Tabloid-avisen BT har ringet til præsten for Brorson-kirken og fået ham til at fortælle, at han har videregivet adresser på “flygtningevenner”, der vil skjule illegale flygtninge. Spørgsmålet er, om almindelige regler er overtrådt ved den henvendelse, for journalisten foregav at være en sådan “flygtningeven”, der villle hjælpe skjulte irakere. BTs chefredaktør Peter Brückmann mener, at der er tale om en hel legitim journalistisk metode, som BT har brugt for at få bekræftet et tip. Journalisthøjskolens mediejurist, Oluf Jørgensen, mener, at BT er gået for vidt og har draget uholdbare konklusioner af telefonsamtalen (der er blevet gengivet ordret i BT). BT hænger som bekendt præsten ud for at være organiserende “bagmand” i et netværk. Hvem har ret?

Brugen af falsk identitet, skjult kamera osv. bør kun tages i brug, når det ikke er muligt at få oplysninger af samfundsmæssig betydning frem på anden måde, dvs. ved hjælp af almindelige journalistiske metoder som interview, research osv. I det aktuelle tilfælde er det jo ikke nogen overraskelse for nogen som helst, at præsten nærede sympati for de irakiske flygtninge. Derfor kan man ikke påstå, at det er af samfundsmæssig betydning, at få manden til at indrømme sin støtte til flygtningene pr. telefon. Dernæst må man spørge, om det er sandsynligt, at han i et almindeligt journalistisk interview ville benægte sin etiske forpligtelse over for flygtningene? Jeg tror det ikke. BT har en dårlig sag.