For rigtig mange år siden debuterede jeg som digter i tidsskriftet Hvedekorn. Mine digte stod side om side med digte af Peter Nielsen, Klavs Bondebjerg, Jens Fink-Jensen, F.P. Jac, Flemming Røgilds, Pia Tafdrup m.fl. Poul Borum kunne godt lide mine digte og udbad sig flere af slagsen. Og det fik han også. Og jeg fik en invitation til at komme og læse mine digte op på kunstforeningen Gammel Strand og til at lægge vejen forbi Borums privatbolig på vejen. Jeg har stadig et par maskinskrevne breve fra Borum.
Mere blev det ikke til mere dengang. Jeg kom aldrig til oplæsningen, mødte aldrig Borum i levende live, for mit liv slog nogle volter, og jeg måtte foretage nogle andre prioriteringer. Siden er skriverierne forblevet i skrivebordsskuffen. Billedligt talt. Selv om tanken om en digtsamling med jævne mellemrum dukkede op og dukker op.
Når jeg fortæller denne lille personlige anekdote, så er det, fordi jeg for nyligt oprettede en gruppe på Facebook med titlen Bevar Hvedekorn! Sagen er nemlig, at forlaget Borgen har besluttet at nedlægge det 45 år gamle tidsskrift. Forlaget har nemlig ondt i økonomien. Som så mange andre firmaer i disse krisetider. Og vi ved jo alle godt, at poesi ikke er nogen guldgrube. Så beslutningen er forståelig nok, økonomisk set. Og så alligevel. Poesien er nyttesløs. Sådan i merkantil og pekuniær forstand. Men jeg tror, sproget behøver poesien. Den særlige omgang med det danske sprog. Interventionen i den kendte sprog. Hvedekorn må bestå.
@Gudsrost Grymland: Et lille tips mere: Ivan Malinovskis “Glemmebogen” med udenlands poesi. Den er kort – og indeholder mange gode digte.
@Gertrud: Ja, Ove Abildgaard er en af de småglemte.
Prøv med lidt god vilje og “Jeg bærer med smil min byrde”. 😉
Hvem sætter moderne musik til nedenstående:
Jeg dykked i dine øjne
som ænder i mosevand.
Drak af dine læber
som kalven af en spand.
Sank i dine bryster
som i en dynge hvede
og mine lunger blæste
som bælgen i en smedie.
Da alt igen var stille,
som sammensmeltet guld,
spandt vi os i søvn
under nattens hattepuld.
(Ove Abildgaard, 1946)
Det er det: der skal bare være en lækker sangeringe, så er det sgu lige meget, hvad hun synger!
@Capac: Tak for tipset.
capac, poesi er en guldgrube, den skal bare gødes lidt: et par gode noder, og en lækker sanger (inde), you know: It’s the singer, not the song….
Orv:-)
@Uffe: Nej, poesi har jo aldrig været en guldgrube. Hverken for digterne eller forlagene. Alligevel sidder der mange og grifler rundt omkring…
@capac: Enhver sin lyst. Men poesien er vist ikke i overhængende fare for at forsvinde, selv om reservaterne bliver nedlagt.
@Gudsrost Grymland: Nu kender jeg dig jo fra en anden side i blogland og ved, at du har sans for poesi. I hvert fald den, der gemmer sig i musik. Kender du den antologi, der hedder 365 digte. Den kan jeg anbefale dig. Den sammensætter 365 digte af mange forskellige danske digtere ud fra redaktørens egne tematiske kriterier. Og der er mange gode oplevelser imellem. Og sÃ¥ er der et digt til hver dag i Ã¥ret…
@uffe: Jovist. Jeg er af den opfattelse, at poesien er den del af sproget. I digtekunsten rendyrkes den så som digte..
Trives poesien egentlig ikke udmærket også uden for poesiens aflukker, fx her i Blogland?
@Gertrud: Jeg har læst Under vejr, der er enormt god. Men Jørgen Leth, det er for ondt. Det kan du ikke mene. H.J. Nielsen? Skriver han nu også digte? Jeg kan ikke huske, om jeg har været der før. Ellers må jeg fortsat bevæge mig kronologisk frem gennem Inger Christensens forfatterskab. Nu er jeg foreløbig nået til midt i tresserne.
@Donald: Jeg skriver masser af digte.
@AagePK: At opleve og læse er to forskellige ting. Det ene udelukker vel ikke det andet? Men jeg vil også hellere drikke saltvand end læse Ib Michael og Carsten Jensen.
Under vejr med mig selv, den læste jeg med stor fornøjelse, og blev klogere, også på mig selv.
Men sÃ¥ skete der det sædvanlige, lige som med film: 2’eren skuffede, og siden har jeg ikke gidet læse Rifbjerg. SÃ¥dan har det fortsat, og i lang tid har jeg foretrukket at opleve verden gennem egne sanser, frem for gennem andres briller.Og der er pokkers til forskel, om man læser om Carstens druknede, eller selv ror fra Rudkøbing til Marstal i kajak med en vind pÃ¥ 13 sek/m agten for tværs. Hellere vandre hen over Maragua-krateret i 3 1/2 kilometers højde for at komme ud til Niñu Mayu’s dino-spor, end læse læse om Bolivia og Peru hos Ib Michael og Carsten.
For så først får man alle sanser i sving, og så lærer man at sætte pris på en kop suppe lavet på vand, salt, 1/2 kartoffel og 2 spsk quinua-gryn, und nichts weiter.
PS: jeg ér fyldt 60, så alder er ingen undskyldning. Se at komme ud, så kan I memorere via bøger, når I bliver gamle!
@Gudsrost Grymland: Så læs de ukedelige igen.
Skriv et digt, Gudsrost Grymland 🙂
@Gudsrost Grymland: Hen til biblioteket og tilbage igen med poesien og – Samlede Strunge,- Jørgen Leth,- Hans Jørgen Nielsen,- Benny Andersen og skulle det være for meget, sÃ¥ start med Rifbjerg: Under vejr med mig selv – og bliv klogere pÃ¥ dig selv…
Jeg kedede mig over det, der var tilbage, da der ikke var mere (ukedeligt). Okay?
@Gudsrost Grymland: Og du keder dig stadigvæk? 😉
Jeg har været der. Jeg har læst det hele. Nu er der ikke mere.
@Gudsrost Grymland: Selvfølgelig gør du det. Hen pÃ¥ biblioteket og lÃ¥n en antologi med det bedste…
Og derved mener jeg: Jo, jeg gør!
Du har fuldstændig ret i at vi ikke kan undvære poesien. Men ligesom man indenfor musik-kulturen har måttet tage kampen op med over-kultur og underkultur, folk og fæ, etc. så må poesiens nytte skubbe sig i retning af noget, som alle kan være med på. Benny Andersen, for one, har vist ikke bidraget til hvedekorn?
Andre digtere har udfoldet deres evner i noget, som vi måske nok en gang imellem synes er lidt for pjattet, eller ligefrem plat. Men somme tider kan det næsten platte være mere ægte end det højpandede.
Jeg støtter gerne “bevar Hvedekorn”, selv om jeg sjældent har set, eller læst, udgivelser derfra. Der findes danske sites hvor man kan bidrage med digte.
Men mine favorit digte er nu en gammel bog, som vist havde titelen “skriv et digt, mor”.
Overhovedet ikke.
@Gudsrost Grymland: MÃ¥ske er poesi bare ikke dig?
Jeg har prøvet at læse en håndfuld Hvedekorn over de sidste 5-7 år, og hver gang er jeg faldet død om af kedsomhed. Men måske har tidsskriftet været bedre engang, det kan da godt være.
Sandheden er, at jeg faktisk meget sjældent er nÃ¥et videre end til at bladre lidt i det (før jeg er faldet død om). Er det ikke et problem, at poesi er sÃ¥ kedeligt, sÃ¥ kedeligt? Selve navnet “Hvedekorn” lyder ufatteligt tørt og kedeligt.
se ikke sÃ¥…for fanden jeg burde lukke alt ned pÃ¥ momentet. Jeg er såå træt..og sÃ¥ gÃ¥r der alvorlig staveged i den.
Wow.Hvedekorn! Stort, meget stort Capac. Har så hørt, at ham Borum var lidt rusten at danse med, men på den anden side. Jeg kan ikke så nogen, der løfter arven efter ham. Kan du? (Har du ikke Afsnit P i din linkliste? Synes jeg kan huske det. Men de forsøger i hvertfaldt bravt på noget af det samme.)
Der er jo nok for langt mellem guldkornene. 😉
Undskyld, jeg kunne ikke lade være, jeg skal aldrig (tror jeg nok) gøre det igen! Men den lå lige for mine platte verse-fødder.
@Gudrun: Det vil jeg overveje… 😉
@Gudsrost Grymland: Det vil jeg ikke give dig ret i. Selvfølgelig har kvaliteten været svingende, men set over en Ã¥rrække sÃ¥ har der været meget godt. Jeg har læst tidsskriftet jævnligt siden starten af halvfjerdserne, mest pÃ¥ biblioteket…
Og nu har jeg bestilt et abonnement på den sidste årgang hos Borgen.
Op af skuffen og ind på bloggen med de gamle digte fra Hvedekorn, så vi kan nyde Capac anno-dazu-mail!
Ja, men Hvedekorn er jo helt vildt kedeligt. Hvornår har du f.eks. sidst læst det? Jeg har aldrig kunnet komme igennem et eneste eksemplar.