Hvad stiller man op med pædofile? Altså mennesker, hvis seksuelle orientering retter sig mod et af samfundet forbudt og tabuiseret objekt – nemlig børn under den seksuelle lavalder? En afsporing af driftslivet – målt med den “normalitet”, der dominerer samfundet og dets lovgivning. Så længe den pædofile holder sig på måtten, er den pædofile et menneske med en ulyksalig seksualitet, der vel kun kan finde en form for tilfredsstillelse i fiktionens verden. Som tilfældet er med så mange andre forbudte og tabuiserede seksuelle tilbøjeligheder.

I vores samfund betragter vi stadigvæk de seksuelle perversioner (altså dem, der ikke er blevet del af det normalitetsspektrum, vi lever med) som psykopatologiske fænomener, der gøres til genstand for psykiatrisk behandling. Træder den pædofile uden for loven, straffes vedkommende med fængsel og måske behandling. Når vedkommende har udstået sin straf og dermed i juridisk forstand er “gældfri” i forhold til samfundet, så er vedkommende stigmatiseret. En paria i fængselsverden , et udskud i virkeligheden uden for fængslet.

Og nu vil Dansk Folkeparti oven i købet blåstemple en obligatorisk klapjagt på de pædofile. Med en såkaldt “tryghedspakke” vil DF gøre det obligatorisk at informere naboer til den pædofile om, at vedkommende nu er løsladt (og – underforstået – til fare for alle børn i området). DFs koksgrå emminence Peter Skaarup udtaler: »Man skal informere folk i lokalområdet om, at de skal være opmærksomme på, at en pædofil er blevet løsladt, og at vedkommende bor i det pågældende område. Det kan være en løbeseddel, som man uddeler til husstandene i området. På den måde vil man så være klar over, at man skal være lidt mere forsigtig, end man har været hidtil, for eksempel med børn på legepladser. Det vil være tryghedsskabende«. Tryghedsskabende? Efter min mening er vi ikke langt fra en egentlig stigmatisering af de pædofile. Vi er ikke langt fra en situation, hvor man med pensel og malerbøtte skriver på den pædofiles fordør: Her bor en… Vi er ikke mere end en hårsbredde fra en situation, hvor man brændemærker eller syr et farvestrålende mærke på den pædofiles tøj, så enhver kan se, hvem man har med at gøre.

Hvis nogen får associationer i retning af Tyskland i trediverne, så skyldes det ikke, at jeg har trukket Nazi-kortet op af lommen… Udviklingen i Dansk Folkeparti gør mig virkelig utryg.