NPR har fået den gode idé, at lade sine lyttere fortælle om sommersange, der har en særlig betydning for dem. Scarlett Hepworth fra Oakland, Californien, fortæller om The Preps “Big Man”, der var et hit tilbage i 1958. Hun var dengang en lille pige på kun fem år. Hendes forældre var musikere og lyttede aldrig til radioen. Derfor nåede popmusikken pigens ører gennem naboens vindue. Og da hun første gang hørte The Preps “var det det lækreste, mest vidunderlige og ophidsende, jeg nogensinde havde hørt. Jeg plejede at opholde mig i baggården eller lod vinduet stå åbent, så jeg fik en chance for at høre sangen komme ud af radioen. Børn af i dag kan høre, hvad de vil, og ved ikke, hvad det vil sige at skulle vente på en sang i æteren. Tiden stod helt stille, når jeg hørte den sang. Jeg standsede op i mine gøremål. Jeg var simpelthen fastnaglet.”, Ja, sådan var det engang. Man sad og ventede på, at nogen ville spille den musik, man kunne lide. Det var derfor, Jørgen Mylius og senere discjockeys blev helte i min verden. – Der er flere historier at læse på denne side.
@Susling: Jo, ungerne har heldigvis ører, der også kan lytte.
Jeg kan faktisk blive helt bekymret for mine ungers musikopdragelse. Vi dengang fik jo det hele pÃ¥ alle kanaler…Hvordan skal de f.eks. lære om en klassiker som “Andersen..hans navn var Andersen”?
Nogle gange kommer min søn dog ind med stive skridt og en lidt undrende attitude: “Hvad var det I lige spillede der?” (Det trøster lidt)