En af opskrifterne på en folk-succes i tresserne var at sammensætte et par pæne herrer med instrumenter og en nydelig ung dame som visuelt og vokalt midtpunkt. Amerikanerne havde deres Peter, Paul & Mary. Og vi Cy, Maia og Robert.

Men der var også andre, fx The Rooftop Singers, der blev dannet i 1962 med den tidligere jazz-sangerinde Lynne Taylor i front og Erik Darling og Bill Svanoe på hver side. Trioen fik umiddelbart succes med deres versionering af en gammel bluessag, Gus Cannons “Walk right in“, som fik en arrangementsopfriskning med 12-strenget guitar og et noget højere tempo. Sangen strøg lige ind på hitlistens øverste plads derovre. Og det forstår man godt. Den havde, hvad der skulle til for at blive et hit. Et godt omkvæd og et catchy poparrangement, der kunne sikre den en varig plads i enhver tresserantologi.

Rooftop Singers fik en kort karriere i den originale udgave. Efter to album trak Lynne Taylor sig ud af trioen for at føje sig sin mands ønsker, og dermed mistede Rooftop Singers deres bedste kort – en vokal med fraseringen i orden og sans for vokalarrangementer. De to tiloverblevne forsøgte sig med en ny sangerinde, Mindy Stuart, men efter et enkelt succesløst album, gik de hver til sit. “Walk Right In” findes på mange compilations, bl.a. soundtracket til Forrest Gump (Jeg nævner det lige, fordi denne dobbeltcd kan fås for en slik for tiden).