheder i programmellet og lignende. Læst dekonstruktivt kan de to professors indlæg forstås som en kritik af den magtfuldkommenhed, der hersker på uni ” og som den borgerlige regering har ansvaret for ” i finanstilsynet og de private virksomheder. Hvis universitetet havde en mere flad og demokratisk ledelsesstruktur, hvor der var større lydhørhed over for decentral kritik, så ville en sag som den aktuelle have haft meget vanskeligere betingelser for at opstå. I bedste fald ville den blive stoppet allerede ved den første fusk… - Donald kommentarer:
10. februar 2011 kl. 12:24 | RedigerJeg er glad for det korte referat af kronikken i Politiken. Min klage over det er stadig at det fjerner fokus fra universitetets arbejde. De første peers, som omhyggeligt gennemlæste materialet, må vide at ordet “hjerneforskning” udløser beundring og at ikke ret mange forstår emnet og endnu mindre peer-indvendingerne. Jeg tror at Sander i en vis forstand er uskyldig, fordi han har reageret som en idiot.Hans begejstring for fx. Bill Gates viser, at han er imponeret af penge og ikke kan gennemskue de kritisable (for ikke at sige kriminelle) metoder, som anvendes for at samle store formuer. - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 12:52 | Rediger@Donald: At Sander er inkompetent (‘idiot’) fratager ham sørme ikke for et ministerielt ansvar for sine handlinger. Han har et stort medansvar for den magtfuldkommenhed, der nu afsløres i al sin jammerlighed. Og hvis han har brugt sine ‘personlige relationer’ til frk. Penkowa til at promovere hende og til at ændre på et forskningsråds regelsæt, så har han i det mindste afsløret sig selv som en opportunistisk, politisk umulius, der bør have fremtiden bag sig… - AagePK kommentarer:
10. februar 2011 kl. 15:40 | RedigerOg som “forbipasserende” allerede for et stykke tid siden påviste ved at linke til Helge Sanders billedserie fra fødselsdagen, så opretholdt han en utrolig tæt forbindelse efter de to doktorafhandlinger, efter brevet om moderens og søsteren dødsfald, efter de sammes genopstandelse, efter at politiet havde rejst sigtelse, efter at Hidalgo havde meddelt sin tvivl til KU, efter at alle forskere på KU havde trukket sig inkl. Bente Klarlund, efter at hun i retten løj om sin moders kræftsygdom, og efter at hun var suspenderet fra KU. Så skal hun alligevel flashes som gaveudpakker for den ansvarlige minister. Det er da et sært sammentræf.
Desuden: alt, hvad en minister modtager i forbindelse med ministeriets behandling, tilhører staten, og dermed offentligheden. Også adressen på afsenderen af spørgsmål. Så bare host op, Helge, så fru Sahl-Madsen kan få det noteret. - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 16:21 | Rediger@AagePK: Jeg har noteret mig, at fru Sahl-Madsen endnu ikke er indstillet på at få foretaget en uvildig tilbundsgående undersøgelse. Så længe undersøgelserne foregår i universitetets og ministeriets lukkede kredsløb vil mistankerne, sladderen og så videre blomster som en våreng. Jeg sætter min lid til at pressen fortsætter med at grave i sagen og tvinger politikerne ind på rette spor… - AagePK kommentarer:
10. februar 2011 kl. 17:23 | RedigerHar du forresten set, at wikipedia har en ret omfattende side med MP, og med gode links? - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 17:45 | RedigerAagePK: Du mener denne her: http://tinyurl.com/68fpj3s Den engelske udgave har hende også med under overskriften “Scientific misconduct”: http://tinyurl.com/6bf89rs - AagePK kommentarer:
10. februar 2011 kl. 23:04 | RedigerJa, nu virker dit første link ikke her, men hvis det er “Milena Penkowa” i dansk wiki, så har Danmark den tvivlsomme ære at være nævnt 3 gange i artiklen “Scientific misconduct”: 1 gang Lomborg, og 2 gange MP.
Surt show. - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 23:09 | Rediger@AagePK: Nu skulle linket virke. Ikke mere Pengekowa for i dag ” i morgen venter Weekendavisens afsløringer… I’ll be back.
Penkowasagen fortsat: Rektors rolle skal undersøges
10. februar 2011
Det politiske systems langsommelighed i Penkowasagen har længe undret mig. Medens sagen og dens saftige detaljer har bredt sig i alle afkroge af medieverdenen ” selv her i blogland ” så har de magthavende politikere været påfaldende tavse og handlingslammede. Og det kan jo godt undre, når man tager Penkowas status som eliteforskningsdarling i regeringspartiet Venstre og regeringens ansvar for universitetets nuværende ledelsesform i betragtning.
Men nu kommer Charlotte Sahl-Madsen (K) så omsider ud af sit musehul (jeg havde nær skrevet: rottehul…) med et formelt ønske om at få rektor Hemmingsens rolle undersøgt. Man kunne mene, at hun på nuværende tidspunkt heller ikke har noget valg længere. Rektor har selv sørget for at gøre sin person interessant ved sin særlige indsat i sagen. Den konkrete anledning til ministerens udmelding er, at universitet netop har afleveret en redegørelse til ministeriet om, hvordan man vil tackle sagen. Og i den omtales rektors rolle ikke…
Sahl-Madsen udtaler: “Alle har en interesse i, at vi får belyst denne sag, så der ikke bagefter står ubesvarede spørgsmål. Jeg har imidlertid ikke fundet Københavns Universitets beskrivelse af, hvordan de vil håndtere det videre forløb dækkende”. Man kan kun bifalde det første. Spørgsmålet er så, om vi kommer helt til bunds i sagen, hvis det er universitetets bestyrelse, der skal forestå gennemtrevlingen af sagens detaljer? Jeg mener, at det tidligere krav fra de 58 forskere om en uvildig tilbundsgående undersøgelse er ufravigelig…
Og Helge Sander forsøger stadigvæk at holde skæg (politik) for sig og snot (‘personlige relationer’) for sig. Jeg vil ikke vædde en 50 ører på, at den taktik holder ret længe…
4 kommentarer
- Klaus kommentarer:
10. februar 2011 kl. 12:53 | RedigerFantastisk foto i Politiken fra Helge Sanders reception… - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 12:54 | Rediger@Klaus: Ja, billedet viser… - forbipasserende kommentarer:
10. februar 2011 kl. 13:05 | Redigerdet er det samme, jeg linkede til herinde for et par dage siden. Tror faktisk, det er min fortjeneste, at journalisterne har fundet det, for jeg postede det også i et kommentarfelt på Politiken. Inden posteringen havde billedet haft ca. 30 views, få dage senere havde det haft 150+… jaja, en lille fjer i hatten til den forbipasserende observatør! 😉jeg mistænker iøvrigt, at grunden til at sahl-madsen kræver rektors rolle undersøgt nu er, at stormen er ved at samle sig om Sander: Nu skal sagen tørres af, inden den får poltitiske konsekvenser (fx dårlig omtale og stemmetab til det kommende valg). Det var præcis samme reaktionsmønster, da stormen for en uges tid siden samlede sig om Hemmingsen: pludselig fløj universitetsledelsen som en trold ud af en æske og politianmeldte Penkowa.Med andre ord: Den øverst implicerede forsøger at tørre sagen af på “nærmeste trin på rangstigen nedad”… ikke kønt. - capac kommentarer:
10. februar 2011 kl. 13:27 | Rediger@forbipasserende: Fint med en lille fjer på! 😉 Jeg tror, du har ret i, at de forestående valg har været motiverende for ministerens udspil (sammen med undersøgelsen). Alligevel kan langsommeligheden godt undre mig. Jeg synes, det er udtryk for manglende kommunikative kompetencer, manglende forståelse for mediernes virkemåde, at man ikke for længst har fattet, at denne sag havde forgreninger ind i det centralt-politiske. Nu hvor sagen har udviklet sig, som den har, tror jeg ikke, det vil lykkes at tørre den af på rektor og universitetet. Sander har, efter min mening, allerede blameret sig selv med de konstruerede ‘anonyme’ anklager og den politiske misbrug af dem. Jeg tror ikke, pressen slipper Sander, før realiteterne kommer på bordet. Og hvis de ikke gør, vil der hænge en tung skygge af mistænkelighed over ham ” og dermed over regeringen…
Milena Penkowa: hjerneforskningens mytomane svar på Stein Bagger?
13. februar 2011
Information følger op på Weekendavisens dybdeboringer i Penkowa-sagen og forsøger i artiklen “Når målet hærger midlet” at spore oprindelsen til bedrageriet, løgnene og forfalskningerne. Det bliver en rejse tilbage til folkeskolen. Billedet af en dygtig, ambitiøs pige, der tidligt går sine egne veje og gør konkurrencementaliteten til drivkraften i sit liv. Allerede som ponyrytter ” og vinder af sølv- og guldmedaljer ” står det klart, at hun ikke interesserer sig for hestene som andre hestepiger. Det er at vinde, der interesserer hende.
Den kendte psykolog Jørn Beckmann, som har beskæftiget sig med at udfærdige psykologiske profiler af kriminelle har fulgt sagen nøje og giver et bud på, hvad der er galt med Penkowa. Hun er mytoman. Citat:
“»Det er startet med en pige, der er knaldgodt begavet og vil spæne frem så stærkt, at det er umuligt. Og så har hun løjet lidt hist og her. Men i længden er hun blevet spundet ind i sin egen historie på en måde, hvor den ene løgn efterfølger den anden i jagten på at gøre alting perfekt.«
Penkowas fantastiske priser, kunne hun måske have fået uden at kriminalisere sig, men det var ikke nok.
Tilbage står et smuldret billede af en kvinde, hvis ambitioner måske korrumperede hendes faglige stolthed. Måske har Milena Penkowa været exceptionelt kynisk, eller måske har hendes fuskeri været for nemt.
»Den, der har ordet i sin magt, kan jo være en kolossal magtfaktor i vores samfund. Det gjorde sig gældende for Stein Bagger og Anna Castberg, og det gør sig gældende for Milena Penkowa. Folk på deres vej har lagt sig ned over for deres farverige facon.«
Hvis anklagerne mod den tidligere forsker holder, har hun ikke bare været kriminel for at skaffe sig penge, vurderer Jørn Beckmann.
»Den her sag ligner Bagger eller Castbergs på den måde, at hun reklamerer med sine fornemme resultater, selv om de reelt set ikke eksisterer. Det er den slags mytomaner, der ikke tænker på andet end at være fejlfri. Perfektion er målet, og midlet kan være alt mellem himmel og jord.«
Man kan sige, »at Penkowa er blevet offer for det konkurrencesamfund, som hun ellers har været så begejstret for,.« vurderer Beckmann.
Tanken om at være fejlfri har altid været målet i Milena Penkowas karriere. Måske er selv samme karriere nu dræbt af den selv samme tanke.”
Statsministeren ind i Penkowa-sagen
14. februar 2011
Socialdemokraterne sender nu sorteper videre til statsminister Lars Løkke Rasmussen, der skal svare på, om Helge Sander havde loven på sin side, da han nægtede at afsløre sin(e) kilde(r) til de famøse spørgsmål til Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme . Professor og ekspert i forvaltningsret Rasmus Prehn ved CBS mener, at Sander ikke kan hemmeligholde kilden, fordi det omhandler det tjenestelige område.
9 kommentarer
- Steen AA kommentarer:
14. februar 2011 kl. 23:39 | RedigerDet er sørme god underholdning. - capac kommentarer:
14. februar 2011 kl. 23:50 | Rediger@Steen AA: Ja, det må man sige. - AagePK kommentarer:
15. februar 2011 kl. 00:13 | RedigerTil gengæld er Venstre så trukket i Chikane-tøjet: da Rasmus Prehn har kaldt Bertel Haarder i samråd, bliver det lagt tæt op ad Sahl-Madsen-samrådet, og Prehn advarer, men forgæves. Da det så viser sig, at S-M-mødet trækker ud, sms’er Rasmus Prehn om et karters udsættelse, men det blokerer Hans Kristian Skibby for. Så nu har Kristian Jensen klaget til Thor Pedersen. Kilde: Berlingske, b.dk - AagePK kommentarer:
15. februar 2011 kl. 09:04 | RedigerRalf Hemmingsen er nu også afsløret i at lægge pres på det selskab, som blev udsat for kassebedrøveri: via en institutleder blev det krævet, at selskabet, som Hemmingsen også var medlem af, skulle trække anmeldelsen tilbage. Ellers kunne det blive ubehageligt for alle parter. Ifølge politiken. - Klaus kommentarer:
15. februar 2011 kl. 09:20 | Redigerhttp://politiken.dk/videnskab/ECE1196300/universitet-ville-forhindre-politisag-mod-topforsker/Tankevækkende på den ufede måde… - capac kommentarer:
15. februar 2011 kl. 09:49 | Rediger@AagePK: Sagen er en varm kartoffel politisk set. - capac kommentarer:
15. februar 2011 kl. 09:53 | Rediger@Klaus, @AagePK: Det bliver tydeligere og tydeligere, at har bestræbt sig på at beskytte den anonyme forsker for at hytte sine egne skind. Dermed er vi tilbage ved problematikken omkring forskerens adfærd og dens intime forbindelse med universitetetsledelsens magtfuldkommenhed, manglende transparens, mangel på demokratisk styring osv. Lige efter bogen, hvis I spørger mig. - AagePK kommentarer:
15. februar 2011 kl. 09:55 | RedigerRent bortset fra, at moralen åbenbart halter mange steder: der er ingen, der tænker på den unge studerende. Ham har man ikke gjort noget for, ikke engang prøvet at trække sagen tilbage.
Men det ser da nu ud til, at det er på tryk, at Ralf Hemmingsen allerede meget tidligt, som medlem af selskabet, er blevet bekendtgjort med sagen mod MP. Og alligevel indstilling til pris, og alligevel forfremmelse. En anden artikel beskriver rektor som intelligent; mon ikke det forveksles med: magtfuldkommen? - capac kommentarer:
15. februar 2011 kl. 10:26 | Rediger@AagePK: Det er ” som jeg også er inde på i seneste indlæg om Hemmingsens tv-optræden ” lige netop magtfuldkommenheden, der afsløres i al sin jammerlighed. Læg mærke til, hvordan han fx dækker sig ind under, at han dengang ikke kunne se alvoren i sagen, men nu i bagklogskabens lys ser klarere. Problemet er, at andre sagtens kunne se, at den var gal, men de havde ikke magt til at gøre andet end at råbe op!
Apropos Penkowa…
17. februar 2011
Omsider en dag, hvor pressen ikke producerer nyheder om Penkowa-sagen i en lind strøm. Men i morgen er det fredag, og vi får se, hvad Weekendavisen har at byde på. Og så alligevel. Helt Penkowa-fri-dag er det ikke. Berlingskes IT-kommentaro og blogger Dorte Toft har et indlæg, der prøver at perspektivere sagen i forhold til den lokale andedams universitetsmiljø.
For Penkowa-sagen er ikke den eneste svindel-og-snyd-sag, den danske universtetsverden kan prale af. Og ikke kun Københavns Universitet har den tvivlsomme ære. Toft henviser til århus Universitet og sagerne om den karismatiske autismeforsker, der kassebedrøvede for 10 millioner, om Dandy-tyggegummifirmaet og den eksterne forskningsfinansiering og ” endelig ” sagen om den tidligere kontroversielle psykologiprofessor Helmuth Nyborgs problemer med data, metoder og konklusioner.
Selv om der er forskelle på de forskellige sager ” og Penkowa-sagen skiller sig ud ved sin langvarighed og sine forgreninger til rektor og det politiske lag (Sander) ” så er der også mange paralleller. Og som Toft demonstrerer med sin gennemgang af Nyborg-sagen, så tyder Penkowa- og Nyborgsagen på, at universiteterne ” sådan som de er struktureret nu om stunder ” ikke er i stand til at kvalitetssikre forskningen.
Med andre ord så peger de nævnte sager på ikke alene universitetsledelsernes ansvar (og manglende vilje og evne) for sagernes forløb og udvikling; men de peger også på politikernes ansvar i og med, at det er dem, der har bestemt, at universiteternes skal ledes på udemokratis vis à la virksomheder. I bedste fald kan vi derfor håbe på, at Penkowa-sagen med tiden vil føre til en reform af universiteternes ledelse og struktur.
Flere artige afsløringer i Penkowa-sagen
18. februar 2011
Selv om jeg ikke har fået læse Weekendavisen endnu, så sover Penkowa-sagen ikke. Universitetsavisen beretter, at rektor Ralph Hemmingsen uderkendte sit eget fagudvalg i forbindelse med vurderingen af Penkowas doktorafhandling. Citat: “Da Milena Penkowas første doktordisputats blev enstemmigt afvist af de tre professorer, som bedømte den, var det rutinemæssigt op til Det Forskningsstrategiske Udvalg (dengang hed det blot Forskningsudvalget) at afgøre, om disputatsbedømmelsen var foretaget korrekt. Det fandt udvalget, at den var, bekræfter udvalgets daværende formand, Elsebeth Lynge.
Derfor forbløffede det flere medlemmer, at dekan Ralf Hemmingsen uden kendt fortilfælde besluttede at sende den afviste doktorafhandling videre til ny bedømmelse hos en norsk og en svensk ekspert, der kvitterede med en begmand til de oprindelige bedømmere ” og indirekte til medlemmerne af Det Forskningsstrategiske Udvalg.”. Læs mere om den magtfuldkomne rektors adfærd her.
Penkowasagen: Bagmændene
18. februar 2011
Selvfølgelig, havde jeg nær sagt, er Penkowasagen også omtalt i denne uges udgave af Weekendavisen. Ikke på forsiden som sidst, men på side 3 ” hele side 3. Og selv om der ikke er noget nyt at hente, så er Poul Pilgaard Johnsens helsidesartikel interessant læsning. Han tager udgangspunkt i det forhold, at sagens seneste udvikling har forskudt opmærksomheden fra den centrale person ” Milena Penkowa ” til henholdsvis rektor Hemmingsen og Helge Sander.
Pilegaard træder et skridt tilbage og prøver at se på de to herrer på afstand.
Det kommer rektor til gode. Som man siger, så skal tvivlen komme den anklagede til gode, og det gør Pilegaard, idet han prøver at forklare nogle af rektors fejlbedømmelser som udslag almindelig menneskelig adfærd. Det gælder fx historien om telefonopkaldet til Spanien, som skulle dokumentere, at Penkowa faktisk havde foretaget rotteforsøg dernede. Her hæfter Pilegaards sig ved, at rektors accept af forklaringen bygger på den tillid, vi som mennesker pr. definition udviser over for et andet menneske ” indtil andet er bevist.
Pilegaards argumentation frikender ikke rektor i sagen, men gøre plads for en god portion almindelig menneskelig fejlen. Indirekte er det dog også en kritik af den måde, det universitære system fungerer på. Magtfuldkommenheden. Men det nævner Pilegaard ikke.
Langt værre ser det ud for ex-minister Sander, der i følge Pilegaard står med en regulær tilståelsessag. Alt tyder på, at de famøse spørgsmål til FSS var fabrikeret af Milena Penkowa ” og at Sander var det villige sendebud for spørgsmålene. Nyligt udgivne dokumenter hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen peger næsten entydigt på, at Penkowa var forfatteren, og at Sander ikke alene gør sig skyldig i utilbørlig vennetjenesteri, men også i decideret embedsmisbrug. Pilegaard lægger ikke fingre imellem. Læs artiklen.
Penkowasagen: Helge Sander er tilbage fra Thailand
22. februar 2011
” og meddeler, at han har ‘virkelig’ tænkt over sagen, men ‘sidder ikke tilbage med en dårlig smag i munden’. Ser vi bort fra de orale associationer, udtalelsen kunne give anledning til, så er det mest interessante nok, at han mener, at de famøse spørgsmål, som han videresendte ” og som menes at stamme fra selveste rottefængersken Pankowa ” ‘har vist sig at være rimelige’. Dermed kan han vel kun mene, at hans efterfølgende lovændring for FSS’s arbejde ” og besværliggørelse af rådets arbejde ” retroaktivt har givet de injurierende spørgsmål mening eller hvad? [link]
16 kommentarer
- mb kommentarer:
22. februar 2011 kl. 21:03 | RedigerDet bliver bedre og bedre:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1507896.ece - AagePK kommentarer:
22. februar 2011 kl. 22:57 | RedigerDen er også på forsiden hos BT, politiken og b.dk. De henviser alle til Universitetsavisen.
Men ret beset gør hun jo ikke noget forkert, hun har jo lov til at indstille sig selv, går jeg ud fra. Der er så bare den lille hage, at hun skriver, at det er på institutlederens opfordring. Hvorfor han så dengang ikke protesterede, er jo så en gåde. Sammenhold den også lige med hans udtalelse om, at det er latterligt at melde en forsker, fordi der er lidt rod i kassen, og der mangler 30.000 i kassen. Beskyldningerne mod den uskyldige studerende ufortalt. Har vi her fat i nok en rotte? - capac kommentarer:
23. februar 2011 kl. 01:13 | Rediger@AagePK: Jo flere detaljer, der dukker op, desto mere håbløs fremstår Hemmingsen… - capac kommentarer:
23. februar 2011 kl. 01:14 | Rediger@mb: Hvorfor er det nu lige, at man ikke er overrasket?! - mb kommentarer:
23. februar 2011 kl. 10:30 | RedigerJooo, det er ‘nydeligt’:
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2011/02/22/030412.htm - capac kommentarer:
23. februar 2011 kl. 12:04 | Rediger@mb: Endnu en understregning af magtfuldkommenhedens absurde teater. - B.O Hansen kommentarer:
23. februar 2011 kl. 17:14 | Rediger” og endelig noget sex: http://www.bt.dk/krimi/penkowa-havde-affaere-med-central-embedsmand - AagePK kommentarer:
23. februar 2011 kl. 23:17 | RedigerSander fik jo alt for let spil til at sno sig udenom, da Morten Reesen interviewede ham i morges. Bare de dog ville klæde morgenværterne bedre på!
I Tyskland har Karl Theodor Und So Weiter Freiherr von und zu Guttenberg jo måtte lide den tort at få frataget sin dr-titel, oprindeligt givet summa cum laude; på gr.a. plagiat, bl.a. af hele afsnit fra Frankfurter Allgemeine, har han nu fået tilnavnet Dr. Googleberg; kan vi ikke kalde den små Milena Dr Rattata? - capac kommentarer:
24. februar 2011 kl. 01:16 | Rediger@AagePK: Ja, det kunne være meget mere interessant, at se Sander krydsforhørt af et par seriøse journalister med researchen i orden. At bringe ham ind i Morgentv understreger bare, at Penkowasagen også er blevet et stykke underholdning.. - AagePK kommentarer:
24. februar 2011 kl. 14:41 | RedigerJelved er ret klar i mælet i BT i dag: Hvor dum kan du være, Sander? - capac kommentarer:
24. februar 2011 kl. 15:11 | Rediger@AagePK: Jeg mistænker Sander for at være meget værre ting end dum… - annmarie kommentarer:
24. februar 2011 kl. 18:34 | Redigeroplevede en gang sander tæt på…..en reception…..som kvinde var det en KLAM oplevelse….a grabber….kaldes det…. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
24. februar 2011 kl. 21:13 | RedigerannemarieDen oplevelse deler du med Christine Antorini - AagePK kommentarer:
24. februar 2011 kl. 22:42 | Redigerog kronprinsessen. Lidt kongelig har du så også lov til at være, annemarie! 😉 - annmarie kommentarer:
25. februar 2011 kl. 08:49 | Redigerhahahahahaha—”lololol!!!!! sikke en idiot!!! tænk hvad man kunne have drevet det til hvis man havde spillet sin kort rigtigt den gang…..en ferrari…..og ubegrænset adgang til rotter! - capac kommentarer:
25. februar 2011 kl. 10:01 | Rediger@annmarie: Så skulle du nok have haft ‘rotter på loftet’! 😀
De studerende på banen i Penkowa-sagen
25. februar 2011
Jeg har ventet på, at det skulle ske: At de studerende kom på banen og krævede en uvildig undersøgelse af Penkowa-sagen. For dybest set er det dem, det drejer sig om. Det er de studerende, der er universitets grundlag og fremtid. Det er dem, der skal leve med den første politik på området. Og så er det også dem, der oprindeligt fik lavinen til at rulle. Det sidste er værd at huske på, nu hvor fokus er på Milena, Ralph og Helge.
PS. Mere i Universitetsavisen. Professorer skriver til bestyrelsen igen. Underskriftindsamling. Ga-gung-ga-da-gung…
PPS. Lars Løkke Rasmussen vil ikke røre ved sagen med en ildrager. I det hele taget vil han helst ikke have flere sager… Men Penkowa-sagens ‘politiske forbindelse’ stopper åbenbart ikke ved dumme Sander. For han har også involveret Lars Barfoed. Tja, de konservastive kan da heller ikke holde sig ude af noget som helst snavs…
Penkowa-sagen: Svindlens omfang
26. februar 2011
Opgaven ligger lige til højrebenet: Hvis Milena Penkowa har snydt med sin doktorafhandling, hvordan står det så til med alle de andre omkring 100 artikler, hun er forfatter til? Det skal et uvildigt panel af internationale forskere nu undersøge til bunds. Spændende.
Apropos: Subø-sagen i Norge.
4 kommentarer
- AagePK kommentarer:
26. februar 2011 kl. 10:06 | RedigerI Tyskland har de et problem med deres forsvarsminister, Freiherr von und zu Guttenberg; han har fået en dr-titel udi jura fra det hæderkronede universitet i Bayreyth. Nu viser det sig, at store dele er direkte afskrift andre steder fra, bl.a Frankfurter Allgemeine Zeitung, som derfor har sagsøgt den nu forhenværende doktor jur. for krænkelse af deres copyright. Universitetet fik hurtigt hjælp til at gennemgå dr.-afhandlingen, man har endda fået skruet en søgerobot sammen, og nu kaldes ministeren Dr. Googleberg.
Herhjemme læste jeg for år tilbage om en database, som gymnsielærere kunne bruge til at undersøge, om deres elever plagierede eller kopierede andres stile.
Næste skridt må da være, at de to systemer kalibreres til at kunne tage en hvilket som helst tekst eller afhandling, skanne den ind, og så sammenholde den med alt hidtil udgivet og i elektronisk form tilgængeligt materiale for at afsløre plagiater, som forfatteren ikke selv har kildehenvisninger til. Kilder er man jo nødt til at have, men man skal jo huske at kredittere.
Jeg er ret sikker på, at et sådant apparat vil være nyttigt i Penkowa-sagen. Selv om hun jo er overdreven ærekær og perfektionist, som flere af de unødvendige løgne jo tyder på. - capac kommentarer:
26. februar 2011 kl. 10:48 | Rediger@AagePK: Ja, og i Tyskland er det, så vidt jeg har forstået, en alvorlig sag således at stjæle andres intellektuelle ejendom.En ting er at Googleberg mister sin doktortitel, det kan også komme til at koste ham karrieren. Og regeringen ærgrer sig vist gevaldigt, fordi Googleberg ” indtil afsløringen ” var regeringens populæreste mand.
Apropos plagiering, så er det almindeligt kendt, at det foregår mange steder i uddannelsessystemet. Jeg har selv engang taget fire gymnasieelever (i samme klasse!) i at begå grov plagiering i deres store skriftlige opgaver ved at hente det meste i en af de opgavedatabaser, der ligger på nettet. Den historie skal jeg fortælle en anden god gang. Jeg tror ikke på, at vi kan løse problemet med databaser og scannere. Dels vil det være omkostningstungt, hvis vi løbende skal foretage den slags kontrol, og dels tror jeg, at der skal en holdningsændring til. Så længe vi vægter karriere, konkurrence, magt og penge højest, så længe vil der altid være nogen, der vil springe gærdet over, hvor det er lavest. - forbipasserende kommentarer:
26. februar 2011 kl. 12:34 | RedigerSådanne scanningsprogrammer benyttes allerede af mange af de store videnskabelige tidsskrifters editorer til at grov-scanne for plagierede afsnit. Jeg ved ikke, hvor præcis metoden er pt, men når man tænker på, hvor hurtigt IT-udviklingen ellers går, går der nok ikke mange år før enhver form for afskrivning, helt ned på enkelt-sætnings-niveau, kan afsløres med sådanne programmer.Der er selvfølgelig altid en gråzone ” det er helt normalt at genbruge essensen af en sætning, et udtryk, en halv sætning osv, når man skriver videnskabelige artikler, men det må så være op til editor/lærer/osv at vurdere i tvivlsspørgsmål.Jeg tvivler på, at Penkowa har plagierets andres skriverier ” hendes forskningsfelt er snævert, så det ville blive opdaget.Jeg er mere mistænksom på data. - capac kommentarer:
26. februar 2011 kl. 13:03 | Rediger@forbipasserende: Nu var plagieringsdebatten også møntet på ham tyskeren. Penkowa har ” for nu at sige det pænt ” problemer med data og andet, som du er inde på.
Det største problem med plagiering på universitetsniveau er ikke selve tyveriet, men at man kompromiterer de akademiske og videnskabelig idealer ” og dermed sin egen faglighed. På århus Universitet mistede en af mine gamle studiekammerater sin professortitel, fordi han havde skrevet for meget af. Og sådan en plet er ikke til at vaske af, selv om man måske er fagligt dygtig og talentfuld.
Penkowa-sagen = symbol på politisk uduelighed
27. februar 2011
Forbipasserende gør mig opmærksom på dagens leder i Politiken (og tak for det!): “Penkowa-sagen er et symbol på regeringens uddannelsespolitik“. Lederskribenten skærer lige ind til benet. Sagen er ikke bare udtryk for en ung, overambitiøs, overselvvurderende dames fejlen, men symbol på “en årelang nedbrydning af de akademiske standarder ved landets universiteter under anførsel af skiftende ’videnskabsministre’ uden ringeste forståelse for eller personlig erfaring med, hvad videnskabelig forskning eller uddannelse overhovedet er for noget.” Skribenten fortsætter: “Forhenværende videnskabsminister Helge Sanders slagord ’Fra forskning til faktura’ var i akademisk forstand langt mere ødelæggende for universitetet end Penkowa-sagen, og det samme kan siges om den nuværende minister Charlotte Sahl-Madsens idé om etårige kandidatuddannelser ” for blot at nævne to eksempler. ”
Milena Penkowa er en tragi-komisk figur, hvis karriere må siges at være tabt. Men de virkelige skurke er politikerne, der med hovedet oppe i de ideologiske tåger uden nogen som helst forstand på videnskab og forskning tåger rundt og ødelægger dansk akademia. Penkowa-skandalen vil en dag være fortid, men hvis vi skal redde noget af stumperne, så skal vi have nogle kvalificerede politikere på uddannelses- og videnskabsfeltet. Det har vi ikke haft meget længe…
CAPAC
“Life is too important to be taken seriously”
Penkowa-sagen = symbol på politisk uduelighed
27. februar 2011
Forbipasserende gør mig opmærksom på dagens leder i Politiken (og tak for det!): “Penkowa-sagen er et symbol på regeringens uddannelsespolitik“. Lederskribenten skærer lige ind til benet. Sagen er ikke bare udtryk for en ung, overambitiøs, overselvvurderende dames fejlen, men symbol på “en årelang nedbrydning af de akademiske standarder ved landets universiteter under anførsel af skiftende ’videnskabsministre’ uden ringeste forståelse for eller personlig erfaring med, hvad videnskabelig forskning eller uddannelse overhovedet er for noget.” Skribenten fortsætter: “Forhenværende videnskabsminister Helge Sanders slagord ’Fra forskning til faktura’ var i akademisk forstand langt mere ødelæggende for universitetet end Penkowa-sagen, og det samme kan siges om den nuværende minister Charlotte Sahl-Madsens idé om etårige kandidatuddannelser ” for blot at nævne to eksempler. ”
Milena Penkowa er en tragi-komisk figur, hvis karriere må siges at være tabt. Men de virkelige skurke er politikerne, der med hovedet oppe i de ideologiske tåger uden nogen som helst forstand på videnskab og forskning tåger rundt og ødelægger dansk akademia. Penkowa-skandalen vil en dag være fortid, men hvis vi skal redde noget af stumperne, så skal vi have nogle kvalificerede politikere på uddannelses- og videnskabsfeltet. Det har vi ikke haft meget længe…
Related Posts
At fuske og at duske ” det seksuelle spor i Penkowa-sagen.- Rottenettet strammes om Helge Sander
Milena Penkowa og den ‘uvildige undersøgelse’, der blev tabt på gulvet
Penkowa-sagen: Helge Sander-sporet er igen varmt- De studerende på banen i Penkowa-sagen
Penkowa-sagen: Revanchisme, pay-back, vendekåberi…
4 kommentarer
- AagePK kommentarer:
27. februar 2011 kl. 11:02 | RedigerMht kvalificerede politikere: det er for såvidt korrekt; jeg har også tudet snot over de fleste af de undervisningsministre, jeg og mine børn har måtte lægge ryg til. Jeg var så lige ved at køre den en tak længere: du kan roligt fortsætte med kulturministeriet. Det lider jo også.
Men da var det, jeg kom til at tænke om: Per Stig skulle jo, efter hans fortid at dømme, være den absolut bedst egnede siden Julle Bomholt. Hvorfor er det så gået galt, og er der noget, der går igen i forsknings-og undervisningsministeriet? Yes, lige præcis: overtrædelse af armslængdeprincippet, og ideologiske fejlgreb en masse. Og specielt graverende i den borgerlige regerings tid.
Overalt ser du i dag spændetrøjer i form af kanoner, public-service-kontrakter med religiøst stempel, og hvad har vi. Apropos kanon: det er i Albanien navnet på den lov, der fastsætter blodhævn som en del af samfundsordenen, og som koster liv den dag i dag, mænd, kvinder og børn, og efterhånden også på grund af petitesser såsom misforstået ære, eller politibetjente, der skyder i lovligt modværge på dybt kriminelle mordere. - capac kommentarer:
27. februar 2011 kl. 12:03 | Rediger@AagePK: Jeg var også lige ved at få krydderen galt i halsen, da jeg forleden læste, at kulturminister Møller efterlyste intellektuelle i den kulturelle debat ” efter tidligere, at have bandlyst dem, der var ” af kulturradikal observans. Hvornår ham man sidst set en borgerlige intellektuel af format? Jeg spørger bare?! I halvfjerdserne var det en stående vittighed, at de borgerlige ikke havde noget at bidrage med intellektuel i den kulturelle debat. Hvad har vi i dag? Dennis Nørmark?
På papiret burde sådan en som Møller jo skille sig ud, men som du ganske rigtigt påpeger, så står også han til halsen i egne ideologiske dogmer og indfedtet i kammerateri og nespotisme. - forbipasserende kommentarer:
27. februar 2011 kl. 12:41 | RedigerJeg vil selvfølgelig a priori foretrække en radikal videnskabsminister frem for en fra DF eller venstre. Men jeg mener samtidig, at problemet stikker dybere end partifarve og ministerium.I mine øjne er den tiltagende “cand. polit-isering” og DJØF’isering af folketinget igennem de seneste generationer en stor del af forklaringen. Fremkomsten af karrierepolitikere i stedet for politikere, der har erfaring med arbejde og mennesker i “den virkelige verden” (i mangel på bedre ord) fremmer magtfuldkommenhed. Og lægger op til ideologisk begrundede lovindgreb uden kontakt til eller forståelse for de mennesker og arbejdsgange, lovene berører.Sanders universitetslov er selvfølgelig det klareste eksempel, men også undervisninglovene x flere, kulturkanonen, og medielovene er eksempler på det samme.Prøv at forestille Jer, hvodan det ville være med en reel videnskabeligt kompetent person som videnskabsminister. IKKE en eller anden optimeringfidus fra industrien ” nej, en rigtig universitetsuddannet videnskabsmand/kvinde med en flot videnskabelig karriere bag sig, og med forståelse for grundforskningens præmisser og værdi, universiteternes behov for autonomi osv.Tanken forekommer utopisk, nærmest kættersk. - capac kommentarer:
27. februar 2011 kl. 12:59 | Rediger@Forbipasserende: Jeg er helt enig med dig i, at det stikker dybere end enkeltministre og partitilhørsforhold. Vi har uden tvivl at gøre med et alvorligt demokratisk underskud i det såkaldt repræsentative demokrati, fordi politikersammensætningen ikke afspejler befolkningssammensætningen, og fordi Djøfiseringen og candpolitiseringen af ministerierne ” en skæv rekruttering med fokus på jura og økonomi ” resulterer i en dyb politisk inkompetence.
Den siddende regering gjorde bare denne demokratiske krise endnu mere udtalt ved at nedgøre “eksperter og smagsdommere”, hvorved man afskar sig fra dem, der faktisk ved noget om tingene, og gjorde sin egen jeg-alene-vide-ideologiske tankegang styrende. Til skade for samfundet.
Penkowa-sagaen fortsat: Hjernefuskerens videnskabelige artikler granskes
2. marts 2011
Bolden ruller videre. Og i dag kan Universitetsavisen meddele, at det Frie Forskningsråd har underskrevet et undersøgelseskommisorium, der skal give seks internationalt anerkendte forskere mulighed for at gennemgå 100 artikler af Penkowa. Samtidig får Penkowas medarbejdere til opgave at oplyse, hvilke bidrag de har givet til hendes artikler.
Et andet organ ” FORSKERforum ” har fundet ud af, at Helge Sanders kolportering af de 30 anonyme spørgsmål (som lugter langt væk af Penkowas formuleringer) sandsynligvis har bragt den involverede departementschef i konflikt med forvaltningsloven, idet loven forbyder embedsmænd at “fortie” en kildes identitet. I Penkowa-sagen tyder alt på, at kilden har været kendt og at kildebeskyttelsen har tjent Sanders og Penkowas interesse og ikke offentlighedens.
2 kommentarer
- AagePK kommentarer:
3. marts 2011 kl. 19:50 | RedigerSocialdemokraternes Prehn har nu fået øje på Sahl-Madsen: hun har ikke levet op til offentlughedsloven, eftersom hun først i Februar fremlagde de 14 sider (Penkowa-)kommentarer til de 30 spørgsmål, selvom der blev søgt aktindsigt allerede i 2010. Se Berlingske: S anklager Sahl-Madsen. - AagePK kommentarer:
3. marts 2011 kl. 21:56 | RedigerFor øvrigt sender TV2 om hende i aften, kl. 22.30
At fuske og at duske ” det seksuelle spor i Penkowa-sagen.
6. marts 2011
Sagaen om den højpandede hjernefusker i den knaldrøde sportsvogn fortsætter i medierne, selv om man måske kan spore en vis metaltræthed. Senest har selveste TV2 fundet ud af, at sagen også har underholdningsværdi, og lavet en dokumentar, som jeg endnu ikke har set. Men også i Information finder man spalteplads til sagen. Og i denne weekend er sagen såmænd endt som leder under overskriften “Når kvinder svindler”. Signaturen ansp , som jeg formoder er en kvindelig journalist, kaster sig over det, man kunne kalde det seksuelle spor i sagaen.
Lederskribenten noterer sig, at det begyndte med antydninger og rygter om, at rektor Hemmingsen havde være i nærkontakt af tredje grad med den unge kvindelige forsker. Rygterne og de subtile insinuationer fortsatte og blev ikke dementeret af rektors egen insisteren på, at den årelange relation til hjernefuskeren kun havde haft en ren faglig karakter.
Bedre blev det ikke, da mediernes granskning af sagen begyndte at grave i tidligere forskningsminister Helge Sanders relation til Penkowa. Sander lagde ikke skjul på sit venskabelige, nærmest familiære, forhold til den unge dame, som bl.a. havde opholdt sig hos familien Sander flere gange. Antydningerne om en interessant udenomsægteskabelig relation til fuskeren lå at læse mellem linjerne.
Da så historien om Penkowas amourøse forhold til en embedsmand i Sanders ministerium blev gravet frem og vist nok bekræftet i formiddagsaviserne, så var der mange, der ikke længere var i tvivl om, at vi havde at gøre med en ung dame, der ikke bare kunne fuske med videnskabelige data om rotter, men også duskede sig frem i det videnskabelige hierarki. Hvor frydefuldt at få bekræftet sin gamle fordom om, at nogle kvinder gør karriere ved at bruge det trick, som de dumme mænd åbenbart ikke kan stå for: sex.
Problemet med emnet sex er, at dets opdukken i medierne har det med at fortrænge fornuften. Og som lederskribenten, så er det et stort problem i denne sag, hvor der ” i hvert fald i visse medier ” er en tilbøjelighed til at lugte sex og glemme sagens egentlige substans og vigtighed. Sagens principielle karakter:”Det er nemlig en sag, der ikke bare rejser spørgsmål om den nuværende ledelse på universitetet, eller forvaltningen i det ansvarlige ministerium. Den kunne også indlede en grundlæggende debat om, hvad det er for et universitet, vi har skabt, hvor folk opfinder ekstra rotter for at opnå elitepriser“.
Journalisten knalder dernæst sin dom over mediernes medieliderlige forfølgelse af sexsporet på bordet. De danske medier er sexistiske. Når sexinsinuationerne klæber til sagen og tendentielt “overtrumfer” de andre og vigtigere emner, så er det, fordi det handler om en ung, køn, sportsvognskørende, fræk, selvbevidst kvinde. Og ikke om en Kurt Thorsen, Finn Nørbygård, Stein Bagger, Klaus Riskjær Petersen eller en anden mandsperson med en anløben moral. Som ansp pointerer, så må man spørge: “selv hvis den hæderkronede institution Københavns Universitet så havde lagt rammer til et veritabelt orgie, hvad har det så egentlig med sagen at gøre?“. Er sexismen mon udtryk for, at vi ikke ” dybest set ” vil acceptere, at kvinder kan gøre det samme som mænd, når det drejer sig om at komme frem i verden: skrupelløst svindle, bedrage, forføre sig til magt, penge og status? At kvinder med andre ord også på dette punkt er blevet ligestillet?
Lederskribenten har sikkert ret i, at der er en god portion gammeldags sexisme i medierne optagethed af det seksuelle spor i sagen. Fordommen om den træske kvinde, der bruger sin krop for at opnå fordele, er ældgammel. Og lederskribenten har også ret i den banale konstatering af, at kvinder sagtens kan matche mændene, når det drejer sig om at være dumme, magtliderlige svin, der bare vil til fadet ” for enhver pris.
Men stopper det her? Må vi ikke spørge: Er det irrelevant og ligegyldigt, om Penkowa har dusket den ene efter den anden i forbindelse med sin forskerkarriere? Er det ikke rigtigt, at det erotiske kan forblænde, forvirre, sløve dømmekraften og måske endda forlede nogen til at træffe beslutninger og udføre handlinger, som ikke burde være truffet og udført? Jo. Og vi ved det godt.
Og jeg er ret sikker på, at den enkelte læser kender eksempler på, hvor galt det kan gå, når sex blandes ind i faglige relationer. Og det handler om moral og etik. Hvis Penkowa, Hemmingsen, Sander m.fl. har kneppet hinanden, så har det været kompromitterende i flere dimensioner. I forhold til det videnskabelige samfunds idealer, i forhold til universitetets ledelse, i forhold til det politiske i et demokrati osv.
11 kommentarer
- gertrud kommentarer:
6. marts 2011 kl. 13:22 | RedigerBlondine? - Ud på landet med Milena | MIDT I EN BEATTID pings back:
6. marts 2011 kl. 13:34 | Rediger[…] Kollega Capac har fulgt Penkowa-sagen tæt. Du kan dele med andre: […] - capac kommentarer:
6. marts 2011 kl. 14:47 | Rediger@Gertrud: Der kan du bare se, hvordan fordommene står i kø, så selv capac ikke kan se fuskere for bare blondt hår. Næ, ved nærmere eftersyn, så er hun vel mellemblond eller snarere mørk. Men højpandet, det er hun! I mere end en forstand… 😀
PS. Jeg retoucherer selvfølgelig lidt i artiklen. - Anja kommentarer:
6. marts 2011 kl. 15:12 | RedigerDer er i hvert fald ikke meget dusk over hendes øjenbryn.
Nå ja, hø hø.Gode sammenhængende pointer og perspektiver fra dig. Som altid:-) - capac kommentarer:
6. marts 2011 kl. 15:30 | Rediger@Anja: Nej, jeg tror hun sætter pris på sin høje pande. Det er noget med frontallapperne… - Anja kommentarer:
6. marts 2011 kl. 15:36 | RedigerBare de pandelapper ikke flaprer lige så meget som…nå nej…uden for emne. - capac kommentarer:
6. marts 2011 kl. 16:54 | Rediger@Anja: Så får vi lige styr på associationerne! 😀 - AagePK kommentarer:
6. marts 2011 kl. 20:26 | RedigerSå en t-shirt forleden, på en fuldvoksen kvindes barm stod der:” I wish these were brain”.
Og DR1 har Penkowa på i “Søndag” kl.21.
Jeg er nu ikke ovebevist om mhp MP’s sexuelle formåen: for mig ligner det mere slet skjulte trusler om, hvad hun kunne “finde på at afsløre”, som får folk til at ryste. De påståede sexuelle overgreb har de sidste mange år givet unge skrupelløse kvinder en ufattelig magt, overfor fædre, lærere, arbejdsgivere og ægtemænd, i sidste tilfælde i kampen om børn, f.eks.
For øvrigt er artikelforfatterens sprog noget ungt og uprøvet: man “lægger ikke rammerne til” veritable orgier: man kan lægge lokaler til, se bare til ålborg, eller danne rammen om; den, der lægger rammen, falder snarere ud af samme. 😉 - capac kommentarer:
6. marts 2011 kl. 20:34 | Rediger@AagePK: Ja, den sproglige erosion fortsætter i journaliststanden. Men pigebarnet har selvfølgelig en pointe, når hun kritiserer medierne for at svælge i seksuelle antydninger og tabe perspektivet af syne. Hun har selvfølgelig også ret i, at universitetsmiljøet ikke er en tøddel bedre end andre, når det drejer sig om at løbe med sladder og insinuationer. Men som hun selv er inde på, så er der en “smoking gun” ” eller sagt på gammeldags dansk: Ingen røg uden brand. Selv om ingen endnu har taget hverken rektor eller ex-minister på fersk gerning over for frk. Penkowa, så er det vel ikke for meget at fastslå, at det har været mere end almindelig interesserede i hinanden… - AagePK kommentarer:
7. marts 2011 kl. 08:57 | RedigerDavid Favrholts kronik søndag i politiken har åbenbart sat gang i sagerne: Milena Penkowa accepterer dommen for underslæb! Men det er fordi, hun ikke tror, landsretten vil kunne bedømme hende objektivt!!! Er der nogen, der har et lommetørklæde eller/og en tudekiks?
Favrholt overtræder tydeligvis bevidst navneforbudet, og tak for det. Det var jo uholdbart, eftersom navnet jo var nævnt ved starten af retsforhandlingen. Men det giver så manden mulighed for at opsumere forløbet i hele sagen, og det gør kronikken særdeles læseværdig. Man får handlingerne sat i det rette tidsmæssige perspektiv.
Men det er, sådan som jeg har hørt og læst Penkowas argumentation hidtil, særdeles typisk, at hun nu beskylder landsretten for at være forudindtaget. For pokker da, hun har jo selv fabrikeret alle beviserne, og blandet konkurrencemotivet om professionelle poster sammen med en banal kassebedrøverisag. Det er der jo ikke mange, der i Dagens Danmark falder for! - capac kommentarer:
7. marts 2011 kl. 09:20 | Rediger@AagePK: Det ville også undre mig, med det kendskab, jeg indtil videre har om Penkowa, hvis hun havde indrømmet noget som helst. Men hun er jo ikke alene om at acceptere en dom uden at anerkende dens indhold. Kurt Thorsen, Klaus Riskjær Petersen, Anna Castberg osv. You name them! Den slags realitetsfornægtelse er ikke ualmindelig, men det interessante er vel, om det system, der omgiver disse personer ” øknomisk, institutionelt, ideologisk osv. ” fremmer denne adfærd eller måske ligefrem fremavler den?
Penkowa-sagen: Rektor Hemmingsen får kniven for struben
7. marts 2011
Som Aage gør opmærksom på, så har dr. phil, psykolog og filosof, David Favrholdt forfattet en kronik i Politiken (6.marts), som med svært gendrivelige argumenter og dokumentation sætter kniven for struben på Københavns Universitets rektor. Anklagen lyder ganske enkelt på: korruption. Og kravet er en uvildig, tilbundsgående undersøgelse af sagen i alle dens aspekter. Kronikken er koncis, skarp og går lige til benet i sin vurdering af Hemmingsens delikate rolle i sagen. Læs den her.
PS. Politiken meddeler i dag, at Milena Penkowa accepterer Byrettens dom i den famøse sag om underslæb, dokumentfalsk og falsk anklage, idet hun har droppet ankesagen og dermed ophævet navneforbuddet i samme ankesag. Samtidig kommer hun med et stærk anklage om, at landsretten ikke vil kunne bedømme sagen ‘objektivt’ på grund af al den virak, der har været om hendes person de seneste måneder. Penkowa kan nu se frem til en betinget fængselsstraf på tre måneder.
7 kommentarer
- Torben Bille kommentarer:
7. marts 2011 kl. 12:40 | RedigerOg Politiken har også en gennemgang af sagen, som er artig læsning: http://politiken.dk/videnskab/ECE1215517/studenten-skulle-have-skylden-i-svindelsag/ - capac kommentarer:
7. marts 2011 kl. 12:47 | Rediger@Torben: Ja, det er næsten ikke til at følge med. Men netop sagen om studenten, synes jeg er rigtig grim. Modbydelige, ubegrundede anklager og så en lukket dør på universitetet, når man bagefter vil have nogle relevante oplysninger. Studenten er i øvrigt den, der har størst ære af at få sagen til at rulle og udvikle sig lavineagtigt… Vedkommende burde have en elitepris af en slags… - forbipasserende kommentarer:
7. marts 2011 kl. 21:57 | Redigerundrede mig også over, at penkowa slap med 3 måneders betinget i byretten for en i mine øjne ret grov forbrydelse. Jeg er ikke jurist, men måske droppede hun anken for at undgå en ubetinget dom i landsretten?Og sørme om ikke at Hemmingsen nu igen kommer flyvende som en trold af en æske. Nu med undskyldninger til studenten. Det havde måske været bedre i 2008, efter denne student var blevet anholdt(!) af politiet. Prøv at forestille jer situationen: som 24-årig almlindelig universitetsstuderende pludselig at sidde anholdt overfor politiet, der fremlægger håndfaste beviser på ens skyld i en forbrydelse, man er fuldkommen uskyldig i. Kafka, gå hjem og vug! - capac kommentarer:
7. marts 2011 kl. 22:09 | Rediger@forbipasserende: Vi kan altid diskutere strafudmåling, men faktum er, at hun har accepteret dommen. Og det er i sig selv graverende nok for hendes ry og rygte ” og karriere.
Du har ganske ret i det med studenten, der satte lavinen i gang. Jeg har gået og ventet på, at den sag ville komme i fokus. For jeg tror, den behandling studenten fik i 2008 er symptomatisk for hele forløbet. Hemmingsens undskyldning kommer alt, alt, alt for sent og gør kun ondt værre for ham selv. Han forsøger som den hollandske dreng i vittigheden at stoppe hullerne i dæmningen ved at sætte en finger i hullerne, men ender med at blive skyllet bort… - mb kommentarer:
8. marts 2011 kl. 00:43 | RedigerDet er en inverteret jantelov der har omgivet Milliona.
Universitetes udgave af X-factor. - capac kommentarer:
8. marts 2011 kl. 10:00 | Rediger@mb: Universitetets udgave af X-factor. Et meget sigende billede, mb! - AagePK kommentarer:
8. marts 2011 kl. 10:58 | RedigerIndtil i morges havde Denmark.dk, Danmarks officielle hjemmeside, indenfor Health Science den små Milena Penkowa som lokkedue. Politiken har en artikel om det, selv om det hele ellers er ved at drukne i meddelelser om diværste ministres af- og tilgang: efter Rønn trækker Tina Nederdrægtiggård sig også. Det må være hendes spiseforstyrrelse, der sætter en stopper.
Men nogen har været hurtig i dag på Denmark.dk: artiklen om Milena er fjernet.
Penkowa-sagen: Et ikke-journaliseret dokument…
9. marts 2011
Penkowa-sagen falder ikke til ro, før hvert eneste blad er vendt. Det er min fornemmelse. Og det er godt sådan, for sagen er et ret enestående lærestykket i, ikke bare, hvor galt det kan gå, når en forskerspire vælger at snyde og bedrage, men også i hvordan universitetet og den politiske ledelse omkring forskningen fungerer eller snarere: ikke fungerer.
Som nævnt er fokus blevet flyttet fra Penkowa selv til rektor Hemmingsen og politikeren Helge Sander. I dag kan Kristeligt Dagblad fortælle en artig historie om den ministerielle håndtering af et dokument, som siden har fået stor betydning for sagens forløb. Det drejer sig om det brev, hvori Helge Sander fremfører en række såkaldt “anonyme” anklager mod Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom. Et brev, som førte til radikale ændringer af forskningsrådssystemets bevillingspraksis og påførte rådene nogle bureaukratiske og lidet befordrende praksisser.
Mod gældende praksis bliver Sanders brev ikke journaliseret i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, efter at direktør Inge Mærkedahl har modtaget det. Brevet bliver lagt væk. Selv om Mærkedahl godt vidst, at brevet var udtryk for en ‘usædvanlig’ praksis, vælger hun altså at lægge det til side ” og dermed at mørkelægge det i forhold til offentligheden. Mærkedahl spørger ikke ministeren om de “anonyme” anklagers ophav, fordi ministeren tydeligvis ikke er til sinds at afsløre den/dem, men vælger i stedet at iværksætte en undersøgelse af rådenes bevillingspraksis. Direktøren tager med andre ord de ‘anonyme’ anklager ” som jo af flere rådsmedlemmer tilskrives Penkowa selv ” alvorligt. Det 14 sider lange brev fører som sagt til en lovændring af bevillingssystemet.
På journalistens spørgsmål om, hvorfor man valgte ikke at journalisere det lange brev fra ministere svarer Mærkedahl: “Vi fik ikke journaliseret det. På det tidspunkt foranstaltede vi en undersøgelse i stedet for. Men det burde have været journaliseret, det blev det ikke”. Diplomatisk sagt, så vælger direktøren at gå mod gængs, god forvaltningsskik ved at undlade en journalisering af et vigtigt brev for i stedet at iværksætte en undersøgelse, der begrunder sig i brevets ‘anonyme’ anklager. Det er ikke kun Sander, der har et problem i denne sag. Det har de alt for loyale embedsmænd, bl.a. direktør Mærkedahl, også, når de for at tækkes ministeren gradbøjer forvaltningsloven…
- B.O Hansen kommentarer:
9. marts 2011 kl. 18:03 | RedigerDirektør Mærkedahl?…sig mig, drømmer jeg, og er midt i en Scherfig-roman? Nu begynder denne sag snart at tirre mig. Penkowas påstand om at være ikke-skyldig i studentermedhjælpsagen, er langt over hvad jeg kan ha’. Og hendes bemærkning om Palme-mordet gør, at dåsen med formildende årsager er tom, lisså tom som…suk. - AagePK kommentarer:
9. marts 2011 kl. 23:49 | RedigerNU er jeg kommet i tanke om, hvem Sander og Miliona minder mig om: Pip og Sylvester!!! Se selv på google, under Billeder. - capac kommentarer:
10. marts 2011 kl. 01:12 | Rediger@Beo: Ja, Scherfig-associationerne ligger lige for. Jeg tror, den gamle kommunist ville have elsket at skrive en roman på det grundlag.
Og ja, sagen om studenten er også den anekdote, der får min dåse til at koge over. - capac kommentarer:
10. marts 2011 kl. 01:16 | Rediger@AagePK: Nu holder jeg meget af Pip og Sylvester, så jeg bryder mig slet ikke om den sammenligning. Og i øvrigt: Hvem skulle så være hvem? Med hensyn til den slags associationer, så er jeg helt blank. Det er næsten en tegneserie, som det er. Den er bare ikke sjov, kun latterlig.
Læren af Penkowa-sagen
10. marts 2011
I Jyllands-Posten drager Peter Kemp professor emeritus dr. theol. & phil. og Asger Sørensen, lektor, ph.d., begge DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet en lære af Penkowa-sagen. De to skriver indledningsvist:
“Universiteternes øverste ledelse bør vælges af forskere og studerende og stå til ansvar over for disse, så man kan sikre, at den tvinges til at lade fagligheden veje tungere end bevillingerne.
Skeletterne vælter ud af skabet i sagen om ledelsen af Københavns Universitet. 423 forskere har nu i et brev til universitetets bestyrelse bedt om en uvildig undersøgelse af ledelsens håndtering af Penkowa-sagen.
Det er tydeligt, at denne sag ikke blot er en isoleret sag. Det drejer sig om, hvordan en ledelse af et universitet har misrøgtet den videnskabelighed, som er universitetets eksistensberettigelse og forudsætningen for dets renommé.
Vi ser ikke blot en rektor, der ser ud til at have fejlet i vurderingen af den faglige kritik af Milena Penkowas forskning. Vi ser, at hele ledelsen for et universitet mangler dømmekraft i håndteringen af sådanne sager.
Man kan f.eks. nævne en prorektor, Thomas Bjørnholm, der er så ivrig efter at bakke sin rektor op i et indlæg i Politiken 15/2, at han helt overser det kritisable i et system, hvor man kan indstille forskere til akademisk hæder uden vurdering af et sagkyndigt udvalg.
Men det var det, som Københavns Universitet gjorde med indstillingen af Penkowa til eliteforskerprisen.” Læs videre her. Som jeg for længe siden skrev, så er det rimeligt at tænke Milena Penkowas adfærd som et symptom på systemdefekter i såvel det universitære såvel som det politiske. Og vi kan håbe på, at den ubønhørlige blotlæggelse af sagens detaljer kan medvirke til, at der gøres op med de borgerlige magthaveres universitetskoncept og dets politiske overbygning. Det er ikke nok, at sagen får konsekvenser for rektor og for politikeren Sander ” den skal også have strukturelle effekter…
Penkowa-sagen: Videnskab og samfund
10. marts 2011
Claus Emmeche, lektor ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved København Universitet har set på Penkowa-sagen fra en videnskabssociologisk vinkel. Sammenfattende skriver han: “uanset historiens dom og dommene fra de udvalg, der nu skal undersøge, om Penkowas videnskab er sand, fusk eller gråzone, er det svært ikke at forsøge at begribe hele Penkowa-fænomenet som en legemliggørelse af videnskabens forvandling til forskning, og forskningens forvandling til management, strategisk topledelse og branding under tidligere videnskabsminister Helge Sander (V).” Penkowas videnskabelige fusk kan ikke kun forstås immanent som en personlig betinget afsporing af en videnskabelig proces (selv om det også er det), men også som “legemliggørelse” af den videnskabsideologi, der hersker i disse år. Læs med her.
8 kommentarer
- AagePK kommentarer:
10. marts 2011 kl. 18:00 | RedigerLagde du mærke til, at en Anne Marie Pedersen opfattede Milena som forskningens kanariefugl? Så der har vi igen Pip og Sylvester: med den høje pande, de store øjne og hendes evne til at få ældre rotter til at savle, uden at de får lov til at røre, er Milena så udpræget en gengivelse af Pip, mens Sander er lige så nem at køre rundt med som Helge Sander.
Derfor min kommentar i et andet spor. - capac kommentarer:
11. marts 2011 kl. 00:50 | Rediger@AagePK: Aha, så begynder jeg at se analogien. I øvrigt så jeg en tegning i dagens udgave, hvor Penkowa sad og læste i en bog med titlen “Rats” ved siden af Lene Espersen, Henriette Kjær, Birthe Rønn og andre ‘faldne’ borgerlige, kvindelige politikere. Og ved siden af dem står Lykke Friis og siger: Nå, hvordan synes i selv det går? En kommentar til 8. marts og Lykke Friis egen opfordring til at inddrage mændene i ligestillingskampen. Den forbindelse havde jeg nok ikke lige tænkt over… - AagePK kommentarer:
11. marts 2011 kl. 08:37 | Redigernu jeg genlæser mit indlæg: ..Sander er lige så nem at køre rundt med som Helge Sander…, så er det jo utroligt, at nogen kan få noget ud af det, ha!
Men det er altså ment sådan, at Helge Sander virker lige så savlende efter Milena, som Sylvester efter Pip. Blandt google-billederne var der et, hvor Sylvester prøver at sluge Pip, mens denne er i bad. Dét er lige i øjet! - capac kommentarer:
11. marts 2011 kl. 10:07 | Rediger@AagePK: Ja, den lille Pussycat er lidt latterlig.. - AagePK kommentarer:
11. marts 2011 kl. 11:42 | RedigerDer er en meget interessant perspektiverende artikel på forsiden af weekendavisen: Vendekåber. I den nævner en unavngivet forsker kampen om Spejdermærker, vi kaldte dem godt nok duelighedstegn i Knud Lavard flok og trop.
Men artiklen lige ved siden af, Ekkokammeret, også af Poul Pilgaard Johnson, har et meget sigende citat af Milena: “…det kræver megen tankevirksomhed at lægge planer og få dem til at fungere, uden nogen opdager, at man har tilrettelagt det hele for dem.”
Also, das ewig weibliche? - capac kommentarer:
11. marts 2011 kl. 12:15 | Rediger@AagePK: Apropos min kommentar om Lykke Friis-tegningen i Politiken: Penkowa-sagen rejser mange spørgsmål. Og den omtalte karikaturtegning rejser indirekte spørgsmålet: Er det tilfældigt, at så mange fremtrædende kvinder netop i disse år kommer i søgelyset på grund af ‘skandaler’ af den ene og anden art? Er det mon en af omkostningerne ved en såkaldt ligestilling på mændenes præmisser? - AagePK kommentarer:
11. marts 2011 kl. 13:50 | RedigerDu bør også tjekke weekendavisens “Kloge hoveder” i Ideer: ved siden af en “Pissesur knurhane” og en “Kuldsejlet havtaske” ses en “Akademisk dyndmule”, og lige før står Milena og påkalder flynderen i det dybe vand. Hun vil være pave. - capac kommentarer:
11. marts 2011 kl. 15:02 | Rediger@AagePK: Det vil jeg gøre. Jeg har kun nået “Vendekåber”. Time, time, time… and work.
Penkowa-sagen: Revanchisme, pay-back, vendekåberi…
11. marts 2011
Den førende pen i oprulningen af Penkowa-sagen, Povl Pilegaard Johnsen, tager i dagens udgave af Weekendavisen fat på endnu en underbelyst side af den spegede sag. Nemlig universitetets og ikke mindst forskningsmiljøets socialpsykologi.
I mediernes ulideligt lette håndtering af sagen er der skabt helte og skurke. Skurkene kender vi ” Milena, Ralph og Helge (og deres sammensvorne). Og heltene har især været de mange akademikere, der har krævet en uvildig undersøgelse af sagen.
Den historiske hukommelse er kort som en barneskjorte. I hvert fald i medierne. Og Pilegaard går lidt tilbage i tiden for at grave gamle udsagn fra nutidens kritikere frem i lyset. Og dengang så de ” bl.a. Elisabeth Bock, som har været aktiv i kravet om en uvildig undersøgelse ” noget anderledes og mildere på universitetsledelsen, navnlig rektor Hemmingsens, håndtering af sagen. Vendekåberiet er åbenbart.
Andre forskere ” bl.a. formanden for FSS, Niels Borregaard (ham, som efter sigende blev forbigået af Helge Sander…) ” afstår i dag fra at kræve en undersøgelse af rektors gøren og laden, fordi de mener medierne har indledt en heksejagt på manden.
Pilegaards artikel er interessant, fordi den sætter fokus på et notorisk betændt miljø, hvor forskningsinteresse går hånd i hånd med andre alt andet end prisværdige og ædle motiver som personlig avancement, hævn og deslige. Og man får let det indtryk, at offentlighedens voldsomme interesse kommer lidt på tværs af de mere eller mindre eksplicit udtalte interesser, der konkurrerer på Bjerget.
At det forholder sig sådan på universitetsniveau bør komme bag på nogen med blot et minimalt kendskab til universitetsverdenen eller den menneskelige sociale adfærd i almindelighed. Men det er et vigtigt aspekt at få med i vurderingen af sagen.
Det ændrer dog ikke ved, at de sidste mange ugers beskrivelse af rektors og universitetsledelsens handlen i den grad råber på en kritisk granskning og et opgør med den magtfuldkommenhed, der er blevet etableret på universitet i nyere tid. Som professor emeritus Peter Kemp har været inde, så er det nødvendigt, at universitetet finder en demokratisk styreform, der kan modvirke, at sager som denne udarter sig…
10 kommentarer
- Gowings kommentarer:
11. marts 2011 kl. 17:34 | RedigerCapac, der er flere ting i den sag. Et akademisk forskningsmiljø er først og fremmest baseret på tillid. En tillid til at det du siger og gør, rent faktisk er i overenstemmelse, med det du siger og gør. Når du publicerer en naturvidenskabelig/lægevidenskabelig artikel, så er der ingen, der forlanger at se dine protokoller. Det antages simpelthen, at du taler sandt, og at det du opgiver af resultater i figurer og tabeller har bund i faktisk udførte eksperimenter.Nej, det er løgn, sådan en flok idioter tænker du. Men faktisk så fungerer det sådan. Og det er derfor, at en Penkowa og hendes lige kan svømme som fisk i vandet i sådan et system.Penkowa er ikke interessant ” hun er ynkelig ” og hendes lige har fandtes til alle tider.Reaktionerne i miljøet er, som de er fordi: Når man nu automatisk stoler på hinanden, så gør det så satans ondt, når nogen udnytter det og udstiller en. For i verden udenfor, der ikke kender til det fælles tillidskodeks, der kommer man til at fremstå som en idiot. Jamen så stram op siger du, men det er ikke en løsning. En fri vidensudveksling er baseret på tillid, og så må vi leve med denne verdens Penkowa’er.Rektor Ralf har gjort en ynkelig figur i pressen de sidste måneder, men basalt set har han ret i at man stoler på rigtigheden af de oplysninger man får, for det er sådan hele universitetet er skruet sammen. Jeg kan godt forstå at man udenfor universitetsverdenen finder det naivt, men den store skade som denne sag potentielt kan forvolde, vil være et politisk krav om mere kontrol. I så fald går universitetsverdenen fra asken og ind i ilden.Denne sag opstod under den gamle universitetslov Den har ikke direkte relationer til den nye universitetslov. Jeg er ikke fan af den nye universitetslov, men de “gode gamle dage” var ikke ufejlbarlige. Ret skal være ret.
- Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
11. marts 2011 kl. 21:02 | RedigerEr helt enig i ovenstående. Dengang det næsten var mere demokratisk end sund var og Tapèr skulle blande sig i forskning og forskere skulle blande sig i rengøring var alt søreme ikke godt.Det eneste der ikke ændrer sig i et lille land som Danmark er at at The Old Boys network består under alle systemer og dem der har skal mere gives.Det jeg læser Povl Pilegaard Johnsen også skriver er at Ralf Hemmingsen i Penkowa sagen ikke har gjort andet galt end at prøve at lade være med at lade de ældre forskere holde en yngre kvinde nede. Selvom Penkowas forskning havde været i orden var hun en havkat i hyttefadet.Brixtofte, Stein Bagger og Penkowa jeg ser utroligt mange ligheder. De havde alle desperart brug for anerkendelse og var villige til at gøre hvad som helst for at få den.Både Penkowa og Brixtofte er stadig stolte af deres resultater uagtet at der ligger forbrydelser bag.Hvis folk er villige til at bruge de midler denne slags svindlere er villige til at bruge ja så tror jeg ikke vi for alvor kan gardere os med kontrol systemer og jvf erfaringerne fra socialvæsenet så tror jeg heller ikke det er ønskeligt
- capac kommentarer:
12. marts 2011 kl. 00:59 | Rediger@Thomas: Jeg tror, man skal passe på med at forstå Pilgaards artikel som et forsvar for rektor Hemmingsen. Han anlægger, hvad Claus Emmeche kalder en internalistisk synsvinkel, dvs. anskuer Hemmingsens handlinger indefra den universitære strukturs egen logik. Og på den baggrund, så kan rektors handlinger ” i hvert fald nogle af dem ” måske forstås. Men pointen er, at hvis man også ser den fra den eksternalistiske synsvinkel, dvs. ser rektors handlinger som ‘produkt’ af et bestemt system, så er hans ageren udtryk for den særlige magtfuldkommenhed, som den nuværende organisering af universitet og forskningen er udtryk for. - capac kommentarer:
12. marts 2011 kl. 01:11 | Rediger@Gowings: Mja. Det er jo ikke kun tillid, det handler om, selv om de videnskabelig mijøer ikke kun er hævngerrighed osv. Publicering af videnskabelige artikler beror ikke kun på gensidig tillid, men også på fagkritisk vurdering. I hvert fald i seriøse tidsskrifter. Men i øvrigt udelukker en fundamental tilid i det videnskabelige miljø ikke, at der også er andre motiver på spil, herunder slette motiver som jalousi, hævngerrighed osv. Akkurat som det kan være tilfældet i andre faglige miljøer. De er jo tale om en konkurrencesituation.
Penkowa har uden tvivl været en provokation for det etablerede miljø, hun kom ind i. Desto mere ærgerligt er det, at hun begår alle de dumheder.
Jeg er enig med dig i, at der er paralleller mellem Brixtofte, Bagger og Penkowa. Der er noget sociopatisk over deres selvretfærdiggørende handinger.
Jeg tror, at en anden og mere demokratisk ledelsesform vil kunne ” om ikke undgå den slags typer så hæmme og bremse dem. Akkurat som de bedst fungerende borgerlige demokratier er bedre til at hindre fx korruption end mindre demokratiske systemer… - Gowings kommentarer:
12. marts 2011 kl. 08:17 | RedigerDet er korrekt, at det der også ligger en faglig vurdering til grund for accepten af et manuskript. Det ændrer bare ikke ved, at det manuskript der vurderes i peer review kan være fabrikeret fra den ene ende til den anden. Der er i publiceringsprocessen ingen kontrol med at forsøgene faktisk er udført. Penkowa har aldrig publiceret i Nature eller Science. Hvis man holder lidt lav profil, så kan man komme langt med fusk ” heldigvis bliver man som regel opdaget før eller senere!Den atmosfære af hævngerrighed og skarp konkurrence som du beskriver, er jo nøjagtig den samme beskrivelse som Penkowa har givet flere gange af sit eget forskningsmiljø. Men jeg kan ikke genkende den fra min hverdag (på KU, Naturvidenskab). Jeg skal ikke udelukke, at der kan være et mere von Triersk overlægemiljø på Sundhedsvidenskab, der har mere karakter af det du beskriver. Men fra hvad jeg kender til det, så er det ikke opstået i kølvandet på universitetsloven, endsige med Ralf ved roret.Jeg mener netop at den nye universitetslov skulle have medført at rektor, var blevet suspenderet af bestyrelsen for at slukke ilden hurtigt, imens sagen blev undersøgt. Det er derfor Ralf tjener dobbelt så meget om statsministeren, netop fordi hans hoved ruller hvis universitetes omdømme bliver testet. Det er ydmygende at ministeren skal iværksætte undersøgelsen og ikke bestyrelsen. Så det er den seneste håndtering af sagen, der er sagen, om jeg så må sige, ikke selve forløbet op til.Jeg vil på mange områder gerne rulle tiden tilbage til før den nye universitetslov. Man skal bare huske at korridoraftaler, nepotisme, manglende lydhørhed, manglende personalepleje, o.s.v., ja selv plat og svindel, var en del af hverdagen dengang som idag. - AagePK kommentarer:
12. marts 2011 kl. 10:19 | RedigerAlle systemer, således også universiteternes, har svagheder: de er jo alle udtænkt af mennesker. Men nu har regeringen siden Fogh krævet reformer, der ifølge min røde (!) ordbog betyder: (større) forandring (især: forbedring) af bestående forhold. I virkeligheden har de arbejdet på revolutioner, idet de ud fra ideoligiske tænkning har fjernet kollegilitets-styringen til fordel for økonomisk-professionel styring med udstrakt magt til rektor. Vel at mærke ud fra en liberalistisk tilgang til ideologien, der alle andre steder har spillet fallit. Fordi liberalismen a la Thatcher, Hjort Frederiksen, Sander og Løkke er plan-liberalisme, og på universitetet plan-forskning: fra forskning til faktura. Hvilket ligesom socialisternes marxistiske planøkonomi baseret på merværdi er totalt non-sense. Der findes altså områder i samfundet, der er så vitale, at de ikke kan underkastes markedskræfterne, uden at samfundet udsættes for afpresning.
Penkowa dokumenterer det oven i købet selv:”Jeg er nødt til at kunne fortsætte med denne forskning, da en stor international koncern er parat til at investere i medicinproduktion på dette grundlag, men min kontrakt med dem forbyder, at jeg nævner dem ved navn!”
Med hensyn til tillid og respekt forskere og vidensskabsmænd og -kvinder imellem, vil jeg lige henvise til den debat, der fulgte, da prof. Hans Aage fra RUC den 18.April 1996 skrev en kronik i politiken: Er der en læge til stede?, hvori han kritiserede Aalborg Universitet for at have antaget en disputats, der tidligere var blevet afvist af Den Farmaceutiske Højskole. Som Jytte Willadsen skrev om bogen i information: Hensigten er klar: offentlige penge til alternativ behandling. - capac kommentarer:
12. marts 2011 kl. 11:33 | Rediger@Gowings: Nu kan det jo let fremstå, som om den universitære forskningsverden var genenmsyret af nepotisme, brødnid, hævngerrighed osv. osv. Sådan skal det selvfølgelig heller ikke forstås, når man læser Pilegaards artikel. Han peger vel bare på, at det ikke ” generelt betragtet ” er lutter rene motiver, der er på spil, når Penkowa-sagens med- og modspillerede skal vurderes. Pilegaard prøver at nuancere debatten, som i andre medier er blevet en forenklet fortælling om skurke og helte. Og selv om Penkowa jo for længst har blameret sig selv, kan der jo godt være noget om snakken, når hun anklager andre for at være giftige…
Om sammenhængen mellem et stærkt konkurrencepræget forskningsmiljø og universitetstrukturen kan man ” med Emmeche ” sige, at den aktuelle sag på en eller anden måde afspejler den nuværende forsknings- og universitetspolitik og den måde, tingene er organiseret på. Du har selvfølgelig ret i, at nepotisme osv. ikke simpelthen opstår som effekt af de eksisterende ledelsesforhold. Men jeg er overbevist om, at nogle strukturer virker mere fremmende på den slags adfærd end andre… - capac kommentarer:
12. marts 2011 kl. 11:39 | Rediger@AagePK: Ja, errare humanum est. Perfekte systemer findes ikke. Og heldigvis for det, for vi er mennesker, ikke hverken hel- eller halvguder. Og jeg er ” selvfølgelig ” helt enig med dig i, at den plan-liberalistiske universitets- og forskningstænkning er en misforståelse. Selv i det ultra-liberalistiske USA ved man godt, at ikke al forskning kan være indrettet på profitmotivet. - Gowings kommentarer:
12. marts 2011 kl. 11:55 | RedigerWeekendavisens og Informations artikler har generelt været meget indsigtsfulde og grundige, og jeg er helt enig i din karakteristik iøvrigt. Politikens dækning har derimod, efter min mening, oftest været stærkt tendentiøs og doven i sin research. Det var interessant at være med her.God weekend! - capac kommentarer:
12. marts 2011 kl. 13:08 | Rediger@Gowings: Så vidt jeg kan vurdere, så lukrerer Politiken, BT, TV2 osv. på den fornemme research, Pilegaard har foretaget. I den forbindelse skal vi så lige huske på, at heller ikke Pilegaard har patent på sandhederne om Penkowa. Vi andre kan ” og bør ” også tænke med og give vores kritik og analyse til kende. God weekend til dig også…
“En skrue løs” på Milena Penkowa
12. marts 2011
“Lemuren er et intelligent og udspekuleret dyr, der på trods af sin ringe størrelse formår at få en hel park til at dreje sig om det på bekostning af de andre dyr” (Milena Penkowa)
Intelligens er et omstridt begreb i vores samfund. Tænk blot på debatten om Howard Gardners ‘syv intelligenser’ eller på Helmuth Nyborgs forskning. Det er også noget, der er omgærdet af prestige, beundring og respekt.
I et portræt af Milena Penkowa i Weekendavisen fremhæves Penkowas intelligens og begavelse igen og igen. Samstemmende. Men begavelsen var ikke det eneste, hun fik med fra fødslen. Noget tyder på, at hun også fik en social arv fra ikke mindst sin far. En arv, der så at sige kom til at modarbejde begavelsen, for ikke at sige: modsige den.
Fra sin ligeledes velbegavede lektorfar arver hun en selvhævdelse, der sætter alt andet og alle andre til side, når det gælder om at nå et bestemt mål. Weekavisens Pilegaard citerer Penkowa for følgende “sandhed”: “Folk må tænke, hvad de vil. Du kan slet ikke forestille dig, hvor ligeglad jeg er”. Og denne ‘evne til at tænde og slukke for følelser efter behov og forgodtbefindende synes at være et gennemgående træk ved Milena Penkowas liv fra barndom til nu‘ , noterer Pilegaard, hvorefter han ud fra samtaler med venner, eks-kærester, rideskolekammerater, arbejdskolleger osv. opruller historien om pigebarnet, der imponerer ved sit engagement, sin viljestyrke og sin begavelse, men også bruger ethvert tænkeligt middel for at komme frem i verden.
Som sin fader, der idømmes to års fængsel i 1986 for omfattende sommerhusrøverier, ender Milena med en dom for kriminalitet, da hun for nylig accepterede byrettens dom for underslæb m.v. Hvordan kunne det komme så vidt?
Det var uforståeligt for offentligheden, at hendes begavede, velsituerede akademikerfar kunne gribe til kriminalitet. Hvordan kunne en begavet mand med god indtægt være så “dum” (uintelligent…) at sætte det over styr ved bl.a. at bruge tyvekosterne i sine egne ejendomme? Og det kan forekomme uforståeligt, at Penkowa med sin begavelse og sine muligheder ender med en alvorlig, karriereødelæggende dom for økonomisk kriminalitet m.m. Hvordan kunne Penkowa være så “dum”?
Pilegaards portrætskitse giver ikke noget endeligt svar, men tegner omridset af en person, hvis ekstreme, asociale, selvforblændende selvovervurdering og -hævdelse kommer på tværs af begavelsen og dens muligheder. Tendensen er der fra starten, hvor Milena fx stjæler de andre ridepigers udstyr efter forgodtbefindende, men den forstærkes så at sige med tiden. Jo større succes Milena Penkowa har, jo mere asocial og ‘grænseoverskridende’ bliver hendes adfærd. Hendes begavelse følges af en skygge af voldsom selvhævdelse og mangel på empati, som undergraver og modsiger begavelsen.
Hvor intelligent er det fx lige at gribe til de mange små, åbenbare “svinestreger”, som Penkowa har brugt på vej mod storhed og fald? Fx da hun forsøgte, at tørre underslæbsanklagen af på den unge mandlige studerende ved at forfalske hans kontoudskrifter?
Af flere af udtalelserne i artiklen fremgår det, at Penkowas adfærd har socio- og/eller psykopatologisk karakter. Nu behøver man ikke at have læst meget Michel Foucault og andre for at tænke, at socio- og psykopatologisk adfærd er forankret i det samfund, de fungerer i. Og så er vi tilbage ved det spørgsmål, jeg flere gange har berørt: Penkowa-sagen som symptom. ” Vi vender tilbage…
19 kommentarer
- AagePK kommentarer:
12. marts 2011 kl. 20:39 | RedigerJeg anbefaler , at du lige får læst op på toxoplasmose. Først dansk wikipedia, dernæst engelsk. For nyligt tog DR’s Viden Om sygdommen op, og især et interview med czekiske Jaroslav Flegr var højst interessant. Jeg havde hørt om toxoplasmose tidligere, så da min kone blev gravid i 1985, fik hun på min anmodning foretaget en rest for smitten: trods det, at hun var dyrlægedatter, og vi havde en hel zoologisk have, havde hun ikke været inficeret, og fik omgående forbud mod at nærme sig katte især, men også andre dyr.
Toxoplasmose er kendt for at påvirke folks adfærd, hen mod at acceptere større risiko bl.a. Det gælder også andre dyr, rotter kan helt miste frygten for katte, og endda opsøge katte: og kun i katte kan zoonosen formere sig. Interessant, især i forbindelse med Milenas rotteforsøg, ikk’? - capac kommentarer:
12. marts 2011 kl. 21:12 | Rediger@AagePK: Hun har også hund, Milena, har hun ikke? - B.O Hansen kommentarer:
12. marts 2011 kl. 21:39 | RedigerHvad er så Sanders “diagnose”…toxedoblamage? - B.O Hansen kommentarer:
12. marts 2011 kl. 21:40 | Redigerargh…det skulle have været “tuxedoblamage”…verdammt :-/ - capac kommentarer:
12. marts 2011 kl. 22:48 | Rediger@Beo: Måske er han blevet smittet, fordi han har været for tæt på lemuren… - mb kommentarer:
13. marts 2011 kl. 22:06 | RedigerPenkowa giver gaver til DR-Medarbejder
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/03/13/212501.htm - capac kommentarer:
13. marts 2011 kl. 22:59 | Rediger@mb: Ja, jeg har lige læst den absurde historie. Man må lade Penkowa, at hun kan bruge alle kned og tricks på sin vej… - Klaus kommentarer:
14. marts 2011 kl. 09:31 | RedigerDR medarbejderen er nu også leveringsdygtig i kneb og tricks. Lød nærmest lidt stolt af at have hustlet sig til gratis parkering af sportsvognen! Og er vel nærmest medskyldig i Penkowas økonomiske bedrag? Hvilke indslag har han ellers lavet for DR ” får vi mon en kulegravning af dét?http://www.b.dk/nationalt/dr-ansat-fik-penge-af-penkowa - capac kommentarer:
14. marts 2011 kl. 09:36 | Rediger@Klaus: De har i hvert fald fået røde ører hos DR. Og ikke, fordi de er røde lejesvende… Mon ikke det vil få konsekvenser for mandens stilling? - forbipasserende kommentarer:
14. marts 2011 kl. 19:14 | Redigerjeg tror ikke, at dette vil få konsekvenser for hans stilling. På den anden side er jeg overrasket over, at DR søndag overhovedet rettede søgelyset mod en af husets egne ansatte. Tidligere har DR-journalister fået dom for bagvaskelse* uden det førte til nogen form for selvransagelse, så hvorfor det lige skal gå ud over denne fyr forekommer lidt ejendommeligt. Men ok, det er sgu ikke for smart, det han har lavet!*Rigshospitalet meldte DR til politiet for et par år siden pga et program om kræftbehandling, hvor en overlæge nærmest blev hængt ud som den danske version af Mengele, og fik medhold i byretten. Den er dog vist anket. - mb kommentarer:
14. marts 2011 kl. 21:46 | RedigerDet er næsten ikke til at følge med 😉
DR-ansat: Penkowa har fuppet mig
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1519060.ece - capac kommentarer:
15. marts 2011 kl. 00:49 | Rediger@Forbipasserende: Det lader nu til, at journalisten har været et nemt offer for Penkowas manipulationer, så måske slipper ham med et par skrammer i sin journalistiske troværdighed…@mb: Penkowa er fuld af overraskelser… - Klaus kommentarer:
15. marts 2011 kl. 10:14 | Rediger“- Det er blevet mig bekendt, at det patent, som jeg har modtaget betaling for fra Neuro Videnskabeligt Institut, ikke eksisterer. Derfor betaler jeg selvfølgelig pengene tilbage omgående.”Godaw do, der er kø ved håndvasken… - AagePK kommentarer:
15. marts 2011 kl. 11:21 | RedigerOg hvordan kan man tro, at et bil-værktøj som en aftrækker problemløst kan opgraderes til et patent til et videnskabeligt apparat til påføring af målrettede hjerneskader hos rotter, uden at bryde andres patentrettigheder, f.eks. ham, der har udviklet aftrækkeren?
Rats, han må sgu være hjerneskadet.
😉 - capac kommentarer:
15. marts 2011 kl. 11:25 | Rediger@Klaus: Ja, der skal rages kastanjer ud af ilden….@AagePK: Jeg fornemmer, at journalisten har været forført af Pengekowa. Måske i en sådan grad, at han ikke har kunnet se forskel på en aftrækker og et sofistikeret videnskabeligt instrument. - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
15. marts 2011 kl. 17:33 | RedigerJeg ser flere og flere paralleller til Brixtofte. - capac kommentarer:
16. marts 2011 kl. 00:51 | Rediger@Thomas: Brixtofte, Bagger osv… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
16. marts 2011 kl. 12:10 | RedigerNu var jeg faktisk ganske tæt på Brixtofte i en del år (Så tæt som man nu kan komme på ham især når man ikke er en trofast tilhænger)Netop den der med at købe sig venner og få dem til at føle sig betydningsfulde er noget han var ekstrem god til især uden at folk følte at de fik andet end fortjent.Hos nogen brugte han penge, hos andre smiger og hos nogle tredie sex.Han bildte sig jo ind og tror stadig på det at det var for farums skyld ligesom Penkowa måske til sin dødsdag vil påstå at det var for patienternes skyld.Bagger derimod vidste godt at der her handlede om personlig berigelse og anerkendelse der var ingen mission som sådan - capac kommentarer:
16. marts 2011 kl. 12:28 | Rediger@Thomas: Ja, men bedrageriet og forføreriet har de været fælles om…
Milena Penkowas datafusk
17. marts 2011
Videnskab.dk forsøger at løfte en flip af det arbejde, som Udvalget vedr. Videnskabelig Uredelighed er sat til at foretage. Selv om de medvirkende forskere ønsker at være anonyme og ikke konkret og i detaljer vil komme ind på, hvor Penkowa har snydt, så skitseres et billede af en forsker, der har bevæget sig inden for et nichefelt, har draget tungere konklusioner end det sparsomme datamateriale kunne bære og metodologisk har ude i hampen. Artiklen understreger først og fremmest behovet for den tilbundsgående undersøgelse, som igen og igen har været efterlyst…
»Jeg forventer en total frifindelse af Penkowa«
18. marts 2011
Selv om dampen er gået lidt af Penkowa-sagen ” i de nyhedshungrende medier, så kører den stadigvæk. DR Nyheder kan således fortælle ” hvilket vel næppe kan siges at være overraskende ” at rektor Hemmingsen og universitetets ledelse var bekendt med svindelanklagen mod Milena Penkowa, da de indstillede hende til EliteForsk-prisen. Rektor Hemmingsen har ellers hidtil benægtet et sådant kendskab på det tidspunkt. Det er ikke første gang, rektor Hemmingsen har haft problemer med hukommelsen. Vi husker sagen om Penkowas “døde” familiemedlemmer…
Penkowa selv ligger heller ikke på den lade side. Og det må vi lade hende: Det ville også ligne hende dårligt at gøre det! Sammen med sin advokat og repræsentanter for politiet har hun forsøgt at få adgang til de famøse rottebeviser på Panum Instituttet. I følge Universitetsavisen. Universitetet har nægtet at udlevere noget som helst. Man kan selvfølgelig godt undre sig over, at den svindel- og uredelighedsanklagede Penkowa ikke kan få udleveret logbøger og andre dokumenter, så hun kan få en chance for at fuske med dem endnu engang. Det er vel enhver anklagets ret at få mulighed for at destruere og forfalske beviserne mod en, ikke? Der er something rotte-n i denne sag…
4 kommentarer
- Torben Bille kommentarer:
18. marts 2011 kl. 11:56 | RedigerOg her er seneste eksempel på capac-effekten: http://politiken.dk/videnskab/ECE1227905/politiet-sigter-milena-penkowa-for-bedrageri/ - capac kommentarer:
18. marts 2011 kl. 12:52 | Rediger@Torben: Det var lige godt… - mb kommentarer:
18. marts 2011 kl. 16:32 | RedigerKontrafaktisk tegnserie om delinkventerne:
http://universitetsavisen.dk/campus/penkowa-sagens-lykkelige-slutning
(der er et link til en udgave man kan forstørre) - capac kommentarer:
19. marts 2011 kl. 00:47 | Rediger@mb: Ja, det måtte jo komme ” en tegneserie om sagen.
