På tossen kan man, hvis man ellers har lyst til det, næsten følge Faderhusets nedrivning af Ungdomshuset sten for sten. Dermed er et ungdomshus væk, men ikke blot det – også en bygning med stolte traditioner i arbejder- og kvindebevægelsen. Om dette kan man læse på www.humanisme.dk og på Lisbeth Knudsens hjemmeside. Ejendomsretten er håndhævet. Det sammen er juraen. Politiet gjorde, hvad man forventede af dem: udførte en del af håndhævelsen. Og så kan alle tilhængere af retsstaten og demokratiet blot læne sig tilbage og glæde sig. Eller hvad?
Lisbeth Knudsen skriver blandt andet:
“Når eftertanken på et tidspunkt melder sig, så kunne der være brug for lidt internationalt udsyn og lidt nytænkning omkring mulighederne for at lade den mindre velfriserede dele af ungdomskulturen udfolde sig i København. Den forsvinder jo ikke, fordi Jagtvej 69 er jævnet med jorden. Spørgsmålet er, om manglen på et selvstyrende ungdomshus og et fristed af den karakter ikke reelt vil kunne risikere at medføre en temmelig uhensigtsmæssig radikalisering af dele af ungdomsmiljøet, som ingen vil være tjent med.”