På vej gennem den våde århusianske nat kom jeg igen til at holde bag en bil, der havde et påklistret gult mærke med indskriften: Støt vore soldater. Og endnu engang følte jeg mig ubehageligt klemt inde i et dilemma. På den ene side ønsker jeg de udstationerede danske soldater held og lykke – og ønsker, at de kommer helskindede hjem fra deres mission derude i det fremmede. På den anden side bliver det mere og mere klart, at den mission i Afghanistan er mislykket. Det er klokkeklart, at det ikke er muligt at indføre et vesterlandsk demokrati derude, hvor religion, klanvæsen og andet spiller en langt større rolle. Den afghanske befolkning har heller ikke fået den frihed og den økonomiske fremgang, som besættelsen skulle have medført – og de militære operationers succes er også højst tvivlsom.
Til gengæld er det sikkert, at unge danske mænd kommer hjem i kister eller lemlæstede for livet. Jeg kan godt forstå, at de selv og deres nære har brug for at tro på sagen – og brug for støtte, ikke mindst moralsk. Tro må man have midt i meningsløsheden.
Hvor ville det være godt, hvis hr. Obama holdt fast i håbet, stod frem og erklærede, at indsatsen derude var en fejltagelse, trak soldaterne hjem og gik andre veje i bekæmpelsen af den såkaldte internationale terrorisme…
@Thomas Jensen: I hvert fald har “vi” mere end svært ved at lære af erfaringerne i historien. Noget andet er sÃ¥, at der bag de smukke motiver som demokratiindførelse og frihed til folket som oftest er en anden agenda. I Irak drejede det sig – og drejer sig – i høj grad om amerikanernes adgang til olien. Jeg har ogsÃ¥ bemærket mig, at flere fra det militære system forsøger at definere missionens succeskritierier ud fra rent operative forudsætninger – ikke ud fra de overordnede mÃ¥l. Det mÃ¥ ogsÃ¥ være svært at finde motivation i den politiske kontekst…
Jeg synes som udgangspunkt at krig er dybt problematisk og at forsøge at få demokrati til at vokse ud af et geværløb er direkte dumt.
Jeg kan kun se en eneste grund til at danske unge mænd er blevet slået ihjel i Irak og Afghanistan og det er at vi har haft en statsminister der har planlagt sin karriere lige siden han var barn og han vidste da godt da han blev statsminister at det ikke var endestationen og hvordan kom han så videre jo ved at træffe de afgørelser der behagede USA, jeg har selv svært ved at tro at det virkeligt kan passe men AFR er på mange måder en ganske speciel person.
Hvad man kan lære af historien er at man ikke lærer af historien !
@Thomas Jensen: Korrekt. Men det er ogsÃ¥ problematisk at løbe fra sine egne forudsætninger. Hvad bliver der af demokratiindførelsen i Irak, Afghanistan… Og lærer man ikke noget af historien?
På politiker sprog så kan disse jo ændre sig undervejs !!
Tænk bare på Irak
@Thomas Jensen: Det kommer vel også an på, hvilke præmisser missionen har?
Jamen hvornår den er fuldendt er jo en politisk vurdering så det kommer bare an på hvem der skal lave vurderingen.
@AagePK: Jeg læste i en af dagens aviser, at Statsministeren mener, at “vi” skal bliver derude indtil missionen er fuldendt. Herre Jemini.
Såørgsmålet er jo ikke, OM det er gået galt derude; spørgsmålet er, HVOR det er gået galt.
Grevil-sagen og Jæger-bogen har jo med al ønskelig tydelighed afsløret vort officerskorps’ niveau; det skulle jo gÃ¥ galt med den ledelse. Eller tænk pÃ¥ sneskovlene til Irak, og, og, og.
Men har USA ikke ogsÃ¥ det evigt tilbagevendende problem med at holde pÃ¥ de forkerte heste? Tænk Vietnam, Cambodia, Nicaragua, Panama, Chile…………………Og derved skubbet dem, der virkeligt ville noget med lokal selvbestemmelse, fra sig? Og de skiftende danske regeringer har ukritisk rendt i rumpen pÃ¥ USA.