Room on fire hedder The Strokes’ andet album (den notoriske svære, der skal leve op til forventningerne fra den første og helst overgå denne…). Det var da heller ikke problemløst for New Yorker-metropol-rockerne at få pladen i kassen. Pladeselskabet havde engageret stjerneproduceren Nigel Godrich (Radiohead m.fl.) til at klare ærterne bag knapperne. Men bandet var ikke tilfreds og vendte tilbage til det sikre, produceren Gordon Raphael, der stod ved mikserpulten på debutalbummet This Is It.

Og resultatet er da også særdeles vellykket. Strokes formår til fulde at videreføre deres karakteristiske, minimalistiske, melodisk guitarrockstil. Pladen solgte da også ganske godt, men slet ikke så godt som debutpladen. Men det er også nærmest umuligt at leve op til en plade, der i den grad blev hypet af såvel pladeselskab som musikpresse (bl.a. af NME, der gjorde den til året plade).

Det ændrer dog ikke ved, at Room on Fire er helt på niveau med etteren – blot uden dennes nyhedskarakter. Vi taler om stil. Og Strokes har sin stil, der står på skuldrene af de gamle New Yorker-bands fra Velvet Underground og frem. Strokes er stilister, ikke nyhedsskabere. Anbefales alle med smag for no-bullshit-guitarrock fra N.Y.