Dansk Folkepartis dominans i den politiske offentlighed blev igen understreges en tyk sort streg i dag, da de konservatives leder, Lene Espersen, præsenterede partiet “integrationsudspil”. I følge de konservatives DFiserede plan skal indvandrerbørn indoktrineres i, hvad der betegnes som “danske værdier og demokrati”. Og der skal holdes mere øje med friskolerne (de islamiske, forstås). Og det andet regeringsparti, Venstre, som jeg hviler så tungt på DFs mandater, at det kan være svært at skelne de to partier fra hinanden, klapper i hænderne.
Som socialdemokraten Christine Antorini er inde på, så er det fint med en uvildig kontrol med alle friskoler, så man sikrer sig, at undervisningen foregår efter de gældende retningslinjer. Friskolerne skal jo ikke indoktrinere børnene i en uheldig retning. Derfor kan det også forekomme besynderligt, at den samme form for indoktrinering nu skal indføre i folkeskolen under mottoet “danske værdier og demokrati”. For hvem har autoritet til at definere, hvad der er “danske værdier”? Er det Dansk Folkeparti bedagede, romantiserede amagerhylde-“danskhed” med hjortesøen og det grædende sigøjnerbarn på væggen? Jeg hørte Lene Espersen udnævne ligestilling i form af erhvervsaktive kvinder som eksempel på en dansk værdi. I så fald har mange i mine forældres generation været ganske udanske. Skal det nu være udansk, hvis konen (el. manden for den sags skyld) går hjemme og passer hus og børn?
Man begår en fatal brøler af dimensioner, hvis man bilder sig ind, at man kan definere “danskhed” i folkeskolens formålsparagraffer, for danskheden – hvis dette begreb i det hele taget giver mening – er kompleks og under stadig forandring. I stedet for at forvandle folkeskolen til en generaliseret friskole for forstokkede konservative og folkepartiske “værdier”, burde man sørge for at styrke folkeskolen fagligt og økonomisk. Så skal ungerne nok blive bevidste om, hvilket land og hvilken historie, de er en del af. Fri os fra dette ideologiske felttog. Og lad os så få et afdanskningsbal i den borgerlige!
Igen et eksempel pÃ¥, at man tager nogle udbredte fordomme, ophæver dem til fakta og efterfølgende laver et program til at takle disse “fakta”. Og du har ganske ret, fru KjærsgÃ¥rds fingeraftryk er over hele det forslag.