Jeg læser i en avis, at Betty Hutton er afgået ved døden i den fremskredne alder af 86. 86! Det føles, som var det i går, at jeg sammen med mine forældre gik ind i en stor københavnsk biograf for at se musicalen Annie Get Your Gun, der blev filmatiseret af George Sidney i 1950 med Betty Hutton i hovedrollen som den drengede, vilde cowboypige Annie og Howard Keel som cowboyen – og manden – der til sidst får hende tæmmet og nedlagt – sådan som de uskrevne regler var dengang… Som jeg husker det, var Howard Keel ikke specielt overbevisende i rollen – hverken som skuespiller eller som den mand, han skulle være. Bette var klart den overlegne af de to…
Jeg tror, at det var første gang, jeg var i en biograf uden for Esbjerg. Jeg har vel været 5-6 år. Min far var sømand, og vi opholdt os i hovedstaden, fordi hans skib nu tilfældigvis var anløbet havnen dér. Vi havde – det var en del af rutinen ved sådanne besøg – været ude at spise med kniv og gaffel. Rødspætter med persillesovs og kartofler. Jeg kan huske, at min far ikke var tilfreds med hverken serveringen eller maden; og at der ikke var så langt at gå fra restauranten og til biografen.
Jeg husker ikke så meget om selve biografen ud over, at den var kæmpestor og havde et stort indgangsparti. Til gengæld husker jeg tydeligt filmen og dens sange. Filmen og sangene gik “rent ind”, som man siger. Den store amerikanske sangskriver Irvin Berlins sange: Ikke mindst konkurrencesangen “Anything You Can Do (I Can Do Better)”, hvor Annie eftertrykkeligt sætter macho-Frank Butler til dørs, men også “They Say It’s Wonderful” “Doin’ What Comes Naturally”, “You Can’t Get A Man With A Gun”, “I Got The Sun In The Morning” og evergreenen “There’s No Business Like Show Business”. Men også cirkusstemningen i filmen og duften af Hollywood-glamour. Senere fik Esbjerg-pigen Daimi succes med Annie-rollen på teateret.
Jeg kendte selvfølgelig ikke noget til Betty Hutton i øvrigt dengang. Siden fandt jeg så ud af, at hun var en af den tids blonde sex-bomber, der gjorde karriere i kraft af et nydeligt pin-up-udseende, en god portion skuespiltalent i den muntre ende af skalaen og en kraftig stemme – der gjorde mere indtryk ved sin styrke end ved sin klang. Nu er hun ikke mere.