ITSI BITSI

Itsi Bitsi ta´ med mig til Nepal
Itsi Bitsi ta´ med mig til Nepal
Vejen er lavet af rågummisåler
Ta´ dine sko af for asfalten tåler
Kun dine bare tæer
Kys dine skarabæer
Lyt til speedometeret der skråler
At vi er inviteret til lama-bal
Så Itsi Bitsi ta´med mig til Nepal

Det flyvende tæppe går klokken otte
Bob Dylan har ringet og sagt vi ka´nå det
Vi har brystkarameller med
I vores trøstcaraveller ved
Nordpolen hvor isbjørnen blev skudt uden at nogen kvinder så det
Vi spiser hval og drikker tran i Knud Rasmussens hal
Så Itsi Bitsi ta´ med mig til Nepal

Vi vil sidde i skyggen af kølige buske
og lade chick-hjernecellerne huske
At vores sprøde sand
I vores røde spand
Skal strøs på gulvet til ære for de gamle ølkuske
Ja vi har mere end hundrede pladser til dem i al fald
åh Spies, ta´med os til Nepal
Lad mig sejle i dine øjnes oceaner
Lad mig plukke af din ø´s bananer
Aberne plukker sig
Bølgerne klukker dig
Og jeg elsker dig langt højere end du aner
Ak ja, langt højere tal
Så Itsi Bitsi ta´ med mig til Nepal

—-
Capac måtte til staden i dag for at købe en sne- og is-forsinket fødselsdagsgave til en god ven i udlandet. Og inde i pladeforretningen faldt blikket på Steppeulvenes dansk-pigtråd-hippie-klassiker HIP. Jeg har aldrig ejet den på grammofonplade, men havde den på et BASF-spolebånd, der blev ret tyndslidt lige der, hvor Eik Skaløes Dylan-inspirerede, men også stærkt personlige tekstunivers udfoldede sig.
En moderne pladeproducer vil sikkert tage sig til hovedet over lyden; den er tynd og lyder som om den er optaget bunden af en olietønde, men musikken spilles med overbevisning og energi – og hvor finder man så finurlige tekster i dag? Tag med os til Neaaaapal!