Nå, så fik vi da sne,

og jeg, som troede, at vi ikke skulle have sne,

og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig

bunke sne,

og ikke gå og tænke på sne evig og altid, uden at den

kommer.

Og luften har sne i sig,

den er ligesom ladet med sne,

måske er der en snetykning langt borte,

som man sådan kan mærke i sig,

uden at man direkte ved det,

men som kommer, så man kan se det.

Jeg har hele tiden håbet på sne,

det er dog sjovt, at den kom.

Ja, nu ligger den der –

se, hvor hvid den er,

jeg er saftsusemig glad for den,

jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme

Og så ligger den der lige med ét –

det er dog sjovt, at den sådan kommer.

uden at man gør noget som helst for det,

jeg har ikke halet den ud af luften,

det er kommet sådan af sig selv.

Hør Ghita Nørby læse digtet her.