Fru Dyrehandler Clausen er død, Lis Løwert, 89

Author:

Det giver et lille rif i hjertet, når man hører om en af de såkaldt folkekære skuespilleres bortgang. Således også ved meddelsen om, at Lis Løwert lige før sin halvfemsårs fødselsdag sagde denne verden farvel. Fru Dyrehandler Clausen, tænker man straks, fordi tv-serien “Huset på Christianshavn” med sin store popularitet og DRs monopolistiske dominans sørgede for, at man ikke sådan glemmer Løwerts fine gestaltning af den semi-oprørske dyrehandlerkone. Dernæst tænker man ad samme spor: Matador. Spillelærerinden Fru Violet, en helt anden, og knap så sympatisk figur, hvilket blot siger en lidt om Løwerts spændvidde som karakterskuespillerinde. Og når så Christianshavn- og Matador-filtrene fortoner sig, husker jeg også hende fra de sort-hvide, danske film fra tresserne, halvtredserne og fyrrerne, som Fjernsynet i ny og næ udstrålte i min barndom. Hvil i fred.

3 thoughts on “Fru Dyrehandler Clausen er død, Lis Løwert, 89”

  1. @Donald: Ja, det er ogsÃ¥ en epoke, der forsvinder med de “folkekære”. Jeg tror ikke, at man kunne lave Huset pÃ¥ Christianshavn eller tresserfolkekomedierne i dag.

  2. Det giver et stort stik. Ærligt talt, vi bliver mindet om, at vi er ved at blive gamle; meget kan man sige om “folkekomedie”, de var opløftende oplysning, nÃ¥r de var bedst, og tilværelsen som folkekomediernes “hÃ¥ndværkere”, (tilværelsen som skuespiller) er ikke sÃ¥ glamourøst, som man skulle tro, nÃ¥r det handler om indspilning pÃ¥ “folke-budget”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *