En af dagens små, men ikke desto mindre tankevækkende, nyheder er, at Enid Blyton gennem næsten 30 år blev udelukket fra at få sine bøger læst op i BBC. Enid Blyton, som jeg tidligere har skrevet om, var forfatter til blandt andet min barndoms bøger om De 5. I følge nyheden henvendte hun sig allerede til BBC i 1936, men blev afvist, fordi man mente at hendes bøger var for letbenede og ikke-litterære. Herhjemme ville man have sagt, at de var underlødige. Først i 1963 slap hun gennem nåleøjet, men man var stadigvæk forbeholden over for forfatterskabet, der havde stor succes uden for BBCs institution. I samme forbindelse kan man læse, at BBC nu er ved at lave en film om Enid Blyton med Helena Bonham Carter i hovedrollen. The Times are sørme changin’. Når jeg tænker på BBC, så tænker jeg ofte på kvalitetsprogrammer af høj kvalitet, men også på de mange gange, hvor BBC bandlyste pop- og rocksange, fordi deres tekster havde en karakter, som man ville forskåne lytterne for at lægge ører til. Men tresserne ændrede på det også…
PS. I følge forfatterindens eneste overlevende datter havde Enid Blyton et følelsesliv som en 13-årig.
SÃ¥vidt jeg husker var det faktisk heller ikke muligt at lÃ¥ne ‘de fem’ bøger pÃ¥ de børnebiblioteker jeg frekventerede i tresserne. SÃ¥ herhjemme blev de vist heller ikke rigtig regnet for noget særligt.