Kan I huske dengang “Lucy in the Sky with Diamonds” blev fortolket som en finurlig sang om et LSD-trip? Ja, en overgang var det ligefrem moderne at læse de euforiserende stoffer ind i tekster fra alskens rockbands. Det var i de glade tressere, hvor der i al uskyldighed blev eksperimenteret med “bevidsthedsudvidende” kemikalier af både naturlig og kunstig observans. Sindet skulle frigøres lige som kroppen og samfundet.
Ret hurtigt blev den uskyld dog taget. Mange unge mistede livet med en nål i armen eller blev slet og ret sindsyge. Morrison, Hendrix, Skalø osv. Og i dag kan denne eksperimenteren knap nok forstås af dem, der ikke var med dengang. Tiden var en anden.
I dag er stoffer og stofmisbrug et globalt problem af enorme dimensioner – politisk, økonomisk og socialt. I et eksklusivt interview med Entertainment Tonight har Sir Paul Mccartney kommenteret The Beatles’ excessive brug af sjove stoffer. De fire Beatler tog mange stoffer og for meget og blev tossede i hovedet. Men eksperimenterne førte også til en masse spændende musik, Fx Let it Be, der kom til Mccartney i en beruset drøm.
Inden man forfalder til vor tids dominerende, letkøbte moralisme, som bl.a. kommer til udtryk i danskernes rigide politik over for et relativt uskyldigt rusmiddel som hash, så skal man huske på, at rusmidler altid har været en ingrediens i alle kulturer – og at kunstnere og digtere længe før tresserne har søgt inspiration i alkohol, opium, mescalin og alverdens andre hallucinationsfremkaldende og euforiserende stoffer. Der er og var intet sensationelt i The Beatles’ og andre tresserikoners eksperimenteren. Men derfor er det jo tilladt at blive fornuftigere med alderen…
@Donald: Ja, rusmidler er altid blevet brugt og misbrugt. Det, der måske var anderledes i tresserne, var, at stofferne blev opfattet som et element i en modkulturel strømning. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det gik grueligt galt for mange.
Som du siger, tiden var en anden, men jeg er nu ogsÃ¥ ret sikker pÃ¥, at problemet til alle tider har været det samme: Nogen tror pÃ¥ at “stoffer” er godt og vil af en eller anden grund grÃ¥digt have mere og mere. Du kender dem pÃ¥ det tÃ¥gede blik og hÃ¥bløsheden, mangelen pÃ¥ glæde og selvværd, og kuren er jo ikke nogen kur, men blot tÃ¥gernes kortvarige glemsel som er en lise for sjælen.
Læs ogsÃ¥ – Eik Skaløes: Breve til en veninde ( = Iben Nagel Rasmussen, datter af Halfdan). OgsÃ¥ rigtig god til forstÃ¥else af tiden pÃ¥ højskole med Borum og kone ( Inger Christensen) stof og stodderture i Paris, om Steppeulvene og den sidste deroute….
@mb: Ja, man skulle “ud, hvor man ikke kunne bunde”, som Skalø sang. Og mÃ¥ske nogle af dagens kølige hjerner kunne trænge til at flippe lidt ud…
Begge bøger er meget underholdende og højst besynderlige set fra vores tid. Karl Eskelund beskriver en fyr der bliver trepaneret fordi det hjælper ham til at være skæv konstant, så hut jeg visker noget med et permanent 3. øje.
Grünbaum var i en lang periode på LSD næsten hver dag.
Det gjaldt i den grad om at komme væk fra det konventionelle, trivielle hverdagslige, trummerumagtige, og verden var endnu ikke så gennembelyst, bestrålet og beskrevet, at man endnu let kunne tro på at miraklerne lå derude og ventede.
Ole Nydahl’s ‘nÃ¥r jernfuglen flyver ‘ ligger ogsÃ¥ lige for hvis man vil prøve at forstÃ¥ det.
@mb: Ja, i det hele taget er det nok klogt at læse den slags, hvis man vil forstå noget af, hvad der foregik dengang.
Jeg kan anbefale 2 bøger fra/om perioden
Ole Grünbaum Bar røv i 60’erne
http://www.artpeople.dk/boeger/bar-r-v-i-60-erne
og
Karl Eskelund Midt i en hashtid (1969 – Forlaget Fremad)
http://www.steppeulvene.com/index.litteratur.html
De omhandler delvist de samme mennesker.