Jeg ved godt, at det er politisk ukorrekt at indrømme det, men jeg foretrækker til enhver tid at lytte til Nancy Sinatra frem for hendes farmand Frank. Og det er ikke kun, fordi hun så bedre ud.

Det var også hendes kors altid at blive omtalt som Franks datter. Og det skyggede lidt for hendes egne kvaliteter som sangerinde. Bedre blev det ikke af, at hun insisterede på at se godt ud med lange støvler til de lange ben og bikinier på pladeomslagene. Fordommen “dum blondine” lå snublende nær – og blev samlet op af emsige journalister.

Måske har hun ikke verdens største stemme, men til gengæld har hun haft en fin næse for den gode sang og en bred smag med hensyn til repertoire inden for populærmusikken. På en ny digital udgivelse med titlen Cherry Smiles – The Rare Singles får man et godt indtryk af bredden og kvaliteten af Nancy Sinatras sange. Udgivelsen (kun digital download via fx amazon) kan man høre hende fortolke sange af bl.a. Neil Diamond, Bill Withers (den herlige Ain’t no Sunshine), Charlie Pride og (selvfølgelig) Lee Hazelwood. I alt 14 obskure singlesider, der aldrig gjorde sig dengang – uvist af hvilken årsag.

Nancy Sinatra droppede for alvor karrieren tilbage i 1972 til fordel for familielivet, selv om hun har haft et par spæde come-back-tilløb siden hen. Efter sigende har hun planer om at udsendte en række ukendte sange fra arkiverne. Det ser vi frem til.
Indian Summer
m. Nancy og Lee