Vi er gået ind i julemåneden. Og vi bør i den forbindelse ikke glemme, at den handler om andet end forbrugsræs. Det handler også om, at tænke “du” og ikke kun “jeg”. At være noget for hinanden, i familien, vennelaget osv. For nu ikke at blive for højstemt i retorikken. Men ikke alle kan deltage i forbrugsræset, og ikke alle mærker noget til næstekærligheden.
Vi har en udbredt fattigdom i Danmark, selv om politikerne med deres budgettal og statistikker forsøger at bilde os noget andet ind. Mødrehjælpen har således en Facebookgruppe kørende for at få den danske fattigdomsgrænse slået fast, så vi kan snakke om den – også officielt. Og der skal samles penge ind, så alle de enlige mødre uden penge på lommen også kan få flæskesteg og ris à la mande.
Medens vi er ved julens realiteter, så er der også mennesker i dette land – kvinder og børn – der må søge tilflugt i landets krisecentre, fx Danner. Fordi de får kærligheden at føle – i form af tørre tærsk. Også her er der brug for en hjælpende hånd i form af ussel mamon. Og det lille idealistiske pladeselskab VUF, som jeg tidligere har promoveret i denne blog, udsender den 7. december en støtteplade med titlen “Nadia – Støt Danner“. Her kan man høre 14 yngre kvindelige sangerinder – fx Aura, Liv & Jenno, CallMeKat, Fagget Fairys, Ditte Mellson, Roxy Jules og Coco Moon. Så kan man jo passende slå to fluer med et smæk: Lytte til nogle relativt nye musiknavne og støtte en god sag. Så glider andestegen måske lidt nemmere ned…
PS. Cd’en vil kunne købes i butikker landet over (så når du alligevel er ude og købe julegaver…) og købes som digital download. Flere informationer følger, når jeg får dem.
@Donald: Nej, sangen skrev Carole King til det omtalte hitalbum. Det var dog James Taylor, der fik størst succes med netop “You Got A Friend”. I øvrigt havde Dusty Springfield allerede indspillet sin version tilbage i 1971, men hendes udgave blev først udsendt sÃ¥ sent som i 1999 pÃ¥ en deluxeudgave af “Dusty in Memphis”. Forsinkelsen skyldtes vist uoverensstemmelser med pladeselskabet. Men her er en udgave med Carole King selv fra 2007: http://www.youtube.com/watch?v=q7hDnKtc9oM
Jovist, den sang holder stadigvæk.
Ja, jeg søgte rundt på YouTube og Wikipedia for at se, om sangen oprindeligt var skrevet til en film eller et drama (eller til en tegneserie med Charlie Brown hvor det så skulle være veninden Trine, som synger denne sang, vildt overdrevet, men ærligt ment, og dog uden at nogen tror på det fordi de kender Trine, psykologisk hjælp 25 øre).
Jeg fandt to YouTube videoer, som må være copyrighted materiale, en optagelse fra noget gomorn Australien
med to (lokale?) musikere, hvor hun synger falsk og har svært ved at klare de høje toner, men alligevel gør en heroisk indsats som får det til at komme kilometer ud over rampen, og bagefter snakker med de to værter, der kigger ned på hende (er hun meget lille? 1.40 eller 1.50?) og en anden optagelse med de tre mest musikalske YouHooo-piger Celine Dion, Gloria Estefan og Shawnia Twain.
@Donald: Sangen er jo fra Carole Kings megasællert og -succes “Tapestry”, der er en slags rune over Peace-Love-and-Understanding-filosofien i tresserne.
God ide til Jule-vaccine.
Hvor er det skønt at høre James Taylor. Jeg har aldrig set ham (hverken i live eller pÃ¥ video) og dette var en smuk, ja, gribende oplevelse. Jeg købte en LP “One Man Dog i 1974 hvor John McLaughlin spiller med pÃ¥ et eller to numre, og hvor James Taylor synger egne sange, og sÃ¥ var der jo denne her og nogle andre i 1971, som antydede at “beat” og “rock”-musikken var ved at finde nye veje.
Hvad er sangens kontext? Texten er næsten for god til at være sand. Hvor mange telefonopkald har Carole King og James Taylor mon fået på den konto?
@mb: Uden humor gÃ¥r det slet ikke! 😀
De fattige er jo kedelige:
http://www.youtube.com/watch?v=5CA82JNYhqU