Penkowasagen: Bliver rektor fyret?
21. marts 2011
I dag og i morgen holder Københavns Universitets bestyrelse møde om universitets håndtering af den famøse sag om Milena Penkowa. Og spørgsmålet er, om møderne vil resultere i den uvildige undersøgelse, som længe har været efterlyst fra mange sider, bl.a. fra en lang række forskere.
Til grund for møderne ligger Kammeradvokatens flere hundrede sider lange redegørelse for sagens forløb.
I dagens udgave af Politiken analyserer Jacob Fuglsang de mulige perspektiver af møderne. Vil møderne munde ud i 1. en opbakning til universitetsledelsen? (Fuglsang mener nej, på grund af rektors delvise indrømmelser og beklagelser…) eller vil bestyrelsen 2. afskedige rektor eller kræve radikale ændringer i universitetsledelsen organisation (nej, mener Fuglsang, for “det ville være et brud på det parløb, som bestyrelsesformand og rektor gennem hele forløbet har kørt”). 3. Bestyrelsen vil krybe til korset og imødekomme kravet om en uvildig undersøgelse, som mere end 400 forskere har krævet. Det må blive udfaldet, mener Fuglsang, for det er den eneste udvej, der findes, hvis tilliden til universitets ledelse skal genoprettes.
Men den sidste løsning er måske i virkeligheden den mest pinagtige. For en uvildig undersøgelse vil ikke alene blotlægge Milena Penkowas handlinger, men også universitets ledelsens ” herunder rektors og bestyrelsens ” adfærd og måske nok så interessant Helge Sanders og Videnskabsministeriets rolle. Det politiske perspektiv gør sagen til en meget varm kartoffel for den siddende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Dels, fordi den trækker tråde ind i hendes ministerium, men også fordi ” som Fuglsang rigtig påpeger ” en uvildig undersøgelse vil være en dom over den borgerligt sanktionerede enstrengede universitetsstruktur. Den vil sandsynligvis afsløre, hvorfor ledelsen og bestyrelsen har været afmægtige i håndteringen af sagen og derfor har været nødsaget til at eksportere problemet til uvildige personer.
Fuglsangs udmærkede analyse er værd at læse, fordi den kredser om det virkeligt interessante i sagen om Penkowa. Og det er ikke Milena Penkowas svindel og humbug, for i det store spil er hun kun en lille ubetydelig detalje, men spørgsmålet om, hvordan man skal drive de vigtigste vidensinstitutioner i landet: universiteterne. En sober, gennemarbejdet, uvildig undersøgelse af sagens forløb vil kunne være en veritabel bombe under den universitets- og forskningspolitik, der har været ført siden 2001. Og i bedste fald være med til at retablere universitetet i sin egen ret.
8 kommentarer
- AagePK kommentarer:
22. marts 2011 kl. 10:07 | RedigerDet bliver jo spændende her kl 12, hvor bestyrelsen i KU vil fremlægge kammeradvokatens undersøgelse. Ifølge Poul Pilgaard Johnsen, der har kigget, biver hele ledelsen, inklusive Ralf Hemmingsen, frikendt for at skulle have begået ulovligheder. Der er bare et par skønhedsfejl i sagsbehandlingen.
Hhhmmm.
Hvornår er noget ulovligt? Hvem er ansvarlig, når noget er ulovligt? Hvad var hensigten med de handlinger, der blev udført? Var der det, som amagerskanske serier kalder:”Criminal Intent?”
Når f.eks Milena Penkowas tidligere advokat i et brev skriver:” Dette brev kan betragtes som en anmeldelse……” af en studentermedhjælper, hvem anmelder så, og hvem bliver sigtet? åbenbart ikke advokaten, selv om vedkommende skriver brevet, må have drøftet sagen med Milena, og rådgivet om, hvordan sagen skal gribes an.
Det lyder som noget, man har hørt før:” Vi udførte bare de ordrer, vi fik!”
Så det kan altså aldrig blive systemets fejl, selv om vi har set systemfejl efter systemfejl i al den tid, jeg har været til. Lige nu ser det bare ud, som om det hober sig op. - capac kommentarer:
22. marts 2011 kl. 11:11 | Rediger@AagePK: Med det kendskab vi allerede har til bestyrelsen (bestyrelser i det hele taget!?), så vil det nok ikke være overrraskende, hvis den frifinder ledelsen. Problemet er bare, at en sådan “frifindelse” overhovedet ikke vil løse det fundamentale problem, som Penkowa-sagen har skabt. Nemlig, at den eksisterende ledelsesform på universitetet de facto har været ude af stand til at forhindre sagen i at udarte sig ad absurdum. En frifindelse vil efter min mening lade såvel bestyrelse som ledelse fremstå som kejseren uden klæder.Bestyrelsen er i et dilemma. Frifinder den ledelsen, så bekræfter den blot sin egen begrænsning og uduelighed. Frifinder den ikke ledelsen, erkender den sin egen afmagt og overlader til en uvildig undersøgelse at blotlægge denne afmagt i detaljer. Men inden for styreformens egen logik vil en frifindelse nok være det mest sandsynlige… Desværre. - B.O Hansen kommentarer:
22. marts 2011 kl. 11:47 | RedigerJeg fejllæste en overskrift på politiken.dk.Der stod: ‘reaktor nærmer sig kogepunktet’ ” men jeg læste:‘rektor nærmer sig kogepunktet’… - Torben Bille kommentarer:
22. marts 2011 kl. 12:28 | RedigerHan er frikendt! Capac, du sløjer lidt af på den:-) - AagePK kommentarer:
22. marts 2011 kl. 12:55 | RedigerJa, så har bestyrelsen frifundet både administrationen og rektor og, hvilket vel heller ikke er så mærkeligt: sig selv. Og det ved hjælp af sin egen kammeradvokat. Ligesom det var Penkowas egen advokat, der leverede adresse og tlf-nr, da Ralf Hemmingsen skulle have et sted at henvende sig for at få bekræftet rotteforsøgenes sandsynlighed. I Guder, hvis det er cremen af dansk forskning, må vi for fremtiden nok holde os til udlandet, Hviderusland f.eks.
Og indtil den 15 ds var Milena Penkowa så en højt estimeret censor ved de danske lægefaglige eksamina. Jow. Ligesom udenrigsministeriet kunne bruge hende som vartegn for dansk forsknings stade. Og Lars Løkke er en statsmand.
Ifølge videnskabsministeriet blev Milena Penkowa forlænget som censor den 1.April 2010, altså 14 dage efter suspenderingen. Det forklarer muligvis hendes høje pande, men sgu f…. ikke ministeriets stade af seriøsitet!! - capac kommentarer:
22. marts 2011 kl. 13:04 | Rediger@Torben: Man kan da heller ikke slippe tastaturet et øjeblik! (Men i det mindste fik jeg ret i min forudsigelse…) 😉@AagePK: Ja, så er vi sådan set lige vidt. Bestyrelsen frikender sig selv og ledelsen. Intet kan vel mere tydeligt fortælle os udenforstående, hvad det egentlige problem er på Københavns Universitet?! - Klaus kommentarer:
22. marts 2011 kl. 13:08 | RedigerNogen der kan forklare hvordan Penkowa kan blive brugt som censor? - capac kommentarer:
22. marts 2011 kl. 13:43 | Rediger@Klaus: Det er meget nemt. Man ignorer den verserende sag (hun er ikke dømt for uvidenskabelig fusk endnu..) og allokerer hende.
Penkowa-sagen: Ledelsens frifindelse
22. marts 2011
Som det allerede er omtalt i kommentarfeltet, har Københavns Universitets bestyrelse på grundlag af Kammeradvokatens 700 sider store redegørelse om den såkaldte Penkowa-sag pure frifundet universitetets ledelse, der har været under anklage for ‘usaglig forvaltning’. Der er dog mindre skønhedsfejl, og universitetet skal forbedre sine rutiner og sit beredskab,bl.a. når det gælder dokumentation af sagsbehandling og sikring af studerendes retsstilling.
Med afgørelsen kan man sige, at ledelsen lukker sig omkring sin egen magtfuldkommenhed. Den ene hånd vasker den anden. Og nu kan vi så forvente at Videnskabsministeriet lige så forudsigeligt vil tage afgørelsen ad notam. Og så er den skid slået eller hvad?
Det, der er opnået ved denne handling er dels, at Milena Penkowa bliver reduceret til et enkelt råddent æble i kurven. Hendes adfærd separeres fra universitets fungeren og individualiseres. Penkowa bliver gjort til syndebuk. Den lille buk, der skal ofres for at rense ledelsen.
Dels vælger man at overhøre 400 forskeres krav om en uvildig undersøgelse. Og det kan man da kalde en desavouering af format. Vi alene vide. Uoplyst enevælde anno 2011. Og man ignorerer offentlighedens voldsomme kritik af sagen og dens forløb.
Men frifindelsen vil ikke kunne vaske den plet væk, som universitetet og dansk forskning er blevet forsynet med i kraft af denne spektakulære sag. Og mit gæt er, at den vil forfølge universitetet i fremtiden ” og dukke op med jævne mellemrum som en ubehagelig påmindelse om, hvad universitet er blevet til i den aktuelle politiske konjunktur.
Hvad vil kunne ændre ved den situation, der er blevet skabt med denne afgørelse? Vil en ihærdig presse kunne grave ting frem, der vil fremtvinge en ekstern undersøgelse? Og vil pressen bruge tid, penge og energi på det? Eller vil oppositionen i Folketinget lytte til det videnskabelige samfund og offentligheden ” og i demokratiets interesse ” gennemtrumfe en sådan uvildig undersøgelse? Vi får se.
Kammeradvokatens redegørelse kan nedhentes i sin fulde længe her.
5 kommentarer
- Klaus kommentarer:
22. marts 2011 kl. 14:01 | RedigerDet bliver meget spændende at se hvordan Charlotte Sahl-Madsen vil forholde sig til dagens begivenheder… - capac kommentarer:
22. marts 2011 kl. 14:08 | Rediger@Klaus: Mit gæt er (som skrevet ovenfor), at hun tager bestyrelsens afgørelse til efterretning. Skal der ske mere på SF, Socialdemokraterne og den øvrige opposition på banen… - AagePK kommentarer:
22. marts 2011 kl. 17:23 | RedigerJonas Dahl og Rasmus Prehn har tilkendegivet, at de ikke er tilfredse. Forhåbentligt ser de muligheden for at markere sig i denne sag mhp valget, så skal de nok bide sig fast. Vi må have lavet om på den styrelseslov, som Penkowa af Sander jo blev brugt som middel til at stramme.
Hele vejen rundt har regeringen jo fjernet brugernes demokratiske indflydelse: skoleelever, studerende, sosumedarbejdere, og overalt viser der sig et faldende engagement, og større frafald. Folk gider ganske enkelt ikke, når det der ridefogedvælde, og det altså ikke lige det, vi har brug for i dette land. - Uden Relevans kommentarer:
22. marts 2011 kl. 18:13 | RedigerDer er kun en ting at gøre for at bevare tilliden til Ralf ” en tilbundsgående uvildig undersøgelse med ALT lagt på bordet, inklusive Helge Sanders rolle. - capac kommentarer:
23. marts 2011 kl. 00:55 | Rediger@Uden Relevans: Ja, men en uvildig tilbundsgående undersøgelse vil også indebære en kritik af det politiske system. Derfor vil den møde modstand fra ministeriet, tror jeg.
Penkowa: Kammeradvokaten og tvivlens status
23. marts 2011
På engelsk siger man “The Benefit of the Doubt”, når tvivlen skal komme en anklaget til gode. Det er et godt og sundt princip, fordi der i sager om skyld sjældent er enkle sandheder på spil.
I sagen om Penkowa kommer tvivlen ind på en anden led. Kammeradvokatens afgørelse om at frifinde rektor og universitetets ledelse i sagen om Milena Penkowa er allerede betvivlet. Kan én mand, oven i købet universitetets egen kammeradvokat, vurdere sagens mange aspekter grundigt nok?
dag rejses der allerede tvivl om denne grundig ” til trods for redegørelsens 700 siders dokumentation. Politikere og fagpersoner har kritiseret, at nøglepersoner i sagen ikke er blevet hørt ” blandt andet det bedømmelsesudvalg, der i sin tid forkastede Penkowas doktordisputats. Men kammeradvokaten afviser blot kritikken.
Selve det forhold, at redegørelsen allerede ved sin fremlæggelse betvivles fra mange sider understreger svagheden ved en sådan intern undersøgelse. Tvivlens skygge hænger som en atomsky over Københavns Universitet. Og man må også spørge, om det er rimeligt at se bort fra det forhold, at 400 anerkendte forskere i dette land har skrevet under på et krav om, at der foretages en uvildig, ekstern undersøgelse? Bør tvivlen ikke komme kritikerne ” og offentligheden ” til gode?
I går kunne man høre rektor udtale sig på tv. Han brugte en metafor. Han talte om, at universitetet og dets ledelse havde stået for et pres. Som om universitetet var en slags trygkoger. Billedet er ganske sigende for den autonomi og magtfuldkommenhed, der skabt på universitetsområdet. Men kan samfundet i længden leve med et universitet, der sådan kan lukke sig om sin egen eksklusivitet og ignorere den kritik, der kommer fra dens mange ansatte og fra verden udenfor?
PS. Læs også dette indlæg i Børsen og regeringens håndtering af DSB-cheffyringen og rektor Hemmingsen-sagen.
16 kommentarer
- B.O Hansen kommentarer:
23. marts 2011 kl. 15:16 | RedigerPenkowa truer nu med at holde op med at forske. Hvor glædeligt at hun ikke truer med at fortsætte… - capac kommentarer:
23. marts 2011 kl. 15:40 | Rediger@Beo: Vil du vælge hende som din personlige læge? Hold på hat, briller og tegnedreng! - mb kommentarer:
23. marts 2011 kl. 21:54 | Rediger“Den skandaleombruste forsker i årevis har kaldt sig leder af en afdeling, der slet ikke findes.”
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/03/23/193755.htm - AagePK kommentarer:
23. marts 2011 kl. 22:02 | RedigerSå kan hun garantrisse også som læge helbrede dig for en sygdom, som ikke findes.
😉 - B.O Hansen kommentarer:
23. marts 2011 kl. 23:05 | RedigerHmm….jeg er lidt i tvivl om hvorvidt den blotte(de) tanke om Frøken Pengekowa i rollen som min læge gør mig urolig, eller…urologisk? 😉 - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 00:37 | Rediger@Beo: Jeg tror, jeg ville føle mig helt til rotterne… - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 00:38 | Rediger@AagePK: Eller helbrede dig for en sygdom, du ikke har… - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 00:38 | Rediger@mb: Vi kan vist snart ikke blive overrasket mere. - forbipasserende kommentarer:
24. marts 2011 kl. 01:54 | Redigerhar lige skimmet kammeradvokatens sag igennem (med fokus på sagen i efteråret 2010, der førte til UVVU-anmeldelsen)… det er artig læsning. Anbefales til en kedelig aften rendyrket spænding. - annmarie kommentarer:
24. marts 2011 kl. 05:33 | Redigerer det bare mig eller vokser hendes pande ikke for hvert billede man ser…………. - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 09:48 | Rediger@annmarie: Måske forsøger hun bevist at brande sig selv som højpandet?! 😉 - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 09:50 | Rediger@forbipasserende: Jeg er sikker på, at der er mange håbefulde journalister, der allerede sidder og langgaber i håb om at finde ‘artige sager’ til skriverier. - mb kommentarer:
24. marts 2011 kl. 09:59 | RedigerPenkowa dikterede udvalgsmedlemmerKøbenhavns Universitet lod Milena Penkowa diktere, hvem der skulle bedømme mistanken mod hendes afhandling
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1524757.ece - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 11:19 | Rediger@mb: Jeg har allerede kommenteret på dagens nyhed, inden jeg læste din kommentar. - mb kommentarer:
24. marts 2011 kl. 13:09 | RedigerDet har du da osse ” nu hvor jeg kigger efter… sorry - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 13:17 | Rediger@mb: Jeg tror bare, at vi har krydset hinanden. No sweat.
Penkowa-sagen ruller videre…
24. marts 2011
Lige så forudsigeligt, det var, at universitetets bestyrelse og kammeradvokatens redegørelse frikendte rektor og den samlede ledelse for anklagen om ‘usaglig forvaltning’ i Penkowa-sagen, lige så forudsigeligt er det, at den 700 sider lange redegørelse vil blive gransket nøje og flere detaljer i sagen vil komme for offentlighedens lys.
I dag kan man læse, at Milena Penkowa aktivt har påvirket valget af medlemmer til det ekspertudvalg, der skulle gennemgå Penkowas doktorafhandling, efter at det var blevet forkastet på grund af sit videnskabelige niveau (i.e. videnskabelig uredelighed). Professor Albert Gjedde, nuværende institutleder på universitetet og en af kræfterne bag den verserende sag om Penkowa, blev således vraget, fordi Penkowa mente, at han var inhabil. En påstand, der ikke blev begrundet. Og universitetets akter vedr. denne inhabilitetserklæring er siden forsvundet…
En anden norsk fhv. professor blev godkendt, men først efter at Penkowa havde sat spørgsmålstegn ved hans habilitet.
Denne lille afsløring føjer endnu en lille brik til det nuancerede billede, vi efterhånden har kunnet danne os af Penkowa og hendes sagskompleks. Det bekræfter billedet af Penkowa som en person, der bestemt ikke sætter sit lys under en skæppe, for nu at formulere det diplomatisk. Samtidig får vi endnu et element til belysning af universitetsledelsens åbenlyse vanskeligheder i håndteringen af denne sag. Hvis ledelsen, som kammeradvokatens redegørelse åbenbart indikerer, formelt set har handlet korrekt ” omend ikke uproblematisk eller ukritisabelt ” så reflekterer en lille episode som denne, hvorfor der er al mulig grund til at spørge, om den autonomi og den virksomhedsstruktur, som universitetet, er defineret af, er i stand til at forvalte det videnskabelige arbejde på en forsvarlig måde? Hvis en enkelt forskerspire ” oven i købet svindelanklaget ” kan køre rundt med ledelsen på denne måde, så er det et klart svaghedstegn hos en centralistisk, enevældig universitetsstyreform. [kilder: Politiken, DR]
Mere mystik: Hvem ringede rektor Hemmingsen til i Spanien (om nogen)?
14 kommentarer
- AagePK kommentarer:
24. marts 2011 kl. 12:46 | RedigerIkke alene har Milena Penkowa leveret/godtaget sine egne dommere, og Ralf Hemmingsen har forholdt disse lige præcist grundene og bevismaterialet, der fik det første hold til at afvise disputatsen: hendes daværende sagfører var også den, der leverede adresse og tlf.nr på det spanske firma, Ralf Hemmingsen så kunne ringe til for at få MP’s forsøg bekræftet. Pr telefon, uden notater, hvad gir De mig, fru Heilbunth!
Og hvem var det nu lige, der udnævnte RH til rektor EFTER denne vennetjeneste? - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 12:59 | Rediger@AagePK: Det mest hårrejsende er måske, at den slags “skønhedsfejl” åbenbart accepteres som proceduremæssige fejl og hændelige fejlskud. - AagePK kommentarer:
24. marts 2011 kl. 15:58 | RedigerJeg har forresten været inde på http://www.eliteforsk.dk/modtagere/ , jeg synes da godt nok, den små Milena taber stort mhp udseendet til Marie-Louise Bech Nosch, en frisk og ukunstlet pige. For slet ikke at snakke om indholdet af præsentationen. - Klaus kommentarer:
24. marts 2011 kl. 16:30 | RedigerGjeddes håndtering af Penkowas brug af en selvopfunden titel lyder ærligt talt lidt vag:”(…) jeg skrev jo også, at hun skulle ændre det. Det her skulle jo tackles, og det synes jeg også, jeg gjorde, for jeg bad jo hende om at stoppe med det. Og det gjorde hun også i det omfang, jeg havde forventet. Stort set”.Stort set!? - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 16:39 | Rediger@AagePK: Det sidste er nok ikke mindst vigtigt… - capac kommentarer:
24. marts 2011 kl. 16:40 | Rediger@Klaus: Ja, noget tyder jo på, at lederne på KU har haft det med at ‘se stort på’ dette og hint… - Klaus kommentarer:
24. marts 2011 kl. 16:50 | RedigerManglende nosser ” eller var de bange for Helge Sander? - forbipasserende kommentarer:
24. marts 2011 kl. 19:09 | RedigerHar læst lidt mere i de 700 sider. En ting, der går igen i alle sagerne er, hvordan MP skiftevis smisker for overordnede og truer modstandere, gerne per stedfortræder. Når hun da ikke direkte oversvømmer ledelsen på KU med sidevis af jura-lydende mumbo jumbo. forklaringer ændrer sig i et væk, sagsakterne svulmer hurtigt til et uoverskueligt omfang, når hvert eneste telefonreferat gennemrettes minutiøst af Penkowa, og hvert svar antager karakter af afhandling (10+ sider). Det har været svært, for ikke at sige umuligt, at bevare overblikket for ledelsen.Men politiet, de købte den sgu ikke. En samtale og BANG, så var en professor anmeldt for dokumentfalsk, baseret på en students ord og beviser. Selvom der blev trukket i tråde og kaldt overordnede og ministre og departementchefer i ringen, kørte politiet og domstolene stille og roligt videre.Om ikke andet er det rart at vide, at det samfund, der omgiver og finansierer KU er et retssamfund. - capac kommentarer:
25. marts 2011 kl. 00:45 | Rediger@Klaus: Sander-sporet er jo stadigvæk lidt underbelyst… - capac kommentarer:
25. marts 2011 kl. 00:48 | Rediger@forbipasserende: Penkowa har tydeligvis trukkert ledelsen rundt ved næsen, manipuleret og brug ethvert tænkeligt kneb for at få sin vilje. Og ledelsen har været nyttige idioter i hendes spil… - AagePK kommentarer:
25. marts 2011 kl. 08:54 | RedigerSamtidigt med, at alle medier nu ser Malou Aamunds udtræden af Folketinget som en mulig, og kærkommen, chance for et flertal for en uvildig undersøgelse, har Helge Sanders eget bagland i form af Jyllands-Pesten i dag en leder, der trækker sagen op og bestemt synes, at en uvildig undersøgelse ikke er urimelig.
Så er vi da kommet et pænt stykke derhenad. - capac kommentarer:
25. marts 2011 kl. 09:29 | Rediger@AagePK: Et politisk flertal for en undersøgelse er nok også den eneste vej, der er tilbage… - Klaus kommentarer:
25. marts 2011 kl. 10:14 | Redigerhttp://www.dr.dk/P4/Nordvestsjaelland/Nyheder/Holbaek/2011/03/24/063308.htmFreakshow - capac kommentarer:
25. marts 2011 kl. 10:45 | Rediger@Klaus: Ja, Politiken havde også noget om hendes foredrag i går…
Penkowa-sagen: Hvad forskningsministeren ikke ville
25. marts 2011
Den førende pen i sagen om Milena Penkowa, Weekendavisens journalist, Poul Pilgaard Johnsen bruger det meste af denne weekends første sektions side 2 til at opsumere, hvad der er sket den forløbne uge. Og det er artig læsning for alle, der følger denne spegede, underholdende og lærerige sag. Som jeg tidligere har været inde på, så var det ganske forudsigeligt, at universitetets bestyrelse på grundlag af kammeradvokatens ” og dvs. universitets egen advokats ” skriftlige redegørelse for forløbet ville bakke op om rektor og universitetets ledelse. Det var også forudsigeligt, at forskningsminister Sahl-Madsen i en eller anden forstand ville tage frifindelsen ad notam.
Med et vist held lykkedes det for forskningsministeren at få store dele af pressen overbevist om sin handlekraftighed, da hun meldte ud, at universitetet og dets ledelse havde begået proceduremæssige fejl og derfor ville blive sat under “skærpet opsyn”. Men Johnsen lader sig ikke imponere af denne tilsyneladende handlekraft. I stedet konstaterer han tørt, at dette opsyn ” som vi ellers kun kender fra de islamiske frisskoler ” i bund og grund handler om, at universitet skal følge de forvaltningsregler, der er, nøje. Fx huske at lave notater, når rektor gennemfører en telefonsamtale med en forsker i Spanien osv. Det interessante ved ministerens store armbevægelser og slåen i bolledejen er, hvad hun ikke vil: Nemlig at gennemføre den uvildige undersøgelse, som flere hundrede forskere, medier og politikere har krævet. Med sit stunt formåede ministeren ” for en kort tid i hvert fald ” at bortlede interessen fra dette væsentlige punkt. Men også kun i kort tid…
Spørgsmålet er, som situationen er lige nu, om den uvildige undersøgelse kommer. Det afhænger helt af den parlamentariske situation. Kan oppositionen i tide mønstre et flertal for det? Er Liberal Alliance, som har krævet undersøgelsen, til at stole på eller kan en udsigt til at få del af magtkagen efter et kommende valg få dem til at ændre holdning? Det er ikke til at vide.
Johnsen kommer også ind på en uvildig undersøgelses status. Den vil ikke have nogen juridisk retsvirkning. Og en undersøgelseskomité vil uden tvivl blive genstand for kritik fra Milena Penkowa, der jo ikke har holdt sig tilbage med inhabilitetsanklager over for andre bedømmere.
Hvilken interesse har offentligheden så i en sådan uvildig undersøgelse? Dens rationalitet er lige præcis, at den vil kunne se på sagens aspekter udefra, kritisk granske den måde universitetet fungerer på, herunder ledelsens evne til at sikre dansk forskings redelighed osv. I modsætning til den interne undersøgelse og ministeriets opsyn, vil kun en ekstern undersøgelse kunne hævde den tvivl, der er skabt om universitetets kompetence, og være med til at retablere universitetets omdømme ” nationalt og internationalt. En ekstern uvildig undersøgelse vil have betydning politisk og kulturelt.
15 kommentarer
- mb kommentarer:
25. marts 2011 kl. 14:44 | Redigerhttp://politiken.dk/videnskab/ECE1235066/penkowa-bad-lars-barfoed-gribe-ind-i-sin-sag/Milena Penkowa har to gange skrevet personligt til justitsminister Lars Barfoed (K) for at få ham til at gribe i hendes retssag. - capac kommentarer:
25. marts 2011 kl. 14:58 | Rediger@mb: Ja, hun har ingen skrupler eller grænser… - AagePK kommentarer:
25. marts 2011 kl. 17:06 | RedigerNæh, for samtidigt bombarderede hun via sin sagfører retten med nye dokumenter, der ikke havde andre virkninger end at forhale sagen.
Jeg holder seriøst stædigt fast i, at hun må undersøges for toxoplasmose eller anden hjerneskadende påvirkning. - Gowings kommentarer:
25. marts 2011 kl. 19:51 | RedigerCAPAC, det er fremadrettet ligegyldigt hvad Christiansborg måtte kunne rejse flertal for af undersøgelser eller ej. Frue plads har mistet legitimitet som ledelse indadtil. Universitetet selv ” dem der udgør det ” er bedøvende ligeglade med forvaltningsret. De konstaterer at rektors dømmekraft og objektivitet som faglig leder, da han var dekan, og i de hæsblæsende måneder fra før jul og til nu, lader meget tilbage at ønske. Rektor på sin side har måske en naiv forventning a’la: så er den klaret, men der tror jeg rektor tager fejl. Reaktionen internt på universitetet i de næste uger vil vise om jeg har ret.God week-end - AagePK kommentarer:
26. marts 2011 kl. 00:23 | RedigerCapac, lagde du mærke til, at Anders Lund Madsen havde Milena med i sit show i aftes, og at han også kunne se ligheden med Pip fra Pip og Sylvester? Det kalder jeg opbakning!
