Med billedet af tre isbjørne, der har søgt tilflugt på et smeltende, udhulet isbjerg, på nethinden læser jeg en artikel i die Zeit om den seneste, endnu ikke offentliggjorte tredje FN-rapport om det globale klima. Rapporten giver menneskeheden maksimalt 15 år til at forhindre en regulær klimakatastrofe.
Hvis ikke udledningen af drivhusgasser senest i 2020 aftager substantielt, vil opvarmingen af kloden igangsætte processer, som menneskene ikke længere vil være i stand til at stoppe. Indlandsisen på Grønland vil forsvinde helt, og oceanernes surhedsgrad vil vokse alarmerende.
Rapporten foreslår en såkaldt multi-gas-strategi. Det er ikke længere nok at fokusere på CO2 alene; også væksten af methan-, lattergas og andre drivhusgasser skal begrænses væsentligt. Så det handler ikke kun om biler og kraftværker, men også om landbrugenes kvægbestande og kunstgødningsanvendelse.
FNs klimapanel (IPCC) foreslår en vifte af tiltag, der skal til for at ændre forholdene. Der skal satses massivt på biobrændsel, der skal produceres hybridtransportmidler og nye atomkraftværker. Men der skal også vælges andre afgrøder, fx rissorter, der ikke er afhængige af at vokse i vand, hvor udledningen af methangas er stor.
Skeen skal over i den anden hånd, og det kan ikke gå hurtigt nok, hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve i…
