Frøkenen fik mig overtalt til at gå ind og se den amerikanske rom com The Proposal. Selv om jeg havde læst en forkølet og nedkølet anmeldelse af filmen og var tilsvarende forudindfattet, lod jeg mig alligevel forlede til at gøre turen ind til det centrale århus. For hovedrollen indehaves af en af de større talenter blandt kvindelige amerikanske filmskuespillere, Sandra Bullock.
Bullock kan det der med at spille komedie, hvis bare hun får det rette manuskript. Og at hun også ser godt ud, skal hun af samme grund ikke høre et ord for.
Som så ofte, når det drejer sig om amerikanske lystspil, skal man for at have fornøjelse af filmen sluge en hel del kameler med hensyn til plot, casting osv.
Filmen handler om en ung, modbydelig forlagsredaktør, Margaret Tate, (Bullock), der skal forestille at være indbegrebet af den moderne karrierekvinde med rundsave på albuerne, knive i ærmerne og en tunge så skarp et barberblad -Â og så hendes undersåt, assistenten Andrew (Ryan Reynolds), der drømmer så meget om at slå igennem som forfatter og blive redaktør, at han er villige til næsten hvad som helst for at nå sit mål . Margaret, der frygtes af alle på forlaget, kommer i klemme i det amerikanske integrationssystem (hun er canadier og har ikke orden i papirerne) og eneste udvej for at undgå en enkeltbillet tilbage til Canada og den fortrængte fortid er, at hun gifter sig. Og valget falder selvsagt på Andrew, der modstræbende går med på ideen til gengæld for et redaktørjob og en bogudgivelse med et førsteoplag på 20.000.
Herefter er det romantiske og ganske forudsigelige plot sat på skinner. Og uden at afsløre for meget, så byder plottet ikke på nogen overraskelser. Det er helt efter bogen. Klicheernes store og åbenbart uudtømmelige bog.
Undervejs skal man sluge en masse Hollywoodske urimeligheder om den åh så lykkelige kernefamilie hjemme i Alaska (de sande værdier), chef-monsteret med det skjulte hjerte af guld osv. Værst af alt er, at man skal tro på Sandra Bullock som inkarnationen af en satanisk chef. Det er plat umuligt at se noget grumt i de blide dådyrøjne, der hele tiden modsiger mundens talestrøm. Det er længe siden, jeg har set en så oplagt fejlcasting.
Men Bullock gør, hvad hun kan for at redde æren og få historien i hus. Det lykkes da også halvt med slid og slæb, selv om manuskriptet ikke giver hende meget at arbejde med. Der ér dog nogle scener, der får til at trække på smilebåndet og småle. Og der spilles der pænt over hele linjen. Men heller ikke mere.
Jeg tog mig selv i at fortabe mig i nogle smukke optagelser fra Sitka i Alaska, hvor en stor del af filmen foregår. Og det siger måske noget om, hvor underholdende filmen som sådan er. Min anbefaling til jer læsere er, at spare biografbilletten og vente med at se filmen til den kommer på tilbud som dvd (49 kr. eller derunder). Så kan den bruges som let underholdning en kedelig søndag aften, hvor man alligevel ikke skal koncentrere sig for meget.