Genhør: Tim Buckley – Blue Afternoon

Author:

Blue Afternoon fra 1969 var Tim Buckleys fjerde album efter de berømmede Tim Buckley, Goodbye and Hello og Happy Sad. Han producerede den selv, og den udkom på Frank Zappas Straight Record. Pladen ligger i klar forlængelse af Happy Sad. Det er de samme musikere, der spiller, og stilen er Buckleys folk med et anstrøg af jazzimprovisation og -stemning.

Det var i øvrigt en højproduktiv fase, Buckley var inde i på det tidspunkt. Numrene på Blue Afternoon var overskud fra Happy Sad-sessionerne, og han havde materiale nok til at indspille den næste album også, Lorca, og til at begynde på efterfølgeren til dette album, Starsailor. Blue Afternoon kom på cd i begyndelsen af halvfemserne, men er vist ikke blevet genoptrykt siden. Derfor kan den være et halvdyrt bekendtskab, hvis man falder over den. Heldigvis har man sin gode grammofonplade. Og musikken er fuldt på højde med de mere kendte pladers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *