Follow the Money, lyder et godt råd, når man skal finde forklaringer i mennesker handlemåde, ikke mindst når det drejer sig om politik. Tanken mere end strejfede mig, da jeg i går ud på aftenen læste Frederik Stjernfelts og Mehdi Mozaffaris kronik i Politiken “Dansk pris til teokratisk fascisme komplet uforståelig”, der handler om tildelingen af den første danske Global Dialogue Prize.

Det uforståelige og skandaløse er, at prisen tildeles Irans tidligere præsident Mohammad Khatami. Bag prisen står Grundfos, århus Kommune og – århus Universitet. I medierne har samme Khatami af uransagelige årsager fået hæftet et image på sig som “moderat”. Det er da også korrekt, at manden over for verdensopinionen som regel udtaler sig mere diplomatisk og floromvunden end sine mere rabiate konkurrenter, men det ændrer ikke ved, at han er en repræsentant for den mest bagstræberiske, religiøst funderede despotisme, man kan forestille sig. De to kronikører opregner det ene uhyrlige forhold efter det andet i Khatamis alt andet end fredsommelige cv. Mord, tortur osv. Læs selv.

Men hvorfor får han så prisen? Og ikke mindst: Hvordan kan århus Universitet stå bag sådan en uddeling? Kronikørerne peger på, at Grundfos kan have sine økonomiske interesser at pleje. Tegningekrisen gjorde det svært for pumpefirmaet at afsætte sine varer derude, så… Den slags opportunisme er ikke et ukendt fænomen i erhvervslivet. Men århus Kommune? Og århus Universitet, der vel som intellektuel højborg burde holde idealer som menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed højt? Hvordan er disse to institutioner blevet lokket med på den galej? Det er beskæmmende og bekymrende.