Graham Parker (f. 1950) var en af de første engelske musikere, der blev knyttet til pladeselskabet Stiff Records, der var et af flagskibene i den såkaldte “new wave”-bølge, der rullede hen over Storbritannien og resten af den vestlige verden i løbet af midthalvfjerdserne. Med sit fine band The Rumour (der bestod af Brinsley Schwarz/guitar, Martin Belmont/guitar, Bob Andrews/keyboards, Andrew Bodnar/bas og Steve Goulding/trommer) indspillede han en række fine pub-rock-albums. Gruppen fik også sin egen blæsersektion bestående af John “Irish” Earle/sax, Chris Gower/trombone, Dick Hanson/trumpet og Ray Bevis/sax. De to første pladeudgivelser fra gruppen var Howlin’ Wind og Heat Treatment (1976), der stadigvæk hører til blogbestyreren yndlingsskiver i den genre.
Graham Parker banede vejen for fx Elvis Costello og Joe Jackson, som han begge er blevet sammenlignet med. Hans stemme minder i øvrigt lidt om Bob Dylans med sin nasale klang. Men først og fremmest bærer hans musik præg af pub-rock-miljøet, hvor Parker har sine rødder. Inspirationen fra Motown-soulen, den engelske R&B – Stones, Van Morrison m.fl. – og halvtredserne rock’n roll er tydelig. Ligeledes var de klasse-bevidste tekster typiske for stilen.
The Rumour holdt sammen frem til 1980 og indspillede en række fine albums, blandt andet mesterværket Squeezing Out Sparks fra 1979.
Parker har været aktiv lige siden og fik faktisk sin største kommercielle succes i løbet af 1980’erne med pladerne The Up Escalator (1980), Another Grey Area (1982), The Real Macaw (1983), Steady Nerves (sammen med gruppen The Shot, 1985), The Mona Lisa’s Sister (1988),
og Human Soul (1989).
Parker er stadigvæk fuldt aktiv og har indspillet fine plader siden. Og i næste uge kommer så det seneste opus. Man kan høre pladens numre på www.download.com og downloade et enkelt nummer – der noget at glæde sig til….

Graham Parker anno 2006, solo med gråt hår og det hele: