Den 70-årige tenor, musiker og ikke mindst sangskriver Neil Sedaka står for mig som nærmest indbegrebet af den ferme popsnedker. Sammen med sin kollega Howard Greenfield udgjorde han et af de mange fremragende sangskriverteams, der var knyttet til den legendariske Brill Building (og Sound). I løbet af tresserne leverede Sedaka og co. nogle af de mest iørefaldende pophits, man kan tænke sige. Af den slags, der sidder som en flue på fluepapir, så snart man har hørt den, og som man allerede synger med på, anden gang omkvædet gentages. Oh Carol (1959), som vist nok er en hengiven sang til sangskriverkollegaen Carole King, og som Sedaka selv gjorde udødelig, Calender Girl (1960) – se den vidunderlige video nedenfor – Happy Birthday Sweet Sixteen (1961), Breaking up i hard to do (1962) osv. Hvad er der blevet af den slags sangskriveri? Findes der overhovedet noget magen til i dag? Det var renlivet pop uden andre ambitioner end at underholde ungdommen (og så selvfølgelig få nogle klejner i kassen). Et produkt ville Frank Zappa nok sige. Men et produkt, jeg nødig ville have været foruden i min barndoms kedelige stunder.