Jeg har tidligere skrevet om Gustav Winckler.  Om hvordan hans “Hvide måge”, “Den gamle gartner” og et par stykker til gjorde min barndoms søndage uendeligt lange og uendeligt kedsommelige – og om hvordan jeg siden fik ørerne op for hans sangstemmes kvaliteter. I dag kan man læse en omtale af Den Store Gustav Winckler Boks i Berl. Tidende. Den er endnu en i række af fine bokssæt, der er helliget store danske kunstnere som Four Jacks, Gitte Hænning, Otto Brandenburg m.fl. Det er prisværdigt, at nogen finder det ulejligheden værd at gennemgå disse kunstneres værk, redigere det og finpudse det for siden at udsende det med informative hæfter, så eftertiden kan gå på jagt i materialerne og genopdage de lysende talenter.
I Gustav Winckler tilfælde er der oven i købet tale om en hel del materiale, der ikke tidligere har været udsendt eller er blevet overset af den ene eller anden grund. 94 numre fordelt på fire cd’er. Der er nok at gå i gang med. Måske man burde investere i den ved lejlighed?