I går nat, da jeg kørte fra arbejde, kom jeg til at tænke på Lurblæserne på Rådhuspladsen i København. Folkeviddet vil, at de to kraftkarle i bronze vil lade deres lurer lyde, hvis en jomfru passerer forbi. Og tanken gik videre til en tegneserieudgave af denne folkelige myte som jeg engang læste i en comic-book med danske tegnere.
Selv om jeg har været på Rådhuspladsen mange gange, så har jeg aldrig hørt dem trutte. Og forklaringen er nok, at intakte mødomme er sjældne blandt piger i den kønsmodne alder… Alligevel giver de forbaskede mødomme anledning til stor ståhej i visse indvandrerfamilier med strenge traditioner.
I gårsdagens P1 Debat diskuterede integrationskonsulent og byrådsmedlem Manu Sareen med sygeplejerske og indehaver af sitet nymoedom.dk, Kristina Abu-Khader Aamand, om der skulle nedlægges forbud mod udstedelse af såkaldte jomfru-certifikater. Jomfru-certifikater udstedes til piger, der af den ene eller anden grund har mistet deres jomfrudom og derfor løber ind i problemer på bryllupsnatten, fordi familien forventer blod på lagnet efter brydekampen i ægtesengen. Det mest fornuftige udsagn kom fra Manu Sareen, der mente, at man lige skulle vende skråen og finde ud af, hvor mange sager, der egentlig var tale om. Har vi at gøre med en ny burkhasag? Hvor stort er problemet?
Og noget andet er, at vi her i Danmark partout skal fokusere på problemets negative side. Det er, som om mange politikere, er blinde over for det forhold, at integration er en proces. Man integreres ikke med et slag. Ved at forindre pigerne i at få udstedt et stykke A-4-papir hos lægen, hvori det bekræftes, at pigen er en jomfruelig sådan, får pigen en praktisk løsning på en integrationsproblem. Måske har hun mistet sin mødom, fordi hun har været heldig at møde en sød fyr, der kunne fjerne den. Måske har hun bare dyrket gymnastik i den lokale idrætsforening. Og hvis familien derhjemme er tilfreds med at få et stykke papir i stedet for bevis på en lille skøbelige hindes eksistens, så lad dem dog. Det er snyd. Javist. Men det vigtige er vel, at disse piger er ved at blive integreret i det danske samfund og har brug for nogle kompromisser, der kan gøre det muligt for dem at lette lidt på det kulturelle pres, der ligger på dem. Og hvis forældregenerationen er så “dum”, at den hopper på jomfrucertificeringen, så fortjener de vel ikke bedre?