Fra Sverige (!) har jeg modtaget en signeret cd med det unge talent Erik Hassle. Det er den kun 21 årige sangers debutalbum, der bare hedder “Hassle”. Men han har allerede vakt opmærksomhed rundt omkring med sine foreløbende singleudspil, “Don’t Bring Flowers” og “Hurtful”, der såmæn har været “ugens uundgåelige” på DR P3.

Det hører med til historien, at Erik er resultat af solid svensk talent- og produktudvikling. Han gik på gymnasiet (musiklinje), da han blev spottet af et hold talentspejdere og producere. Siden har han studeret musik i Stockholm og satser nu på en international karriere i England.

Talentet kan man da heller ikke tage fra Erik Hassle. Han har en god popstemme, der ubesværet bevæger sig fra uptempo-numre til stille ballader. Melodierne er gode og iørefaldende, selv om pladen ikke indeholder et rigtig beskidt hit. I mine ører.

Mine forbehold over for pladen gælder selve produktionen. Den virker meget steril og pletfri. Det er sikkert helt i tidens hitlisteånd, men jeg tror Eriks gode stemme ville stå sig endnu bedre, hvis pladen var mindre “produceret”, hvis I forstår. Det skal ikke forstås sådan, at det er nogen dårlig popplade. Slet ikke. Den er bestemt ikke ringere end mange af de produkter, de unge bliver tilbudt i dag. Og det er vel problemet.