Den sydafrikansk fødte musiker Manfred Sepse Lubowitz, bedre kendt som Manfred Mann, vejrede nye musikalske luftstrømningerne, da han i 1971 dannede sit Manfred Mann’s Earth Band. Efter en succesfuld periode i tresserne med sit pophitlisteorienterede beat-orkester Manfred Mann, der i årene 1964-69 forsynede transistorradioerne med en række iørefaldende sange, heriblandt et par loyale Dylan-fortolkninger, tog han en musikalsk drejning i retning af mere kompleks, jazz- og klassisk-influeret musik. Helt i tidens ånd.
Et skifte, der gik fra singlepladernes 2½-3 minutters popsang til musik, der især egnede sig til LP-formatet. Men der var en rød tråd: melodien. Ikke kun musikalsk var bandet med tidsånden. Også alment politisk i den forstand, at Jordens økologiske skæbne var indgraveret i selve navnet og fx i tematikken på albummet The Good Earth fra 1973.
Det helt store kommercielle gennembrud fik bandet i 1977 med Bruce Springsteens akustisk baserede “Blinded by the Light”, som blev transformeret til et regulært pop-rock-nummer. Halvfjerdserne var bandets storhedstid, men Earth Band har været aktive lige siden og har løbende udsendt albums. I 2005 udsendtes bokssættet Odds & Sods – Mis-takes & Out-takes med sjældne optagelser fra bandets 35 årige karriere. Og nu forlyder det så, at Manfred Mann og hans Earth Band kommer forbi århus til februar. Måske skulle man lægge vejen forbi, hvis ellers omstændighederne tillader det!?
@susling: Prog-rock holder. 😀
Tak, Capac! I al hemmelighed har jeg jo altid været “fans” af -hedder det progrock?”. Sidder lige nu og stener til “Blinded by the light”. Men sig det ikke til min mand (selv om jeg da godt nok ogsÃ¥ synes, at han med alderen kører lidt ud af et sidespor f.eks. Tangerine Dreams og Klaus Kuntze)