Vær bæredygtig: Køb (ikke) sex!

Author:

Lad os bare set det i øjnene. Købesexforbud er blevet et ideologisk projekt for en række politikere med Socialdemokraterne i spidsen. Og fordi det er et ideologisk projekt, så behøver man jo ikke at interessere sig for noget så kedeligt som kendsgerninger, vel? Vi skal bare have loven igennem, så er er alle glade – indtil det snart viser sig, at det er en tåbelig lov, der aldrig nogensinde vil løse problemerne med trafficking eller anden elendighed i prostitutionsfaget. Nu går Ritt Bjerregaard – afgående overborgmester, som intet har at tabe politisk set – i felten over for hotelejerne i København. Ritt har fremsendt et postkort til 160 hoteller med påskriften: Vær bæredygtig: Køb ikke sex! Postkortene er med garntrisse betalt af skatteyderne. Og det er en advarsel mod at gøre noget, som endnu er helt lovligt! Kunne man tænke sig tilsvarende kort med indskrifter som: Vær bæredygtig: Kør ikke taxi! Vær bæredygtig: Køb ikke bøf i denne restaurant! Nej, vel? De prostituerede er, forståeligt nok, blevet godt gale i skralden og har besluttet, at besiddere af det omtalte, kommunale postkort kan modtage gratis sexydelse, hvis de fremviser det. Det skal nok blive en succes. I øvrigt har jeg lidt svært ved at forstå, hvori det bæredygtige ligger? Så megen CO2 udleder man da heller ikke, når man dyrker sex?! (Det har nok noget at gøre med rejsen frem og tilbage til hovedstaden – nypuritanisterne tror, at Klimakonferencen vil blive oversvømmet af ludere…)

6 thoughts on “Vær bæredygtig: Køb (ikke) sex!”

  1. @AagePK: Gamle Wilhelm Reich – Freud-eleven – opfandt en orgonkasse, der skulle samle den seksuelle enegi op. MÃ¥ske man skulle finde den frem igen? 😉

  2. Læste du Christian Aage’s særdeles relevante artikel om bølge-energi i politiken i forgÃ¥rs? Jeg har tit spekuleret i, hvordan jeg kunne opfinde et apparat, der kunne omdanne den energi, der brændes af i firness-centre, til noget nyttigt.
    Hvad om man lagde sådan et bølge-energi-apparat ind i vandsengen hos en prostitueret?
    Kan vi så overbevise socialdemokraterne, når nu Poul Nyrop går så stærkt ind for den energiform?

  3. @Kenni: Jeg tror ogsÃ¥, at Bjerregaard har skudt sig selv om sine sympatisanter i foden. Bruge skattekroner pÃ¥ sÃ¥dan et projekt, nÃ¥r der samtidig skæres ned her og der, vil ikke ligefrem skabe goodwill hos borgerne. Men Bjerregaard er sikkert ligeglad…

  4. @Donald: For mig at se, så er Ritt Bjerregaards aktion et eksempel på, at man gerne vil forholde sig til symptomerne, men ikke rigtig gider at tage fat på alle de bagvedliggende problemer i trafficking- og slavehandelsproblematikken.

  5. I den her sag tror jeg faktisk, at kommunen vil stå ret alene i den her sag. For regeringen vil ikke gøre noget i sagen og ordensmagten har mere end rigeligt og gøre med, at passe på de internationale kendte gæster og holde styr på aktivisterne, der gerne vil lave lidt sjov og ballade i de københavnske gader. Så et rigtig smart træk af de prostituerede, som forhåbentlig vinder en rigtig stor omgang positiv PR.

  6. Jeg synes det postkort iflg. din analyse er til grin, men at Ritt Bjerregaard derved dog er bedre end alle os, der lader stå til.

    Jeg er ogsÃ¥ bange for, at der ikke har været læserbrevsskribenter og debattører, som har taget fat pÃ¥ det egentlige trafficking problem, at vi bør tilbyde de mennesker, som er kommet hertil under falske forudsætninger at løse op for deres problem – og at vi bør samarbejde i EU omkring løsningen hvorved problematikken om at “vi bliver oversvømmet af …” kan løses.

    Vi er nødt til at diskutere relokering, kolonialisering og flygtningehjælp i tredielande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *