Engang i capacs grønne ungdom var de musikalske landegrænser tydeligt trukket op, og mange lande var ikke på det musikalske landkort. I hvert fald ikke, når vi snakker om det kommercielle musikalske landkort. Men siden dengang, vi havde USA, England og vores egen andedam (stort set), så er der jo sket et og andet. Vi har fået Worldmusic. Musik fra den ganske verden kan nu købes på cd eller som davnløwd, og i metropolerne smelter alle lydindtrykkene sammen i ny smukke udtryk, der sprænger alle genrer og rammer.
Tinariwen havde jeg ikke hørt om for et par dage siden. Men der er tale om et band, bestående af tuareger, tidligere soldater i Muammar al-Gadafis hær. Bandet er efter sigende den første tuareg-gruppe, som har taget el-guitaren til sig. Der synges på fransk og tamashek, og teksterne handler forståeligt nok om tuaregernes frihedsbestræbelser i forhold til styret i Mali. Tinariwen blev dannet i 1982 og fik deres første internationale plade ud i 2000, The Radio Tisdas Sessions. Siden er der kommet et album i 2004, Amassakoul, et i 2007 Aman Iman og et i år, Imidiwan. Nummeret Tenhert kan man finde på musiktidsskriftet Mojos seneste compilation med titlen Africa Rising. Det nummer slog helt benene væk under mig…