Sophie med lårene – 75

Author:

“Sophie med lårene” kaldte min far altid den italienske filmstjerne og skønhed Sophia Loren. Hun tilhørte den generation af skuespillerinder, der med sex-appeal gjorde sig som pin-ups og på det store lærred i tresserne. Afløserne for de amerikanske glamour-piger fra fyrrerne og halvtredserne. Selv om Sophie var flot, så blev hun aldrig rigtig min foretrukne. Jeg var mere til BB og mindet om Marilyn Monroe. Og hendes skuespilpræstationer gjorde ikke det store indtryk dengang. Måske var jeg for ung til at sætte pris på dem, for da hun dukkede op i den ene af de to film om De Gnavne Gamle mænd, hvor hun spillede over for Jack Lemmon og Walther Matthau strålede hun med sit italienske temperament og sin italienske charme. I går rundede Sophie med lårene 75 år. Til lykke.

6 thoughts on “Sophie med lårene – 75”

  1. Sjovt nok: jeg var meget betaget af Sophia, men jeg forbandt hende egentligt ikke med ordet sex-symbol. Jane Mansfield, ja, BB, ja, Jane Fonda, ja, MM, ja. Men Sophia var bare smuk. MÃ¥ske fordi hun altid virkede en smule melankolsk?

  2. Jeg har aldrig set hende så ung som på det viste billede. Jeg husker mere nogle platte reklamer på Københavnske biografer med fremhævelse af barmen.

  3. “Da har du da godt nok noget at indhente, min kære capac.
    Hun strÃ¥lede jo allerede pÃ¥ den mÃ¥de i den gamle “I gÃ¥r, i dag, i morgen” overfor Marcello Mastroini (…)”

    Nemlig! Underskøn kvinde! (Foretrækker dog til hver en tid Anna Magnani. Men jeg er vist også lidt sær.)

  4. Da har du da godt nok noget at indhente, min kære capac.
    Hun strÃ¥lede jo allerede pÃ¥ den mÃ¥de i den gamle “I gÃ¥r, i dag, i morgen” overfor Marcello Mastroini, som hun jo ogsÃ¥ strÃ¥lede med i Prêt-á-porter. LigesÃ¥ i “Solsikkerne”, tror jeg den hed, om en italienerinde, der efter krigen tager til Rusland for at finde sin forsvundne mand, der var soldat under krigen.Og Med Steve MacQueen og Peter Ustinov i Lady L.
    The Fall of the Roman Empire og El Cid var jo flotte film for en 14-Ã¥rig knægt, men han kunne nok ikke betegnes som filmekspert. “Operation Crossbow” om bombningerne af V1 og V2-bombefabrikkerne levnede hende kun en lille rolle, for at sælge billetter, men for mig var Barbara Rütting som Hanna Reitsch mere interessant: hun havde været min fars sekretær lige efter krigen pÃ¥ Flensborghus Bogsamling, det danske bibliotek.
    Roger Vadim havde da en god smag; men jeg var mere til Jane Fonda end til BB.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *