Det skal ikke være nogen hemmelighed her i bloggen, at mit første musikalske “idol” var Elvis Presley. Det var dengang, man enten var til Elvis eller Cliff Richard. Elvis havde været inde i aftjene sin værnepligt med udstationering syd for vores grænse og var i gang med den periode i starten af tresserne, som nogle kritikere mener var hans karrieres højdepunkt. Elvis-idolatrien var en ganske kort periode for mit vedkommende, for så kom The Beatles, The Rolling Stones, The Kinks, The Who, Pretty Things osv. osv.
Selv om der gik Elvis-film i Elvis-karrieren, så fulgte jeg ham dog trofast gennem mange år. Jeg tror, jeg har set alle Elvis-filmene, som Fønix Bio viste med stor selvfølge i min barndoms søndage. En af de allerførste singleplader, jeg indkøbte for lommepengene var “Return to sender”. Jeg har den stadigvæk, og synes stadigvæk, at Elvis er en stor sanger og fortolker. Især hans Sun-indspilninger og de tidlige tresserhits er bemærkelsesværdige.
I disse dage er det 50 år siden Elvis Aron Presley debuterede på grammofonplade, og i den anledning udråber Q-magazine ham til den bedste stemme gennem tiderne. Listen ser sådan ud:

1. Elvis Presley

2. Aretha Franklin

3. Frank Sinatra

4. Otis Redding

5. John Lennon

6. Marvin Gaye

7. Kurt Cobain

8. Robert Plant

9. Mick Jagger

10. Jeff Buckley

Min egen liste ville nok se noget anderledes ud…

Return to Sender – med pomadehår og det hele…fra filmen Girls, Girls, Girls (1962):


Bemærk også den nydelige unge dame – spillet af Stella Stevens. I hver Elvis-film var der jo en lækker dame med… Sangen er i øvrigt skrevet af Otis Blackwell, der havde en hel del af Elvis’ store hits på samvittigheden – navnlig Dont’ be cruel og All shook Up – og forsynede kunstnere som Jerry Lee Lewis og Peggy Lee med sange.

PS. Der findes en hjemmeside, der har specialiseret sig i “Elvis’ kvinder”. Her kan man læse mere om Stella Stevens og mange andre…