“Mens hundredvis af mennesker bliver arbejdsløse. Mens mange landbrugsbedrifter og andre virksomheder i den grad er på knæene og fra dag til dag søger at overleve. Mens de unge ikke kan få praktikplads og alt for få får en uddannelse. Mens regeringen tager tilløb til en finanslov, der for første gang udviser et underskud, næsten af den størrelse, der fik Anker Jørgensens regering til at kollapse i 82, nedsætter regeringen en ‘burkakommission’”, siger Britta Shall Holberg til Ritzau. Og rammer med et hårdt smæld hovedet på det politiske søm.

Hvad gør regeringen, når den ikke ved, hvilket ben, den skal stå på? Nedsætter en kommission eller et udvalg. Hvad stiller den  op med muskelhunde, der render rundt og gnaver i folk og fæ? Nedsætter en kommission eller et udvalg! Hvad gør man ved de små 50 burkaklædte kvinder, der går rundt i det danske land og udsender politisk ukorrekte signaler? Man laver bare en kommission.

Medens landet stander i våde økonomisk, beskæftigelsesmæssigt og på mange andre måder og behovet for visionær politik og storartede reformer er iøjnefaldende, bruger justitsminister Mikkelsen og statsminister Rasmussen tid og kræfter på bagatelproblemer, som den eksisterende lovgivning i forvejene tager højde for (muskelhunde – se hundeloven! Burkaer – se grundloven!). Med den gamle Venstre-kvinde, Britta Shall Holbergs ord, så er “bunden nået”.

Regeringen er tydeligvis handlingslammet, når det drejer sig om de virkelige politiske problemer og vælger at springe fra tue til tue, medens krisens flodbølge kommer rullende, og bruger tiden på at nedsætte ret så ligegyldige udvalg, der kan udtænke lovforslag, som kan gøre livet mere indviklet, surt og absurd for almindelige danskere (inkl. indvandrere). Lovforslag, der mere handler som image-pleje over for vælgerskaren i medierne, end om løsningen af de konkrete problemer. Samtidig er kommissioneringen udtryk for en politisk afmægtighed over for relativt banale samfundsproblemer.

Om det er bunden, der er nået, kan man godt være i tvivl om, men en politisk falliterklæring er det. Vi har en regering, der holder sig oven vande i kraft af Dansk Folkepartis xenofobiske indvandrer- og flygtningepolik og en populistisk skattestopspolitik, der forkæler de rige venner og barberer eksistensgrundlaget ned for lavindkomstgrupperne. Hurra, hvor det går. Man plejer at sige, at vi har de politikere, vi fortjener. Så vil jeg bare spørge: Hvad har vi da gjort, siden vi er udstyret med dem, der bestemmer lige nu?