Min gode veninde og blogpusher Gertrud har underrettet mig om, at forfatteren Jesper Jensen er død, 78 år gammel. De første associationer, der falder mig ind er samarbejdet med Klaus Rifbjerg (Gris på gaflen) og 1. Maj-pladen med Benny Holst. Jeg tjekker på nettet og finder Berlingerens forkølede nyhedsopslag. Som Gertrud ganske rigtig påpeger, så nævnes samarbejdet med Rifbjerg ikke. Berlingeren har bare planket Ritzaus nyhed, der heller ikke nævner det direkte. Videre til trebindsværket Danske Digtere i det 20. århundrede (udgaven fra 2000), som kun omtaler Jensen en passant, men ikke værdiger ham en hel artikel. Det siger nok noget om tidsånden ved indgangen til dette århundrede. Jesper Jensen var kulturradikal og venstreorienteret, og hans forfatterskab var drevet af indignation og retfærdighedsfølelse. Det betød også, at meget af hans forfatterskab stod i en højere sags tjeneste, hvilket man ikke altid får ros for på det akademiske parnas. Det var måske heller ikke den store DigteKunst med stort D og K, Jesper Jensen stod for, men han kunne smede mundrette tekster, der med enkle ord kunne rumme en kompliceret problematik. Sådan som han gjorde på de såkaldte Agit-Prop-plader på Demos. Fx i sangen om merværdien: “Jeg står op om morg’nen og går hen på mit job,/og jeg laver noget, og jeg får min løn./Men det jeg laver er mere værd end det jeg får./Hvordan sku’ nogen mennesker ellers ku’ bli’ rige uden at lave noget?”. Stadigvæk aktuel og præcis. Hvil i fred, Jesper.
@AagePK: Ja, det anti-autoritære oprør smed barnet ud med badevandet. Selvfølgelig skulle man gøre op med den sorte skole og professorvældet, men der er ikke noget galt med respekt for en lærer, der ved mere end en selv og i øvrigt er engageret. Der er heller ikke noget galt med den form for selvdisciplin, der skal til for at kunne holde sin kæft i klassen, lytte efter, deltage aktivt osv. Ting, der er nødvendige for at undervisning kan fungere optimalt.
SÃ¥ lykkedes det at grave noget frem om musicalen:”Hvor er min hue?” Det er Erik Moseholm, der har skrevet musikken til Jespers tekst, og Bavneskolen brugte den ved en elevkoncert 10. August 1976.
Jeg var sÃ¥ kun 4 Ã¥r bagud i kampen mod mobning. 😉
Problemet var jo, at mange aldrig lærte forskellen pÃ¥ at være autoritær og en autoritet. Hvis man er ordentligt forberedt, og viser ungerne, at man brænder for noget, at det er værd at beskæftige sig med, og ikke kun”fordi jeg siger det!”, sÃ¥ kan man faktisk fÃ¥ ungerne til at f.eks lytte til klassisk musik, selv om Bertel Bims og Brian pÃ¥stÃ¥r det modsatte.
Jeg hygger mig hvert forÃ¥r i Tivoli til Musikskolernes dag, og glæder mig lige nu til at følge med i “Spil for livet”. Selv i det største talent-show var 2. og 3. pladsen taget af “klassiske” unger. Skønt!
Det samme gælder historie, bio, fysik, ja hvilket som helst fag, hvor det er lysten, der driver værket, og ikke køres af én, der har fået smidt faget i nakken.
@mb: Ja, den husker jeg ogsÃ¥. Set i bagklogskabens lys, sÃ¥ var eksemplet vist et illustrativt udtryk for den anti-autoritære strømnings overdrev. I dag har det anti-autoritære sejret af helvede til, sÃ¥ almindelig (selv)disciplin i folkeskolen og over den er en saga blot, med de konsekvenser det fÃ¥r fÃ¥r dannelsesniveauet… Men det kunne Jesper og andre nok ikke se dengang..
Ikke alt var vist lige gennemtænkt.
Jeg husker ogsÃ¥ ‘den lille røde’ en hÃ¥ndbog til os skoleelever, hvori vi kunne læse en opskrift pÃ¥ hvordan vi kunne fÃ¥ vores lærer fyret hvsi vi af en eller anden grund ikke kunne lide ham. F.eks. ved ‘at lade’ en af pigerne i klassen gÃ¥ i seng med ham og sÃ¥ melde ham bagefter.
Men bevares, det var ikke så mange år efter at prygl i skolen var blevet ulovligt.
@AagePK: Tak for din personlige historie. Den fortæller jo meget om afdøde. Læs også Morten Things personlige nekrolog i Modkraft (Regitzes link).
I 1980 tog en kollega og jeg en lille anti-mobnings-musical af Jesper Jensen, “Hvor er min hue?”, og fik min 5-klasse til at spille den. “Det er vist noget venstreorienteret noget,” som min nabo, gÃ¥rdejeren, sagde.
Inspektøren blev dog alligevel så imponeret, at vi blev bedt om at optræde med den til skolens dimissionsfest.
Nu har Mary så fået en pris for at genopfinde arbejdet mod mobning. Men Jesper havde altså taget problematikken op allerede før 1980.
også herfra: hvil i fred, Jesper.
http://www.modkraft.dk/spip.php?article11929