😉 - capac kommentarer:
26. marts 2011 kl. 01:09 | Rediger@AagePK: Det er da lige, hvad der manglede. At MP kom med i Aftenshowet! Og jeg giver mig: Pip og Sylvester ” it is! 😉 - capac kommentarer:
26. marts 2011 kl. 01:18 | Rediger@Gowings: Helt ligegyldigt er det vel ikke, at offentligheden kan få en seriøs analyse af sagens forløb. For jeg tror, den ville kunne danne grundlag for en debat om, hvad vi overhovedet vil med universiteterne og deres forskning. Men ellers er jeg enig med dig. Selv for en udenforstående er det svært at tage rektor og ledelsen alvorligt efter det mildest talt absurde forløb. - capac kommentarer:
26. marts 2011 kl. 01:19 | Rediger@AagePK: Toxoplasmose ville i hvert fald være en forklarende teori. - Gowings kommentarer:
26. marts 2011 kl. 09:18 | RedigerSelvfølgelig er det forvaltningsmæssige vigtigt, men som du og alle andre er inde på, så er kammeradvokatens konklusion forudsigelig og sikkert helt korrekt ” hvad angår den forvaltningsmæssige side af sagen. Det jeg mente med min kommentar var, at der kommer et efterspil, som muligvis ikke vil have samme sexappeal i pressen, men som sandsynligvis vil være langt mere problematisk for KUsledelse ” og det siger ikke så lidt - capac kommentarer:
26. marts 2011 kl. 09:57 | Rediger@Gowings: Jeg er enig med dig i, at der må komme et efterspil. Hvis kammeradvokatens redegøerlse holder vand i forhold til de gældende forvaltningsregler (minus nogle “skønhedsfejl”), så understreger det jo blot, hvor galt det står til med KU-ledelsen ” og den moderne universitetsledelse i det hele taget. - AagePK kommentarer:
26. marts 2011 kl. 11:05 | RedigerMan behøver jo blot at slå op på Milena Penkowa i wikipedia: hverken ministeren/ministrene eller KU’s ledelse ser jo for kønne ud i den efterhånden ret minutiøse gennemgang, selv om desværre ikke alle links virker. Hvis nogen blot ville fastholde Charlotte Sahl-Madsen på løftet om “en grundig undersøgelse”, og at det ikke er det samme som en “grundig selv-undersøgelse”.
wiki kunne godt blive et fint våben i disse sager, især når artiklerne bliver oversatte. - Torben Bille kommentarer:
26. marts 2011 kl. 13:59 | RedigerPolitiken har i dagens udgave et tankevækkende debatindlæg: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1235708/undersoegelser-skubber-ansvaret-vaek/ - capac kommentarer:
26. marts 2011 kl. 14:23 | Rediger@Torben: Ja, tankevækkende. - ats kommentarer:
26. marts 2011 kl. 18:46 | RedigerBREAKINGKøbenhavns Universitet oplyser, at faren for en rektornedsmeltning synes af være drevet over. - capac kommentarer:
26. marts 2011 kl. 19:12 | Rediger@ats: hæ-hæ…
Penkowa-sagen: Oppositionen gør klar til storvask?
29. marts 2011
Balladen om Milena Penkowa og universitetets ” og forskningsministeriets håndtering af sagen fortsætter. Hvad men i øvrigt vil mene om sagens foreløbige udvikling med universitetsbestyrelsens og forskningsministerens reaktioner på kammeradvokatens redegørelse, så er en ting i hvert fald nogenlunde indiskutabel: At det ikke ændrer noget ved det bestående. Spørgsmålet er så, om oppositionen vil gøre noget ved tingenes tilstand. I følge Universitetsavisen gør oppositionen klar til storvask i kulisserne. Her i bloggen vil vi se det, før vi tror på det…
26 kommentarer
- rokokoposten kommentarer:
29. marts 2011 kl. 17:40 | RedigerSagen langt værre end hidtil troet:
Milena Penkowa stjal is fra iskerneboringer til drinks:http://rokokoposten.dk/2011/03/29/milena-penkowa-stjal-is-fra-iskerneboringer-til-drinks/ - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
29. marts 2011 kl. 18:16 | RedigercapacPenkowa er fortid. Foreløbigt ligger en ting fast og det er at det ikke er den nye styrelseslov der er skyld i skandalen.Forskningsfusk og uduelige ministre er set før og vil komme igen.Rektor ser uheldig ud men ingen hverken de eksterne eller interne der har fulgt sagen tæt mener han har gjort sig skyldig i noget med fortsæt.Hvad skal der til før denne sag der helt åbenbart berører dig så meget følelsesmæssigt, er slut for dig.Jeg synes mange af de ting som du plejer at være kritisk overfor, markedsgørelse af undervisning/forsknings området og stribevis af voldsomme fejl ved at trække virksomheds kultur ind i undervisnings verdenen i meget højere grad kommer til udtryk ved de sidste 2 rektor fyringer på CBS
- capac kommentarer:
30. marts 2011 kl. 00:59 | Rediger@Rokokoposten: Der er vel snart ikke noget, der kan overraske en mere med hensyn til Penkowa! - capac kommentarer:
30. marts 2011 kl. 01:09 | Rediger@Thomas: Penkowa er muligvis fortid, selv om sagen om videnskabelig uredelighed jo endnu ikke er slut.
Den ny styrelseslov er måske ikke formelt ansvarlig for skandalen, men måske reelt. Forstået på den måde, at sagen jo har afsløret, hvor afmægtig ledelsen har været over for Penkowas svindel og manipulation. Sagen sætter et stort spørgsmålstegn ved styrelsesloven? Og det er et af det vigtigste spørgsmål i denne sag, som jeg ser det.Hvorfor jeg er så optaget af denne sag? Godt spørgsmål. Det er jeg, fordi jeg ser opfatter den som et symptom på vores uddannelsessystems forfald i den liberalistiske tidsalder. For mig har virksomhedsgørelsen af universitet og indførelsen af taxametersystemet i gymnasieskolen været de sidste to alvorlige angreb på et uddannelsessystem, der endnu kunne tro på (almen) dannelse som et ideal.Når jeg ikke har skrevet om sagerne på CBS, så skyldes det primært en prioritering. - annmarie kommentarer:
30. marts 2011 kl. 11:26 | Redigerførførelse og smiger…..primitivt og åbenlyst og meget meget sølle.
høj pande et par øjenbryn et par blottede bryster her og der, en vis evne til en psykopats evne til drejning og manipulation og så voila TOTALSKANDALE…….en kvinde og alle disse mænd…..ingen advarsels lamper blinker de steder som tæller.
først når spørge-jørgen i skikkelse af poul pilgaard kommer på banen ruller løgnetæppet frem. den væsentlige journalistik i samfundets tjeneste.
læsetips: Thomas de Zengotita. - capac kommentarer:
30. marts 2011 kl. 12:17 | Rediger@annmarie: Penkowa og mændene ” bekræfter vel, desværre, de værste fordomme, vi kan bære rundt på om forholdet mellem kønnene, ikke? I Politiken i dag kan man så læse, at Penkowa har pyntet sig med lånte (opdigtede) fjer for at (for)føre sig frem…
Belært af Thomas’ kritik vil jeg i den kommende tid kun kommentere Penkowa-sagen, hvis der kommer afgørende nyt. - Torben Bille kommentarer:
30. marts 2011 kl. 12:19 | RedigerFor at hjælpe nye og gamle læsere af Penkowa-sagen på vej har Kommunikationsforum lavet et rotteskema: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/penkowa-sagen - capac kommentarer:
30. marts 2011 kl. 12:29 | Rediger@Torben: Hvem mon kommer første med den Store Bog om Penkowa? Stein Bagger-sagen udløste, så vidt jeg husker, tre større bøger, inden han var dømt. Kan vi forvente et sneskred her ” eller er folk allerede mætte af den mange historier? - Torben Bille kommentarer:
30. marts 2011 kl. 13:27 | Rediger@capac: Billedsiden burde i hvert fald være hjemme. - Torben Bille kommentarer:
30. marts 2011 kl. 13:27 | Rediger@capac: Og mon ikke WA’s mand på sagen ellerede er i gang… - capac kommentarer:
30. marts 2011 kl. 13:52 | Rediger@Torben: Ja, det tænkte jeg også… Pilgaard må være oplagt. - Klaus kommentarer:
30. marts 2011 kl. 18:05 | RedigerI forlængelse af weekendens interview med kammeradvokaten:http://politiken.dk/debat/ECE1239752/saadan-frifandt-universitetet-sig-selv-i-penkowa-sagen/PS. Herligt rotteskema på Kforum!😉 - capac kommentarer:
31. marts 2011 kl. 01:06 | Rediger@Klaus: Der er sikkert ikke ret meget at sætte sin finger på, hvis man accepterer det kommisorium, som kammeradvokaken fik. Og det er vel problemet. At der har været en udbredt forventning om en tilbundsgående, uvildig, eksterne undersøgelse… - annmarie kommentarer:
31. marts 2011 kl. 10:48 | Redigerjeg synes nu at man her på siden har oplevet megen vid….i forhold til denne bizarre
“case”, humor er godt. tak tak tak………jeg har grint! leave them laughing when you go”agtigt! - capac kommentarer:
31. marts 2011 kl. 12:45 | Rediger@annmarie: Bare rolig, jeg slipper ikke sagen, men afholder mig bare fra at kommentere på alt, hvad
der dukker op, fx Helge Sanders forsøg på at tørre de famøse 30 spørgsmål af på en “kreds af forskere” (http://www.forskeren.dk/?p=1602). Jeg vender tilbage, når der kommer noget afgørende nyt. - mb kommentarer:
31. marts 2011 kl. 13:58 | RedigerOg nu vil de have prisen tilbage:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1529195.ece - capac kommentarer:
31. marts 2011 kl. 14:05 | Rediger@mb: Ja, ledelsen prøver at samle skårene op… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
31. marts 2011 kl. 22:13 | RedigerJeg synes der er stor grund til bredt at kigge på ledelsen af universiteterne og de højere læreranstalter og KU i særdeleshed.Hvordan bliver man Rektor og dermed øverste ansvarlig for bygninger, økonomi, personale, forhandlinger med staten osv osv.Jo man starter med at lukke sig ude fra den virkelige verden og forske i noget helt absurd, hvordan et bestemt protein ter sig ved temperaturer under minus 90 grader, hvordan brugen af apostroffer kan variere inden for samme dialekt. Hvis man så har bestået nogle sorterings mekanismer (hvor langt de færreste er faglige) ja så får man en professor titel.Som Professor giver man sig ikke til at lede et institut nej det lader man lektorer om men når man snakker om Dekan stillinger ja så kan man tillade sig at vise interesse, det er fint nok for en Professor der har mistet interessen for forskning eller undervisning. Jeg ved ikke med den nuværende styrelses lov men med den gamle var Dekan noget med selv at give stillingen indhold, Institutterne og den centrale ledelse køre deres magtkamp hvorvidt der skulle centraliseres eller decentraliseres ofte ikke en smuk kamp og imens brugte dekanerne ofte deres tid på at bekæmpe de andre dekaner og så have vanskeligt ved at forstå hvorfor institutlederne ikke gjorde som de sagde fordi de var jo kun lektorer.Det var i de højt besungne gamle dage hvor der var institutter der havde mere end 50 % nul forskere altså forkere der optog stillinger og fik midler for at lave absolut intet.Ind imellem havde man så Rektorvalg og det var jo så demokratisk så man græd når den person der sandsynligvis ingen erfaring havde med ledelse og dermed ingen uvenner havde skabt sig blev valgt og sikrede sit genvalg ved ikke at skabe sig uvenner hvilket igen ofte blev gjort ved at sidde på sine hænder.
Nå ja hvis man har dokumenteret ledelses erfaring fra andre steder end KU så ar man automatisk diskvalificeret.
Systemet var en skandale i sig selv men var der noget man var gode til så var det at sørge for at ens egne skandaler ikke kom ud, det er en udbredt opfattelse internt på KU at skandaler skal begraves så samarbejdes partnere og andre ikke får et dårligt indtryk.
Når jeg snakker med gamle venner der har været mange år indenfor murene på KU så er det den klare vurdering at der har været større skandaler der aldrig er kommet til offentlighedens kendskab og at hvis Milena havde været villig til, da det begyndte at gå galt, at holde lidt lav profil i nogle år ja så havde vi aldrig hørt om denne sag.
Det jeg mener med alt dette er at hele KU er absurd og selv om man skal have respekt for traditioner så skal man til at nytænke og det lidt mere visionsfyldt end ved at give teknisk administrativt personale stemmeret til rektor valg.
Det var et vink med en vognstang til KU da man valgte at etablere IT universitetet uden for KU men det vink er ikke blevet opfattet endnu.
- H.Sander kommentarer:
1. april 2011 kl. 14:52 | Rediger4. oktober 2010Kære Lars,Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at du som justitsminister ikke kan gribe ind i den verserende straffesag imod min gode bekendt Milliona Pengekowa. Det er heller ikke det, jeg beder dig om. Jeg håber blot, at du vil lægge et godt ord ind for hende, og tillader mig i den forbindelse at sende dig en række kritiske spørgsmål til anklagemyndigheden, som jeg har modtaget fra en kilde, jeg desværre ikke kan afsløre.For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke har nære personlige relationer til Milliona. Hun har blot fungeret som værtinde ved min 60-års fødselsdag og ledsaget mig til Tivoli- og strandbesøg i ministerielt regi, ligesom hun enkelte gange har været behjælpelig med at skrubbe mig på ryggen, når jeg har været i bad.Med venlig hilsenHelge
- capac kommentarer:
1. april 2011 kl. 15:20 | Rediger@H. Sander: Tak, så fik vi (vist) det på plads! - mb kommentarer:
5. april 2011 kl. 16:52 | RedigerPenkowa-fup kan kaste unges arbejde i grus
http://politiken.dk/videnskab/ECE1245851/penkowa-fup-kan-kaste-unges-arbejde-i-grus/ - capac kommentarer:
6. april 2011 kl. 00:59 | Rediger@mb: Der er snart ikke noget, der kan undre eller overraske en længere… - Upton O´Good kommentarer:
6. april 2011 kl. 19:11 | RedigerHej CAPAC,
Helge har altid haft en svag for exotiske brunetter:Se@Hör maj 1975:[URL=http://img263.imagevenue.com/img.php?image=210854691_sander01_122_465lo.jpg][IMG]http://img263.imagevenue.com/loc465/th_210854691_sander01_122_465lo.jpg[/IMG][/URL] [URL=http://img152.imagevenue.com/img.php?image=108552326_sander02_122_371lo.jpg][IMG]http://img152.imagevenue.com/loc371/th_108552326_sander02_122_371lo.jpg[/IMG][/URL]upton - mb kommentarer:
7. april 2011 kl. 00:23 | RedigerJeg tror sgu bare det er janteloven - capac kommentarer:
7. april 2011 kl. 01:04 | Rediger@mb: Ham Jante har fået sin sag for med hende Milena… - capac kommentarer:
7. april 2011 kl. 01:06 | Rediger@upton: Ja, det skulle såmæn ikke undre mig. Desværre virker dine links ikke…
Penkowa-sagen: Syndebuk eller forfulgt uskyldighed?
7. april 2011
Hvor står Penkowa-sagen i dag? Som bekendt valgte universitetets bestyrelse ud fra kammeradvokatens redegørelse at konkludere, at forløbet ikke skulle have større konsekvenser for universitetets ledelse ” selv om der var begået procedurefejl undervejs. Og forskningsministeren forsøgte at imødekomme kritikerne ved at pålægge universitet et ‘skærpet tilsyn’.
Hvad man ikke opnåede med disse to handlinger var dels at få iværksat en ekstern, uvildig, tilbundsgående undersøgelse af sagen, sådan som mange forskere, medier og politikere har krævet, og dels en cementering af det bestående system. Der er ikke blevet sat spørgsmålstegn ved hverken den politiske styring af universiteterne eller forskningen ” og universitetets styreform er heller ikke blevet betvivlet. En bieffekt af denne situation er, at ansvaret for misèren nu tynger endnu mere på sagens hovedperson, Milena Penkowa. Man kunne kalde det en syndebukeffekt.
Det er lige netop denne syndebukeffekt, Milena Penkowa tematiserer, når hun over for Ekstrabladet hævder, at der ‘er et komplot i gang’ mod hendes person og hendes forskning. Inden vi skynder os og stemple Penkowa som paranoid, så skal vi lige huske på, at selv en paranoiker godt kan have ret i sin påstand om, at nogen forfølger hende. Selv om der er kommet artige ting frem om Penkowas adfærd ” senest den famøse sag om manipulation af fotos i en videnskabelig artikel og om de ph.d-studerende, der er kommet i klemme på grund af Penkowas problemer ” så skal vi huske på, at sagen om hendes påståede ‘videnskabelige uredelighed’ endnu ikke er afsluttet.
Og selv om det ” med den viden, vi har indtil videre om hendes handlinger ” er svært kun at se hende som en forfulgt uskyldighed, så skal vi ikke være blinde for, at systemet dels kan have behov for en syndebuk, og at andre forskere kan have en alt andet end faglig interesse i at få Penkowa ‘ned med nakken’, som hun selv formulerer det.
Det er muligt, at den efterlyste uvildige, eksterne, tilbundsgående undersøgelse af hele forløbet ikke vil kunne få juridiske konsekvenser, som det har været påpeget bl.a. i Weekendavisen. Men den vil kunne få politiske konsekvenser. Og det er sådan set sagens humle. Som jeg for længe siden pointerede, så er Penkowa-sagen især interessant som et symptom.
[kilder: Børsen, Politiken, Ekstrabladet]
10 kommentarer
- Upton O´Good kommentarer:
7. april 2011 kl. 16:19 | Redigernew linkshttp://img222.imagevenue.com/img.php?image=184795425_sander01_122_651lo.jpghttp://img154.imagevenue.com/img.php?image=218480253_sander02_122_551lo.jpg - capac kommentarer:
7. april 2011 kl. 16:42 | Rediger@Upton O’Good: Det var bedre. Ja, vi har vist at gøre med en rigtig dameven… - Upton O´good kommentarer:
11. april 2011 kl. 18:51 | RedigerTo store mordgåder er blevet opklaret i denne uge:
http://spademanns.wikia.com/wiki/Nyhed:To_store_mordg%C3%A5der_l%C3%B8st_p%C3%A5_en_m%C3%A5nedUpton - capac kommentarer:
12. april 2011 kl. 11:25 | Rediger@Upton O’good: Godt med humor i denne sag. - mb kommentarer:
27. april 2011 kl. 16:39 | RedigerNu kører den videre:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1544452.ece - capac kommentarer:
28. april 2011 kl. 01:01 | Rediger@mb: nu også med revanchisme… - mb kommentarer:
28. april 2011 kl. 12:23 | RedigerDe studerende rører også på sig: http://jp.dk/indland/article2413660.ece - capac kommentarer:
28. april 2011 kl. 12:56 | Rediger@mb: ja, sagen vil ikke dø. - mb kommentarer:
29. april 2011 kl. 19:48 | RedigerIgen: Klarlund har måske også fusket http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1545841.eceOrker man læse mere om det?
Det gør man vel, for man vil da gerne se at de får ryddet ordentligt op. - capac kommentarer:
30. april 2011 kl. 01:07 | Rediger@mb: Måske er der nogen, der har en interesse i, at vi bliver trætte af at høre om “sagen”!? Men det kan de godt glemme!
Læren af Penkowasagen
19. april 2011
For et stykke tid siden pålagde jeg mig selv ikke at skrive om Penkowasagen, før der kom nyt og væsentligt frem om sagen. Det sker i dag, hvor rektor Ralf Hemmingsen har et kronik i Politiken med titlen: “Det kan vi lære af Penkowasagen”. Eftersom rektor Hemmingsen har været en af de centrale figurer i sagen, må kronikken ses som et vigtigt partsindlæg i udlægningen af den celebre sag og dens betydning for universitetet, forskningen og samfundet i det hele taget.
Det interessante ved Hemmingsens kronik er ikke så meget, hvad den faktisk fremlægger, men måske snarere de spørgsmål, den ikke stiller eller svarer på. Forenklet sagt bygger Hemmingsen sin vurdering på det forhold, at kammeradvokaten som bekendt i sin 700 sider store, skriftbaserede redegørelse nok har fremført alvorlig kritik, men ikke fundamentalt har problematiseret rektors eller bestyrelsens rolle.
Hemmingsen bruger dette grundlag til at fremføre nogle beklagelser (som i følge Hemmingsen er synonyme med: undskyldninger) for en række fejl, han har begået undervejs. Fx at lægge mere vægt på Penkowas stjernestatus end på hendes formelle cv, håndteringen af Penkowas oprindelige disputats og negligeringen af den student, der fik lavinen til at rulle. Derefter opregner Hemmingsen en række tiltag, der er iværksat for at forebygge tilsvarende problemer i fremtiden. Oprettelsen af en ombudsmand for studerende, forbedret skoling af forskerspirer i forskningsetik etc. Med mere.
Rektor Hemmingsen er af den formening, at Penkowasagen kun har skadet universitetets internationale anerkendelse på kort sigt ” og at man kan retablere omdømmet gennem hurtig damage control. Det kan man så tro eller lade være.
Hvad, rektor ikke får sat spørgsmålstegn ved, er, om det aktuelle, centraliserede ledelse af universitet overhovedet er kompetent til at forebygge og imødegå problemer som dem, der er opstået med Penkowa? Denne fundamentale problematisering ligger mellem linjerne, når Hemmingsen fx perspektiverer Penkowasagens påståede undtagelseskarakter med følgende bemærkninger: “Alene på Københavns Universitet publicerer 4.000 forskere årligt mere end 12.000 videnskabelige artikler i danske og internationale tidsskrifter. Til sammenligning er Penkowas samlede forfatterskab på omkring 150 artikler skrevet over ca. ti år.”
En af de ting, der ” efter min mening ” har været tydelig i det lange sagsforløb har været, at universitetsledelsen hverken har haft tilstrækkeligt overblik over sagen eller tilstrækkelig indsigt i dens detaljer, medens den udviklede sig. Det var takket være pressens research og dybdeboringer, sagen for alvor tog fart. Og fraværet af tilstrækkeligt overblik og indsigt er netop et kritisk signalement af en centralistisk, enerådig universitetsledelse.
I modsætning til Hemmingsen tror jeg ikke, at en sag som Penkowasagen ville have udviklet sig så imposant, som tilfældet er, hvis vi havde haft at gøre med en mere demokratisk ledelsesform, hvor decentralisering af beslutningsprocesser og ansvar var på dagsordenen. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at vi får Penkowasagen under den aktuelle styrelseslov.
Rektor Hemmingsens kronik er samlet set et systembekræftende partsindlæg, der ikke formår at rejse de egentlige, tungtvejende spørgsmål om universitetets og dansk forsknings fremtid. Hemmingsen vil sige undskyld, lappe på skaderne og foretage nogle udbedringer ” men ikke betvivle institutionens habitus som sådan. Derfor er det sidste ord ikke sagt om sagen og den fulde lære langtfra draget endnu…
2 kommentarer
- Donald kommentarer:
19. april 2011 kl. 14:18 | RedigerDet er et partsindlæg uden formildende omstændigheder. - capac kommentarer:
19. april 2011 kl. 14:23 | Rediger@Donald: Ja.
Penkowa ” en enlig svale eller et symptom?
13. maj 2011
“Penkowa’er vil der komme mange flere af i fremtiden.”
Efter at kammeradvokatens redegørelse i den såkaldte Penkowa-sag kom for en dag, har pressen tilsyneladende tabt pusten og skriver ikke stolpe op og stolpe ned om “skandalen”. Selv om man kunne mene, at redegørelsens overordnede pointer ikke er er overraskende. Pressens inaktivitet kan være udtryk for, at man ikke mener, der er mere suppe at koge på den pind (i hvert fald indtil undersøgelsen af Penkowas forskningsartikler kommer…), eller at pressen bare er sprunget til den næste nyhedstue. For sådan er det. Selv en tsunami og en atomar katastrofe taber på et tidspunkt nyhedens interesse…
Men Penkowa-sagen rummer så mange problemstillinger, at den burde kunne holde mange nysgerrige journalister beskæftiget i lang tid frem. Først og fremmest er der spørgsmålet om, hvorvidt Milena Penkowa blot har været forskningens svar på Stein Bagger ” en person med en kriminel personlighedsbrist ” eller om hun også er et produkt af det uddannelses- og universitetssystem, hun har kørt om hjørner med.
Lektor Bo Beier Thorup er ikke i tvivl. I en artikel i gårsdagens udgave af Politiken ser lektoren en direkte årsags-virknings-sammenhæng mellem de såkaldte ‘papirløse’, digitale eksamensformer, hvor gymnasieelever og universitetsstuderende kan bruge (og misbruge) internettets muligheder for fildeling (“afskrift”, “plagiat” osv.), og opkomstens af fremtidige Penkowaer.
Artiklen kan let opfattes som en computerukyndig lektors maskinstormeri, fordi den er reduktiv. Den beror på den banale forestilling, at man ved at fastholde ‘gammeldags’ papirbaserede eksamensformer, så kan man dæmme op for svindel og humbug i uddannelsessystemet. Men ” hvis det er rigtigt læst ” så er det en nærsynet kritik, der giver de moderne teknologiske muligheder skylden for den moralske skoling, som uddannelsessystemet giver de unge.
Hvis vi i fremtiden får flere Penkowaer, så hænger det sammen med, at uddannelsessystemet (og det omkringliggende samfund…) fremmer umoralsk adfærd ved fx at tilskynde til hensynsløs konkurrence, elitedyrkelse osv. Et lille eksempel understreger denne moralske opløsningstendens, som er systemet iboende. For et par uger siden kunne man læse, at Roskilde Universitets Center, ville gradbøje sanktionerne for snyd med eksamensopgaver osv. Fx skulle førsteårsstuderende slippe billigere end ældre studerende. Argumentet var, at sådan gjorde man i udlandet.
Jeg tror ikke et øjeblik på, at man helt kan undgå fænomener som Penkowa-sagen. Men jeg er også overbevist om, at et system, der fremmer konkurrence (ikke at forveksle med kappestrid), kvantitativ meritering, egoisme, dyrker eliten osv., også fremmer og producerer Penkowaer. At skyde skylden på digitale eksamensformer er at sætte kikkerten for det blinde øje. Problemet stikker meget dybere end som så…
4 kommentarer
- Gowings kommentarer:
13. maj 2011 kl. 21:04 | RedigerCapac jeg beundrer din vedholdenhed. Når jeg får pusten vil jeg sige noget om det her igen - capac kommentarer:
14. maj 2011 kl. 01:10 | Rediger@ Gowings: Jeg kan godt lide kontinuitet…. - mb kommentarer:
16. maj 2011 kl. 21:00 | RedigerMere kontinuitet:http://videnskab.dk/krop-sundhed/haevntorst-forte-til-uvvu-klage-over-bente-klarlundDen skotske professor Jamie Timmons meldte topforsker Bente Klarlund til Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed i et forsøg på at skade hende personligt. Det fremgår af materiale, som Videnskab.dk har fået indsigt i. - capac kommentarer:
17. maj 2011 kl. 01:02 | Rediger@mb: Ja, akademikere kan være slemme.
Penkowa og pengene
25. maj 2011
Hvis man har orket at følge med i mine skriverier om Milena Penkowa-sagen, vil man vide, at jeg ikke blot opfatter frk. Penkowa som et yderst ærgerrigt ungt menneske, der ikke skyer noget middel for at realisere sine ambitioner, men også ” og måske ikke mindst ” som symptomatisk udtryk for det universitære (og forskningspolitiske) system, som hendes karriere og den indbefattede ‘skandale’ i stort omfang er et produkt af. Og det er dette perspektiv, der er interessant. Set herfra.
I går havde Information en artikel af interesse for alle os, der interesserer os for Penkowa-sagen og dens perspektiver. Af artiklen fremgår det, at Rigsrevisionen ‘stort set’ frikender Milene Penkowa for anklagen om misbrug af betroede forskningsmidler. Rigsrevisionen har gennemgået en lang række forskningsprojekter ” 12 ialt ” som Penkowa har stået i spidsen for ” og ‘renser stort set’ den unge forsker for mistanken om misbrug.
Med det diskrete forbehold ” ‘stort set‘ ” sigtes til det forhold, at også andre forskere har haft mere end svært ved at holde styr på forskningsmidler fra private sponsorer. Information skriver: “Rapporten viser desuden, at andre forskere har store problemer med at holde styr på pengene. Rigsrevisionens stikprøver af regnskaberne i 23 andre forskningsprojekter på to sundhedsvidenskabelige institutter på KU viser, at journalerne og bilagene i forbindelse med de private bevillinger er mangelfulde. Heller ikke regnskaberne for de pågældende forskningsprojekter er altid efter bogen. Rigsrevisionen slår blandt andet fast i rapporten, at »(…)den interne kontrol med regnskabsrapporteringen til tilskudsgiver var begrænset. Det samme var kontrollen med, at bevillingerne blev anvendt i overensstemmelse med de konkrete bevillingsbetingelser eller budgettet i bevillingsansøgningen.«
Sagt på en anden og lidt enklere måde: Det er ikke primært Milena Penkowa, der har et problem. Det er universitetet. Rigsrevisionens rapport afslører, at universitetet har massive problemer med håndteringen af den mange private sponsorater, deres bevillingsbetingelser og almindeligt bogholderi i forbindelse med forbruget af midlerne.
Interessant er det også, at Rigsrevisionen ikke udtaler ‘nogen alvorlig kritik’ af de herskende tilstande, men beskriver de administrative rod og peger på nødvendigheden af at oprette en særlig økonomisk afdeling, der kan tage sig af det administrative. En økonomisk afdeling, der vil være en yderligere administrativ belastning af det i forvejen betrængte universitære styre.
Professor Peter Skærbæk fra Copenhagen Business School har læst Rigsrevisionens rapport og undrer sig over, hvad den skal gøre godt for, når den ikke vil munde ud i en kritik af systemet. Han går endda så vidt som til at betvivle Rigsrevisionens uafhængighed af det politiske system.
Siden Penkowa-sagen begyndte at rulle har det været tydeligt for enhver, der kan læse, at det universitære og politiske system har forsøgt at afværge sagens systemkritiske implikationer. Penkowasagen sætter store spørgsmålstegn ved den måde, universitetet ledes på. Den sætter også store spørgsmålstegn ved den universitets- og forskningspolitik, som den siddende regering har ført gennem mere end et årti. Men i stedet for at besinde sig på den implicite kritik og give plads for selvkritik, eftertanke og måske reformer af universitetets styreform og forskningspolitikken, så vælger man at skåne tidligere forskningsministre, universitetets ledelse og det eksisterende system. Og så ofrer man Penkowa som syndebuk.
At Rigsrevisionens rapport ikke får nogle dybtgående konsekvenser for universitetet, men blot medfører yderligere oprustning af universitetets i forvejen økonomisk belastende administration, ja, det er måske ikke så overraskende endda. Rigsrevisionen er vel, når alt kommer til alt, en instans, der bekræfter det bestående.
Hvis Penkowa-sagens kritiske perspektiver nogensinde skal få betydning, så skal de omsættes til politisk handling. Det er fra det politiske system en evt. forandring skal komme.
Tak til Torben for tilskyndelsen…
Tilbagespoling: Mine skriverier om Penkowa-sagen kan man læse, hvis man følger dette spor (med der er mange…).
7 kommentarer
- Gowings kommentarer:
25. maj 2011 kl. 17:59 | RedigerPenkowa dumper på sin omgang med sandheden, ikke sin forvaltning af forskningsmidler. Sandheden er at en universitetslektor/professor idag går på arbejde uden en krone til at udføre sin forskning for, uden en krone til nyinvesteringer i laboratorieudstyr, -møbler, -PC’er ” ingenting. Alt, selv elementære remedier til at udføre et minimum af funktioner og forskningsopgaver skla tilvejebringes med eksterne fondsmidler. Derfor er Penkowas brug af fondsmidler som Politiken “afslørede”, pånær måske advokaterne, ikke undtagelsen men reglen.Problemet er, at før politikerne og befolkningen indser, at en meget stor del af finanslovsbevillingen til universiteterne går til ikke primære funktioner (central administration, sekundære funktioner og repræsentation i rektorat og på fakulteter) i modsætning til undervisning og forskning ” og administration i forbindelse hermed ” ude på institutterne, før de indser dette bør der ikke tilflyde universiteterne flere penge. Det kan lyde masochistisk, jeg er ikke fan af regeringen og oppositionens universitetspolitik iøvrigt, men lige her på det her område omkring fordelingen af basismidler, der må universiteterne gribe i egen barm.Sandheden idag er at det videnskabelige personale skal have penge med på arbejde… - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
25. maj 2011 kl. 22:38 | RedigerDet fremgår af rapporten at Penkowa alene har fulgt gældene praksis.Personligt tror jeg ikke at vi nogensinde får den fulde sandhed frem i denne sag fordi alle har åbenbart noget i klemme og alle har noget på hinanden.Et råddent forskningsmiljø hvor meget handler om at gengælde hinandens tjenester og en stor grad af inkompetence er dagens orden fordi man bider ikke den hånd der fodrer en ja der er det et spørgsmål om Penkowa var så meget værre end de andre eller om hun bare ikke troede hun behøvede at spille efter de andres regler og derfor nu i hårdere grad end andre rammes af hammeren.Hvad der er sandheden ved jeg ikke men jeg ved at en gruppe studerende fra RUC skrev speciale sidst i firserne om forskningmidlernes vandring og hvordan de blev fordelt indenfor nogle udvalgte områder på DTU og i toppen af de forskellige forsknings råd sad folk der åbent og ærligt indrømmede dybt korrupte forhold og grov misbrug af forsknings midler med forklaringen at det var trods alt den bedste måde at gøre det på.Min påstand/hypotese er at at Penkowa er uintressant det er hele fordelingen af penge der grundlæggende er noget galt med men at den danske forskningsverden ikke selv er i stand til at rette op på forholdene. - capac kommentarer:
26. maj 2011 kl. 00:59 | Rediger@Gowings: Det helt centrale er selvfølgelig det videnskabelige fusk og snyd, som endnu står tilbage at få afdække i detaljer. Men derfor skal hun jo ikke hænges ud for noget, der blot er gængs praksis.
Vi kan håbe på, at en sag som Penkowas på længere sigt kan medvirke til at få et opgør med den aktuelle universitets- og forskningspolitik. - capac kommentarer:
26. maj 2011 kl. 01:01 | Rediger@Thomas: Ja, Penkowas brug af pengene er kun interessant, for så vidt den er et ” blandt mange ” eksempel på, hvordan det faktisk fungerer på nutidens universiteter i Danmark. - Gowings kommentarer:
26. maj 2011 kl. 07:28 | RedigerNetop, jeg mener at al den postyr der har været omkring hendes brug af forskningsmidler, altså pånær det med advokaterne, er helt hen i vejret. Det er simpelthen gængs praksis. Jeg vil gå så langt som til at sige, at den fond der har betænkeligheder ved det, har en dårlig fornemmelse af, hvad det vil sige at financiere et forskningsprojekt. Og det sidste var vist tilfældet med den fond der larmede op omkring Penkowa. - Gowings kommentarer:
26. maj 2011 kl. 08:25 | RedigerIøvrigt tror jeg også, at man skal passe på med at generalisere over fakultetsniveau. Jeg har i flere sammenhænge siddet sammen med økonomer/samfundsfagsfolk og humanister, hvor vi snakkede fuldstændigt forbi hinanden, indtil vi opdagede og fik klarlagt, hvor forskellig vores virkelighed så ud. - capac kommentarer:
26. maj 2011 kl. 12:16 | Rediger@Gowings: Når Penkowas pengeforbrug ikke falder Rigsrevisionen for brystet, så er det vel tydeligt, at problemet ligger et andet sted ” eller flere? Jeg synes, det skinner igennem, at der hersker stor inkompetence på flere niveauer. Måske også hos donatorerne, der ikke har forudsætninger for at finansiere videnskabelig forskning. I givet fald falder det jo tilbage på universitetet, der har til opgave at sikre, at det foregår på forsvarlig vis…
Milena Penkowa slår igen..
27. maj 2011
»Det er som om, der slet ikke har været nogle grænser for, hvad man helt ukritisk har lagt til grund for, hvad jeg har gjort. Det undrer mig for eksempel meget, at videnskabsministeren i søndags på tv sammenligner mig med en forsker, der har svindlet for millioner af kroner« (Milene Penkowa til Politiken)
Milena Penkowa er som bekendt ikke en kvinde, der sætter sit lys under en skæppe. Og derfor har jeg også siddet her og ventet på, at hun ville ranke ryggen og slå igen over for alle de anklager, der har haglet ned over hende det seneste årstid.
Forleden blev hun nærmest pure frifundet for anklagerne om at have misbrugt forskningsmidler. Af selveste Rigsrevisionen, der konkluderede, at Penkowa ikke havde gjort andet end, hvad andre forskere har gjort i samme situation ” mere eller mindre.
Frifindelsen giver selvfølgelig Penkowa en passende anledning til at slå igen mod sine kritikere. Ikke mindst forskningsminister Charlotte Sahl-Madsen fra de konservative, som hun kalder et “skvat”. Samtidig undrer Penkowa sig over, at Sahl på nationalt tv kan sammenligne Penkowa med en anden forsker, der har svindlet for millioner af kroner (en sag med rod i århus Universitet…).
Set i lyset af Rigsrevisionens frikendelse af Penkowa, så er det da også mildest talt pinligt, at ministeren for forskningsområdet demonsterer en så åbenlys mangel på viden om spillereglerne på universitet. Hun burde være den første til at kende dem. Hvis jeg var Penkowa ville jeg seriøst overveje at anlægge en injuriesag mod ministeren. Om ikke andet for at ydmyge hende som inkompetent minister.
Er der grund til at forsvare Penkowa. Ja. En ting er, hvad pressen har skrevet og antydet ” og ikke alt har været lige vederhæftigt. Noget andet er, hvad de institutioner, som Penkowa er tilknyttet, gør. Universitetet, forskningsråd, ministerier osv. Af dem må man kunne forvente, at de kender reglerne og ikke løber af sted med uvederhæftige påstande og løsagtige anklager. Og ikke udøver magtmisbrug.
Penkowa er dømt for dokumentfalsk osv. Hendes videnskabelige produktion granskes af folk, der er eksperter i videnskabelig uredelighed. Og det må vi vente og se, hvad fører frem til. Men med hensyn til anklagerne om økonomisk misbrug er der åbenbart ikke noget at komme efter. Sådan rent formelt. Moralsk kan man selvfølgelig altid have en anden mening, men det er sagen uvedkommende.
Netop, fordi sagen om Penkowa har vigtige perspektiver for universitets fremtid og forskningens, er det vigtigt, at Penkowa får en helt igennem fair behandling. Vi skal ikke være blinde for de politiske interesser, der er på spil i sagen. Interesser, der gerne ser Milena Penkowa gjort til syndebuk for ministerielt og universitært rod, elendig politisk styring osv. Som i tilfældet med forskningsministerens betændte sammenligning….
4 kommentarer
- Cuadros kommentarer:
28. maj 2011 kl. 21:21 | RedigerHej CapacJeg har nu læst samtlige indlæg vedr. Penkowasagen og må rose dig for at være dén blogger som har kørt den mest sobre linje, dejlig objektiv (med visse undtagelser).
Med seneste nyhed om Rigsrevisionen frikendelse af MP undrer det mig gevaldigt at det ikke er en såkaldt “breaking news”, jeg har kun kunnet læse om nyheden i tre medier, Berlingske, Politiken og på Information.dk, skyldes det at pressen vil lide et troværdighedsknæk med de seneste måneders hetz af MP? for slet ikke at nævne, tænk hvis MP bliver frikendt af UVVU.På TV2-News er det slet ikke at finde! og de havde ellers så travlt med hele miseren …Tak for interessant læsning
Cuadros - capac kommentarer:
28. maj 2011 kl. 23:04 | Rediger@Cuadros: Mange tak for komplimentet. Jeg vil prøve fremover at leve op til det med soberheden (dog med plads til lidt humor og sådan…).
Med hensyn til den larmende tavshed om Rigsrevisionens frikendelse, så kunne en nærliggende forklaring være, at mange medier har tabt interessen, efter at kammeradvokatens redegørelse kom frem. Der gik noget af luften ud af ballonen… Men jeg har tænkt mig at følge sagen til dørs. - Mikkel Andersson kommentarer:
19. april 2012 kl. 08:19 | RedigerMilliona Pengekowas kummefryser omsider fundetElitefusker Milliona Pengekowa er lykkelig, efter at Københavns Universitet nu har fundet hendes kummefryser.»Det er en skandale, at Udvalgene Vedrørende Lidenskabelig Uredelighed er gået i gang med at behandle min sag uden at have inddraget indholdet i kummefryseren. Jeg er sikker på, at de fire mørbradbøffer og den pose grønsagsmiks, som nu er dukket op, vil stille min sag i et helt nyt lys«, siger Milliona, der i øvrigt oplyser, at hendes karriere på det seneste har taget en ny drejning.»Jeg har fået ansættelse som studievært på Albertslund Kloak-tv, hvor de sætter stor pris på mine evner til at finde rotter, hvor ingen andre kan«, siger Milliona. - capac kommentarer:
19. april 2012 kl. 08:36 | Rediger@Mikkel Andersson: Hæ. Sikke en film eller roman, der kunne blive ud af Millionas historie.
Penkowa-sagen ” et politisk efterspil?
1. juni 2011
Jeg har lovet at vende tilbage til Penkowa-sagen, når der kommer vigtigt nyt.
Hvis man har fulgt med i mine skriverier om sagen, vil man vide, at jeg er af den opfattelse, at systemet ” universitetet, ministeriet osv. ” ikke er tilbøjeligt til at drage radikale konsekvenser af sagen. Hvis sagens mange perspektiver skal have konsekvenser for universitetsloven, forskningspolitiken osv., så skal forandringerne komme udefra ” fra de politiske magthavere, dvs. folketinget.
Politiken kan i dag meddele, at der nu er et formelt flertal for en ‘kulegravning’ af hele sagen. Flertallet er opstået ved, at den afgående Venstre-kandidat Malou Aamund har forladt tinge og er blevet erstattet af Liberal Alliances Niels Høiby. Og han er tilhænger af en sådan undersøgelse. Liberal Alliance vil i dag fremsætte beslutningsforslag om at iværksætte en egentlig undersøgelseskommission.
Men, som der står i artiklen, ‘så vidt kommer det ikke’. Forslaget kommer ikke til afstemning: “I stedet vil der blive skrevet en såkaldt beretning i Videnskabsudvalget, der dermed iværksætter en uvildig undersøgelse, som eksempelvis et advokatfirma eller en anden instans kan stå for.” Forklaringen skulle angiveligt være, at man derved sparer en masse penge til en dyr kommissionsundersøgelse, samtidig med at man får en uvildig undersøgelse.
I betragtning af, at den siddende regering ellers ikke har været tilbageholdende med at nedsætte udvalg osv., kunne man også få den mistanke, at der kan være en politisk begrundelse for at køre sagen uden om en Folketingsbeslutning. Penkowa-skandalen er jo i den grad den siddende regerings skandale. Det er den siddende regering, der har ansvaret for den førte universitets- og forskningspolitik. Og det er også regeringen, der har gjort Penkowa til sin egen lille forskerdarling og mønsterforbillede for alle andre forskere. Behandlingen af et beslutningsforslag om en uvildig undersøgelse kunne blive en påmindelse om regeringens meddelagtighed i sagen. Og regeringen har mest af alt brug for succeshistorier frem til det kommende valg. Resultatet af den uvildige undersøgelse vil først foreligge længe efter dette valgs afholdelse…
4 kommentarer
- Donald kommentarer:
1. juni 2011 kl. 23:09 | RedigerDet er skammeligt, men desværre også forventeligt, at man sætter røgslør ud over sine egne skandaler. Som “presseofficer” ville jeg råde regeringen til at tage tyren ved hornene og være klar med en undskyldning for de gamle ministre, hvis opbakning er nødvendig ” der er sikkert nogle puslespil dér, som er svære at håndtere.For hvorfor kunne Henriette Kjær ellers fortsætte så længe, selv om hun stod i gylle til knæene eller endda højere? - capac kommentarer:
2. juni 2011 kl. 01:10 | Rediger@Donald: Jeg har svært ved at forestille mig, at de ansvarlige politikere ville indrømme et medansvar i skandalen ” i kraft af den første politik på området. Jeg tror desværre, at magthavere først indrømmer, når de bliver afsløret og ikke har andet valg… - mb kommentarer:
11. juni 2011 kl. 01:01 | Redigerhttp://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1569728.eceRegeringen og LA har indgået en aftale om Milena Penkowa-sagen, som udelukker uvildig undersøgelse - capac kommentarer:
11. juni 2011 kl. 01:07 | Rediger@mb: Jeg tror, det handler om LAs bestræbelse på at tækkes regeringspartierne, så de vil fremstå som en attraktiv del af et måske kommende regeringsgrundlag.
Milena Penkowa og den ‘uvildige undersøgelse’, der blev tabt på gulvet
14. juni 2011
Som bekendt forhindrede Liberal Alliance, at der bliver iværksat en såkaldt ‘uvildig undersøgelse’ af sagen omkring Milena Penkowa. Dermed er der meget, der tyder på, at vi må nøjes med at få resultatet af den allerede igangsatte undersøgelse af hendes påståede videnskabelige fusk.
Der er al mulig grund til at beklage, at den uvildige undersøgelse ikke bliver til noget. Foreløbigt må vi konstatere, at systemet ” universitetet og ministeriet ” har hyttet sine egne interesser, idet Kammeradvokatens redegørelse for det første frifandt rektor og universitet for anklagen om at have begået væsentlige formelle fejl i håndteringen af sagen, ” og ministeriet for det andet ved ikke at forfølge anklagerne mod tidligere forskningsminister Helge Sander og ved fratage Penkowas hendes Elite-Forsker-pris har forsøgt at lægge et slør over egne fejltagelser.
Men hvad med Milena Penkowa selv? Ganske vist har jeg ikke lagt fingre mellem i min omtale af Penkowa i mine tidligere indlæg, men det ændrer ikke ved, at jeg vil insistere på, at hun er uskyldig, indtil andet er bevist. Hun fik en dom for dokumentfalsk etc. Det står ikke til diskussion. Hun blev frifundet af Rigsrevisionen for at have misbrugt forskningsmidler (selv om hun havde tilbagebetalt nogle af dem). Den afgørelse står heller ikke til diskussion, men sender sorteper videre til universitetet og donatorerne, som åbenlyst ikke har haft styr på administrationen af forskningsmidler og -projekter.
Men hvad med den efterlyste ‘uvildige undersøgelse’? Eftersom Milena Penkowa hele vejen igennem har forsvaret sig mod diverse anklager og med rank ryg har insisteret på sin uskyld, så må det siges at være et ekstra nederlag for hende, at det politiske flertal afviser en sådan uvildig granskning.
For det, som en ekstern undersøgelse kunne være med til at belyse, er ikke alene om Systemet har begået formelle fejl undervejs, men også hvorvidt Systemet ” det politiske og universitære ” fungerer hensigtsmæssigt set ud fra en overordnet samfundsmæssig interesses synspunkt…
I Berlingske siger Milene Penkowa selv: “Jeg er meget ærgerlig over at høre, at der ikke bliver indledt hverken kommissionsundersøgelse eller en uvildig undersøgelse af hele sagen og dens aktører. På trods af nogle åbenlyst selvmodsigende og utilfredsstillende forhold hos de involverede parter, så får vi aldrig kendskab til det fulde omfang af sagen, idet lørdagens politiske beslutning endegyldigt udelukker en uvildig og dybdeborende granskning […] Når jeg hidtil har forholdt mig tavs og ikke er hoppet med på de seneste måneders mediecirkus, der udspringer fra køen ved håndvasken, så er det fordi, jeg hele tiden har håbet på, at vi en dag ville se en ægte, dybdeborende, upartisk, og altomfattende ransagelse af alle sagens deltagere. Ingen, ej heller Københavns Universitet, kan være tjent med udeblivelsen af en uvildig undersøgelse. Konsekvensen er, at offentligheden må nøjes med et ensidigt og utilstrækkeligt kendskab til sagen”
Udeblivelsen af en uvildig undersøgelse tjener kun ” og måske kun på kort sigt ” Systemet. Men ikke samfundets, forskningens eller Penkowas. Fanden hytter sine og lader de andre sejle deres egen sø.
4 kommentarer
- Gowings kommentarer:
14. juni 2011 kl. 22:29 | RedigerDer er jo også endelig den mulighed, at alt er kommet for dagens lys. Hvilket dog ikke ændrer ved, at imellem alt hvad der er fremkommet indtil nu er stof nok til sønderlemmende kritik af KUs ledelse og bestyrelse. Når det ikke sker på det eksisterende grundlag, så overflødiggør magtfuldkommenheden flere dyre undersøgelser. - capac kommentarer:
15. juni 2011 kl. 01:02 | Rediger@Gowings: Om alt er kommet for en dag? Ja, det er netop et af problemerne. Når vi ikke får en afklaring på det spørgsmål, vil der netop hænge en tung dyne af mistænksomhed og tvivl over såvel universitet som ministerie og ” Milena Penkowa.
Så vidt jeg kan vurdere, så er det kun teoretiske muligt at få lavet en uvildig undersøgelse efter et regeringsskifte. Men vil S og SF gøre det til den tid? Ellers kan vi kun vente på, at undersøgelsen vedr. videnskabelig uredelighed kommer frem,og så se, om der skulle være en eller anden journalist, der vli grave dybere i stoffet… - Gowings kommentarer:
15. juni 2011 kl. 07:04 | RedigerProblemet her er at Penkowa-undersøgelsen ikke vil forholde sig til det virkelig interessante i denne sag, nemlig universitetets sagsbehandling både tidligere og nu. Undersøgelsen vil udelukkende tage stilling til Penkowas forskningsredelighed. Og ærlig talt, i forhold til hvad sagen kunne have handlet om, så er jeg ligeglad med Penkowas uredeligehed i den her sammenhæng. Udover at Penkowa selvfølgelig skal undersøges, så skygger det for de virkelige problemer. Jeg er ikke optimist. - capac kommentarer:
15. juni 2011 kl. 09:48 | Rediger@Gowings: Ja, så længe undersøgelserne foregår på systemets præmisser vil det være usandsynligt, at der for alvor bliver sat spørgsmålstegn ved systemets fungeren. Det viste fx kammeradvokatens redegørelse. Uden at ville fratage Penkowa for ansvar, så er der en oplagt risiko for, at hun bliver en slags syndebuk for et politisk-universitært system, der har fejlet forsknings-, uddannelses- og universitetspolitisk. Som jeg hele tiden har sagt og skrevet: den kulørte Penkowasag er primært interessant i kraft af perspektiverne. Og det er dem, man nu forsøger at kastrere bort…
Studenterrådet støtter rektor i Penkowa-sagen
23. juni 2011
En interessant nyhed. Studenterrådet ved Københavns Universitet bakker rektor op i sagen om Milena Penkowa. Dermed er Studenterrådet, som formelt repræsenterer 35.000 studerende, i opposition til den store gruppe af forskere ” 8 ud af 10 ” som ikke har tillid til rektor.
Studenterrådets argument er, at rektors afgang kun vil føre til en handlingslammelse af universitetet. Og at universitetet har mange andre alvorlige problemer end Penkowa-sagen.
Udmeldingen er interessant, fordi den netop ” indirekte ” rejser debatten om de institutionelle konsekvenser af Penkowa-sagen. Vil en fjernelse af universitetets kransekagefigur løse universitetets problemer ” herunder Penkowasagens problemer? Næ, det vil den ikke.
Uanset, hvad man ellers vil mene om rektors alt andet end glorværdige rolle i sagen, så er sagen vel, at han langt hen ad vejen har handlet inden for rammerne af universitetsloven. Og fejlene ufortalt, så har bl.a. kammeradvokatens redegørelse jo understreget, at godt nok har deres været kritisable forhold, men i bund og grund har der ikke været tale om embedsmisbrug eller andet kriminelt. Dertil skal lægges, at rektor faktisk har forholdt sig til kritikken og udvist, hvad Studenterrådet kalder “tilpas handlekraft”.
At gøre rektor til syndebuk for Penkowa-sagen og dens mange implikationer vil måske mest af alt være et tegn på, at man ikke har forstået det perspektiv, som Penkowa-sagen har for universitetsloven og -politiken som sådan. Derfor er det berettiget, at de studerendes råd finder det ‘klart problematisk’, at forskerne i vid omfang ikke bakker rektor op. Det kan man jo sagtens gøre, selv om man udøver kritik af manden.
4 kommentarer
- Gowings kommentarer:
23. juni 2011 kl. 14:30 | RedigerJeg tror ikke så meget der er tale om tillid til rektor, som der er tale om pragmatik i de studerendes tilkendegivlse. Uden at læse for meget ind i udtalelserne, tror jeg de studerende pt. er mere interesseret i at få deres egne vilkår p KU forbedret, med udsigten til gennemgående kvalitetsforringelser på undervisningssiden pågrund af nedskæringer og en flytten fokus mere og mere væk fra netop undervisning (selvom vi siger noget andet ” ved festlige lejligheder).Men Capac, rektor og bestyrelsen har også, og har haft, et valg: de kan agere som en styrelsesledelse som vi har set det gjort ” eller de kan stille op til øretæver som en universitetsledelse skulle have gjort. Det her handler ikke kun om Penkowa sagen, men trækker tråde langt tilbage om et generelt medløberi fra ledelsens side som igennem de sidste 5-6 år har forandret undervisitetet, fra netop et universitet, til en statsinstitution. - capac kommentarer:
23. juni 2011 kl. 15:12 | Rediger@Gowings: Selvfølgelig er der en god portion pragmatik i deres udmelding. De udtrykker jo også (med god grund!) forvirring med hensyn til sagens forløb. Men det udelukker jo ikke at der er tale om en tillidserklæring ” selv om den først og fremmest er pragmatisk og handler om de studerende egne interesser.Mit indlæg handler ikke om at friholde rektor og universitetsledelse fra ansvar eller at sige, at de ikke kunne have handlet anderledes. Men jeg mener, at sagen så langt har demonstreret, at vi med den eksisterende universitetslov har fået et styre, der mere er et instrument for statsmagten end et egentligt autonomt universitetsstyre.Et interessant spørgsmål er, om man har fantasi til at forestille sig, at rektor og ledelse på de givne vilkår vil handle anderledes?! Hvorfor “stille op til øretæver”, når man fra starten af har accepteret filosofien om universitet som statsinstitution?Der, hvor jeg vil hen, er, at de studerende med deres på mange måder forståelige tilliderklæring til rektor ” set i lyset af ledelsens alt andet end imponerende handlen i sagen ” netop peger på, at problemerne slet ikke kan løses inden for rammerne af den eksisterende styreform.. - Gowings kommentarer:
23. juni 2011 kl. 17:32 | RedigerJeg kan godt se din pointe. Men efter min mening er der ikke noget til hinder i universitetsloven for at ledelse og bestyrelse vælger at være universitetets ” og ikke ministerens ” instrument. Det kommer i sidste ende an på et valg. Hvis rektor og bestyrelsen vælger at tækkes ministeren, så skal man ikke regne med medarbejderne. Hvis man fra rektors side havde håbet på noget andet og det blev, som det er nu ” så skal man gå. Ellers klæber man ynkeligt til taburetten, hvilket heller ikke imponerer medarbejderne. Med andre ord, der er ikke noget i loven der forhindrer universitetet i at optræde som universitet; det hele handler om, hvordan man fortolker den. Og derfor står bl.a. rektor for skud.Jeg læser iøvrigt ikke “klart problematisk”, som en kritik af universtetslærerne, men mere en opfordring til ledelsen. Måske er jeg for forhåbningsfuld mht. studenterne. - capac kommentarer:
24. juni 2011 kl. 08:25 | Rediger@Gowings: Du har sikkert helt ret i, at universitetsledelsen kunne have handlet anderledes sådan rent formelt. Men det er bare svært at forestille sig, når man betænker hele det politiske set-up.
Det er mange år siden, jeg havde min gang på universitet som studerende, og jeg prøver som udenforstående at forstå, hvad der sker i forbindelse med Penkowa-sagen. Lidt firkantet opstillet, så synes jeg, at det der er sket de seneste år, er, at den gamle idealistiske forestilling om universitetet (fra Humboldt) er gået fløjten til fordel for en undervisnings- og forskningsfabrik, der er fungerer og tænker som en privat virksomhed.Jeg synes ikke, at man kan se bort fra, at der også ligger en kritik af universitetslærerne i de studerendes udmelding, selv om det nok dybest set drejer sig om deres egne bekymringer med hensyn til deres uddannelser og universitetets situation.
Tilbage til Penkowa-sagen: En ny sag om videnskabelig uredelighed
31. august 2011
Som lovet vil jeg vende tilbage til Penkowa-sagen, hvis der dukkede noget nyt og relevant op. Som bekendt har sagen ligget stille længe ” i hvert fald i medierne. Men i dag kan Politiken så ” med BT som kilde ” afsløre, at en af Milena Penkowas nære medarbejdere, den anerkendte og fremtrædende sundhedsforsker, Bente Klarlund, er blevet anmeldt til Udvalget vedrørende uredelighed, anklaget for at have bedrevet systematisk fusk i sin forskning.
Anmelderen er en kollega, professor Henrik Galbo, som i en 23 sider lang anmeldelse gennemgår 21 artikler, Klarlund har lavet sammen med Milena Penkowa. 11 af de analyserede artikler står Klarlund som ansvarlig for. Og Galbos konklusion lader ingen tvivl om fuskeriets karakter:
»I betragtning af ikke blot de åbenlyse svigagtige manipulationer fra Penkowa, men også de mange uoverensstemmelser i andre dele af arbejdet, må man konkludere, at det er sandsynligt, at Bente Klarlund Pedersen valgte at lukke øjnene. At hendes uagtsomhed var bevidst. Man må også se på det indlysende motiv: Bevidst videnskabelig svindel«.
I relation til Penkowas sag er nyheden relevant på flere ledder.
1) Den understreger, hvad jeg flere gange har forsøgt at understrege, at Penkowas sag ikke kun kan anskues som en sag om en enkeltpersons ” Penkowas ” afsporing som forsker, sådan som man tendentielt har gjort i pressen. Penkowa er også ” forenklet formuleret ” et “produkt” af en institutionelt og politisk system, der har muliggjort og måske endda fremmet bedrageriet. Penkowa er med andre ord ikke alene om at gå på akkord med de videnskabelige idealer.
2) Nyheden peger på det politiske niveau ” og dermed på det politiske ansvar for de skandaløse sager. Som Penkowa er Klarlund inde i varmen hos de magthavende Venstrepolitikere. Hun er udpeget til div. råd af såvel Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haader og Helge Sander. Hun er en af regeringens eliteforskere…
3) Endelig peger nyheden også på et forhold, der måske har været lidt underbelyst indtil videre. Nemlig magtkampene i det videnskabelige mijø. Klarlund har taget til genmæle over for anklagerne og krævet, at blive renset for dem. Uanset om Klarlund har begået noget kritisabelt eller ej, så skal vi ikke være blinde over for det forhold, at videnskabelige konflikter, personlige karriereambitioner og andet godt spiller ind i sagerne. Det kan godt være, at videnskab er en ædel sag, men dens udøvere er ikke nødvendigvis drevet af ædle motiver.
9 kommentarer
- Gowings kommentarer:
31. august 2011 kl. 19:16 | RedigerJeg havde skrevet et langt indlæg, men jeg gad ikke afsende det. Jeg kan bare sige at selvom Klarlund er skyldig i medvirken til Penkowas bedrag ” hvad der er meget lidt grund til at tro, hvis man gider sætte sig lidt ind i hvordan forskning med deltagelse af flere forskningsgrupper og den eferfølgende fælles publicering foregår ” så er disse enkelt-personer ikke ikke repræsentative. Der er ikke tale om nogen tendens ” selv om idioterne på politiken prøver at vinkle historien derhen. Penkowa sagen var ikke interessant fordi Penkowa snød, et forskningsmiljø er uhyre sårbart overfor for folk derbevidst ønsker at snyde og der kommer sådan en sag nu og da ” og det har der altid gjort. Det var ledelsen på KU og videnskabsministerens håndtering af sagen, der var interessant og berettigede til skriverierne. Det andet her er sensationsjageri og hetzeri uden at offeret får en chance for at forsvare sig ” simpelthen fordi omgivelser ikke forstår betingelserne, og ikke gider sætte sig ind i dem.I al venskabelighed… - capac kommentarer:
1. september 2011 kl. 01:36 | Rediger@Gowings: Jeg har vist pointeret det før: For mig er det interessante ikke personen Penkowa ” hvor fascinerende hun så end måtte være ” men snarere de institutionelle, politiske, kulturelle osv. forudsætninger/betingelser, der har gjort det muligt, at sagen har udviklet sig som den har gjort. Jeg har heller ikke nogen grund til at tro, at Penkowa-sagen eller anklagerne mod Klarlund skulle være udtryk for en tendens, men jeg er overbevist om, at Penkowa-sagen siger noget væsentlig om den måde, vi i disse år driver universiteter og forskning på. ” Så jeg vil fortsætte mine analyser, så længe der kommer nyt frem i sagen… - Gowings kommentarer:
1. september 2011 kl. 07:27 | RedigerSelvfølgelig vil du det. Det der byder mig imod er effektjageriet der får hetzagtig karakter når Politiken på den ene side gerne vil fortælle en saftig historie om lemfældig omgang med skatteborgerpenge, men omvendt ikke gider at sætte sig ind i de vilkår der gives for det område de skriver om. Den overlliggende politiske diskussion om hvilket universitet vi vil have er interessant, den næres bare ikke af Politikens artikler efter min mening. - Gowings kommentarer:
1. september 2011 kl. 09:06 | Rediger” og så lige en sidste gang. Mit udgangspunkt er, at specielt Politikens dækning af emnet er tendentiøs og sensationsjagende ” alene den svada men fyrede efter Poul Pilgaard Johnsen, da han lukkede artikelserien ned i Weekendavisen siger det hele ” men prøv at se på de tre punkter du har listet. Kan man konkludere sådan her:Ad. 1. Så nu er der altså to forskere i Danmark der snyder? Eller er det mange, eller er det dem allesammen?2. Med andre ord: hvis en forsker vil bevare sin respekt i det offentlige rum, så skal hun ikke blande sig debatten, sidde med i fagråd der vejleder regeringen eller i det hele taget bidrage med sin viden til samfundet? udpeget eller valgt.3. Dette punkt var lige præcis det punkt, der vækkede pressens interesse i sin tid da Poul Pilgaard Johnsen tog sagen op. Havde sagen udelukkende handlet om forskningsbedrag, var den ikke kommet længere end til højst en notits i en spalte. Det illustrerer slibrigheden i Politikens efterfølgende dækning også. ” et interessant spørgsmål i den retning her er: hvad er Galbo, anmelderens, dagsorden? I princippet skulle vi så sætte alle forskere der har publiceret med Penkowa i gabestokken. Problemet er at i forskningen, som jeg også prøver at redegøre for ovenfor, er man nødt til at stole på hinanden, fordi flere forfattere bidrager med forskellig faglig ekspertise. Det er næsten umuligt, specielt i artikler med 10-15 forfattere at indfange uregelmæssigheder, hvis en forfatter forsætligt ønsker at snyde. Når det bliver opdaget, så trækker man så til gengæld artiklen tilbage ” og det kan jeg forsikre, uden dog selv at have prøvet det, er det mest ydmygende og nedværdigende, man kan udsætte en forsker for.Nu skal jeg til gengæld for evigt tie om dette emne på denne blog Som du kan høre ligger emnet mig meget på sinde, uden ” og det vil jeg gerne understrege ” at jeg er direkte personligt involveret. Jeg ved ikke, hvor du har din daglige gang, men som ansat på et universitet kan jeg betro dig at debatten om, hvor universiteterne er på vej hen og om problemerne med ledelsesstrukturen under den nye styrelseslov også går højt internt. Jeg tror ikke du finder et sted, hvor ønsket om en fri og åben debat, også politisk, om universitetets fremtid er så stærkt ønsket. - Klaus kommentarer:
1. september 2011 kl. 09:55 | RedigerTilbage til musikken ” bedst som man frygtede projektet var lagt på is:http://youtu.be/fvB0glRsolw1. november😉 - capac kommentarer:
1. september 2011 kl. 11:25 | Rediger@Gowings: Jeg har ikke min gang på universitetet. Så mine indlæg er baseret på de informationer medierne lægger frem, kombineret med almene betragtninger og analyser. Jeg er således hverken sovset ind i det universitære miljø eller i de nyhedshungrende avisers/mediers ditto. Det er både en ulempe og en fordel. Jeg tror, fordelen er størst. Jeg har ingen anden interesse i mine skriverier end at kritisere de herskende forhold på universiteter og i forskningen på de niveauer, jeg kan se her fra mit tastatur.I det hele taget er jeg mest optaget af at analysere, forstå og stille kritiske spørgsmål til det, jeg læser om sagen. Min interesse i sagen er, at jeg gerne ser universitetet ført tilbage til en situation, hvor selve universitetsideen (Humbolt osv.) retableres i stedet for det herskende liberale, virksomheds”universitet”. Og for det andet, at respekten omkring forskningen i almindelighed højnes. Det sidste hænger utvivlsomt sammen med, at jeg selv har gennemført en humanistisk forskeruddannelse (mag.art.).Jeg tror ikke, jeg er uenig med dig i noget af det, du skriver. - capac kommentarer:
1. september 2011 kl. 12:27 | Rediger@Klaus: Ja, jeg har godt læst det og venter med spænding på resultatet. Måske får jeg lejlighed til at skrive om det også. Det gør jeg jo nok! 😉 - P.Husentast kommentarer:
17. april 2012 kl. 19:48 | Redigernyt
http://www.b.dk/nationalt/penkowas-kummefryser-dukket-op-paa-universitet - capac kommentarer:
17. april 2012 kl. 19:50 | Rediger@P. Husentast: Ja, jeg har godt fulgt med i ‘kummefrysersagen’. Og der kommer også en længere kommentar på et tidspunkt om kummefrysere, corporate university og så videre…
Redelighed og uredelighed ” en note om Milena Penkowa
21. oktober 2011
Bedst som man gik og troede (selv om tvivlen gravede…), at sagen om Milena Penkowa var stillet i bero, medens politiet undersøger anklager om dokumentfalsk , og en kommission gransker hendes forskning for fusk, så har Penkowa indgivet en klage til Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed. Klagen drejer sig om professor Elisabeth Bock, som har været Penkowas kollega og ven. Og klagen gælder Bocks påståede videnskabelige uredelighed…
Konkret drejer anklagen sig om, at Penkowas navn angiveligt er blevet (mis)brugt i forbindelse med nogle offentliggjorte opslag, der er blevet brugt ved videnskabelige konferencer. Penkowas påstand er, at hendes navn er blevet brugt uden hendes samtykke ” og at navnet derved er blevet sat i forbindelse med “dårlige forskning”.
I følge Weekendavisens og Universitetavisens artikler om den ny sag, så opfattes Penkowas klage af professor Bock og hendes medarbejdere som udtryk for revanchisme og chikane. Og man mener, at have dokumentation (emails m.m.), der modbeviser Penkowas påstand om et misbrug. Samtidig ” og det er måske det mest interessante ved den nye sag ” så retter professor Bock en kritik af selve Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed, idet hun siger:
»Det er et problem, at systemet kan bruges som chikane. UVVU er med rette blevet meget rost som en god opfindelse, men der vil altid være problemer, når folk kan gå og anmelde hinanden.«
Penkowa-sagen som sådan har foreløbigt resulteret i, at hele ni klagesager ligger til behandling i UVVU. Så sagen er ikke bare blevet en sensationel sag om videnskabelig uredelighed og fusk. Den har også kastet lys over et akademisk miljø, hvor det langt fra altid drejer sig om smukke videnskabelige idealer osv., men i allerhøjeste grad også om de alt for menneskelige egenskaber: hævntørst, misundelse, unfair konkurrence og personlige sym- og antipatier. Netop, fordi der er tale om videnskabelige idealer, så er anklager om uredelighed og fusk meget alvorlige for de anklagede forskere og kan i værste fald være ødelæggende for deres virke som forskere. Weekendavisen giver nogle eksempler på, hvor skadende sådanne anklager er. Som professor Eske Willerslev antyder, så er det næsten umuligt at vaske en uredelighedsanklage af sig igen. Det er som med anklager af seksuel karakter ” de har det med at blive sidden som sorte pletter…
UVVUs problematiske rolle forstærkes selvsagt af, at forskerne godt er bevidste om denne skadelige effekt, som en anklage har. Lige som det heller ikke er befordrende for systemets virkemåde, at det ikke har de store konsekvenser for klagerne, hvis anklagerne viser sig ikke at holde…
Hvor UVVU skulle være garanten og sikringen af idealernes fastholdelse, er udvalgene nu selv blevet kritik og tvivl. Fungerer systemet efter hensigten, som Weekendavisen spørger.
Penkowas seneste klage er ikke kun en lille note til en i forvejen omfangsrig sag. Den er en understregning af, at Penkowa-sagen som sådan ikke bare er historien om et lysende forskertalents storhed og fald, men også en kritisk prisme, hvorigennem man kan se de politiske, universitære og videnskabelige systemers sprækker og svagheder.
Milena Penkowa rør på sig…
11. november 2011
Hvis nogen troede, frk. Milena Penkowa ville lægge sig ned på ryggen og sige be-be efter at have været i mediemaskinen i månedsvis på grund af sin sag om forskningsfusk m.m., så tog man fejl. Efter at have sundet sig lidt har Penkowa taget handsken op og slår tilbage. Først mod en tidligere samarbejdspartner inden for fagområdet (se forrige indlæg i sagaen om Penkowa) og nu mod filosofiprofessor David Faurholt, der er blevet anmeldt for overtrædelse af navneforbuddet i sagen. Faurholt tager det med ophøjet ” ja, man kunne sige stoisk ” ro og udtaler til Weekendavisen:
»Folk, der har forstand på den slags, siger til mig, at jeg vil tabe retssagen, og det er så helt i orden. Jeg har aldrig før gjort noget kriminelt, men jeg får nok en bøde på 10.000 kroner eller noget i den retning, og jeg har ikke tænkt mig at appellere. Til gengæld får jeg så lejlighed til at skrive noget mere om Penkowa og rektor Ralf Hemmingsen, for de skal ikke dø i synden«
Nej, de skal ikke ‘dø i synden’. Det er vigtigt, at sagen om dens mange politiske, universitære, forskningsmæssige, videnskabelige osv. facetter bliver kulegravet og analyseret, så universitetets og forskningens værdighed kan blive genoprettet.
Penkowa-sagen: Helge Sander-sporet er igen varmt
13. november 2011
Som nævnt er Milena Penkowa begyndt at røre på sig igen ” og slå igen. Og vi skal jo ikke glemme, at der er flere skurke i sagen om frk. Penkowa. Hvad blev der fx at Helge Sander-sporet? Kom han ikke lidt let ud af mediernes søgelys, sidst han var der? Noget kunne tyde på det.
I hvert fald kan BTs Lars Fogt i lørdagens udgave af avisen fortælle, at Sander var vidende om, at Penkowa var under anklage for svindel ” underslæb, dokumentfalsk og falske anklager mod studerende ” dengang han tildelte hende den prestigefyldte Elite-forskpris. Sander skulle i følge Penkowa selv have siddet inde med den viden, der siden hen ” under Sanders afløser, Charlotte Sahl-Madsen ” begrundede fratagelsen af prisen. Men ikke kun Helge Sander skulle angiveligt have siddet inde med den viden. Også medlemmerne af det forskningsråd, der stod bag prisen. Bl.a. rektor Ralf Hemmingsen.
Hvis Penkowa har ret (og der ikke er tale om de rene revanchisme fra hendes side…), så kaster det et ubehageligt lys over Helge Sanders politisk-ideologiske promovering af Penkowa som ideal for den borgerlige forskningspolitik og forbillede for andre unge forskere. Og dermed over den VKO-regeringens forskningspolitik som sådan. Og Københavns Universitets i forvejen stærkt ramponerede omdømme og prestige vil være endnu mere skadet.
4 kommentarer
- ats kommentarer:
30. august 2012 kl. 10:02 | RedigerLYNINTERVIEW
Hjernefusker Milliona Pengekowa, hvordan har du det med, at du nu risikerer at miste alle dine titler?»Jeg føler mig virkelig forfulgt! Først var der nogen, der fjernede mine forsøgsrotter, dernæst døde min mor og søster i en tragisk trafikulykke, og da de dukkede op igen, mistede jeg lidenskabsminister Helge Sandjord, som var en af de få, der forstod, hvor genial jeg er. Det er alt sammen så grotesk, at man skulle tro, det var løgn!«. - capac kommentarer:
30. august 2012 kl. 11:17 | Rediger@ats: 😀 - ats kommentarer:
31. august 2012 kl. 11:30 | RedigerRalf Hemmingsen, hvad har du som rektor for Københavns Universitet tænkt dig at gøre, efter at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uvidenhed har dømt Milliona Pengekowa for fusk med sine forsøgsdyr?»Jeg har tænkt mig snarest muligt at indkalde hende til en MUS-samtale!«. - capac kommentarer:
31. august 2012 kl. 13:13 | Rediger@ats: Ha, ja, det ville ligge godt i tråd med universitetets tankegang…
Milena Penkowa interviewes
13. november 2011
“Jeg har på intet tidspunkt lavet det fusk, som jeg bliver anklaget for ” det gør, at min situation er en anden. Jeg ved, at jeg har ikke gjort de ting, som jeg bliver beskyldt for. Og jeg bliver hængt ud, så alle tror, at det er sandhed. Ingen i den offentlige bevidsthed tænker, at der ligger ikke nogen dom og afgørelse. Men det bliver fremstillet, som om det er sandt“, Milena Penkowa.
Læs interviewet med Milena Penkowa her. Sagen har uden diskussion haft store personlige omkostninger for Penkowa. Ingen kan være tjent med, at sagen trækkes i langdrag. Allermindst Penkowa selv. Jo før den afsluttes, jo før kan der blive draget en lære i det videnskabelige og universitære miljø. Og jo før kan det politiske regnskab gøres op.
4 kommentarer
- ats kommentarer:
22. december 2011 kl. 01:51 | RedigerMIN JUL
Kendte danskere fortæller, hvordan de skal fejre jul. I dag Milliona Pengekowa.»Jeg skal fejre jul med min mor og min søster, som heldigvis begge er kommet sig gevaldigt, efter at de for nogle år siden mistede livet ved en trafikulykke. Vi elsker alle tre at danse omkring juletræet, imens vi synger alle de kendte julesange. Jeg er vild med På loftet sidder nissen , og især holder jeg af verset med alle rotterne, der sidder og skotter og pludselig er væk«. - capac kommentarer:
22. december 2011 kl. 10:45 | Rediger@ats: Ja, hvor mon alle rotterne er henne?! 😀 - P.Husentast kommentarer:
27. december 2011 kl. 23:45 | Redigerhttp://img282.imagevenue.com/img.php?image=025661230_jern_122_130lo.jpg - capac kommentarer:
28. december 2011 kl. 00:18 | Rediger@P.Husentast: Ja, ja, satiretegnerne har altid vist, hvad der var på spil…
Efter Milena Penkowa: Sagen om den tyske professor Linda Maria Koldau og aflivningen af universitetet
19. februar 2012
Selv om det efterhånden er længe siden, jeg har omtalt den fhv. (?) hjerneforsker Milena Penkowa og hendes sag, så er hun ikke og vil ikke blive glemt i denne weblog. For måske skal vi almindelige samfundsborgere i sidste ende være taknemmelige over, at Penkowa-sagen opstod. Selv om sagen jo ikke er slut endnu, så har forløbet indtil videre ikke bare været en stærkt underholdende, kulørt fortælling om den tidligere eliteforskers storhed og fald ” en fortælling, som enhver forfatter må misunde virkeligheden ” men også et afslørende studie i det traditionelle universitets forfald og potentielle undergang i vor neo-liberalistisk-borgerlige politiske konjunktur.
En af mine tilbagevendende vinkler på Penkowa-sagen har været, at hendes karriereforløb og den efterfølgende sag er symptomatisk for såvel universitetet i dets nye form som for for det underliggende politisk-ideologiske magtsystem. Min påstand er, at selv om akademisk svindel og humbug kan forekomme til alle tider, så er Milena Penkowa og hendes sag i høj grad et produkt af det eksisterende system, der ideologisk og materielt har fremelsket og været katalysator for Penkowa. Penkowa blev oprindeligt fremhævet som mønstereksempel på, hvad det ‘moderne’ universitet og den ‘moderne’ videnskab skulle kunne, men endte med at være en afslørende karikatur af hele den polito-ideologiske tænkning, der ligger under videnskabs- og universitetspolitiken i dag…
At Penkowa-sagen er et symptom understreges indirekte af en anden celeber sag, der er kommet i mediernes søgelys. Jeg tænker på den tyske professor Linda Maria Koldau kritik af dansk humaniora ” og det efterfølgende forsøg på at knægte hendes ytringsfrihed som offentlig ansat.
Koldaus brøde var, at hun i en artikel i Politiken d. 12. juni 2011 (Professor: Dansk humaniora er en skandale) formaster sig til at angribe dansk humaniora på dens mest sårbare flanke: det videnskabelige niveau. Det interessante ved Koldaus artikel er, at den ” læst med de rette briller ” ikke kun leverer en kritik af den måde, der bedrives humaniora på anno 2011, men indirekte er en kritik af et universitetsstyre, der i bund og grund er inkompetent i forhold til universitetets primære, ideale opgave i forhold til uddannelsen af de studerende: at give dem faglighed, viden og evnen til at tænke selv. Med Koldaus ord har vi at gøre med “en top-down-styret uddannelsesstrategi, der allerede har berøvet flere generationer af studerende den uddannelse, de har ret til.” Koldau lægger ikke fingrene imellem.
I artiklen angriber Koldau de herskende tilstand ud fra fem punkter: kreativiteten, overfladiskheden, folkeskoleniveauet, ‘teorier i stedet for viden’ og kompetencer.
Derefter bedriver hun, hvad jeg fristes til at kalde et stykke renlivet ideologikritik. Med sine fem argumenter dekonstruerer hun så at sige den forløjede selvforståelse, som universitets arbejder ud fra og afslører den som værende kejserens nye klæder. Hendes kritik er skarp, fordi den er formel. Hun påviser fx, hvordan de humanistiske “studieordninger” gennem produktstandardisering af opgaver med hensyn til omfang, form og indhold de facto kvæler ethvert tilløb til selvstændig tænkning og hæmmer udfoldelsen af fagligheden. I den forbindelse går hun også i clinch med hulheden i den retorik, der som en flom af ideologiske markører og pseudo-begreber skal få det hele til at se tilforladeligt ud: ‘kreativitet’, ’komplekse sammenhænge’, ’nye former for viden’, ’tværfaglighed’. En retorik, der skal sløre den barske kendsgerning, at fagligheden lades i stikken i det universitære system. Og Koldau sætter det kritiske spyd lige ind der, hvor det gør mest ondt, når hun påpeger, at begreberne ‘faglighed’ og ‘viden’ er blevet ‘skældsord’ ” og er blevet erstattet af buzz-words omkring det diffuse begreb ‘kompetence’.
Ikke alene dræber studieordningerne faglighed og selvstændig tænkning, men kulturen på humaniora pulveriseres også af en lind strøm af nye studieordninger, der i “deres indhold følger en ideologi, hvor varm luft klædes i store business-ord“. Under påskud af at gøre uddannelserne ‘tidssvarende’ og ‘rettet mod det moderne arbejdsmarked’ gør man uddannelserne til nogle bolsjeposer uden egentlig faglig substans. De unge smager lidt på dit og dat, men får aldrig faglig dybde.
Skridt for skridt afslører Koldau et humaniora ” og i videre perspektiv et universitet ” der forråder alt det, et universitet skulle stå for. Faglighed, viden, kritisk og selvstændig tænkning. I stedet får man en overbygning på det skolesystem, der begynder i folkeskolen og hidtil blev afsluttet i gymnasiet. Allerede for flere år siden gjorde idéhistorikeren Lars-Henrik Schmidt opmærksom på, at man havde forvandlet universitetets forskoleår til “4. g” ” og siden er skoleficeringen af universitetet som uddannelsesinstitution fortsat. Med ledelsens samtykke. Og med de studerende som umyndiggjorte “skoleelever”.
Universitetet er blevet forvandlet til et vrængbillede af en moderne privat produktionsvirksomhed. Og konsekvensen er bl.a. at det, de unge sættes til at lære, har karakter af præfabrikerede produkter. I stedet for fx at give de unge en solid viden om musik eller litteratur, så spiser man den af med teorier om musik og litteratur. Med Koldaus ideologikritiske ord: “Teorier er videnskabelige værktøjer, som er ekstraheret fra en bred viden om en vis genstand. Hvis de studerende lærer dem, uden at de kender til genstanden ” om det er musikalsk repertoire, kunstværker eller litterære tekster ” bliver teorierne varm luft. Og når teorierne stiltiende fremstilles som dogmatisk sandhed, er videnskab blevet forvandlet til ideologi.” Det paradoksale er ” som Koldau også gør opmærksom på ” at uddannelserne på den måde kommer til at diskvalificere de unge til det arbejdsmarked, som uddannelserne angiveligt retter sig mod! Hvad virksomhederne har brug for er kreative, selvstændigt og kritisk tænkende unge. Ikke unge, der bare kan lire en lektie af…
Selvfølgelig er der unge, der på trods af disse forhold kommer til at indfri de universitære idealer. Men Koldaus artikel slår fast, at det netop kun sker på trods.
Universitetets første reaktion på artiklen er tankevækkende. Koldau modtager en såkaldt “påtænkt advarsel” fra århus Universitets dekan for humaniora, Mette Thunø. Advarslen er ‘påtænkt’ i den forstand, at den først realiseres, når Koldau skriftligt har kommenteret det. Men samtidig følger nogle instrukser, der til sammen har karakter af at disciplinere professor Koldau. Fx må hun ikke ‘bryde fortroligheden’ (fx ved at gå til pressen med sig kritik?), hun skal undskylde over for kolleger, som har følt sig ‘mobbet’ og så videre.
Reaktionen er forventeligt blevet opfattet som et forsøg på at indskrænke Koldaus ytringsfrihed som offentlig ansat, men det har såvel dekanen som universitetets rektor, Lauritz B. Holm Nielsen, afvist. Og dekan Mette Thunø har oven i købet afskærmet sig fra kritik ved at hævde, at der er tale om en ‘personalesag’ (som hun af samme grund ikke kan udtale sig om til offentligheden…). Men akkurat som man taler med to tunger i udøvelsen af uddannelsespolitiken på humaniora, så er der også tale om tvetunget tale. En ting er, hvad man siger. Noget andet er, hvad man gør. Reaktionen over for Koldau kan kun forstås som en magtbestræbelse på at ville definere de betingelser, som debatten om og kritikken af universitetet, skal foregå på. Men som formanden for studenterrådet allerede har påpeget, så er det vigtigt at få debatten og kritikken ud i det offentlige rum. Som i tilfældet med Penkowa-sagen, hvor man også forsøgte at holde debatten inden for institutionens mure i det omfang, det var muligt, så handler den offentlige debat og kritik om, at man her også kan sætte spørgsmålstegn ved selve det institutionelle, ideologiske og politiske grundlag, som universitetet i almindelige og humaniora i særdeleshed fungerer på. Og det er vigtigt.
Opdatering: Da jeg skrev ovenstående havde jeg endnu ikke fået læst Weekendavisen fra i fredags. Men her kan man læse nedenstående debatindlæg fra en række forskere og universitetsansatte, der bakker op om Koldau. Holdningen i indlægget er på mange måder den samme, som den jeg fremfører ovenfor:
“»Den verserende sag om professor Linda Maria Koldau er et udtryk for en bekymrende tendens i den danske universitetsverden: et topstyret brud med de principper om kundskab og faglighed, som er universiteternes adelsmærke. Vi vil derfor udtrykke vores støtte til en dygtig forsker, som er blevet sat i en helt urimelig situation.
Gennem universitetsreformer, hvis radikalitet næppe er fuldt forstået i offentligheden, forlod man i Danmark i forrige årti traditionen for at se universitetet som »de lærdes republik«, med selvstyre inden for fornuftens og kritikkens love. Magtforholdene blev forskudt til fordel for bestyrelser, bureaukrater, og konsulenter ” det sidste vil sige folk, der ikke selv er forskere, men som har stor indflydelse på forskernes arbejdsbetingelser.
Det seneste eksempel på konsekvenserne af dette er Aarhus Universitets behandling af professor i musikvidenskab, Linda Maria Koldau. Såvel internt som i artikler i Weekendavisen og Politiken har professor Koldau gjort det, der med rette kan forventes af professorer: udøvet kritik. Kritik af en vis stereotypi i de studerendes opgaveløsning, overfladiskhed, et for lavt niveau, overbetoningen af teori, og af overdreven anvendelse af tomme styringsfraser som for eksempel »kompetencer«.
Kritikken kan være rigtig eller forkert ” det er enhver kritiks natur. Men den imødegås, på et sandt universitet, med modargumenter og modkritik. Ikke med bureaukratiske trusler om sanktioner. Det er på den baggrund, undertegnede ønsker at minde offentligheden om, hvad et universitet er, og opfordre Aarhus Universitet til at forholde sig til professor Koldaus kritik på en måde, der er et universitet værdig.
Jørgen Grønnegaard Christensen, professor, AU. Peter Kurrild-Klitgaard, professor, KU. Dan Ch. Christensen, lektor emeritus, dr. phil. Henrik Jensen, lektor, RUC. Hans Hauge, lektor, AU. Sune Auken, lektor, dr. phil., KU. Ib Bondebjerg, professor, KU. Erik A. Nielsen, professor emeritus. Nicolai Foss, professor, CBS. Nils Gunder Hansen, professor mso, SDU. Ole Thomsen, dr. phil. Finn O. Hvidberg-Hansen, prof. emer, dr.phil. & lic.theol. Tone Saugstad, lektor, KU. Anders Bøgh, lektor, dr.phil., AU. Leo Catana, lektor, ph.d. og dr.phil., KU. Claus Emmeche, lektor, KU. Hans-Jørgen Schanz, professor, dr.phil, AU. Heine Andersen, professor, KU. Henning Bech, professor, dr.scient. soc., KU. Bella Marckmann, sociolog. Ditlev Tamm, dr.jur., dr.phil., KU. Bent Ørsted, professor, AU. Johan-nes Adamsen, lektor, ph.d., VIA UC. Henrik Dahl, sociolog og forfatter (initiativtager). Eva Agnete Selsing, filosof(initiativtager).
