Sifka har tildelt mig en udmærkelse, selv om den egentlig er møntet på det smukke køn, som Sifka selv tilhører. Og jeg vælger – i disse ligestillingstider – at tage det som en ekstra udmærkelse, sådan at komme i selskab med nogle fantastiske piger. Men prisen følger en opgave (selvfølgelig, alting har jo en pris…), nemlig at fortælle ti ting om bloggens forfatter. Og det vil jeg da gerne gøre.

1. Jeg kan ikke undvære kaffe, som jeg har drukket uden tilsætning, siden jeg var 2 år (ja, to…)
2. Det er vel ikke nogen overraskelse, at jeg holder meget af musik. Og denne interesse, ja, lidenskab, vokser faktisk med alderen…
3. Jeg drømmer sjældent om natten eller kan i hvert fald sjældent huske mine drømme (fortrængning, you know). Til gengæld har jeg en række dagdrømme, som ofte dukker op. Den ene er, at jeg arver en masse penge og derefter lever som Søren Kierkegaard, der spadserede rundt i sin by og skrev sine tanker ned…
4. Mindst en gang om året skal jeg ud og se – og helst bade i Vesterhavet.
5. Et af mine få maximer i livet lyder sådan: “Man kan ikke være venner med alle”. Det var Det Ny Aktuelt, der lancerede det, og nu er det mit. Og det passer som Hans i Grete til min livserfaring.
6. Jeg har aldrig forstået, hvorfor karriere er noget at stræbe efter. Jeg synes, livet i sig selv er mere end rigeligt…
7. Når jeg går i biografen, så skal der salt- eller salmiak-lakrids til.
8. Jeg holder af fjernsynet, men har længe været af den opfattelse, at det er et medie, der aldrig er blevet brugt rigtigt i forhold til mediets muligheder. Og ser derfor ikke ret meget fjernsyn.
9. Hvis jeg kunne leve mit liv om, så ville jeg ikke ændre ret meget på det. Det skulle i hvert fald ikke være perfekt, for så villle drømmene dø…
10. Jeg er en arg modstander af tidens sundhedshysteri og -formynderi. Sygdom, lidelse osv. er også en del af livet. Og i øvrigt tror jeg fuldt og fast på, at bekymring er den største trussel mod ens sundhed…

Til legen hører også, at man giver stafetten videre. Jeg vil nøjes med tre (for i bloggosfæren kan ringene jo brede sig). Anja skal have en, fordi hun så modigt kæmper for at få mening med tilværelsen, og det er vældigt inspirerende at være med til af følge som læser. Det samme skal hhs og Modstrøm, fordi de lige som jeg lufter deres musiklidenskab -  i blog- og radioform. Og endelig skal Mette Urth have en, fordi hun besynger sin kærlighed til Ry Højskole, tumler med livet og tvivler på bloggens videre eksistens (nu bliver du nødt til at skrive endnu et indlæg, Mette!)