Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
@Chopstick: NÃ¥r jeg viderebringer denne liste, sÃ¥ er det jo netop for at fremhæve det selvmodsigende i den. Der giver jo ikke god mening at pÃ¥stÃ¥, at de ti omtalte kunstnere ikke kan synge, for sÃ¥ vidt det netop er det, der har gjort dem berømte. Listen er kun interessant, fordi den som præmis har en syng-pænt-æstetik, som den folkelige sangkunst har gjort op med for mange Ã¥r siden og som poppen og rocken har gjort en ære ud af at gøre op med. NÃ¥r jeg ikke tilførte mere ilt, sÃ¥ var det, fordi jeg regnede med, at mine opvakte læsere selv kunne gennemskue det. Og det kunne de jo ogsÃ¥! 🙂
Engelske wikipedia trækker tråde omkring brugen ordet rap som betegnelse for en specifik måde at fremføre tekst på helt tilbage til 1600-tallet.
Så jeg må hellere give mig.
😉
@Chopstick: Jep.
… eller mÃ¥ske var det Noel Coward, eller Satchmo, Marlene Dietrich, Swe-Danes, eller Elfis – who knows? Der er mange, der giver Gainsbarre kredit for at være den første hvide sangskriver, hvis sange krængede vrangen af form og indhold for at blive mere sorte end latte @ No. 4 (1962), Confidentiel (1963) og Percussions (1964). Fortsat skarpe world-music skiver flere end 20 Ã¥r før Paul Simon’s Graceland (eller hvad Talking Heads nu havde succes med). Man er nok nødt til at orientere sig i andet end hvide, selskabsfinancierede mainstream-udgivelser for at finde belæg for dette, hvilket lige præcis er pointen i min bemærkning.
Næ, det var i 1962, at Henning Mouritzen sang Ernst Bruun Olsen og Finn Savery’s Teenagerlove, sorry.
Rap’en blev opfundet af Ernst Bruun Olsen, som anført under “bibliotekerne viser…..”, ikke af Serge Gainsbourg. Var det i ’58?
Suk, altid denne omgang anglofile snæversyn. Hvor er Brigitte Bardot i en sÃ¥dan opgørelse – eller for den sags skyld Demitrio Stratos, Cui Jian og Povl Dissing? Capac, du leverer en af nettets mest interessante dansksprogede perspektiveringer men falder desværre for ofte for fristelsen til at kolportere det – af musikindustrien dyrt betalte – bestÃ¥ende. Det ville være oxygerende om du kommenterede med baggrund i din udstrakte viden, nÃ¥r du videregiver lister fra anden hÃ¥nd.
Nå ja, der er vist også lige en Serge Gainsbourg, som heller ikke kunne synge og derfor måtte opfinde talk-over og rap små 10 år før Barry White, Isaac Hayes og ghetto-blasteren fik blødgjort deres pladeselskaber.