Lige som der er melodier, der følger en trofast gennem livet og minder en om tid og sted på livets roadmap, så er der også tekster fra den store sangskat, som bliver ved med at dukke op i hovedet og kommentere og fortolke hændelser og situationer på dagen og vejen. En sådan tekst er Bob Dylans Balad of a thin Man. Min engelsklærer i gymnasiet ville gerne se den som et billede på situationen ved det grønne klæde. Og det er også en mulighed. Men ellers er sangen en sang om en følelse, jeg tror, vi alle kan blive grebet af, hvor livets meningsfuldhed tynder ud, sprækker, glider os lidt af hænde, og vi bliver sendt tilbage til det eksistentielle nulpunkt, som altid er en mulighed i en kaotisk verden.