Jeg fandt Randy Vanwarmers debutalbum, “Warmer” (1979), i en datidens mange udsalgskasser. For et latterligt lille beløb. Ti kroner, tror nok. Jeg kendte ikke meget til Vanwarmer, men hans eneste større hit, den smægtende ballade “When I Needed You Most“, havde passeret forbi min bullshit-detector og lå derinde i bunken af sange, der med mellemrum dukkede spontant op i min bevidsthed.

Vanwarmer blev ikke ret gammel. Han blev født i 1955 og døde i 2004 af leukæmi, et par måneder før sin 49 års fødselsdag. Som soloartist fik Randy Vanwarmer aldrig den helt store succes. Han var tilknyttet det lille Bearsville pladeselskab i New York, og det havde ikke den store succes med at markedsføre den talentfulde sangskriver. Eksempelvis valgte man omtalte hit som B-side på mandens første single; og det var ved et rent tilfælde, at en discjockey fik den idé at spille nummeret i sin radio, hvorefter interessen voksende til en hitlisteplacering.

Vanwarmer havde heller ikke noget stor stemme; til gengæld kunne han det med at sno en melodi så den fængede. Det nød Oak Ridge Boys godt af, da de i 1980 indspillede hans “It Never Hurts To Hurt Sometimes”, der røg ind på countryhitlistens førsteplads. Også mange andre havde glæde af Vanwarmers sange, fx Dolly Parton og Charlie Pride.

I halvfjerdserne ville man nok have kategoriseret Randy Vanwarmers stil som “soft rock”, blød, balladepræget rock, der egnede sig vældig godt til FM-radiobåndet og som baggrundsmusik til lange køreture på de amerikanske landeveje.

Selv om Vanwarmers egne plader aldrig blev kommercielt succesfulde, men som oftest fik gode anmeldelser, så fortsatte han frem til sin tidlige død med at indspille lytteværdige album. Cirka 10 stykker blev det til. Som et kuriosum skal nævnes, at Vanwarmer efter sin kremering fik sendt sine jordiske rester ud i himmelrummet. Her nøjes vi med at lade hans bløde sange cirkulere…