11 kommentarer
- Anja kommentarer:
19. februar 2012 kl. 16:02 | RedigerHep! - Thomas Haugaard Jensen kommentarer:
19. februar 2012 kl. 16:52 | RedigerGlimrende artikelDet ville være en stor glæde hvis du kastede dig over fra “forskning til faktura Sander” og så trak trådene til den kritik Koldau og andre kommer med. - capac kommentarer:
19. februar 2012 kl. 17:02 | Rediger@Thomas Haugaard Jensen: Ja, den tråd ” som jo allerede ligger latent i dette indlæg ” kommer jeg nok frem til inden længe… Tak. - Astrid Schulze kommentarer:
19. februar 2012 kl. 23:09 | Rediger1000 tak for din artikel !
Koldau ” casen falder interessant nok tidsmæssigt sammen med at millioner nu bliver gjordt bekendt med Struensee historien takket den fine danske film “En kongelige affær”.
Så hvad med at reflektere lidt mere over denne så oforandrede og så godt som automatiserede struensee-refleks her i landet ? måske er den jo forældet.
Ja, når man importerer et meget intelligent menneske til landet, som ser på alt med friske øjne og hører alt med øre der kan fornemmer de fineste nuancer, ja så må man være klædt godt på for ikke at bliver set igennem. Det er vel en kendsgerning alle her i landet er vokset op med.
Jeg kan vel tænke mig at en flok kultur/socialantropologer i personaleafdelingen vil have bevaret AU for denne oplevelse og valgt en anden professor , en som havde respekteret den ro og orden man ønsker i afdelingen ” og frarådet at vælge en professor fra precis Frankfurt. Man kunne f.e. have sat sig lidt ind i Tysklands nyere videnskabs- og universitetshistorie for at have undgået denne kulturelle crash.Forøvrigt, fra den 28. februar til 2. marts er der en international conference i Berlin om netop ydringsfrihed. Det var evt. interessant at tage på dannelsesrejse ” som i gamle dage. Læs mere under www. culturaldipliomacy.org ” alt er på engelsk. - capac kommentarer:
20. februar 2012 kl. 00:55 | Rediger@Astrid Schulze: Tak for din kommentar. Jeg overvejede faktisk at skrive noget om ‘kultursammenstødet’. Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at en så klarsynet kritik som Koldaus kommer fra en forsker med tysk baggrund. Jeg er også ret sikker på, at debatindlæggets gennemslagskraft også hænger sammen med det forhold, at Koldau er tysk! Men det kan godt undre mig lidt, at kritikken af de herskende tilstande på universiteterne i Danmark ikke er mere udtalt blandt danske universitetsfolk… - Claus1 kommentarer:
20. februar 2012 kl. 09:50 | RedigerLektor Hans Hauge havde nogle fine pointer i den sene deadline DR2 lørdag aften. - capac kommentarer:
20. februar 2012 kl. 10:06 | Rediger@Claus1: Det vil jeg lige tjekke op på, tak. - Claus1 kommentarer:
20. februar 2012 kl. 10:13 | Rediger@:Capac, altså det havde de sådan set alle tre? Meneh, tja? - Astrid Schulze kommentarer:
20. februar 2012 kl. 10:54 | Rediger… glem ikke at kønnet er en lang større bremseklods som intellektuel end nationaliteten. Der er ikke meget historisk evidens for at heksene i Norden blev brandt fordi de kom fra Frankfurt. - capac kommentarer:
20. februar 2012 kl. 11:19 | RedigerSom Claus1 er inde på, så har lektor Hans Hauge nogle gode pointer i Dead-line lørdag. Man kan se den her: http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/deadline2_1.htm#/31860/25:13 - Agnes Hansen kommentarer:
4. april 2014 kl. 21:52 | RedigerEr fuldstændig enig.
Penkowas kummefryser
19. maj 2012
Penkowa-sagen skal ikke glemmes. Og det skal sagen om den fyrede Linda Koldau heller ikke. Men lad mig begynde et andet sted, hvor jeg fik lyst til at tage tråden op igen.
I går kunne man langt nede i nyhedsstrømmen hos DR Nyhederne læse, at ‘uddannelser kvæles i administration’.
De uddannelser, der er tale om i nyheden, er de såkaldt mellemlange videregående uddannelser ” lærer-, pædagog-, socialrådgiveruddannelsen osv. Uddannelser, hvoraf mange har haft stor politisk opmærksomhed gennem mange år, fordi de har en vigtig betydning for samfundsudviklingen. Og med ca. 60.000 studerende udgør de mellemlange uddannelser en meget betydelig del af de videregående uddannelse. Men det er også uddannelser, der de seneste mange også har være præget af nedskæringer i undervisningen, fyrings- og sparerunder. Herom kan man fx læse i Magisterbladet.
Det skulle ellers have været så godt. For snart mange år siden fik magthaverne den idé, at en lang række seminarier og andre uddannelseshøjskoler skulle lægges sammen i større enheder. En lang og problematisk proces, der foreløbigt er resulteret i etableringen af nogle store “professionshøjskoler”, der ideelt set skulle betyde en besparelse på og effektivisering af det administrative og bedre uddannelser i kraft af den synergi, sammenlægningen angiveligt skulle kunne medføre. Bedre udnyttelse af lærerkollegiet osv.
Det viser sig nu, at de store visioner på området langt fra er realiseret. Tværtimod. Kvaliteten af uddannelserne er slet ikke på et niveau, man kunne ønske sig. Det viser ikke mindst debatten om folkeskolelærerne. Og den påståede effektivisering og rationalisering af administrationen halter også langt efter idealerne. Af nyheden kan man læse, at de største “professionshøjskoler” bruger ‘op til 17% af budgettet’ på administration.
Nyheden fik mig til at huske en lidt ældre nyhed, der drejede sig om, at Københavns Universitet havde sparet et beløb på ca. 700 millioner kroner sammen. Formanden for universitetets studenterråd blev interviewet på DR-tv, og gav udtryk for, at opsparingen stod i grel modsætning til det forhold, at de studerende ikke får undervisning nok og i det hele taget har oplevet forringelser af uddannelserne. Konfronteret med studenterrådets kritik, svarede direktøren for samme universitet, at der jo var tale om ‘en moderne virksomhed’, og han mente også, at politikerne på tinge nok havde forståelse for, at en sådan virksomhed har behov for at skabe en solid ‘egenkapital’. Som nyheden blev præsenteret i TV-Avisen slog det mig, at man dårligt kan finde et bedre billede på den ‘skizofreni’, der hersker på uddannelsesområdet for de videregående uddannelser. Der er en verden til forskel på de studerende opfattelse af “universitet” og “uddannelse” ” og ledelsens. Det slående var, at direktøren overhovedet ikke forholdt sig til spørgsmålet om utilstrækkelig undervisning, forringelser i uddannelserne osv. ” altså til spørgsmålet om, hvad universitetsuddannelser er og hvilken kvalitet, vi bør forvente af sådanne uddannelserne. Direktøren forsvarede blot universitetets ret til at være ‘en moderne virksomhed’.
Billederne af studenterrådsformanden, der taler i øst, og direktøren, der svarer i vest, fik mig igen til at tænke på Milena Penkowas kummefryser. Sagen om Milena Penkowa har ligget temmelig stille i langt tid, hvis man ser bort fra nogle få kulørte nyheder om Penkowas post-universitære karriere. Og sagen om Københavns Universitets vanskeligheder med at lokalisere den tidligere hjerneforsker Milena Penkowas kummefryser, som Politiken og andre medier har refereret, kunne godt opfattes som en banal nyhed af lavpraktisk og underordnet karakter. Men ved nærmere eftertanke, så er den forsvundne og senere genfundne kummefryser måske ikke en bagatel. Kummefryseren, som angiveligt indeholdervævsprøver og andet fra de forsøg, Penkowa har gennemført ” og som lå til grund for de forskningsresultater, der siden hen er rejst tvivl om holdbarheden af, og dermed udgør en slags bevismateriale i sagen ” er et tegn på de generelle administrative problemer, danske universiteter ” med Københavns og Aarhus Universitet i spidsen ” har oplevet, siden den forrige regering med den daværende forskningsminister Helge Sander som aktør gennemførte en ny ledelsesform, inspireret af den centralistiske ledelse i såkaldt moderne private virksomheder. Den forsvundne og nu genfundne kummefryser er ” med Milena Penkowas formulering ” udtryk for, at universitet har udviklet sig til at være “en stor rodebutik”. I følge Penkowa har universitetet hele tiden ligget ind med detaljerede beskrivelser af, hvilke lokaler hun havde fået stillet til rådighed, deres areal og udstyr, herunder ‘den hvide -80 graders fryser’. Alligevel har man ikke haft overblikket.
Hvis sagen om kummefryseren var et enestående eksempel på administrative problemer, så kunne man måske argumentere for, at der var tale om et hændeligt uheld, en menneskelig fejl ” og affærdige den. Alle kan jo tage fejl, glemme og overse noget osv. Men som avisskriverierne de forgangne mange måneder har afsløret, så er administrative problemer ikke ualmindelige. De er snarere reglen. Jeg tænker selvfølgelig ikke mindst på den meget omtalte såkaldte Koldau-sag på Aarhus Universitet, der har vækket genklang helt nede i Tyskland, og det “administrative kaos”, der har hersket.
De markante administrative problemer er interessante, fordi de ikke bare handler om god eller dårlig administrativ praksis. Bag den lange liste af eksempler på ledelsesmæssige og administrative problemer gemmer der sig også et andet og langt vigtigere problem, som blev artikuleret, da studenterrådsformanden og universitetsdirektøren talte forbi hinanden på tv. Nemlig, at man med etableringen af det nye, såkaldt ‘moderne’ universitet fuldstændig har glemt at diskutere, hvad man ville forstå ved begrebet “universitet”. Man har ladet som om ideen ville flytte med over fra det gamle universitet.
Da daværende forskningsminister Helge Sander gennemførte ‘moderniseringen’ af universitetet ved at indrette universiteterne efter en privatkapitalistisk virksomhedsmodel med en tilsvarende ledelse og et tilsvarende profitorienteret perspektiv (under sloganet”Fra forskning til faktura”) skrev han såvel halvfjerdsernes kritiske universitet som de forudgående elitære dannelsesuniversitet ind i historiebøgerne og ud af universitetets virkelighed. Uden en egentlig debat om universitetets idégrundlag blev det gamle universitet sendt på historiens mødding og kræfterne brugt på at få den moderne virksomhed til at køre. Lektor Hans Hauge har kaldt Sanders indgreb for en “revolution”, men eftersom en revolution indebærer en tilbagevenden af noget af det gamle (lat. re-volvere) og eftersom Sanders modernisering snarere er etableringen af en helt anden slags institution, så er der måske snarere tale om et radikalt indgreb, der bryder med den historiske og ideologiske kontinuitet. Dette radikale snits ahistoriske karakter afsløres fx i det forhold, at man efter etableringen af det nye universitet ikke har nogle skrupler ” eller i hvert fald kun økonomiske ” over at nedlægge fagområder, der tidligere blev betragtet som væsentlige dele af dannelsesspektret. Fx har tysk-faget og andre sprog- og kulturfag været på spil.
Fraværet af en egentlig diskussion om, hvordan man vil kunne tænke ideen om universitetet ” eller om man overhovedet kan tænke den ” i en uddannnelsesinstitution, der fungerer helt på markedsvilkår, afspejles i det forhold, at begrebet “universitet” har bredt sig over store dele af uddannelsessystemet ” nemlig til de ovenfor omtalte “professionshøjskoler”, der også kalder sig “university colleges”. Netop, fordi begrebet “universitet” har mistet sin traditionelle betydning ved ‘moderniseringen’ og den manglende idédebat er det blevet synonym med “skole”. Spredningen af begrebet “university” til de store skoler for de mellemlange uddannelser, som tidligere hed seminarier, højskoler osv., sker ikke tilfældigt i samme periode som den såkaldte ‘modernisering’ af universiteterne og er udtryk for det meningstab, begrebet universitet er påført. Det er ikke tilfældigt, som Hans Hauge ved flere lejligheder har påpeget, at de studerende ved universitetet taler om at ‘gå i skole’, ‘læse lektier’ og så videre. Og pointen er ikke, at de studerende agerer barnagtigt, men at de blot ‘afslører virkeligheden’, som Hauge understreger. Det er heller ikke tilfældigt, at de professionshøjskolerne kaldes “university colleges” på engelsk/amerikansk. Det fortæller os noget om, hvilket universitetsbegreb, der er tale om…
Sagen om musikprofessor Koldau er ” set fra det nye markedsorienterede universitet ” en sag om en forsker, der repræsenterer det gamle universitet. Koldau er en anakronisme ” og derfor er det helt i det ‘moderniserede’ universitets ånd, at hun må tage sin afsked efter at være behandlet som en persona non grata.
Til forskel fra Koldau var Milena Penkowas universitetskarriere, der som bekendt toppede med en stilling som “eliteforsker”, et mønstereksempel på, hvad det nye ‘universitet’ skulle kunne frembringe. Hele det ideologiske spin omkring Penkowa var som taget ud af managementtænkningen omkring moderne virksomheder. Hvad Penkowas fald illustrerede var en moderne udgave af H. C. Andersens historie om Kejserens nye klæder. Karriereforløbet blev afsløret som et illusionsnummer, som alle ” politikere, universitetsansatte osv. ” lod sig forføre af. Indtil den dag en lille dreng ” i skikkelse af en studerende ” løftede pegefingeren og råbte: Hun har ikke noget på! Selv om sagen formelt set ikke er slut endnu, fordi Penkowas forskning undersøges nærmere, så har grundfortællingen for længst passeret sit point-of-no-return og klimaks, og hvad der siden sker, vil ikke ændre ved grundfortællingen. Sagen om kummefryseren med ‘bevismaterialet’ understreger blot dette forhold. Lige som sagen om Penkowa er gledet ud af mediernes fokus, på samme måde forsvinder kummefryseren et sted i en kælder på universitet. Og dukker kun op, fordi Penkowa gør opmærksom på det.
‘Moderniseringen’ af universitetet skete, som Hauge pointerer, uden en egentlig debat om, hvad et universitet kunne tænkes at være ” og uden større protest. Og den daværende forskningsminister Helge Sander var den der iværksatte forandringen.
Men hvorfor kom denne radikale forandring overhovedet? På samme måde som Sander engang var en vigtig brik i indførelsen af professionel fodbold i Danmark, på samme måde er han en central spiller i transformationen af den gamle universitet til et universitet, der mest af alt ligner de former for ‘corporate universities’, som man har set i store udenlandske virksomheder. Det vil sige uddannelsesinstitutioner i virksomheder, der kalder sig universiteter, men i realiteten er skoler, der primært har til hensigt at uddanne ansatte i virksomhedens tjeneste. Det ‘moderniserede’ universitets primære rolle er at uddanne unge til arbejdsmarkedet. Det kan man fx læse ud af rektor Jens Oddershedes og AC-formand Erik Jylling s kronik “Vælg din egen fremtid” (Politiken 30. juli 2011), der bærer underrubrikken: “Karriereråd til nye studerende ” og et indblik i en markedsorienteret akademisk verden “.
Men ‘moderniseringen’ er ikke Sanders idé. Tanken om en indretning af universitetet og det øvrige videregående uddannelsessystem, så det fungerer på markedsvilkår, er indskrevet i EU’s uddannelsespolitiske dokumenter. Sander har bare været den, der satte transformationen i værk. En transformation, der blot er endnu et eksempel på den forsatte markedsgørelse af samfundet, der har fundet sted og fortsat finder sted.
Kilder: Politiken, DR Nyhederne, Universitetsavisen, Jyllands-Posten m.fl.
4 kommentarer
- Albert Gjedde kommentarer:
20. maj 2012 kl. 15:20 | Rediger“Og dukker kun op, fordi Penkowa gør opmærksom på det.” Er det nu rigtigt? Har skribenten styr på de nærmere enkeltheder? Kummefryseren blev ikke “fundet” men omtalt overfor fakultetet, da den for lokalet ansvarlige forsker gjorde opmærksom på, at rummet skulle ryddes med henblik på renovering. Besked blev herefter givet til alle sagens parter og indholdet gennemgået. Episoden er i højere grad et tegn på, at forskere stadig er ansvarlige for deres eget arbejde og for de genstande og arkivalier, som er forskningens produkter. - capac kommentarer:
20. maj 2012 kl. 16:29 | Rediger@Albert Gjedde: Ja, det er selvfølgelig rimeligt at slå ned på netop den formulering. Og jeg indrømmer blankt, at jeg kunne være mere præcis lige netop her. Det beklager jeg. Men læser man fx Politikens skriverier om kummefrysersagen (i april måned i år, bl.a. d. 18/4 og 19/4), så kan man kun få det indtryk, at Københavns Universitet har haft store vanskeligheder med at lokalisere omtalte kummefryser. Og at Milena Penkowas udtalelser til især Politiken har spillet en rolle for episodens udvikling.Selv om den citerede sætning er upræcis, så ændrer det ikke ved det principielle i mit forsøg på at læse kummefryseren som et tegn blandt andre, der peger på større problemer.Jeg tror gerne, at forskerne er ansvarlige for deres arbejde, genstande, arkivalier osv. Men eftersom Milena Penkowa har været suspenderet fra sin stilling ved universitetet, så er det universitetet, der har ansvar for fx kummefryserens ‘skæbne’?I øvrigt tak, fordi du tog dig tid til at læse og kommentere mit indlæg! - P.Husentast kommentarer:
28. juni 2012 kl. 19:46 | Redigernyt:
http://politiken.dk/indland/ECE1672494/dom-over-penkowa-hjerneforskeren-fuskede-og-snoed/?cmpid=ni1063 - capac kommentarer:
29. juni 2012 kl. 01:13 | Rediger@P. Husentast: Ja, jeg har lige læst nyheden. Den skal lige fordøjes først, inden der kommer en reaktion.
Punktum for Penkowa? ” forhåbentlig ikke. En foreløbig dom i sagen foreligger.
29. juni 2012
Medens jeg var arbejde i går aftes, kom nyheden om, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU ) har truffet en afgørelse i sagen om den tidligere hjerneforsker Milena Penkowas påståede ‘videnskabelige uredelighed’. Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen, der har fulgt sagen fra starten og skrevet udførligt om den, kommenterer i denne uges udgave af Weekendavisen UVVUs udkast til en dom i de to første sager, der er rejst.
Der er altså ikke tale om den endelige dom i den fulde sag og heller ikke i de to behandlede sager, for Milena Penkowa har mulighed for at komme med indvendinger. Men som Johnsen konstaterer, skal Penkowa hive en stor kanin (eller snarere en masse rotter) op at hatten for at ændre ret meget ved dommens utvetydige underkendelse af Penkowas forskningsindsats. Dommen er klar. I begge sager er der i følge udvalgene tale om »Alvorligt brud på god videnskabelig praksis«.
Johnsen gennemgår i detaljer de to sager og udvalgenes granskning af dem og sandsynliggør, at undersøgelsen af dem blot understreger den formodning, man hele tiden har haft omkring Penkowas handlinger, at “Milena Penkowa har afgivet »vildledende og urigtige oplysninger« om de videnskabelige metoder, hun har anvendt, foretaget »konstruktion af data« og »handlet forsætligt«”.
Selv om der altså er et stykke vej til det endelige punktum i undersøgelsen af Penkowas forskningsmæssige uredelighed, så lader Johnsens gennemgang af den foreløbige dom ingen tvivl tilbage om, at Penkowa er blevet afsløret som en svindler og bedrager ” og at dommen er af en sådan karakter, at Penkowas forskningskarriere må siges ikke alene at være endegyldigt slut, men dommen kaster også en vanærende og diskvalificerende skygge over hele karrieren. Penkowa har forsætligt forbrudt sig mod den ‘gode videnskabelige praksis’, og prisen er ” forståeligt nok ” at hun må forlade det videnskabelige samfund i vanære. Selv om Penkowa ” der for nylig også rejste en fuldstændig perspektivløs injuriesag mod Johnson ” vil slå sig i tøjret og fortsætte sin don quixotske kamp mod det system, der havde frembragt hende, vil det mest af alt have karakter af teatertorden. Penkowa er færdig.
Men det er Penkowa-sagen (forhåbentlig) ikke. For som jeg tidligere har været inde på, så er sagaen om frøken Penkowas storhed og fald også en fortælling om det såkaldt ‘moderne’ universitets opståen, udvikling og dysfunktionalitet ” og om universitets- og uddannelsespolitiken i neoliberalismens konjunktur.
Når man oplever en på enhver måde ” ikke mindst politisk ” privilegeret eliteforsker, der på eksemplarisk vis skulle markedsføre det ‘moderne’, erhvervsrettede universitet og en liberalistisk forsknings- og universitetspolitik, blive afsløret som en gemen svindler, så må det nødvendigvis kaste et ubehageligt lys på de universitære og politiske institutioner, som hun er et produkt af. Hvor vigtigt det er at fastholde det kritiske lys’ projektør på universitetet og det politiske system understreges af, at formanden for Københavns Universitets bestyrelse, Nils Strandberg Pedersen, kategorisk afviser, at universitetet på nogen måde har et medansvar for Penkowas uredelighed. Til Politiken udtaler Pedersen: »På et universitet står en forsker selv til ansvar for de ting, man laver«. Selv om ledelsen ” med rektor i spidsen ” tidligere er blevet frikendt af kammeradvokaten for at have begået væsentlige formelle fejl i sagen, så viser hele sagsforløbet (læs Johnsons artikler og evt. mine skriverier), at rektor og ledelsen på ingen måde kan kan fralægge sig i det mindste et moralsk medansvar for sagens udvikling. Sagt på en anden måde, så sætter sagen store spørsmålstegn ved den ånd, der hersker i universitetet som institution og i det politiske system.
Strandberg Pedersens kategoriske tørren ansvaret af på den enkelte forsker er systemets immanente selvforsvar, der ikke kan eller vil se på sagen udefra med et systemkritisk blik. Penkowa-sagen er Københavns Universitets svar på Stein Bagger-sagen i det private erhvervsliv. Som Stein Bagger-sagen (han var også systemets kæledægge) sætter også Penkowa-sagen store spørgsmålstegn ved, hvordan systemet (det universitære og politiske) fungerer og hvilke interesser, det tjener. Lige som Bagger-sagen satte spørgsmåltegn ved, hvordan private virksomheder, bankerne og det politiske system fungerer.
Penkowasagen er historisk exceptionel. Og det er ikke tilfældigt, at den ikke opstod i det gamle universitet. Selv om forskere er mennesker og begår fejl og ‘forbrydelser’ ud fra egoistiske og andre motiver, så er for mig at se ingen tvivl om, at Penkowas forbrydelser er børn af en ‘moderne’ universitets-, uddannelses- og forskningsideologi. Hun repræsenterede dens idealer ” og demonstrerede dens indre råddenskab.
[Kilder: Politiken, Weekendavisen, Universitetsavisen]
2 kommentarer
- P.Husentast kommentarer:
29. juni 2012 kl. 14:54 | RedigerAfsnit 4 linie 3 igen læs: ingen (håber jeg) - capac kommentarer:
29. juni 2012 kl. 15:28 | Rediger@P. Husentast: Selvfølgelig. Tak for korrektur.
Penkowa vender tilbage
5. december 2014
Bedst som man var begyndt at tro, at sagen om Milena Penkowa var en saga blot, ja så dukker den op igen. Weekendavisen, der i forvejen har skrevet udførligt om Penkowa og hendes sag, fortæller, at Københavns politi ” på Kammeradvokatens foranledning ” har fået besked om at tage sagen om dokumentfalsk op igen, idet Kammeradvokaten mener, at der er tale om dokumentfalsk af særlig grov karakter, hvilket berettiger til en genoptaglse af sagen, selv om den har overskredet forældelsesfristen for almindelig dokumentfalsk.
Også her i bloggen har jeg skrevet meget om sagen ” du kan evt. læse, hvad jeg har skrevet her.
3. februar 2011 kl. 18:28 | RedigerJa, nu er “Vi” så blevet bedraget. Før var “Vi” kun draget, eller hvad? Hvorfor fløjten fandt rektor aldrig selv ud af at tage knoglen og ringe til det firma, der angiveligt skulle have haft udført forsøgene, hvorfor undskyldningen med:” Man kunne jo ikke afvise, at forsøgene havde fundet sted.” Og hvordan kan man ved en prisoverrækkelse sige pænt goddag til en mor, der angiveligt er sået ihjel bare 7 år før, uden at få liglugt i næsen?
Men “Vi” var måske ikke inviteret?
3. februar 2011 kl. 19:29 | Rediger“Onsdag den 14. maj forulykkede min mor og min søster i Belgien i bil, hvorefter jeg har brugt meget tid på hospitalet og især begravelsen«, skrev Milena Penkowa.Ritzau skriver imidertid, at ifølge Weekendavisen, lever både mor og søster stadig. Moren stod endda på gæstelisten, da Penkowa i 2009 skulle have Eliteforsk-prisen overrakt af kronprinsesse Mary”.Langt ude…
3. februar 2011 kl. 19:34 | Rediger@Klaus @AagePK: I morgen kan vi fordybe os i Weekendavisens detaljer om dokumentforfalskningen. Jeg må sige, at den ny drejning af sagen ikke kommer bag på mig. Mit gæt er, at næste skridt i sagen er, når boomerangen kommer tilbage og rammer rektoren i nakken. Men lad os først få de pikante falskneridetaljer. Det er en sag med mange lag…
3. februar 2011 kl. 19:35 | Redigerjamen hov, rektor har da lige forsikret os om, at han personligt og grundigt undersøgte forholdene vedr. de rotteforsøg i 2003? Penkowa har jo igen og igen fastholdt, at navnet på firmaet fremgik af de (indtil nu hemmeligholdte) sagsakter fra 2003. Hvordan kan man i 2003 have undgået at opdage, at firmaet ikke eksisterede i Spanien? Jeg antager selvfølgelig, at rektor har undersøgt sagen grundigt i 2003, som hævdet, og som det allerførste har RINGET til firmaet. Meget mystisk.Mubarak forsøgte sig iøvrigt med et løfte om demokrati i forrige uge. At kaste en kotelet til et ulvekobbel virker kun i børnefilm.
3. februar 2011 kl. 19:45 | Rediger@forbipasserende: Ja, måske forsøger rektor sig med den gamle prøvede taktik, der består i at bortlede opmærksomheden fra sig selv. Problemet er bare, at taktikken kommer alt for sent, nu hvor sagens råddenskab er kommet for en dag. Man sidder med den der fornemmelse af uavendelighed, man kan have i en god spændingfilm. Her er det bare virkelighed, der rulles op ” langsomt og pinefuldt.
3. februar 2011 kl. 19:56 | RedigerIfølge politiken og Fyens Amts Avis er forskningsminister Charlotte Sahl Madsen, ufaglært, nu gået ind og giver KU en uge til at komme op med en god forklaring.
Skulle hun egentligt ikke starte med sin forgænger, der jo ifølge Milena Penkowa tog på ferietur med selvsamme?
3. februar 2011 kl. 20:10 | Rediger@AagePK: Man kan sørme ikke anklage fru Madsen for at forhaste sig. Men hun har jo også haft travlt med at love de flittige, dygtige og ikke mindst hurtige studerende mere i SU. Og jo, måske skulle hun være forsigtig med at stikke pinden ind i hvepseboet. Det kunne jo være, at hun måtte sande(r), at der er mere snavs end godt er…
5. februar 2011 kl. 15:37 | RedigerHA!…jeg sværger, at jeg læste din seneste overskrift som: “Hjernedød forsker…” 😀
5. februar 2011 kl. 16:17 | Rediger@Beo: ja, tankerne flyver hurtigt i denne sag, der har så megen latent betydning…
5. februar 2011 kl. 19:45 | RedigerJeg glemmer aldrig min panderynkende forundring, da jeg så et tv-portræt af hende. Der var et eller andet som ikke faldt i min bedste jord. Nu, hvor souffleen er faldet sammen, får jeg selvfølgelig straks en rasmusmodsat-følelse:Èn ting er at hun har fiflet og forfalsket og været alt, alt for smart.Men hun er vel dygtig nok til i hvert fald at have et lektor-job, og sikkert mere til. At hun så smider det hele væk, viser bare at hun har en brist i sin mentale pilotering. Synd for hende. God underholdning for os. Pinligt for rektor. Meget pinligt.
5. februar 2011 kl. 20:04 | Rediger@Beo: Jeg tænker: Hvis Penkowa har svindlet og bedraget i forbindelse sin disputats, hvornår er snyderiet og falsknerierne i hendes karriere så begyndt? Hvornår lavede hun sine første fuskerier? Jeg så også den bemeldte portrætudsendelse og fik en dårlig smag i munden, som kun er vokset med tiden. Og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: Hvilken fremtid har hun inden for sit fag? Med det kendskab, jeg har til det lægefaglige område, så kunne det meget vel tænkes, at hun bliver en paria, en persona-non-grata…
Jeg kan ikke have ondt af hende. Hun ligger, som hun selv har redt. Jeg er mere bekymret på universitetets vegne. Hvor langt tid skal der til for at genoprette troværdigheden oven på denne langtrukne sag?
6. februar 2011 kl. 02:28 | RedigerGod analyse, godt spurgt.Hun kan vel altid blive kukker på Æbelø…eller au pair hos H. Sander? :-/