Træt som Metusalem – dagens kvad

Author:

Træt som en junkie

Hvor længe skal der lefles
for stilstand & idyl
når flere går i hundene for god ordens skyld

Dobermænd & pigtråd står i kø
& spejler sig i deres egen sø
Dobermænd & pigtråd står i kø

Hvor meget skal vi mene
& tro om os selv
når solidariteten forbli’r uofficiel

Jeg er træt som en junkie
træt som Metusalem
træt af at bli’ overset fra 9 til 5

Jeg rådner op imens
andre sidder & spiser
& drømmen om i morgen atter forliser

Dobermænd & pigtråd står i kø
& spejler sig i deres egen sø
Dobermænd & pigtråd står i kø
Jeg er træt som en junkie
træt som Metusalem
træt af at bli’ overset fra 9 til 5

Jeg er træt af at være
genstand for al den ære
jeg er træt af at være kommunist

3 thoughts on “Træt som Metusalem – dagens kvad”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *