F*U*K – foreningen til uddybning af kønsforskellen

FUK – Foreningen til uddybning af kønsforskellen

Inspireret af Uffes melankolske skriverier om uni-sex-lokummer i DR-byen (Erotikken er død) synes jeg, at vi mandlige og kvindelige, anakronisktiske, nostalgiske bloggere skal stifte en virtuel forening: Foreningen til kønsforskellens uddybning. Mottoet skal være: Jo større forskel på kønnene, jo bedre. Vi begynder at grave, så snart foreningen har mere end et medlem. Formålet er selvfølgelig at genetablere mystikken, fascinationen af, tiltrækningen af, dragningen mod det, der er på den anden side af gabet. Når hullet er tilstrækkeligt stort vil vi formodentlig ikke forstå meget af, hvad der foregår på den anden side, men til gengæld vil vi være i stand til for alvor at begære det – og elske det. Og forførelsen vil igen blive en kunstart. Evt. sandhedssøgere udstyrer vi med følgende dogme: Sandhedssøgere henvises til modsatte side. Så kan de jo gå lidt frem og tilbage…

Foreningen vil selvfølgelig være en del af Anakronistisk Bevægelse.

Og, nej, bare rolig, det betyder ikke, at kvinder skal have mindre løn end mænd for det samme arbejde eller ringere ansættelsesvilkår eller ringere adgang til jobs, uddannelse osv. Problemet på arbejdsmarkedet er jo netop, at alle skal være ens, nemlig: som mænd er og har været. Vi skal tværtom fremhæve, at vi er forskellige (fx føder kvinder børn), og netop derfor skal vi behandle hinanden anstændigt og give hinanden samme løn og rettigheder – på trods af forskellene.

Ideer er velkomne.

Opdatering: Bo, Uffe, Suzy Q og Acq har meldt sig – foreningen kører. En stiftende generalforsamling (formalia, formalia…) kan vi altid stable på benene out in Cyberspace.

Opdatering nr. 2: Foreningen til uddybning af kønsforskellen forkortes selvsagt: FUK.
———–
Den virtuelle forening for uddybning af kønsforskellen – FUK – kører med følgene virtuelle medlemmer: Bo, Uffe, Suzy Q, Acq og undertegnede. Snart er vi større end Ny Alliance! 😉

Vi markerer dannelsen med et passende indskrift, der fortæller lidt om, hvad det drejer sig om – nemlig distance – afstand! Foreningen byder op til en Dis-tanz!:

Der Zauber und die mächtigste Wirkung der Frauen ist, um die Sprache der Philosophen zu reden, eine Wirkung in die Ferne, eine actio in distans: dazu gehört aber, zuerst und vor Allem ” D i s t a n z! (Friedrich Nietzsche i “Die fröhliche Wissenschaft”)

—————–

FUK – foreningen til uddybning af kønsforskellen – har ikke fået flere medlemmer, siden sidst, og må derfor betegnes en lille eksklusiv kreds. Ny Alliance er stadigvæk større, men hvis tendenserne i meningsmålinger fortsætter, så overhaler FUK dem nok før eller siden. Til gengæld har vi fået et ikke-medlem ved navn Arthur, der huserer i Ørsteds-parken (formodentlig den i København). En forskelsudvisker. Og så er der alle de passive medlemmer…

Opdatering, januar 2023:

Og så kom #metoo, woke, krænkelseparathedskultur og Fanden og hans pumpestok. Gør det nogen forskel på og for FUK!? Overhovedet ikke. For uanset, hvordan du vender og drejer det, så drejer det sig igen og igen og til evig tid om kønsforskellen. Uanset, hvad binarietet-fornægterne så end mener om den sag.

Opdatering, juli 2024

Og nej, krænkelseskultur, wokeness og ukritisk, ureflekterende #mee-too m.m. ændrer absolut intet ved FUK. Så ved I det (og kan til enhver tid melde jer ud).

 

5 thoughts on “F*U*K – foreningen til uddybning af kønsforskellen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *